Direktørblog slettet efter fyring

Fyringen af Mondos Anders Andersen er stadig varm, men hans blog er psssst forsvundet. Bloggen "Anders' mening" blev åbenbart sat på porten samtidig med, at direktøren måtte gå efter at have handlet med firmaets aktier på andre tidspunkter end i de tilladte intervaller.

At jeg tog et kig på bloggen, skyldes to ting. Dels at jeg i sidste uge skrev om Mondo, dels at jeg tidligere havde taget et kig på et særpræget blogindlæg - et angreb på en journalist - på Mondo-direktørens blog.

Omtalen i sidste uge skyldtes, at det børsnoterede firma fik en slags cadeau fra Microsoft-topbossen Jeff Raikes fra talerstolen i Bella Center, hvor Microsoft-konferencen Convergence havde samlet 4000 deltagere. Raikes fortalte, at Mondo er valgt som foreløbig eneste danske firma, der må tilbyde Microsofts salgsstøttesystem (Dynamics CRM) som en tjeneste via nettet.

Nyheden resulterede i et længe tiltrængt stort kurspring opad for Mondo, der gik på børsen for et år siden, men som fra februar og frem til få dage før Convergence startede havde mistet halvdelen af sin kursværdi. Microsoftnyheden løftede kursen med op mod 20 procent i løbet af få dage.

Det særprægede blogindlæg, jeg havde kigget på, skyldtes, at Anders Andersen på utraditionel vis tog til genmæle mod en journalist fra Jyllands-Posten på trods af, at artiklerne endnu ikke var publiceret. Den reaktion blev kommenteret på bloggen, der hører til overskrift.dk.

Anders Andersen indledte sit indlæg således:

"Kære aktionær, medarbejder og interessent,
Jeg bliver desværre nødt til at benytte denne lidt utraditionelle kommunikationsform for, at imødegå den dybt afslørende og skandaløse historie som en journalist ved Jyllandsposten arbejder på om Mondo/undertegnede. Alle mine hemmeligheder er nemlig blevet afsløret. Jeg kan derfor kun sige til læseren; læs trygt videre men vær beredt på det værste…

Overskriften gik på, at journalisten sikkert ville vinde årets journalistpris, Cavling-prisen.

Anders Andersen fortalte blandt andet, at journalisten gik efter noget i forbindelse med bogføringen efter opkøbet af et underskudsgivende selskab, men at der intet var i den historie.

Han fortalte også, at der intet odiøst var i, at han først på virksomhedens vegne havde tegnet en langtidskontrakt på leje af en bygning ejet af investoren Peter Warnøe, hvorefter han kort tid efter selv købte bygningen. Bestyrelsen havde godkendt det, forklarede Anders Andersen. I blog indlægget står også, at han ejer 35 procent af Mondo (altså på daværende tidspunkt), men i bestyrelsens redegørelse for fyringen står intet om, hvorvidt han har solgt eller købt aktier.

Selv om der nu er lukket for bloggen kan indlægget stadig ses via Googles cache (en slags ekstra hukommelse) her.

Fyringen har også kostet Anders Andersen tillidsposten som formand for Danske Industris brancheorganisation ITEK.

Computerworld har netop interviewet Anders Andersen her . Han fortæller, at transaktionerne, der bevirkede hans fyring, ikke skete med personlig berigelse som formål.

Kändisrabat ved børsnoteringer

Et børsnotering bebudes. Der fortælles om kendt person, der har forhåndstegnet sig for en pæn portion aktier, som en slags blåstempling af, at her er virkelig noget at komme efter. Der fortælles IKKE om, hvis den kendte person har fået aktien med 66 procents rabat i forhold til, hvad aktien udbydes til. Og de færreste ved, at den kendte realiserer sine aktier med normalt en ret stor fortjeneste umiddelbart efter børsnoteringen.

Dette billede har adskillige af mine kilder set gang på gang, og i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag skriver jeg lidt mere om fænomenet under overskriften ”Børsnoteringer med blå briller”.* Jeg ser mest på børsnoteringer af it-/internet-aktier, men nævner også en intern handel med aktier i AGF, hvor mere åbenhed også kunne være tiltrængt.

Umiddelbart ser jeg ikke noget forkert i, at aktier udbydes med rabat til ”Friends & Family” – et begreb, som en af mine kilder bruger om forhåndssalget. Den kendte sætter på sin vis sit navn på spil, selv om visse kendte navne jo er forsynet med Teflon, så bommert på bommert alligevel ikke klæber ved navnet. Men jeg ville mene, at det troværdige firma, der reklamere med et kendt navn, også burde opgive, hvad den kendte fik aktierne til. Det andet er at stikke blår i øjenene på alle de private, der ikke kender til de smarte ”drenges” julelege.

Hvad mener du?

Jeg slutter i øvrigt min klumme af med et spørgsmål, som jeg også håber på svar på, nemlig dette: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af ejenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Og hvorfor lukkede og slukkede man ikke blot Olicom, da det oprindelige selskab, netværksselskabet, endegyldigt var kørt bagud af valsen? Hvorfor brugte man resten af kapitalen til at lege ventureselskab i stedet for at betale dem tilbage til aktionærerne?

PS: En tre dage gammel mail, der var strandet i mit spamfilter, har en interessant navneliste a pro pos aktier. I dette tilfælde er det danske investorer i et amerikanske selskab, som forsøger at få medicin frem mod kræft i hoved og hals.

Tilføjelse den 2. august: Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i min klumme. Jeg citerer der Peter Forchhammer på en måde. der ikke er præcis. Jeg fik nemlig overset, at det faktisk er Peter Forchhammer, der selv citerer, hvad nogen har sagt til ham. Den rigtige sammenhæng er som følger:

"Hvor stor er den formue så?

»Tæt på en milliard kroner. Der var en, der sagde til mig: »Peter! Den eneste måde, du kan komme ud af dine problemer på, det er ved at blive milliardær. Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!««"

Tak til den person, der pr. mail adviserede mig om den beklagelige fejl.

Computerfejl sendte Dow Jones i frit fald

Den enorme mængder handler på New York Stock Market, der fandt sted i tirsdags, resulterede i computerproblemer hos Dow Jones, hvis aktieindex måler 30 sværvægteraktier. Resultatet blev et øjeblikkeligt fald på 200 point som fortsatte nedad netop på den kritiske dag, skriver Associated Press. Faldet blev tolket, som om der var massivt "udsalg", men der var altså tale om computerproblemer.

Belastningen, som blandt andet skyldtes nervøsitet efter et dyk på ni procent på det kinesiske aktiemarked, gav flaskehalsproblemer for Dow Jones primære computere, og derfor blev der skiftet til back up computere. Skiftet burde være sket helt usynligt for omverdenen, men det skete altså ikke. Det "rigtige" system svigtede ved ikke at præsentere real time resultater grundet flaskehalsen. Back up systemet fik præsenteret informationer, så det så ud som der var sket et kæmpefald i indekset, og det fik endnu flere til at ville sælge. Situationen illustreres godt på denne blog.

Beretningen viser endnu en gang, at det kan være farligt at stole for meget på computernes ufejlbarlighed. Jeg erindrer i øvrigt ældre undersøgelse, der viste, at folk i højere grad tog computerudskrifter for at være helt korrekte end information, skrevet på anden vis. Men mon ikke de tider for længst er forbi? Der har jo for eksempel været masser af forkerte lønsedler. Ingen computer er jo bedre end menneskene bag - altså, dem, der specificerer kravene til et program, og dem, der programmerer det. Og dertil kommer risikoen for helt uforudsete samspilsproblemer på kryds og tværs af programmer, data og hardware.

PS: Læs evt. også mit forrige indlæg om Windows som fundament for kontrolsystem på britiske krigsskibe.