"Videnskabsministeriet satser på open source". Således lyder overskriften på en nylig udsendt pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen, der smører tykt på i forsøget på at kamouflere en dum sag om "closed source". Altså software som ejes ét IT-selskab, der holder koden tæt på kroppen. Open Source er software, hvis kildekode lægges frem til fri inspektion og til tider også til gratis brug.
Videnskabsministeriet har vist postet omkring 30 millioner kroner i webstedet, borger.dk. Det er en såkaldt portal, der fungerer som alle borgeres indgang på nettet til det offentlige. Et knudepunkt, hvor der tilbydes information og selvbetjening på næsten alle offentlige områder. Portalen gik i drift i starten af 2007.
I 2008 gælder det en ny, udvidet version, som går under betegnelsen "Min Side". Men der skal ikke blot ske en kodning af ekstra funktionalitet. Der skal også skiftes teknisk platform, hvilket er noget, som ingen gør for sjov. Det er normalt hundedyrt, og det åbner for komplikationer.
Videnskabsministeriet skifter fra en Oracle-platform (Oracle WCS - Web Center Suite) til en Microsoft-platform (MOSS = Microsoft Office Sharepoint Server 2007) for hovedportalen. Altså fra én lukket verden til en anden.
Alt det med at ministeriet "satser på open source" handler om flytningerne af nogle af ministeriets "hjemmesider", der tilsammen ikke når borger.dk til knæene.
IT- og Telestyrelsen købte open source softwaren, Plone, i sommeren 2006, og den er allerede benyttet på portalen it-borger.dk. Så vidt jeg er orienteret, er beslutningen om at flytte 15 af ministeriets hjemmesider over på Plone heller ikke af nyere dato, men jeg kan være fejlorienteret.
At flagskibsportalen - den, der vitterligt batter - IKKE lægges over på open source begrundes med "at platformen ikke kan indfri de forretningsmæssige krav", som "Min Side" stiller.
Ministeriets valg af platform og leverandør af borger.dk skete oprindeligt efter et EU-udbud. Ministeriet er ikke gået i udbud med "Min Side", selv om der nu skal skiftes platform. Og det er fortsat leverandøren NNIT - ejet af Novo Nordisk-koncernen - der skal løfte opgaven.
Hos Computerworld kan jeg læse, at skiftet til ny version også ville fordre et skifte til en ny Oracle-platform, hvorfor der ikke kunne genbruges megen kode. Lyder sært i mine ører, men jeg er ikke specialist.
En af mine kilder fortæller mig, at Oracle-platformen bliver for dyr i længden. At det er årsagen til, at Videnskabsministeriet pludselig er villig til at sprøjte ekstra millioner og tid ind i et platformsskifte.
En anden af mine kilder siger, at NNIT simpelthen ikke har været i stand til at tiltrække nok Oracle-kyndige folk. At NNIT derfor er gået til ministeriet med nogle beregninger og sange fra de varme lande om, hvor godt et skifte vil være økonomisk set.
Den pågældende Microsoft-software (MOSS) var godt nok ikke kommet på markedet ved udbudet, men normalt halser kunder ikke ud i hurtige platformsskifter, selv om det er softwareleverandørens evige våde drøm.
I Computerworld forklarer Piet Syhler, chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen, at beslutningen også skyldes, at man helst ikke ville skille sig af med NNIT nu.
På sin hjemmeside forklarer NNIT, at man hører til blandt de største inden for Microsoft-teknologier. Man har over 210 certificerede Microsoft-konsulenter. På Oracle-området har man "mere end" 50 konsulenter.
I en senere artikel i Computerworld vurderer IT- og Telestyrelsen, at der ikke er nok eksperter i Oracles system i Danmark. Hvorfor valgte man mon den platform i første omgang?
Er der ikke noget, der lugter?
I øvrigt stiller jeg skarpt på Videnskabsministeriet i min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag.
Viser opslag med etiketten IT- og Telestyrelsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten IT- og Telestyrelsen. Vis alle opslag
2.9.07
Tyndbenet vejledning på IT-borger.dk
Vejleder eller vildlejer IT- og Telestyrelsen, når de inviterer forbrugerne inden for hos it-borger.dk med lokkemidlet ”Få det bedste abonnement med teleguiden”? På webstedet tilbydes et overblik over de allerbedste tilbud ud fra borgerens konkrete forbrug inden for mobiltelefoni, bredbåndsinternet, modem-adgang til internettet, fastnettelefoni, bredbåndstelefoni, udlandstelefoni med videre.
Lige nu kigger jeg selv efter ”Bredbånd med telefoni” – kategorien findes ikke, selv om både TDC, Cybercity og Fullrate reklamerer på fulde drøn for kombinationen lige nu. Dog viser det sig, at under bredbåndstelefoni, er det ikke kun telefonien, det gælder.
Jeg kigger også på Internet-telefoni, jævnfør mine tidligere beskrevne bestræbelser på at få halveret mine tele- og bredbåndsudgifter, men jeg savner nogle nye aktører på området. Men modem-adgangen? Jamen er der mon stadig nogen, som sidder og skal vælge mellem, hvem de billigst kan få 56 Kbit-adgang til nettet hos.
Jeg har talt med tre forskellige gutter med forskellig ekspertise på teleområdet, og alle tre kritiserer IT- og Telestyrelsen for at udgive deres portal for at være STEDET, der hjælper borgerne.
De har forskellige angrebspunkter. En påpeger, at styrelsen i lang, lang tid benægtede, at der var fejl i deres data, men så tilsidst måtte krybe til korset og igangsætte en kæmpemæssig opdatering af deres data. En anden siger, at styrelsen reflekterer behovene, som de så ud for lang tid tiden. At styrelsen slet ikke kan følge med, for eksempel hvad angår internettelefoni. En tredje siger, at teleselskaberne blot ”tuner” eller sammenskruer deres tilbud, så de ender øverst på listen over billigste, fordi telestyrelsens valgfaktorer er for overfladiske.
Værst af alt er måske, at hvad der umiddelbart kommer ud som det billigste, kan vise sig at være dyrt, når der også tages højde for mærkelige betingelser og/eller forskellige skjulte omkostninger, lyder vurderingen fra to af mine kilder. Oveni kommer, at IT- og Telestyrelsen slet ikke har øje for, om for eksempel mobildækningen for en given ”vinder” måske er den operatør, som udløser flest klager over dækningen.
IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, har postet seks millioner kroner i it-borger.dk. Umiddelbart er min holdning, at skal staten ind på et sådant område, så bør resultatet være kvalitetsvurderinger af såvel pris, som det der står med småt, som dækningsgrader med videre. Ikke bare en gang overfladisk indsamling og gengivelse af leverandørinfo.
Men netop prisportaler er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske business i morgen. Den indledes sådan:
Scoop og skidt på prisportaler
Stakkels banker, bilforhandlere, boligsælgere og butikker. Forbrugerne rustes bedre og bedre til at forhandle om priser takket være nettets portaler, hvor priser sammenlignes. Men der er også portaler, som svigter. Jeg blev selv skuffet over itborger.dk, som staten har postet seks millioner kroner i.
Her følger en række links, til websteder og portaler, med relevans for klummen.
Oversigt over danske portaler med prissammenligning: Forbrugerstyrelsens forbrug.dk
IT-prissammenligning (i dette tilfælde dog en computerrygsæk): edbpriser.dk
Bred prisportal: Kelkoo.dk
Priser fly, hotel med videre: Expedia , Farecast.com, Farecompare.
Priser mobiltelefoni: TelePrisTjek
Priser telefoni/bredbånd: it-borger.dk
Priser biler: Bilbasen.dk
Priser boliger incl. oplysinger om prisfald: Boliga.dk
Priser banker: Mybanker.dk
Listen har kun fokus på, hvad jeg skriver om i klummen. Hvilke er dine favorit-prisportaler i øvrigt, og hvilke erfaringer har du alt i alt med prisportaler?
Lige nu kigger jeg selv efter ”Bredbånd med telefoni” – kategorien findes ikke, selv om både TDC, Cybercity og Fullrate reklamerer på fulde drøn for kombinationen lige nu. Dog viser det sig, at under bredbåndstelefoni, er det ikke kun telefonien, det gælder.
Jeg kigger også på Internet-telefoni, jævnfør mine tidligere beskrevne bestræbelser på at få halveret mine tele- og bredbåndsudgifter, men jeg savner nogle nye aktører på området. Men modem-adgangen? Jamen er der mon stadig nogen, som sidder og skal vælge mellem, hvem de billigst kan få 56 Kbit-adgang til nettet hos.
Jeg har talt med tre forskellige gutter med forskellig ekspertise på teleområdet, og alle tre kritiserer IT- og Telestyrelsen for at udgive deres portal for at være STEDET, der hjælper borgerne.
De har forskellige angrebspunkter. En påpeger, at styrelsen i lang, lang tid benægtede, at der var fejl i deres data, men så tilsidst måtte krybe til korset og igangsætte en kæmpemæssig opdatering af deres data. En anden siger, at styrelsen reflekterer behovene, som de så ud for lang tid tiden. At styrelsen slet ikke kan følge med, for eksempel hvad angår internettelefoni. En tredje siger, at teleselskaberne blot ”tuner” eller sammenskruer deres tilbud, så de ender øverst på listen over billigste, fordi telestyrelsens valgfaktorer er for overfladiske.
Værst af alt er måske, at hvad der umiddelbart kommer ud som det billigste, kan vise sig at være dyrt, når der også tages højde for mærkelige betingelser og/eller forskellige skjulte omkostninger, lyder vurderingen fra to af mine kilder. Oveni kommer, at IT- og Telestyrelsen slet ikke har øje for, om for eksempel mobildækningen for en given ”vinder” måske er den operatør, som udløser flest klager over dækningen.
IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, har postet seks millioner kroner i it-borger.dk. Umiddelbart er min holdning, at skal staten ind på et sådant område, så bør resultatet være kvalitetsvurderinger af såvel pris, som det der står med småt, som dækningsgrader med videre. Ikke bare en gang overfladisk indsamling og gengivelse af leverandørinfo.
Men netop prisportaler er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske business i morgen. Den indledes sådan:
Scoop og skidt på prisportaler
Stakkels banker, bilforhandlere, boligsælgere og butikker. Forbrugerne rustes bedre og bedre til at forhandle om priser takket være nettets portaler, hvor priser sammenlignes. Men der er også portaler, som svigter. Jeg blev selv skuffet over itborger.dk, som staten har postet seks millioner kroner i.
Her følger en række links, til websteder og portaler, med relevans for klummen.
Oversigt over danske portaler med prissammenligning: Forbrugerstyrelsens forbrug.dk
IT-prissammenligning (i dette tilfælde dog en computerrygsæk): edbpriser.dk
Bred prisportal: Kelkoo.dk
Priser fly, hotel med videre: Expedia , Farecast.com, Farecompare.
Priser mobiltelefoni: TelePrisTjek
Priser telefoni/bredbånd: it-borger.dk
Priser biler: Bilbasen.dk
Priser boliger incl. oplysinger om prisfald: Boliga.dk
Priser banker: Mybanker.dk
Listen har kun fokus på, hvad jeg skriver om i klummen. Hvilke er dine favorit-prisportaler i øvrigt, og hvilke erfaringer har du alt i alt med prisportaler?
19.8.07
Kapitel 1: Telebesparelser og produktivitet
Det er rent ud sagt skammeligt, hvor meget jeg bruger på telefoni og bredbånd, men nu skal det være slut. Jeg vil bestræbe mig på at få reduceret mine udgifter med 50 procent, men er ikke helt sikker på, at det lykkes. 33 procent tror jeg dog, jeg når, og det vil faktisk svare til en årlige besparelse på mindst 10.000 kroner.
I aften fik jeg færdiggjort installationen af en telefon, som både fungere som en almindelig fastnettelefon og som en Skypetelefon. I forvejen er jeg blevet en intensiv bruger af Skype, som det også fremgår af de to tidligere indlæg her på bloggen, men nu frigør jeg mig fra altid at skulle igennem pc'en. Samtidig ender alle opkald på mit fastnetnummer på mit nye kontor (39 30 90 77) altså også i den nye telefon.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen rummer mere om de overvejelser og forsøg jeg gør på at få reduceret teleudgifterne. Som jeg skriver, er klummen jo ikke beregnet for alle dem, der betaler deres telefonregning med glæde. Og den er selvfølgelig heller ikke for alle de kloge, der for længst har fundet måder at undgå rollen som malkeko for tele- og bredsbåndsleverandørerne. Men mon ikke der er andre, som gerne vil finde veje til besparelser, uden at give afkald på tjenesterne.
Mit eget forbrug er godt nok meget højt, men det skal ses i forbindelse med, at jeg jo er freelancejournalist med daglige leverancer. Derfor skal jeg jo kunne komme i kontakt med folk, skrive og gå på nettet, hvor jeg end er, hjemme, på kontoret, i sommerhuset eller et helt fjerde sted.
Men tilbage til Skype-telefonen: Opsætningen af telefonen, der er fra Philips, var faktisk relativ enkel for en ikke-nørd som jeg, selv om brugsanvisningen ind imellem vrøvler, så der ikke er overensstemmelse med, hvad manualen siger og hvad telefonen "siger".
Til telefonen hører en lille "basestation", der dels skal kobles til bredbåndet med et medfølgende Ethernetkabel og dels til de "gammeldags" telefonstik med medfølgende ledning og "hanstik". Selve telefonen minder om de almindelige trådløse (Dect), og har lige som dem en holder at stå i (til opladning).
Da jeg havde logget mig ind med mit Skype-brugernavn, dortetoft, og mit Skype-password, fik jeg straks adgang til min kontaktliste i Skype. På telefonens display kunne jeg se, at en god bekendt syd for San Francisco var online, så vi fik en lang snak til 0,00 kroner. Et efterfølgende opkald til Stockholm til en fastnettelefon var via Skype Out - en betalingstjeneste. Prisen er 0,13 kroner pr. minut. Mobilopkald koster 1,50 pr. minut, om til Skagen eller Sydamerika.
Jeg har også bestilt en anden enhed. En kombineret trådløs router med ekstra stik bagi til en almindelig telefon, hvorved denne kan bruges til endnu billigere internettelefoni, men det vender jeg tilbage til, når jeg har installeret enheden.
Til Skype-telefonen manglede jeg i øvrigt en lille "switch", som giver nogle flere Ethernetudgange. Switchen med fem porte kostede blot 99 kroner, men jeg var nu 4.892 kroner fattigere, da jeg i eftermiddags forlod Computercity.
Det indkøb fortæller jeg mere om i morgen, men det handler blandt andet om en vej til at opnå større produktivitet ved skærmen, samt en - forhåbentlig - enkel vej til regelmæssig backup.
PS: Prisen på Skypetelefonen er på knapt 1.500, men Philips har netop sat prisen kraftigt ned på en anden kombineret telefon, der dog går via Microsoft Messenger (chattjeneste). Nu ligger prisen på knap 800 kroner.
PPS: Da teleområdet er en jungle kan der være enkelte fejl i min klumme, men bloggen her er helt åben for korrektioner.
I aften fik jeg færdiggjort installationen af en telefon, som både fungere som en almindelig fastnettelefon og som en Skypetelefon. I forvejen er jeg blevet en intensiv bruger af Skype, som det også fremgår af de to tidligere indlæg her på bloggen, men nu frigør jeg mig fra altid at skulle igennem pc'en. Samtidig ender alle opkald på mit fastnetnummer på mit nye kontor (39 30 90 77) altså også i den nye telefon.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen rummer mere om de overvejelser og forsøg jeg gør på at få reduceret teleudgifterne. Som jeg skriver, er klummen jo ikke beregnet for alle dem, der betaler deres telefonregning med glæde. Og den er selvfølgelig heller ikke for alle de kloge, der for længst har fundet måder at undgå rollen som malkeko for tele- og bredsbåndsleverandørerne. Men mon ikke der er andre, som gerne vil finde veje til besparelser, uden at give afkald på tjenesterne.
Mit eget forbrug er godt nok meget højt, men det skal ses i forbindelse med, at jeg jo er freelancejournalist med daglige leverancer. Derfor skal jeg jo kunne komme i kontakt med folk, skrive og gå på nettet, hvor jeg end er, hjemme, på kontoret, i sommerhuset eller et helt fjerde sted.
Men tilbage til Skype-telefonen: Opsætningen af telefonen, der er fra Philips, var faktisk relativ enkel for en ikke-nørd som jeg, selv om brugsanvisningen ind imellem vrøvler, så der ikke er overensstemmelse med, hvad manualen siger og hvad telefonen "siger".
Til telefonen hører en lille "basestation", der dels skal kobles til bredbåndet med et medfølgende Ethernetkabel og dels til de "gammeldags" telefonstik med medfølgende ledning og "hanstik". Selve telefonen minder om de almindelige trådløse (Dect), og har lige som dem en holder at stå i (til opladning).
Da jeg havde logget mig ind med mit Skype-brugernavn, dortetoft, og mit Skype-password, fik jeg straks adgang til min kontaktliste i Skype. På telefonens display kunne jeg se, at en god bekendt syd for San Francisco var online, så vi fik en lang snak til 0,00 kroner. Et efterfølgende opkald til Stockholm til en fastnettelefon var via Skype Out - en betalingstjeneste. Prisen er 0,13 kroner pr. minut. Mobilopkald koster 1,50 pr. minut, om til Skagen eller Sydamerika.
Jeg har også bestilt en anden enhed. En kombineret trådløs router med ekstra stik bagi til en almindelig telefon, hvorved denne kan bruges til endnu billigere internettelefoni, men det vender jeg tilbage til, når jeg har installeret enheden.
Til Skype-telefonen manglede jeg i øvrigt en lille "switch", som giver nogle flere Ethernetudgange. Switchen med fem porte kostede blot 99 kroner, men jeg var nu 4.892 kroner fattigere, da jeg i eftermiddags forlod Computercity.
Det indkøb fortæller jeg mere om i morgen, men det handler blandt andet om en vej til at opnå større produktivitet ved skærmen, samt en - forhåbentlig - enkel vej til regelmæssig backup.
PS: Prisen på Skypetelefonen er på knapt 1.500, men Philips har netop sat prisen kraftigt ned på en anden kombineret telefon, der dog går via Microsoft Messenger (chattjeneste). Nu ligger prisen på knap 800 kroner.
PPS: Da teleområdet er en jungle kan der være enkelte fejl i min klumme, men bloggen her er helt åben for korrektioner.
20.3.07
OBS: Vista-bøvl med den danske digitale signatur
De, der er gået over på Microsofts nye generation af Windows, Vista, kan ikke bruge den digitale signatur til visse tjenester. Hvor det går galt, ville man - for at kunne bruge den digitale signatur – blive nødt til at slå en sikkerhedsanstaltning i browseren Internet Explorer fra, hvilket absolut må frarådes, da den digitale signatur jo netop handler om sikkerhed. Løsningen er foreløbig at installere Mozilla Firefox-browseren og bruge den, og der er ingen problemer med at have begge browsere på pc’en.
Jeg blev klar over problemet via en kommentar til min blogpost om mølkugle-testen. Afsenderen var Kasper Hyllested, der skrev:
Den digitale signatur bruges i to sammenhænge. Det er typisk som login til en digital tjeneste (applikation), men også som en underskrift, der beviser, at personen er, hvem han/hun udgiver sig for at være. Signaturen bruges foreløbig af 500 offentlige tjenester, når borgerne/firmaer vil have adgang, og også af visse arbejdspladser internt og eksternt rettet.
Jeg tog kontakt til IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, da det er her, den digitale signatur er forankret. Det viste sig, at der er flere om at dele ansvaret for, at det går galt med den danske signatur.
Microsoft og TDC arbejder med problemet
Fuldmægtig Nikolas Triantafyllidis oplyser, at Microsoft er i gang med at se på problemet sammen med TDC, der jo har det endelige ansvar for den tekniske implementering af den offentlige digitale signatur. TDC vandt opgaven i 2003 efter en udbudsforretning.
Nikolas Triantafyllidis påpeger imidlertid, at det IKKE er alle digitale tjenester, hvor man logger sig ind med den digitale signatur, som er ramt. Forklaringen på, hvorfor der opstår problemer, er kompliceret og teknisk, men hermed mit bud.
1. De tjenester, der bruger en standard SSL-loginprocedure (Secure Socket Layer) har INGEN problemer under Vista.
2. Men en del tjenester bruger ikke SSL-login. De bruger i stedet alternativ måde at lade brugeren logge ind på, og det skyldes ønsket om at gøre det lettere for denne. Har en person for eksempel to forskellig certifikater – et personcertifikat (bundet til cpr-nummeret) og et medarbejdercertifikat (bundet til arbejdsgiverens cvr-nummer) vil den alternative løsning guide brugeren igennem, så det rette certifikat i den givne sammenhæng vælges. Brugeren vil således ikke risikere at bruge medarbejdercertifikatet, hvor det burde være personcertifikatet, og omvendt.
3. Den hjælpe-funktionalitet kræver lidt ekstra arbejde bagved. Der skal kaldes kode ind til håndteringen af dette, men det forhindres af Internet Explorer 7, der jo leveres som del af Vista.
4. Som standard leveres browseren nemlig således, at den arbejder på beskyttet vis – i ”protected mode”. Det betyder, at browseren ikke tillader kald af de bagvedliggende applikationer. Formålet med beskyttelsen er blandt andet at forhindre, at ondsindet kode bliver installeret og køres.
5. De alternative løsninger, der bruges i stedet for SSL-login, er enten skræddersyede i den givne sammenhæng, eller også er der brugt en standardkomponent fra Open Source-verdenen – Open Sign. Komponenten er udviklet i samarbejde med organisation SLLUG (Skåne Sjælland Linux User Group ).
6. Hvis Microsofts og TDC’s drøftelser munder ud i, at det kan blive for kompliceret eller tage for lang tid at rette i Vista, kan der måske blive tale om, at Open Sign ændres. Og det vil også blive nødvendigt for de skræddersyede løsninger.
En tak til Nikolas Triantafyllidis for at guide mig igennem og en undskyldning, hvis forklaringen er blevet for populariseret.
Jeg blev klar over problemet via en kommentar til min blogpost om mølkugle-testen. Afsenderen var Kasper Hyllested, der skrev:
”Ud over de kendte problemer [med TDC’s digitale signatur], så kan jeg tilføje, at det ikke virker i Windows Vista. Hurra for TDC!”
Den digitale signatur bruges i to sammenhænge. Det er typisk som login til en digital tjeneste (applikation), men også som en underskrift, der beviser, at personen er, hvem han/hun udgiver sig for at være. Signaturen bruges foreløbig af 500 offentlige tjenester, når borgerne/firmaer vil have adgang, og også af visse arbejdspladser internt og eksternt rettet.
Jeg tog kontakt til IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, da det er her, den digitale signatur er forankret. Det viste sig, at der er flere om at dele ansvaret for, at det går galt med den danske signatur.
Microsoft og TDC arbejder med problemet
Fuldmægtig Nikolas Triantafyllidis oplyser, at Microsoft er i gang med at se på problemet sammen med TDC, der jo har det endelige ansvar for den tekniske implementering af den offentlige digitale signatur. TDC vandt opgaven i 2003 efter en udbudsforretning.
Nikolas Triantafyllidis påpeger imidlertid, at det IKKE er alle digitale tjenester, hvor man logger sig ind med den digitale signatur, som er ramt. Forklaringen på, hvorfor der opstår problemer, er kompliceret og teknisk, men hermed mit bud.
1. De tjenester, der bruger en standard SSL-loginprocedure (Secure Socket Layer) har INGEN problemer under Vista.
2. Men en del tjenester bruger ikke SSL-login. De bruger i stedet alternativ måde at lade brugeren logge ind på, og det skyldes ønsket om at gøre det lettere for denne. Har en person for eksempel to forskellig certifikater – et personcertifikat (bundet til cpr-nummeret) og et medarbejdercertifikat (bundet til arbejdsgiverens cvr-nummer) vil den alternative løsning guide brugeren igennem, så det rette certifikat i den givne sammenhæng vælges. Brugeren vil således ikke risikere at bruge medarbejdercertifikatet, hvor det burde være personcertifikatet, og omvendt.
3. Den hjælpe-funktionalitet kræver lidt ekstra arbejde bagved. Der skal kaldes kode ind til håndteringen af dette, men det forhindres af Internet Explorer 7, der jo leveres som del af Vista.
4. Som standard leveres browseren nemlig således, at den arbejder på beskyttet vis – i ”protected mode”. Det betyder, at browseren ikke tillader kald af de bagvedliggende applikationer. Formålet med beskyttelsen er blandt andet at forhindre, at ondsindet kode bliver installeret og køres.
5. De alternative løsninger, der bruges i stedet for SSL-login, er enten skræddersyede i den givne sammenhæng, eller også er der brugt en standardkomponent fra Open Source-verdenen – Open Sign. Komponenten er udviklet i samarbejde med organisation SLLUG (Skåne Sjælland Linux User Group ).
6. Hvis Microsofts og TDC’s drøftelser munder ud i, at det kan blive for kompliceret eller tage for lang tid at rette i Vista, kan der måske blive tale om, at Open Sign ændres. Og det vil også blive nødvendigt for de skræddersyede løsninger.
En tak til Nikolas Triantafyllidis for at guide mig igennem og en undskyldning, hvis forklaringen er blevet for populariseret.
Abonner på:
Opslag (Atom)
