Viser opslag med etiketten Boble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Boble. Vis alle opslag

30.10.07

Skæbnen for næste boble

Uff. Er der ikke frygtelig megen varm luft i atmosfæren lige nu? En stor ballon, der bare pustes op og pustes op, senest illustreret med, at Microsoft pungede ud med 1,25 milliarder kroner for en bette andel på 1,6 procent af Facebook - det sociale netværk, som alle lige nu jubler over, og som også de danske politiske partier dyrker.

1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....

I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?

Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.

Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.
The bubble really began in earnest on October 9, 2006 when Google bought YouTube. That's when every person with an entrepreneurial itch woke up and smelled the hype and money. Prior to then, startups were more focused on the entrance, not the exit. But the Google YouTube deal and many others that followed (including big time investments) really opened up the floodgates to money and it changed the attitude of the web.
Ifølge Rubel er de samme typer overstadige sammenkomster og konferencer, som kendetegnede den første boble, tilbage.

Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.

Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?

Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.

Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.

Boble eller ej?