Millionæren Finn Helmer, der stod i spidsen for NKT's Giga, da det blev solgt til Intel, gør igen forretninger med den dygtige finansmand Peter Forchhammer. Denne gang sælger Helmer sit tabsgivende bredbåndsselskab Comex til det børsnoterede it-sikkerhedsselskab Comendo, der har Forchammers investeringsselskab Synerco i ryggen.
I januar var det Helmer, der købte af Synerco, nemlig 11,3 procent af aktiekapitalen i tabsgivende Deadlines games.
Helmer købte sig tidligere ind i vindmølleselskabet Greentech Energy Systems, hvor Forchhammer også er i ejerkredsen via Synerco, ligesom han også har investeret i Eurotrust, som Forchhammer var medstifter af for mange, mange år siden. Eurotrust har for et par år siden skiftet fokus fra it-sikkerhed og tv-produktion til vindmøller.
I forbindelse med investeringen i Deadline Games sagde Finn Helmer i øvrigt følgende til business.dk.
"Jeg skylder Peter Forchhammer en stor tak. Han fik mig også med i Nordicom, hvor jeg fik mine penge fem gange igen". Nordicom blev solgt til islandske Baugur Group.
Finn Helmer er kendt for sin tyrkertro på, at det ville tjene Danmark rigtig godt på mange områder, hvis hver husstand fik adgang til 10 gigabits pr. sekund-bredbånd, og det har han ret i. I Japan er visse husstande foreløbig op på 100 gigabits. Men de danske politikerne har ikke været fristet til investeringer, og herhjemme tillader leverandører som TDC sig jo også at kalde 128 kilobits på de gamle telefonledninger for bredbånd.
Helmer har ikke ladet det blive ved troen. Han har arbejdet på at få den udmøntet i sit firma ComX, og det har kostet ham mange af millionerne, han fik fra Gigasalget.
Comendo som ny medejer? En lidt sær konstellation. Godt nok købte Comendo for nogen tid siden Telsome, der sælger IP-telefoni (telefoni over internettet), men forbrugerkunderne er siden solgt fra til en investor. Så der skal måske bikses et eller andet Comex/Telsome sammen til erhvervskunder.
Viser opslag med etiketten Comendo. Vis alle opslag

2.4.07
Peter Forchhammers indavl: Commendo
Det børsnoterede it-sikkerhedsselskab Comendo, der har finansmanden Peter Forchhammer i ryggen via dennes investeringsselskab Synerco, køber Telsome, hvor Synerco også er medejer. Prisen oplyses ikke, så de mennesker, der i december 2006 bed på Comendos børsprospekt, må gætte sig til, om det er en god handel eller ej.
Telsome, der leverer IP-telefoni - altså telefoni via internettet - kom ud af sidste regnskabsår med et underskud på knap 11 millioner kroner. Fra revisionspåtegningerne ser man, at der har været regnskabsrod og en lovovertrædelse. Desuden blev over halvdelen af anpartskapitalen tabt i årets løb. Bestyrelsen oplyser dog, at der nu er styr på alt, og at der blandt andet tilføjes ny kapital ved at eftergive en gældspost på 6,5 mio. kroner.
Jeg lægger dog mest mærke til Peter Forchhammers kendte fodaftryk. Jeg fulgte i mange år, hvorledes han solgte egne selskaber ind til it-sikkerhedsselskabet Eurotrust, hvor han også var aktionær, og hvorledes han også købte ud af Eurotrust. Det var i øvrigt et bemærkelsesværdigt Nasdaq-noteret selskab, der akkumulerede underskud på langt over en halv milliard kroner og dermed en lang, lang næse for flertallet af aktionærer. Ingen af de oprindelige stiftere, herunder Aldo Pedersen og Peter Forchhammer, led dog på nogen måde nød:-).
Comendo blev startet af folk fra Eurotrusts Virus112 og med Forchhammer-penge i ryggen. Siden købte Comendo-selskabet Virus 112 ud af Eurotrust. Senere var det Virus112 i Sverige, det gjaldt. I marts købte Comendo dog et firma, som jeg ikke tror, at Forchhammer var med i, nemlig Lindhardt Datasikkerhed – en ganske almindelig forhandler af it-sikkerhedssoftware (Panda). Commendo udstedte nye aktier i den forbindelse.
For få uger siden udsendte Comendo så en fondsbørsmeddelelse om en ordre på tre års drift af it-systemer for firmaet Meetyourmessenger. Nogle fortæller mig, at Forchhammer også har penge i det selskab, men jeg har ikke set det skrevet sort på hvidt. Ordren opgives til at være på fire millioner for hele perioden.
Men der bygges altså løs på et lille serviceimperium, via opkøb af kunder og teknologier. Comendo startede blot med udvikling af særlig software til overvågning af mails – software, som især Virus112 brugte. Så overtog man med Virus112-købet også selve mail-overvågningstjenesten for en lang række firmaer. Derefter overtog man via Lindhardt-købet et pænt antal antiviruskunder og vel retten til fortsat at forhandlingen af Panda’s produkter. Comendo kører desuden drift for diverse virksomheder, og herunder web-hoteller, og den seneste udvikling med købet af Telsome bringer så IP-telefoni på hylderne. I forbindelse med det opkøb er der garanteret tale om en totrinsraket, for med telefoni over internettet følger også problemer med ondartet kode og spam, så det lægger jo op til endnu en overvågningstjeneste.
Måske lykkes det for Forchhammer denne gang at få opbygget et kombineret it-sikkerheds- og servicefirma, der også evner at sikre at almindelige aktionærer får noget ud af det. Eller?
Gad i øvrigt vide, om hundeslagsmålet mellem Telsome og datterselskabet/konkurrenten IP Danmark er afsluttet. Oprindeligt forhandlede Telsome et softwarebaseret ”omstillingsbord” til IP-telefonien udviklet af IP Danmark. Balladen begyndte ifølge dagbladet Børsen, da Telsome holdt op med det. Ifølge IP Danmark havde Telsome imidlertid piratkopieret omstillings-softwaren og solgt den videre, og politiet gennemført en razzia hos Telsome for at finde beviser. Den razzia klagede Telsome forgæves til retsvæsenet over, og siden er IP Danmark blevet politianmeldt for at have haft snablen inde i Telsomes data. Den lokale politimester har dog afvist sagen som grundløs.
Mangler jeg mon noget i Commendo-sagaen?
PS: Der henvises til ”konkurrencemæssige årsager” som forklaring på, at ingen må vide, hvad Comendo giver for Telsome. Men når der er samme aktionær i spil... bør der så ikke være et uvildigt tjek ind over? I hvert fald, hvis Forchhammer er hovedaktionær i begge, og det ved jeg ikke om er tilfældet.
Hjælpen ville dog være nær, for i sådanne tilfælde inddrages typisk en investeringsbank. Også der er Forchhammer jo leveringsdygtig som aktionær i Capinordic:-) Der i øvrigt førte Comendo på First North.
Tilføjelse den 5.4.: Den administrerende direktør for Comendo, Martin Sundahl, har i en mail dateret den 3.4.07 skrevet, at ovenstående rummer visse fejl. Han ønsker ikke at korrigere disse fejl her på bloggen, ej heller pr. mail, men ønsker et møde. Så det varer altså en tid, inden eventuelle fejl her kan korrigeres.

Abonner på:
Opslag (Atom)