Da jeg før frokost læste om, hvor elendigt det gik med noteringen af softwarehuset Wannakey på minibørsen First North var min første tanke Wannawho? Firmaet er smuttet under min radar. Da jeg havde kigget en halv times tid på informationsmaterialet var min næste tanke, hvilke rådgivere det firma har haft, siden man turde gå i gang med en børsnotering.
Der har aldrig været omsætning i firmaet, ej heller præsenteres bemærkelsesværdige kunder in spe, kun fantastiske bebudelser af en lovende fremtid. Selv om det ikke var nogen hindring i de glade dotcom-dage, så er appetitten i den retning i dag overmåde sparsom.
Alligevel forsøger Wannakey-gutterne at hente 15 millioner kroner op af lommen fra helt fremmede mennesker, og de snakker om en markedsværdi på på knap 170 millioner kroner. Hvor henter de beløbet fra?
Firmaet blev stiftet i 2005 og af 2006-regnskabet ses, at der i det år blot er investeret godt en håndfuld millioner i udviklingsarbejdet. Havde gutterne bag så kunne prale med tidligere store iværksættersucceser på it-området havde de måske haft en chance (det fik Samir Lehaffs Danventures jo).
En debattør på Euroinvestor tog i øvrigt også luft ud af forsøget på børsnotering ved at diske op med tre lænker til Wannakey-konkurrenter, der tilbyder udviklere samme. Ved nærmere tjek viser det sig dog, at det er uden distributør-aspektet, og der skal nok også betales noget "up front".
Wannakey fortæller, at distributørerne vil sikre en marketingindsats, som udvikleren aldrig selv kunne klare. Det mindre mig dog mest om "gamle tider". Det kan måske virke inden for skarpt afgrænsede specialer, men nu om dage går flere og flere jo direkte med deres software. Der er jo også flere eksempler på, at viral marketing (mund til mund - mail til øje) er overmåde effektiv. Bare tænk på den reklame, som visse udviklere har fået, ved at lade folk bruge basisdelen af produkterne gratis. Det er dem, der har sikret, at produktet er så nemt og lovende at bruge, at mange folk også gerne betaler for ekstra funktionalitet.
Et det blot overud stor entusiasme, fodret med uforståeligt succesrige børsintroduktioner som Zepto's og Rovsing, der har fået de jyske ophavsmænd til at slippe jordforforbindelsen? Eller har jeg misset, hvor geniale I er Wannakey? Hvis det er tilfældet, så fortæl (andet end I foreløbig har fortalt).
Eller er det mon blot optakt til en fin aprilsnar med First North og lottoaktier i centrum:-)
Danventures og Enalyzer skuffer
Alt i alt er det godt med fiaskoen, for der lukkes lidt mere luft ud af First North-boblen. Det gjorde også to nylige børsnoteringer, der ellers begge gik over alt forventning, Danventures og Enalyzer.
Danventures solgte også på håb. Firmaets Swirl, der håndterer stemmetstyret internetkommunikation, var ikke på markedet. Aktien blev i januar solgt til 78 kr. stykket, og Danventures fik 21,5 mio. kr. i hus. I skrivende stund ligger kursen på 41,90!
Enalyzer tilbyder spørgeskemaundersøgelser via nettet. Firmaet gik på First North i februar med aktier til kurs 25 pr. styk. Aktiekursen steg godt nok en smule i starten, men slet ikke de fordoblinger, vi tidligere har set. Da jeg sidst i dag tjekkede aktien lå den nede på 19,80.
Enalyzer gik på First North på baggrund af en 2006-omsætning på 26 millioner og et resultat på 869.000 kroner. En kæmpevækst på begge fronter, javist, men alligevel. At hente 26 millioner kroner på den baggrund. Det er vel alt, alt for mange gange resultatet uanset vækst, eller? Ville et ventureselskab mon have budt 26 millioner kroner for HELE Enalyzer?
Viser opslag med etiketten Wannakey. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wannakey. Vis alle opslag
27.3.07
Abonner på:
Opslag (Atom)
