Jeg hakkede Plummers mailboks

Jeg blev så inspireret af hackeren, der lavede indbrud i cykelrytteren Michael Rasmussens mailboks, at jeg selv tog et par hackeriture.

Mest spændende var, hvad jeg så hos Kenneth Plummer, DR's generaldirektør. Han sendte forleden en mail til kulturminister Brian Mikkelsen. I den takkede han ministeren for at have sendt partiets mediepolitiske ordfører på banen med krav om at TV2’s stærke topchef, Per Mikael Jensen, skulle vippes ud straks. Mailen blev indledt således:

”Kære Brian, Tak for sidst. Hvor var det hyggeligt. Og tak fordi du her på det seneste også tænkte på os alle hos DR. Nu må TV2’s medarbejdere jo også bruge masser af energi på usikkerhed om fremtiden, så de ulige konkurrenceforhold er omsider rettet op.”

Spøg til side.

Selvfølgelig har jeg ikke forsøgt mig på at hacke, men jeg har moret mig noget med tanker om de røverhistorier, man kunne have lanceret under dække af at have hacket en kendt persons mailboks. I øvrigt jo en ny facet af den skånselsløse Paparazi-genre, som visse medier rask væk køber "hælervarer" fra.

I min klumme på bagsiden af morgendagens Berlingske Business ser jeg nærmere på den faktiske sag, der har ramt "Kyllingen fra Tølløse".

Jeg er spændt på, om der vitterlig har været tale om et hack (det antydes, at der blev gættet rigtigt på passwordet). Der kan jo ligge mange andre forklaringer bag, såsom en lidt sløset omgang med brugernavn og password, eller måske en tidligere betroet person, som lugter penge. Det er i øvrigt lidt underligt, synes jeg, at cykelrytteren tilsyneladende bruger en gratis mailtjeneste til Rabobank-jobbet og at den samme konto også er til de private mails.

Men gælder forbrydelsen et hack, vil det nok blive en langt mere lærerig historie om vigtigheden af et godt password, end nogen "Netsikker nu"-kampagne fra Videnskabsministeriet/Microsoft. Jeg har tidligere skrevet om sikre passwords her. Tjek især kommentarerne.

Jeg ser i øvrigt også på et par af sommerens andre nyheder, hvor der har været IT-involveret. Den ene gælder en molbohistorie, set i Politiken, med politiet i centrum, og den anden gælder sagen om Odense kommune, der kun fremover vil levere lønsedler til de ansatte elektronisk - til en konto hos e-Boks. Ansatte uden pc og pc-rutine må altså gå på kommunen/biblioteket og udlevere deres udvidenhed, og måske betale for printet.

Allerede i går aftes fik jeg dog "tæv", da jeg fortalte en skattet gæst, hvad jeg havde skrevet, nemlig, at jeg synes, at man - i en overgangsperiode - skal give mulighed for et valg mellem et e-brev og en rigtig udskrift, som man så kan betale udskriftsbebyr for.

Gæsten sagde, at det jo næsten kun er kontantmodtagere, der ikke har en PC, og de modtager jo ikke lønsedler! Så nu ved jeg ikke rigtigt. TV2 Fyn fortalte jo, at dagplejerne i Odense kommune har fået deres fagforening til at rejse en sag.

I øvrigt får samtlige ansatte i staten vist kun en elektronisk lønseddel, og der er jo store besparelser derved.

Men jeg tror stadig, at der ligger en vis risiko ved, at et advis ligger og putter sig i indboksen blandt alle de andre mails. Er der fejl i lønudregningen (og det er jo sket), så tror jeg stadig, at det at få lønsedlen ind af døren i en konvolut giver et lidt hyppigere og tidligere tjek. Men jeg kan tage helt fejl, og jeg er måske nok lidt gammeldags.

Tilføjelse den 6. august. Jeg har i min Berlingske-klumme en beklagelig fejl. Jeg skriver, at Skat, der har trukket sig som kunde hos e-boks, årligt lagde 20 millioner hos e-Boks. Det er ikke sandt, får jeg at vide. Beløbet ligger på omkring en halv million kroner.

Mølkugletesten: Bidrag velkommen

Mit tidligere indlæg om e-boks, der var noget kritisk, resulterede i en masse kommentarer, der satte mig på plads:-) Men midt i kommentatorernes begejstring over at slippe for rudekuverter, papir og arkivering, faldt der også nogle bemærkninger om, hvad e-boks burde gøre langt bedre.

Kritikken fik mig til at tænke over, hvor ofte selv helt nye it-systemer rammer lidt forkert, fordi vi gennem de seneste år er vænnet til en vis måde at arbejde på. De "lugter" lidt af mølkugler. Tag bare søgefeltet. Vi er så vant til, at en "vogn retur" efter søgeordet er nok til at sætte søgningen i gang, men alligevel ser vi steder, hvor vi afpresses et klik på "søg"-knappen. Den fejl har e-boks dog ikke, men andre.

Så jeg konstruerede en mølkugle-test til min mandagsklumme til Berlingske Business.

Testen har fem dele:

Deltest nr. 1: Ejerskabsdiktatur?
Afspejler IT-systemet først og fremmest værdierne, som ejerne/fagdirektøren har, og ikke værdierne, der tæller mest for brugere/kunder?

Deltest nr. 2: Ny-standarder?
Afspejler IT-systemet traditionelle brugergrænseflader, og ikke dem, som de unge, store spillere har vænnet folk til?

Deltest nr. 3: Frynsegoder?
Tilbyder systemet ikke meget mere end ”need to have”, hvor de nye lægger pænt med fryns oveni?

Deltest nr. 4: Abearbejde?
Belaster systemet brugere med banalt ekstraarbejde, der hos de nye spillere typisk er automatiseret?

Deltest nr. 5: Hul igennem?
Tilbydes der telefon- og/eller mailsupport, der typisk ender med ”det er ikke mit bord”, hvis folk overhovedet slipper igennem, hvor de nye spillere lader brugere hjælpe andre bruger?.

Mangler jeg noget? Og har du eksempler på, at selv spritnye it-systemer får en mølkugle eller tre ud af fem mulige?

E-boks overskud handler også om tvang

PBS har netop udsendt en skabet pressemeddelelse, hvori e-boks fortæller at tålmodighed betaler sig. "Med et overskud på 3,5 million kroner har e-Boks bevist sit værd overfor både brugere og ejere", lyder det i pressemeddelelsen.

Det er e-boks' første overskud, men det er absolut en non-historie. Masser af borgere er jo blevet tvunget til at bruge e-boks. Der er arbejdsgivere, der kræver det af deres ansatte, så hvis de vil have løn..... Banker pusher e-boks. Kommunerne har været ude på charmekampagner for at få borgerne til at nøjes med elektroniske breve.

Disse primærkunder hos e-boks sparer jo store beløb ved at slippe for at sende det vanlige brev til borgeren. Nu er det blot nogle bits, der transmitteres til e-boks og lagres i borgeren mappe, "hvor du har oversigt over alt etc.".

Problemet er, at der er visse af os - ret så mange, vil jeg tror - der ikke konstant tænder pc'en for at tjekke e-boks. Brevet, der ligger på køkkenbordet - jo, det overser man sjældent. Men brevet, der ligger virtuelt!

Vi har jo allerede hørt om kommuner, der brokker sig over, at de bliver nødt til at gøre noget, fordi borgerne glemmer at tjekke de breve, som de har fået "sendt" til e-boks.

Jeg selv er netop tvunget ind i e-boks af en af mine kunder. Ellers får jeg ikke penge for mit arbejde. Min kunde giver mig besked om, at jeg kan tilmelde mig via min netbank, og det lyder jo let nok. Men det viste sig, at opretter jeg e-boks via netbanken, så ville også alle bankpapirer pr. automatik ryge derind. Slut med breve fra banken.

Det passer sikkert alle Danmarks systematiske mennesker, men jeg vil have mit kontoudtog ind ad døren. Jeg vil have det i hånden i papir, så jeg kan tjekke, om der skulle være ejendommelige poster (evt. indbrud i netbanken). Og jeg vil ved gud ikke - som banken ellers har foreslået - nøjes med en udskrift pr. kvartal. Jeg vil også have min PBS-oversigt i hånden for at tjekke, om den ser fornuftig ud.

Kald mig gammeldags. Et oldstykke, der ikke vil undvære sit papir. Men der er et gammelt ordsprog, der hedder "ude af øje, ude af sind", og det holder.

Derfor bliver jeg så irriteret, når e-boks' kunder (arbejdsgivere, forsikringsselskaber, banker, kommuner etc.) forsøger at bilde os ind, at alt dette handler om kolossale fordel for os. Meld dog ud, at det først og fremmest handler om at reducere jeres omkostningsniveau. Om at spare hulens masse penge på håndtering, frimærke og forsendelse af jeres breve.

Og del så med os i porten:-)Jeg vil garantere for, at masser af os i den anden ende alligevel udskriver og sætter i mapper, og det koster jo i printerpatroner og papir.