Google bejler til erhvervslivet gennem købet af selskabet Postini for 3,4 mia. kroner ($625 mio.). Google vil nemlig dermed kunne tilbyde virksomheder en netbaseret tjeneste, der omfatter scanning af mail, instant messaging (chat) og web-kommunikation for ondartet kode, e-mailarkivering, håndhævelse af firmapolitikker for mail og chat, kryptering og meget andet.
Postini har tidligere på egen hånd fået 35.000 virksomheder som kunder og derigennem 10 millioner brugere. Dagligt passerer omkring 1 mia. "messages" igennem Postinis store filtreringscomputere.
Google, der er mest kendt for sine forbrugerrettede tjenester, har jo allerede mange andre tilbud til de virksomheder, der ikke gider bøvlet med selv at købe servere og installere en masse software. Det er Google Apps, der omfatter email, chat, kalender, Google Docs (tekstbehandling) & Spreadsheets med videre. Præsentationsprogram i stil med Powerpoint er også undervejs. Alt bruges via nettet.
Der var ellers rygter i juni om, at Postini var på vej mod en børsnotering, fortæller bloggen Techcrunch, men så tog Google den store pengepung frem, og det er lige efter at firmaet har købt sin ind på telefoni-siden også. Google har i øvrigt selv brugt Postini som underleverandør i forbindelse med Google Apps.
Hvad konsekvensen af købet er? Postini har etableret sig et godt navn på sikkerhedsfronten inklusive flotte anmeldelser og placeringer i testresultater. Det, kombineret med, at it-sikkerhed ligger erhvervslivet meget på sinde, kan måske få firmaer, der hidtil har holdt sig tilbage fra at satse på Googles netbaserede tjenester, til at tage det første skridt over mod en større satsning på "Software as a Service".
En virksomhed, der i dag bruger egen mailserver plus diverse sikkerhedssoftware, mailarkivering samt måske en eksterne mailfiltreringstjeneste får jo muligheden for at erstatte hele dette sammensurium med Googles netbaserede tilbud. Og ønskes Googles version af Gmail i stedet for Microsofts Outlook, kan også mailserveren sendes på førtidspension.
Mailsikkerhed er i dag big business, så Googles entre på markedet som serviceudbyder bliver en alvorlig trussel mod de nuværende spillere. Hvad servicen koster er endnu ikke besluttet, men Googles erhvervstilbud er lavt prissat. Firmaet kan måske også tilbyde tjenesten gratis mod at der kan bringes små tekstannoncer i margen på mailen.
Herhjemme vil det være firmaer som Comendo, noteret på First North, komme til at mærke Googles varme ånde i nakken lige som firmaer som eSec og Softscan. Som jeg ser det, men andre har måske en anden holdning. Det tager vel også nogen tid inden Google kører Postini-charmekampagnen i gang i Danmark.
Postini har i øvrigt et par af sine datacentre i Europa, og det europæiske hovedkontor er i Storbritannien. Hvorvidt der også er danske salgspartnere har jeg endnu ikke fundet ud af. Giv lyd, hvis det er tilfældet.
Viser opslag med etiketten Kommunikation Mail. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kommunikation Mail. Vis alle opslag
9.7.07
25.2.07
Mails, chat og SMS slipper bæstet løs
"En misforstået mail eller chatbesked har endnu ikke startet en verdenskrig, men det kommer måske. Dels misforstås tonen i en mail hyppigt, dels er der for kort fra tanke til tast."
Sådan indleder jeg morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Klummen, har overskriften "Bæster i løsdrift på nettet". Jeg fortsætter således:
Og jo, vi har læst om problemet mange gange før, men det vil tage mange tiår, før vi har fået den nødvendige etik i disse kommunikationsformer på rygraden - hvis det nogensinde sker. Men hvad kan du og jeg selv gøre for ikke at falde i? I klummen skriver jeg følgende:
Tilføjelse, 26. febr. kl. 12.15: Desværre er klummen, grundet tekniske problemer, stadig ikke lagt på business.dk. Men her er lidt supplerende kildemateriale: Undersøgelsen, der viser, at der er 50 procents chance for, at tonen i en email misforstås, blev foretaget af University of Chicago og New York University, og gengivet i ”Journal of Personality and Social Psychology”, men der er ikke fri adgang til artiklen. Jeg læste blandt andet om den iWired, artiklen "The Secret Cause of Flame Wars". Der har også været noget om den i "Monitor on Psychology"og en række andre steder.
PS: Der er i øvrigt netop udkommet en bog om mailkommunikation, Ifølge bogens forfattere Line Pedersen og Anette Grønning, handler bogen om "....forståelsen for og tilrettelæggelsen af den eksterne e-mail-dialog med kunder/borgere, samarbejdspartnere, leverandører mv." Her gælder det næppe bæster i løsdrift:-)
Sådan indleder jeg morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Klummen, har overskriften "Bæster i løsdrift på nettet". Jeg fortsætter således:
"Internettet er en gave til enhver, der mener, at urgamle instinkter ofte vinder over både dannelse og sund fornuft. Se blot kommunikationen via nettet og på nettet. Folk, hvis sjælesuppe bobler med nid og nag, plumper så let i. Også ganske harmoniske borgerdyr falder rask væk i, når den socialt disciplinerende og krævende øje-til-øje kontakt er væk. Der er for kort fra tanke til tast.Citat slut. Jeg fortæller i klummen om forskning, der viser, at der er en fifty-fifty chance for at modtageren egentlig forstår den tone, man har brugt i mailen. Og altså fifty-fifty chance for at tolke tonen stik modsat. Og jeg fortæller om fyringer og andre ubehagelige beskeder, der på fej vis formidles elektronisk.
Jo, det er emails, det gælder. Og chat. Og gruppediskussioner. Og blogindlæg. Og kommentarer til disse. Det er kommunikationen, som starter bag en tryg skærm og slutter langt væk foran en anden skærm. Mobilnettet hører faktisk med her, for SMS-muligheden sender også bæstet i løsdrift.
Og jo, vi har læst om problemet mange gange før, men det vil tage mange tiår, før vi har fået den nødvendige etik i disse kommunikationsformer på rygraden - hvis det nogensinde sker. Men hvad kan du og jeg selv gøre for ikke at falde i? I klummen skriver jeg følgende:
... jeg tror, der er to nogenlunde enkle tjekpunkter, der kan holde dit og mit indre bæst nogenlunde i ave: Kan dit budskab holde til, at der er 50 procents risiko for, at tonen misforstås? Og ville du give samme budskab øje til øje?Har du andre bud på at tæmme det indre bæst?
Tilføjelse, 26. febr. kl. 12.15: Desværre er klummen, grundet tekniske problemer, stadig ikke lagt på business.dk. Men her er lidt supplerende kildemateriale: Undersøgelsen, der viser, at der er 50 procents chance for, at tonen i en email misforstås, blev foretaget af University of Chicago og New York University, og gengivet i ”Journal of Personality and Social Psychology”, men der er ikke fri adgang til artiklen. Jeg læste blandt andet om den iWired, artiklen "The Secret Cause of Flame Wars". Der har også været noget om den i "Monitor on Psychology"og en række andre steder.
PS: Der er i øvrigt netop udkommet en bog om mailkommunikation, Ifølge bogens forfattere Line Pedersen og Anette Grønning, handler bogen om "....forståelsen for og tilrettelæggelsen af den eksterne e-mail-dialog med kunder/borgere, samarbejdspartnere, leverandører mv." Her gælder det næppe bæster i løsdrift:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
