Computerworld.dk er igen ved at skifte ham. Det totale brud med den traditionelle online-avis, som CW gennemførte for blot et års tid siden, omgøres i vidt omfang. Computerworld inviterer også læserne indenfor til at kommentere designarbejdet for åben skærm.
Det nuværende design ses her. Alt med fotos og anden udsmykning var droslet helt, ligesom det skete på flere af it-branchens nyhedssteder rundt om i verden. Princippet var enkelt: Alt i en stak med det sidste nye allerøverst. Dog kom der relativt diskrete felter til, hvor redaktionen selv prioriterede de tre væsentligste nyheder.
Det nye design, der stadig er under udvikling, ses her. Redaktionens prioriteringer har nu - på traditionel vis - fortrinsret på den dyreste del af "grunden" - den i venstre side, den der læses mest. I højre side ses så nyhedsstakken med det sidste først, men nu kun på overskriftsniveau. Først længere ned kommer stakken igen med lidt mere tekst.
I begge tilfælde skal man længere ned på siden for at få et kig på blogs, og de præsenteres fortsat kun med overskrift, men CW vil nu trække særlige bemærkelsesværdig indlæg frem.
Chefredaktør Mikael Lindholm fortæller om baggrunden for det nye design, der går officielt i luften på torsdag, her. Der er både roser og kritik i kommentarfeltet, og avisens redaktionschef Jens Møller Nielsen går ind i debatten.
Redaktionschefen forklarer, at den gamle "no-nonsense" forside ikke rigtig fungerede for de mange, der kun kom på siden en eller to gange om dagen. Der var grænser for, hvor langt på siden de gad læse ned, og derfor gik de glip af en del i stakken. Men de, der vil være fri for store illustrationer og for at redaktionens prioritering fylder mest, har fortsat mulighed for at undgå pynt og prioritering ved at gå ind via en særlig side.
Jeg vælger no-nonsense fortsat, men jeg bestemt heller ikke den typiske læser. Som nyhedsjournalist på it-fronten kører jeg jo forbi CW side mange gange om dagen, for der er virkelig meget godt stof at orientere sig i.
Et andet IT-mediested, The Register, hører også til mine favoritter grundet det gode indhold og det rensede koncept... plus en helt tredje ting. En ofte overraskende personlig, dygtigt gjort vinkling af nyhederne. Men det skal der ligegodt meget garvede it-jornalister til, hvis ikke konceptet skal ende flovt.
Viser opslag med etiketten Medier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Medier. Vis alle opslag
14.11.07
Wall Street Journal gratis ad bagvej
Den anerkendte erhvervsavis Wall Street Journal, der konsekvent gik imod strømmen ved at kræve betaling for adgang til netudgaven af avisen, har åbnet en bagdør. WSJ har nemlig åbnet for, at en abonnent kan give andre adgang til at læse en given artikel gratis, og det sker via den populære nyheds- og blogtjeneste Digg.com. Normalt præsenteres kun for en appetizer, for dem, der ikke er betalende abonnenter.
Diggs stifter, den unge Kevin Rose, løftede forleden sløret, da han på sin egen blog fortalte, at nu sætter WSJ en lille Digg-ikon ved alle sine artikler. En læser kan ved at klikke på Digg-knappen sende en besked med en link til Digg.com om, at her er en artikel, der er værd at læse samt begrunde hvorfor.
Antallet af "Diggs" er faktisk blevet et popularitetsmål. Man kan således på digg.com se, hvilke artikler og blogindlæg, der topper inden for forskellige områder, ligesom man kan følge, hvad der løbende kommer ind.
Digg er blevet et godt sted lige at tjekke, om man har misset noget, og det må vel være årsagen til, at WSJ også ønsker en tilstedeværelse der. Der høstes jo også en del ekstra klik derigennem og dermed også en mere attraktiv position, hvad angår annoncer.
Det spøjse er imidlertid, at avismagnaten Rupert Murdoch netop har luftet tanken om, at der skal åbnes for gratis adgang til wsj.com, når hans køb af den hæderkronede avis går igennem. Det fortæller New York Times om her.
WSJ.com har omkring en million betalende onlineabonnenter. Jeg var blandt dem, men avisen krævede fornyelse af mit årsabbonement få måneder efter, jeg havde fornyet det, og den forretningsidé synes jeg ikke om:-) Nu er jeg lukket ude efter forgæves at have forsøgt at trænge igennem et automatiseringhelvede på abonnementssiden.
I stedet orienterer jeg mig nu mere mod gratis New York Times, som jeg fornemmer følger den nye del af industrien (web 2.0) tættere på. Men nu får jeg altså en genvej til WSJ. Hvorledes digg virker på WSJ vises her af tjenesten Tech Consumer.
PS: Udtrykket "digg" bruges normalt til at fortælle, at man synes godt om nogen eller noget.
Diggs stifter, den unge Kevin Rose, løftede forleden sløret, da han på sin egen blog fortalte, at nu sætter WSJ en lille Digg-ikon ved alle sine artikler. En læser kan ved at klikke på Digg-knappen sende en besked med en link til Digg.com om, at her er en artikel, der er værd at læse samt begrunde hvorfor.
Antallet af "Diggs" er faktisk blevet et popularitetsmål. Man kan således på digg.com se, hvilke artikler og blogindlæg, der topper inden for forskellige områder, ligesom man kan følge, hvad der løbende kommer ind.
Digg er blevet et godt sted lige at tjekke, om man har misset noget, og det må vel være årsagen til, at WSJ også ønsker en tilstedeværelse der. Der høstes jo også en del ekstra klik derigennem og dermed også en mere attraktiv position, hvad angår annoncer.
Det spøjse er imidlertid, at avismagnaten Rupert Murdoch netop har luftet tanken om, at der skal åbnes for gratis adgang til wsj.com, når hans køb af den hæderkronede avis går igennem. Det fortæller New York Times om her.
WSJ.com har omkring en million betalende onlineabonnenter. Jeg var blandt dem, men avisen krævede fornyelse af mit årsabbonement få måneder efter, jeg havde fornyet det, og den forretningsidé synes jeg ikke om:-) Nu er jeg lukket ude efter forgæves at have forsøgt at trænge igennem et automatiseringhelvede på abonnementssiden.
I stedet orienterer jeg mig nu mere mod gratis New York Times, som jeg fornemmer følger den nye del af industrien (web 2.0) tættere på. Men nu får jeg altså en genvej til WSJ. Hvorledes digg virker på WSJ vises her af tjenesten Tech Consumer.
PS: Udtrykket "digg" bruges normalt til at fortælle, at man synes godt om nogen eller noget.
2.10.07
Rygtet om gamle mediers død er overdrevet
De nye mediehuse har ikke slået de gamle helt af banen, når det gælder de bedste nyheder på techfronten. Det viser en Top100liste over de kilder, som Techmeme bruger mest. Techmeme anses for at være det fremmeste sted at tjekke henvisninger til de vigtigste nye tech-historier. Ikke Google News.
New York Times ligger på en tredjeplads som flittigst citeret af Techmeme, BBC ligger som nummer otte, Wall Street Journal er på tiendepladsen og Reuters to pladser længere nede.
Også den "gamle" førerhund Cnet News.com, der blev født på nettet og som blev en bragende succes, overlever. På listen på en femteplads.
Men to relativt nye medier, der har de fleste af bloggens kendetegn (hurtige skud, åben for kommentarer, trackback m.v.) fører. Det er TechCrunch og Engadget fører. De benævnes ofte som blogs, men det er vist redaktionel kontrol ind over, hvilket ikke er tilfældet med "rigtige" blogs, og de der er en række stribenter tilknyttet.
Der er også flere blogs ført af én person, men tilknyttet til enten gamle eller nye mediehuse, der klarer sig godt. Men myten om, at den uafhængige personlige stemme ville triumfere også på nyhedsfronten holder ikke. Flere af de stærke stemmer blev jo konverteret til større forretninger, såsom bloggen Gigaom, der ses på en 7. plads, og som bygger på Om Maliks oprindelige blog.
En af de mest kendte personlige bloggere, den tidligere Microsoftmand Robert Scoble, ligger nede som nummer 53. Men han siger "pyt", og erklærer nærmest den gamle blogverden foran pc'en for død. Fremtiden tilhører miniblogning via Twitter eller lignende hvor mobiltelefontjenester er inde over, hævder han.
Kun få firmablogs rangerer på listen. Jeg noterer mig Microsoft på en 33. plads, Google som nummer 68 og Nokia som nummer 88. Men de trænger altså igennem.
Hvad ser du af mønstre på Techmemes Top-100 liste?
New York Times ligger på en tredjeplads som flittigst citeret af Techmeme, BBC ligger som nummer otte, Wall Street Journal er på tiendepladsen og Reuters to pladser længere nede.
Også den "gamle" førerhund Cnet News.com, der blev født på nettet og som blev en bragende succes, overlever. På listen på en femteplads.
Men to relativt nye medier, der har de fleste af bloggens kendetegn (hurtige skud, åben for kommentarer, trackback m.v.) fører. Det er TechCrunch og Engadget fører. De benævnes ofte som blogs, men det er vist redaktionel kontrol ind over, hvilket ikke er tilfældet med "rigtige" blogs, og de der er en række stribenter tilknyttet.
Der er også flere blogs ført af én person, men tilknyttet til enten gamle eller nye mediehuse, der klarer sig godt. Men myten om, at den uafhængige personlige stemme ville triumfere også på nyhedsfronten holder ikke. Flere af de stærke stemmer blev jo konverteret til større forretninger, såsom bloggen Gigaom, der ses på en 7. plads, og som bygger på Om Maliks oprindelige blog.
En af de mest kendte personlige bloggere, den tidligere Microsoftmand Robert Scoble, ligger nede som nummer 53. Men han siger "pyt", og erklærer nærmest den gamle blogverden foran pc'en for død. Fremtiden tilhører miniblogning via Twitter eller lignende hvor mobiltelefontjenester er inde over, hævder han.
Kun få firmablogs rangerer på listen. Jeg noterer mig Microsoft på en 33. plads, Google som nummer 68 og Nokia som nummer 88. Men de trænger altså igennem.
Hvad ser du af mønstre på Techmemes Top-100 liste?
16.8.07
Google suger livet ud af de gamle US-medier
Alle ved, at reklamekronerne i stigende grad går til internetmedierne, mens de traditionelle medier ser tab eller stagnation i annoncekronerne. Analytikeren Henry Blodget (var det ikke ham, der blev "The Star" under dotcom-boblen, men brændte sig på et eller andet?) har på Silicon Alley Insider det nærmere på, hvordan det egentlig står til sort på hvidt.
De fire største onlineselskaber, google, Yahoo, AOL og Microsofts MSN havde en vækst i annoncekronerne på i alt 1,3 milliarder kroner i 2. kvartal, svarende til 42 procent.
Reklameomsætningen hos 15 store "gamle" US-reklamemedier medier, tv, aviser, magasiner, radio og outdoor reklamer faldt med 280 millioner dollars i andet kvartal, svarende til 3 procent.
Henry Blogdet, hvis artikel er her, hævder, at de gamle medier fortsat snakker om, at fald skyldes problemer på ejendomsmarkedet, periodiske nedture etc. Han mener, at de nægter at se i øjnene, at hvad der sker, slet ikke kan forklares på traditionel vis.
Artiklen afslutter i øvrigt med en link til interessante detailtail. Lidt spøjst at se, at regnearket faktisk er baseret på Googles Spreadsheet, som er gratis at bruge, medmindre man køber sig til en særlig webbaseret firmapakke.
PS: Undskyld at jeg ikke har tid til at researche på navnet Henry Blodget, men jeg får gæster om 3 minutter, og det er den anden historie, den om annoncekronerne, der er den vigtige.
De fire største onlineselskaber, google, Yahoo, AOL og Microsofts MSN havde en vækst i annoncekronerne på i alt 1,3 milliarder kroner i 2. kvartal, svarende til 42 procent.
Reklameomsætningen hos 15 store "gamle" US-reklamemedier medier, tv, aviser, magasiner, radio og outdoor reklamer faldt med 280 millioner dollars i andet kvartal, svarende til 3 procent.
Henry Blogdet, hvis artikel er her, hævder, at de gamle medier fortsat snakker om, at fald skyldes problemer på ejendomsmarkedet, periodiske nedture etc. Han mener, at de nægter at se i øjnene, at hvad der sker, slet ikke kan forklares på traditionel vis.
Artiklen afslutter i øvrigt med en link til interessante detailtail. Lidt spøjst at se, at regnearket faktisk er baseret på Googles Spreadsheet, som er gratis at bruge, medmindre man køber sig til en særlig webbaseret firmapakke.
PS: Undskyld at jeg ikke har tid til at researche på navnet Henry Blodget, men jeg får gæster om 3 minutter, og det er den anden historie, den om annoncekronerne, der er den vigtige.
25.3.07
Exit Infoworld på papir - exit mange andre aviser
Jeg erindrer det amerikanske it-blad Infoworld, som en af de allerstørste succeser på området. Bladets mange dybtgående tests af produkter blev altid imødeset med spænding, men nu er dødsdommen er afsagt, dog kun på papir. Den officielle besked ventes at komme i morgen.
Men Infoworld fortsætter på online. Herhjemme har vi allerede set samme udvikling, da danske PC World blev nedlagt på papir, men fortsatte online. Begge medier er udgivet af IDG - International Data Group - som jeg har haft privilegiet at arbejde for i omkring otte år. På Computerworld - både på print og online - samt hos IDG News Service i Boston.
Det undrer ikke mig, at netop it-medier på grantræer knækker først i den storm, som internettet har skabt for mediebranchen. Der findes næppe nogen mere nysgerrig gruppe af mennesker end dem, der arbejder med it (bortset fra journalister:-)), og især branchefolk, søger lynhurtigt hen til, hvor nyhederne præsenteres først. Det bliver jo online og typisk på amerikanske websteder. Det har bare taget papirmedierne alt for længe at få fjernet "old news" fra egne nyhedssider.
En masse bloggere/journalister skriver om Infoworlds død på papir. Jeg kan anbefale "The Rapid Transformation of Publishing Economics", hvor en IDG-chef blandt andet citeres for, at væksten i onlineomsætning nu overstiger faldet i printomsætning, samt for, at onlineomsætningen tæller for 35 procent af den samlede indtægt for IDG i USA, hvor koncernen ellers står bag masser af blade. Også en specifik Infoworld-artikel sammesteds er værd at læse.
At Infoworld går rent på online betyder dog ikke, at alt bliver gratis (læs annoncefinansieret). Så vidt jeg kan læse mig til skal der stadig betales for store dele af informationen.
Avisernes død på print vil gribe om sig. Tag bare et land som Danmark, hvor der er så få læsere til at dele omkostningerne til papir, tryk og håndtering.
Det er faktisk helt uden for min fatteevne, at danske politikere ikke evner at se konsekvenserne af at pålægge 25 procents moms fuldstændig uden hensyn til de skadevirkninger, det har på visse, meget sårbare områder, såsom for det danske sprog. Tag bare bøgerne! De unge, der nu får "spillet" det engelske ind gennem ører og øjne foran pc'en, vil i endnu højere grad blot købe engelsksproget litteratur (og i udlandet) og sky litteratur på dansk. Hvorfor gør de danske politikerne dog ikke som de svenske og reducerer bogmomsen til seks procent (har så vidt jeg husker det øget bogsalget med 20 pct.), hvis ikke de har modet til at fjerne den helt.
Næste gang en folketingspolitiker omtaler sin bekymkring for det danske sprog, vil jeg nok fremsende et brækmiddel til den pågældende. Andre gode forslag til "gaver"?
PS: Godt blogindlæg om at læse e-bog, Sony Reader, hos Codegirl.dk.
Men Infoworld fortsætter på online. Herhjemme har vi allerede set samme udvikling, da danske PC World blev nedlagt på papir, men fortsatte online. Begge medier er udgivet af IDG - International Data Group - som jeg har haft privilegiet at arbejde for i omkring otte år. På Computerworld - både på print og online - samt hos IDG News Service i Boston.
Det undrer ikke mig, at netop it-medier på grantræer knækker først i den storm, som internettet har skabt for mediebranchen. Der findes næppe nogen mere nysgerrig gruppe af mennesker end dem, der arbejder med it (bortset fra journalister:-)), og især branchefolk, søger lynhurtigt hen til, hvor nyhederne præsenteres først. Det bliver jo online og typisk på amerikanske websteder. Det har bare taget papirmedierne alt for længe at få fjernet "old news" fra egne nyhedssider.
En masse bloggere/journalister skriver om Infoworlds død på papir. Jeg kan anbefale "The Rapid Transformation of Publishing Economics", hvor en IDG-chef blandt andet citeres for, at væksten i onlineomsætning nu overstiger faldet i printomsætning, samt for, at onlineomsætningen tæller for 35 procent af den samlede indtægt for IDG i USA, hvor koncernen ellers står bag masser af blade. Også en specifik Infoworld-artikel sammesteds er værd at læse.
At Infoworld går rent på online betyder dog ikke, at alt bliver gratis (læs annoncefinansieret). Så vidt jeg kan læse mig til skal der stadig betales for store dele af informationen.
Avisernes død på print vil gribe om sig. Tag bare et land som Danmark, hvor der er så få læsere til at dele omkostningerne til papir, tryk og håndtering.
Det er faktisk helt uden for min fatteevne, at danske politikere ikke evner at se konsekvenserne af at pålægge 25 procents moms fuldstændig uden hensyn til de skadevirkninger, det har på visse, meget sårbare områder, såsom for det danske sprog. Tag bare bøgerne! De unge, der nu får "spillet" det engelske ind gennem ører og øjne foran pc'en, vil i endnu højere grad blot købe engelsksproget litteratur (og i udlandet) og sky litteratur på dansk. Hvorfor gør de danske politikerne dog ikke som de svenske og reducerer bogmomsen til seks procent (har så vidt jeg husker det øget bogsalget med 20 pct.), hvis ikke de har modet til at fjerne den helt.
Næste gang en folketingspolitiker omtaler sin bekymkring for det danske sprog, vil jeg nok fremsende et brækmiddel til den pågældende. Andre gode forslag til "gaver"?
PS: Godt blogindlæg om at læse e-bog, Sony Reader, hos Codegirl.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)
