Stakkels læger og sygeplejersker i det gamle Århus Amt. På trods af de kolossale investeringer i, hvad der vist er en Rolls Royce inden for elektroniske patientjournaler (EPJ), har personalet i en uges tid været henvist til papir, blyant og helt simple it-systemer, skriver Computerworld.
Et splinternyt medicinmodul skulle erstatte et relativt nyt medicinmodul, og det nyeste kunne endnu mere. Det skulle der tages hensyn til i data, så disse skulle konverteres, så de kunne bruges af det nyeste system.
Konverteringen skulle være sket over en weekend, men tog ekstra tre dage. Noget gik alligevel galt, så det blev en ommer. Og selv efter den, gik det ikke godt. F.eks. blev folk smidt af systemet, og svartiderne var alt for lange.
"Problemet skyldes, at systemet optager mere hukommelse end ventet," lyder forklaringen!!!
Oooops. Hvorfor man ikke havde testet alt det nye på en parallel installation, inden man cuttede det gamle? Der var ikke penge til det, siger Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland!!!!
"Vi sparede på ørene, men lod kronerne rulle", lyder efterrationaliseringen fra sundhedsdirektøren, der frikender softwareleverandøren Systematic og tager al ansvar på regionens skuldre.
Tilbage i 2005 sagde sundhedsdirektøren ellers, at der nok havde været problemer med EPJ i Århus Amt, men indsatsen har været flot, og det gik skam godt fremad. Tjek denne artikel på Ingeniøren.
"Gode ting tager tid", pointerede han da. Tiden vil vise, om det er gode ting.
Regningen lyder foreløbig på omkring 350 millioner kroner, så vidt jeg kan skønne. Da jeg tilbage i 2004 skrev en artikel, der gjorde Amtet meget utilfreds med mig, lå prisen på 240 millioner. Amtet valgte den gang at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, der ses her.
Næstsidste afsnit i Århus-pressemeddelelsen lød således:
"Århus Amts EPJ-system vil være fuldt implementeret i løbet af 2006."
Viser opslag med etiketten EPJ. Vis alle opslag

28.4.07
Njet til kommentarer til EPJ
Min blogsoftware er lige lovlig formynderisk. Et par gange har det ikke været muligt at aflevere kommentarer til et indlæg, og jeg kender ikke grunden dertil. Senest ramte det mit indlæg om fremtiden for de elektroniske patientjournaler. To personer har mailet mig om problemet, så har de stadig noget på sinde, er det forhåbentlig muligt at slippe af med kommentarerne her.
26.4.07
Nej til fælles nationalt sygehussystem
Der bør IKKE satset på et nationalt EPJ-system (elektronisk patientjournal). Udvikling og drift bliver stadig sygehusejernes, altså regionernes, ansvar. Men de skal rette ind efter en langt strammere national styring, end der hidtil har været gældende for de forskellige satsninger, der tilsammen er løbet op i pænt over to milliarder kroner. Styringen gælder blandt andet fastlæggelse af standarder og prioritering af løsningsområder.
Sådan lyder vurderingen fra konsulenthuset Deloitte Business Consulting, der netop har afleveret en status over EPJ-arbejdet i Danmark, og som i rapporten også angiver forslag til fremtidig strategi. Rapporten findes her.Den korte version starter på side 11.
Rapporten er udarbejdet for bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation, der blev oprettet sidste sommer som en reaktion på både store forsinkelser i indføringen af EPJ for alle sygehuse og på, at næsten hvert amt ville opfinde "sin dybe tallerken", der tilmed ikke umiddelbart kunne udveksle data på tværs af amtsgrænser. Deloitte klandrer i øvrigt miseren på alt for svag national styring.
Der skal nu ske en høring på baggrund af rapporten, der især må blive hilst velkommen af folkene i det gamle Århus Amt, hvor man jo har postet langt over 300 millioner kroner i et avanceret EPJ-system, der stadig ikke er færdigt. Der har været markante fortalere fremme for, at der skulle udvikles et helt nyt fælles nationalt EPJ-system.
Blandt begrundelserne for at fravælge et nyt fælles system, angiver Deloitte, at den fremtidige manøvredygtighed ville blive hæmmet, hvis kun ét system skulle regere (og én leverandør - min tilføjelse).
Men en stærk national styring skal til gengæld sikre, at den lokale satsning sker mere trinvis efter en overordnet prioritering. For at sikre, at de nødvendige patientdata kan bruges på tværs af regionsgrænser, skal der i perioden 2010 til 2012 oprettes et "nationalt patientindeks", der også skal give adgang til de respektive patienters undersøgelsesresultater.
De forskellige medicinmoduler, der bruges i regionerne, skal i øvrigt også indrettes til at opdatere Lægemiddelstyrelsens register, den personlige medicinprofil.
Hvad angår sikkerheden, så skal den baseres på "roller". Det vil sige, at adgangen til, hvad man må se og gøre med patientdata, afhænger af, om man er læge, sygeplejerske, laborant etc. Den rollebaserede sikkerhedsmodel blev i øvrigt allerede udmeldt i efteråret på EPJ-observatoriets årsmøde. Jeg har tidligere skrevet en del om EPJ her på bloggen, så blot søg på disse blogstaver, men her er en af de mest omfattende.

Abonner på:
Opslag (Atom)