Dette billede har adskillige af mine kilder set gang på gang, og i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag skriver jeg lidt mere om fænomenet under overskriften ”Børsnoteringer med blå briller”.* Jeg ser mest på børsnoteringer af it-/internet-aktier, men nævner også en intern handel med aktier i AGF, hvor mere åbenhed også kunne være tiltrængt.
Umiddelbart ser jeg ikke noget forkert i, at aktier udbydes med rabat til ”Friends & Family” – et begreb, som en af mine kilder bruger om forhåndssalget. Den kendte sætter på sin vis sit navn på spil, selv om visse kendte navne jo er forsynet med Teflon, så bommert på bommert alligevel ikke klæber ved navnet. Men jeg ville mene, at det troværdige firma, der reklamere med et kendt navn, også burde opgive, hvad den kendte fik aktierne til. Det andet er at stikke blår i øjenene på alle de private, der ikke kender til de smarte ”drenges” julelege.
Hvad mener du?
Jeg slutter i øvrigt min klumme af med et spørgsmål, som jeg også håber på svar på, nemlig dette: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af ejenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Og hvorfor lukkede og slukkede man ikke blot Olicom, da det oprindelige selskab, netværksselskabet, endegyldigt var kørt bagud af valsen? Hvorfor brugte man resten af kapitalen til at lege ventureselskab i stedet for at betale dem tilbage til aktionærerne?
PS: En tre dage gammel mail, der var strandet i mit spamfilter, har en interessant navneliste a pro pos aktier. I dette tilfælde er det danske investorer i et amerikanske selskab, som forsøger at få medicin frem mod kræft i hoved og hals.
Tilføjelse den 2. august: Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i min klumme. Jeg citerer der Peter Forchhammer på en måde. der ikke er præcis. Jeg fik nemlig overset, at det faktisk er Peter Forchhammer, der selv citerer, hvad nogen har sagt til ham. Den rigtige sammenhæng er som følger:
"Hvor stor er den formue så?Tak til den person, der pr. mail adviserede mig om den beklagelige fejl.
»Tæt på en milliard kroner. Der var en, der sagde til mig: »Peter! Den eneste måde, du kan komme ud af dine problemer på, det er ved at blive milliardær. Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!««"
