Vil du fremstå for hele verden som en kontakt i en given journalists sociale netværk, være det sig på LinkedIn, Facebook, k-forum eller et helt fjerde sted?
Lad os nu sige, at jeg skriver en artikel, der kommer lige lovlig tæt på koncernen IT-ZYZ. Jeg citerer "kilder", og hos IT-ZYZ føler man sig uretfærdigt angrebet. "Hvem er mon den interne læk", som Dorte Toft har fat i?
Spørgsmålet har jeg jo hørt, selv da jeg ikke havde en profil i sociale net (har p.t. hos LinkedIn og en anæmisk en på Facebook). Især var it-servicekoncernen CSC på et tidspunkt sikker på, at der måtte være en intern læk:-) Et indlæg på en ZDnet-blog med overskriften Social networks could reveal journalist sources fik mig til lige at tænke lidt ekstra over sagen.
Jeg har sagt nej til at blive "friend" til visse personer på LinkedIn netop af den årsag. Godt nok er det kun dem i mit eget kontaktnet, der kan se mine kontakter, men alligevel. Danmark er en forfærdelig lille verden, så nogen kender nogen. Ingen vil vel bevidst være med til at "spionere", men.... Disse sociale net kan gøre det lettere at stykke puslespil sammen.
I ZDnet-blogindlægget henvises også til en kendt PR-mands blog, Steve Rubels. Denne glæder sig over udviklingen. Hidtil har PR-folket jo især måttet "pitche" (markedsføre) deres kunders "succeser" og versioner af sandheden via emails og telefonopkald.
Nu vil det komme til at kunne ske via sociale netværk, hvor der jo også er en masse anden funktionalitet, for her fortæller folk jo også rask væk om interesser, fortid etc. etc. Der synes desuden at være en klar tendens til, at folk emailer mere via funktioner i deres sociale net, end via deres "gamle" emailsystem.
Rubel ser de nye sociale netværk, som stedet hvor "journalists, consumers and PR pros work together toward a common goal"..... Værsgo' at skylle.
Indlægget har overskriften: "The PR Theater of Operations Will Flee Email for Social Networks".
Jeg har masser af respekt for en del professionelle PR/informations-folk, og de bedste af dem udgør ofte en hjælp. Men der kommer også mange banaliteter fra den kant, ligesom der sommetider afsløres en forunderlig mangel på viden om, hvordan journalister tænker og arbejder, og om hvad det egentlig er, de "pitcher".
PS: Jeg har tidligere skrevet om businessnetværket LinkedIn, som jeg var lidt skeptisk over nytten af, men i de efterfølgende kommentarer til indlægget fortalte flere om, at de vitterligt fik et reelt udbytte af at deltager. Indlægget med kommentarer er her.
Viser opslag med etiketten Linkedin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Linkedin. Vis alle opslag
28.6.07
Er vi kun tro til nyt er mere hype?
Det sociale netværk Facebook buldrer frem, og til dels på bekostning af væksten i det tidligere så eneherskende MySpace. Senest læste jeg om, at selv erhvervsnetværket Linkedin oplever en "udvandring" af kendte folk til Facebook (desværre har jeg ikke kunnet finde tilbage til blogindlægget). Kendte i blogverdenen som Arianna Huffington, Jimmy Wales, Chad Hurley, John Battelle og Guy Kawasaki skulle nu alle være på Facebook.
Facebook-netværket blev ellers oprindeligt kendt som stedet, hvor collegeungdommen oprettede deres hjemmesider, lagde deres fotos og videoer, og kommunikerede på kryds og tværs. Mere målrettet i målgrupper end Myspace, der er til alt og alle - i øvrigt også et sted hvor mange unge musikere har fået deres gennembrud.
Men er det sådan, at folks trofasthed over for sociale netværk på nettet er lidt i samme kategori, som når in-crowden i København flytter stamsted til nye og smartere steder? Altså, at trofastheden er fast koblet til hype, og hype er i sin natur flygtig? Med e-netværk lægges der ellers en del arbejde i egen profil og kontakter, som altså så bare lades tilbage for halv kraft eller nul.
Er det tilfældet, så adskiller sociale e-netværk sig jo på endnu en front fra rigtige netværk. Nok tæller status/hype også her, men kernen er vel nogenlunde uforanderlig.
Og gælder den større flygtighed i øvrigt ikke også de andre web2.0-tjenester. Tabte Twitter (en slags miniblogning via mobilen)for eksempel ikke hurtigt pusten, da Jaiku kom til og kunne lidt mere? Hvad er den afgørende faktor for trofasthed mon i den nye verden?
Facebook-netværket blev ellers oprindeligt kendt som stedet, hvor collegeungdommen oprettede deres hjemmesider, lagde deres fotos og videoer, og kommunikerede på kryds og tværs. Mere målrettet i målgrupper end Myspace, der er til alt og alle - i øvrigt også et sted hvor mange unge musikere har fået deres gennembrud.
Men er det sådan, at folks trofasthed over for sociale netværk på nettet er lidt i samme kategori, som når in-crowden i København flytter stamsted til nye og smartere steder? Altså, at trofastheden er fast koblet til hype, og hype er i sin natur flygtig? Med e-netværk lægges der ellers en del arbejde i egen profil og kontakter, som altså så bare lades tilbage for halv kraft eller nul.
Er det tilfældet, så adskiller sociale e-netværk sig jo på endnu en front fra rigtige netværk. Nok tæller status/hype også her, men kernen er vel nogenlunde uforanderlig.
Og gælder den større flygtighed i øvrigt ikke også de andre web2.0-tjenester. Tabte Twitter (en slags miniblogning via mobilen)for eksempel ikke hurtigt pusten, da Jaiku kom til og kunne lidt mere? Hvad er den afgørende faktor for trofasthed mon i den nye verden?
10.6.07
Forudsætning for at få fremtidens gode job?
Omkring 49.000 danskere har foreløbigt valgt at lægge deres profil på netværktjenesten Linkedin.com, og der kommer hver måned mængder af nye danskere til.
Profilen rummer kompetencer, titel, et CV med både teoretisk og praktisk erfaring, samt eventuelt anbefalinger fra andre, der er med i Linkedin. Hvert menneske har så et netværk - og navnene på de enkelte i netværket, som udgør en central part af Linkedin, fremgår af personens profil.
Alt i alt har godt 11 millioner mennesker valgt at lægge deres profil på Linkedin. Med det formål at få tilbudt et job, en opgave eller måske blot at se vigtig ud. Dertil kommer, at man kan få lov til at bede "A", der er i ens eget netværk, om at formidle en kontakt til "B", der er i A's netværk.
På Linkedin-webstedet kan man se medieomtale i stil med, at er man ikke med på dette nye netværk, vil man ikke være blandt dem, der får stillingerne fremover!
Linkedin er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Overskriften er "Netværk eller notværk?"
Nogle deltagere på Linkedin har et netværk på langt over 500 mennesker. Mange andre på 200-300. Jeg selv har 31 mennesker, og nogle af dem, vil jeg slette, for det er faktisk IKKE mennesker i MIT netværk, men mennesker, der på en eller anden måde synes, at JEG hører til i DERES netværk.
Enten kan jeg klikke "Accept", når nogen gerne vil inkludere mig i deres netværk (og så fremgår de også af mit og jeg får også lov til at se deres fulde netværk. Eller jeg kan klikke på noget lignede "I do not know this person". Der findes ikke en knap, der hedder, "Undskyld, men jeg kender dig altså ikke godt nok", ej heller "Ja, jeg kender dig, men jeg har ingen lyst til at stå som deltager i dit netværk".
Men jeg kan jo så bare vælge at ignorere Linkedin-mailen, hvor den pågældende gerne vil "connecte" med mig, men det virker på mig så uhøfligt. Så ofte har jeg blot klikket "Accept". Til gengæld har jeg efter en rundspørge til klummen forstået, at mange vælger blot at slette mailen.
Nu er jeg næppe typisk, da jeg er journalist, for jeg har jo i forvejen et dokument med mit netværk og alskens kilder. Her kan jeg f.eks. tilføje "Ham kan man stole på", eller "Indimellem løst krudt". Her har jeg mobilnumre, som jeg absolut ikke udleverer til andre, og navne, som jeg heller ikke udleverer. Det er fortrolig information (Og nej: Jeg har IKKE cpr-numre. Dette være nævnt af hensyn til Datatilsynet).
Men umiddelbart tror jeg, at der er forskellige opfattelser af, hvad ens netværk består af. Nogle samler på navne, som Don Juan på piger. Og det er da imponerende at se 800 navne i én persons netværk.
Andre møder en masse, skal snakke med en masse - for eksempel venturefolk - og da kan Linkedin blive en bedre adresseliste end Outlook eller lignende, fordi man også kan søge på firmaer og meget andet, der kan skaffe en nye viden eller vurderinger af andre.
Og så er der dem, sætter samme kriterier op for at klikke "Accept", som man gør i det virkelige liv, før man begynder at betragte personen som en del af ens netværk.
Det er mit umiddelbare indtryk. Æbler og pærer blandes. Skrydenet, løse kontakter blandet med solide, og så de rigtige net. Det, som jeg opfatter som et rigtigt netværk.
Af min klumme (rundspørge)fremgår, at der er fordele, som jeg ikke har tænkt på, så jeg vil i den kommende tid lige give Linkedin en ekstra chance med lidt forskellige satsninger. Men indtil dato har jeg ikke haft nogensomhelst udbytte af nettet. Jeg er dog på, så jeg er sikret de fremtidige job:-), Kom blot med en 30 timers stilling til en million kroner eller to!
Men hvad med dig? Tikker invitationerne også ind i din indboks? Har du nytte af dem og hvordan? Tror du på denne type hurtigt voksende netværk eller måske mere på begrænsede netværk, måske dannet via faglige fora?
Profilen rummer kompetencer, titel, et CV med både teoretisk og praktisk erfaring, samt eventuelt anbefalinger fra andre, der er med i Linkedin. Hvert menneske har så et netværk - og navnene på de enkelte i netværket, som udgør en central part af Linkedin, fremgår af personens profil.
Alt i alt har godt 11 millioner mennesker valgt at lægge deres profil på Linkedin. Med det formål at få tilbudt et job, en opgave eller måske blot at se vigtig ud. Dertil kommer, at man kan få lov til at bede "A", der er i ens eget netværk, om at formidle en kontakt til "B", der er i A's netværk.
På Linkedin-webstedet kan man se medieomtale i stil med, at er man ikke med på dette nye netværk, vil man ikke være blandt dem, der får stillingerne fremover!
Linkedin er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Overskriften er "Netværk eller notværk?"
Nogle deltagere på Linkedin har et netværk på langt over 500 mennesker. Mange andre på 200-300. Jeg selv har 31 mennesker, og nogle af dem, vil jeg slette, for det er faktisk IKKE mennesker i MIT netværk, men mennesker, der på en eller anden måde synes, at JEG hører til i DERES netværk.
Enten kan jeg klikke "Accept", når nogen gerne vil inkludere mig i deres netværk (og så fremgår de også af mit og jeg får også lov til at se deres fulde netværk. Eller jeg kan klikke på noget lignede "I do not know this person". Der findes ikke en knap, der hedder, "Undskyld, men jeg kender dig altså ikke godt nok", ej heller "Ja, jeg kender dig, men jeg har ingen lyst til at stå som deltager i dit netværk".
Men jeg kan jo så bare vælge at ignorere Linkedin-mailen, hvor den pågældende gerne vil "connecte" med mig, men det virker på mig så uhøfligt. Så ofte har jeg blot klikket "Accept". Til gengæld har jeg efter en rundspørge til klummen forstået, at mange vælger blot at slette mailen.
Nu er jeg næppe typisk, da jeg er journalist, for jeg har jo i forvejen et dokument med mit netværk og alskens kilder. Her kan jeg f.eks. tilføje "Ham kan man stole på", eller "Indimellem løst krudt". Her har jeg mobilnumre, som jeg absolut ikke udleverer til andre, og navne, som jeg heller ikke udleverer. Det er fortrolig information (Og nej: Jeg har IKKE cpr-numre. Dette være nævnt af hensyn til Datatilsynet).
Men umiddelbart tror jeg, at der er forskellige opfattelser af, hvad ens netværk består af. Nogle samler på navne, som Don Juan på piger. Og det er da imponerende at se 800 navne i én persons netværk.
Andre møder en masse, skal snakke med en masse - for eksempel venturefolk - og da kan Linkedin blive en bedre adresseliste end Outlook eller lignende, fordi man også kan søge på firmaer og meget andet, der kan skaffe en nye viden eller vurderinger af andre.
Og så er der dem, sætter samme kriterier op for at klikke "Accept", som man gør i det virkelige liv, før man begynder at betragte personen som en del af ens netværk.
Det er mit umiddelbare indtryk. Æbler og pærer blandes. Skrydenet, løse kontakter blandet med solide, og så de rigtige net. Det, som jeg opfatter som et rigtigt netværk.
Af min klumme (rundspørge)fremgår, at der er fordele, som jeg ikke har tænkt på, så jeg vil i den kommende tid lige give Linkedin en ekstra chance med lidt forskellige satsninger. Men indtil dato har jeg ikke haft nogensomhelst udbytte af nettet. Jeg er dog på, så jeg er sikret de fremtidige job:-), Kom blot med en 30 timers stilling til en million kroner eller to!
Men hvad med dig? Tikker invitationerne også ind i din indboks? Har du nytte af dem og hvordan? Tror du på denne type hurtigt voksende netværk eller måske mere på begrænsede netværk, måske dannet via faglige fora?
Abonner på:
Opslag (Atom)
