DR's hang til tørklæder. Årets julegaver

Siden sidst på bizzen.blogs.business.dk (bloggen er flyttet dertil)
* Reality-show afslører store svagheder i sikkerhed. Her.
* DR har tørklæder på hjernen. Her.
Indledningen lyder således:

Tilbage i august fik jeg en mail fra DR med en anmodning, om jeg ikke nok ville være villig til at deltage i en tv-serie, hvor jeg skulle bære det muslimske tørklæde i nogen tid. Målet var at se, om “erfaringen ved at bære tørklæde” ville ændre min holdning til det at bære tørklæde og min adfærd. Nu ser jeg, at første del er serien er programsat til den 6. januar.

Umiddelbart blev jeg tæt på rasende over henvendelsen.

The Manchurian PC og den grimme økonomi

Når unge fravælger IT som værende uinteressant, så har jeg sådan en lyst til at fortælle dem om nogle af mine helte, nemlig alle dem, der kæmper døgnet rundt for at sikre, at nettets mørke kræfter ikke vinder. Alle dem, der kæmper mod de kriminelle, som ser nettet som den direkte vej til milliarder af kroner.

Jovist er der mange af mine helte, der tjener styrtende på det, ansat som de er i it-sikkerhedsindustrien, og der er også alle softwareudviklerne og forskerne, betalte og frivillige (Open Source).

De pukler for at undgå at åbne selv det mindste vindue for den hærskare af angribere, der lurer derude, og for at lukke dem, de overså i først omgang. De slås for at finde helt nye paradigmer, der kan få angreb til at prelle af som vand på en gås, og for at finde metoder, der efterligner kroppens evne til at gå til kamp mod infektioner.

Det er en kamp på våben mellem de gode og de onde, og lige nu er de gode sat lidt til vægs af lang række angreb, kaldet stormangrebene. Det startede helt tilbage i januar, og våbnet den gang var en mail, der fortalte, at en storm der lige nu rasede i Europa, havde kostet masser af døde. "Klik på lænken" og læs videre, lød opfordringen.

Det var blot den første af en lang række forskelligartede angreb, der spillede på aktualitet og andet, der kan pirre. Resultatet er, at mængder af pc'er er blevet smittet med ondartet kode fra de forskellige websteder, der blev klikket ind på.

Koden gør det muligt for de kriminelle at bruge pc'erne som handelsvarer, der sælges til højestbydende, være det "bankrøvere" eller dem, der går efter politiske mål. Pc'erne udgør en slags sovende agenter, og hele konceptet giver mig mindelser om en nutidig udgave af bogen/filmen The Manchurian Candidate. I pc-verdenen muterer angrebsform og angrebskode dog konstant, hvilket er årsagen til, at sikkerhedsindustrien endnu ikke har vundet.

Storm-angrebene og den kollosale undergrundsøkonomi er emnet for min klumme på bagsiden af Business-sektionen i morgendagens Berlingske. Og her er to links til kloge folk, der kan fortælle langt mere problemerne.

Den dybt respekterede sikkerhedsekspert, Bruce Schneier, skriver om naturen af Storm-angrebet her - på sin blog Schneier on Security.

Og her er et rystende stykke forskning om undergrundsøkonomien, fremlagt af to forskere ved det amerikanske Carnegie Mellon University, der er berømt for sin sikkerhedsforskning.

Forskerne Jason Franklin og Vern Paxson har gennem syv måneder opsamlet materiale om kriminelles køb og salg på nettet. Af "sovende agenter", af data om kreditkort, af adgang til bankkonti og meget andet. I alt sporede de 13 millioner transaktioner, som de lod computerne analysere igennem.

De så, hvorledes priser steg og faldt drastisk, afhængig af udbud og efterspørgsel. De kortlagde, hvorledes kriminelle også rask væk fuppede hinanden, og hvorfor der dermed også opereres nærmest med karakterer for de handlendes omdømme - om de havde vist sig værd at stole på eller ej.

Hvor stor undergrundsøkonomien er? De to forskere henviser til andre undersøgelser, der siger at alene kreditkortsnyd indbringer de kriminelle omkring 37 milliader dollar, og at den samlede undergrundsøkonomi ligger på omkring 93 milliarder dollar.

Ifølge Jason og Paxson er "Lovens lange Arm" for svag, for eksempel når kriminalitet passerer landegrænser, og det gør den ofte. Der findes lande, der ikke vil hjælpe med efterforskningen. Som nævnt kan også it-sikkerhedsfirmaerne spille fallit, men de to forskere giver et helt alternativ bud på, hvorledes krigen kan gribes an.

De foreslår, at man bekæmper undergrundsøkonomien ved selv at deltage i den på to måder. Dels ved at lokke med så få rigtige "varer" som muligt, og så snyde køberne, så det driver, når storleverancen skal falde, og dels ved via netbåren sladder at begå karaktermord på de mest ansete sælgere.

Kig materialets grafer over fordelingen af salgsannoncer med mere. I øvrigt er der dobbelt så mange sælgere i aktion som købere.

PS: Ifølge de to forskeres analyser, ligger Danmark på en "flot" 22. plads, når det gælder køb og salg af kreditkortdata for kort, udsted i Danmark.

OG SÅ LIGE ET OBS: Der bliver lidt tavst her på bloggen. Rigtig ferie, altså UDEN at medbringe pc'en - for første gang alt for lang tid:-)

Men der er jo altid......

Hvis dit firma bliver spamcentral i morgen

Der skal egentlig så lidt til, før et firma kan få sit gode navn i klemme. Bare tag mail-systemet. Tænk hvis blot én ansat i firmaet får afluret sit brugernavn og password til den browserbaserede adgang til mailen. Så kan den kriminelle selv logge sig ind og sende, hvad han end ønsker.

Den kriminelle kan sende til alle på den ansattes adresseliste. Til alle på en anden liste, som den kriminelle selv har. Om det er mails, der leder frem til porno, om det er phishing mails, eller mails, hvis bilag åbner en bagdør på modtagerens pc. Og hvem står som afsender? Jo, firmaet med det gode navn.

Risikoen for, at kriminelle på en eller anden måde udnytter på det gode navn, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den præsenteres således

Udstillet som kriminel eller dum.
Politiken og Børsen. Nordea, Fona og Pepsi. Listen over dem, som kommer i klemme takket være nettet, udvides hele tiden. I morgen er det måske din tur."

Spørgsmålet er så om din virksomhed er beredt. Om kriseberedskabet er på plads, så det kan taget i brug umiddelbart - inden kunder og medier får beskeden fra andre. Spørgsmålet er også, om virksomheden har husket at udvide overvågningen fra, hvad der skrives på døde træstammer, til hvad der skrives på de vigtigste blogs, debatsteder med videre.

Her følger lidt links af relevans for morgendagens klumme:

Fona kom i klemme her - på iværksætterstedet Amino.

Politiken kom i klemme her - på Rød Ungdoms websted.

Hvorfor Børsen kom i klemme beskrives her og her af Version2.

Hvorfor CIA fik blameret sig fortæller Computerworld om her, og teknologien, der beskrives, Wikiscanner, har også fået firmaer som Pepsi, Wal-Mart og Exxon til at rødme.

PS: I en hel anden boldgade. Softwareselskabet Bea Systems har sagt sagt til Oracles frieri, som business.dk fortalte om i fredags. De godt 6,7 milliarder dollar betragtes som for lidt, skriver San Francisco Cronicle.

Låsekabel til bærbar: Sikkerhedsillusion?

Takket være projektleder hos NNIT, Jesper Laisen, der blogger hos Version2, føler jeg mig lidt til grin.

Her har jeg i årevis rejst rundt med en lille "sikkerhedskæde" - en såkaldt Kensington Lock - der gør, at jeg på hotelrum og i presserum kan fastlåse min bærbare til noget nagelfast eller i hvert fald til noget tungt og uhåndterligt. En rar sikkerhed, men den viser sig at være illusorisk, fortæller Jesper Laisen.

Han henviser til en video, der afslører, hvor let låsen kan dirkes op - med en toiletrulle - med pappet . En skruetrækker kan også gøre det. Også ganske almindelig rå magt kan gøre tricket, uden at pc'en ødelægges i særligt omfang.

Alt det så jeg, da jeg alligevel var ude på YouTube, for der lå masser af forskellige demoer fra folk, der enten gerne vil gøre tyvenes liv lettere eller varsle de potentielle ofre.

Men jeg fik også googlet mig frem til, at den type produkter ER blevet forbedret. Om det så er nok, ved jeg ikke, men tyven vil jo alt andet lige tage den helt uden sikkerhedskæde - hvis han/hun ellers er af den mere diskrete art. Det er vel ikke ofte, at tyvene er så trængende, at de bare rykker los. Er der flået hul i chassis'et, er pc'en jo også sværere at få afsat til hælere.

Det er svært at beskytte fysiske ting i den størrelsesorden mod tyveri. Spørgsmålet er, om Kensington-firmaet med flere sammen med pc-producenterne kan finde frem til noget endnu mere robust. Pc'en koster ligegodt noget af en slant at erstatte.

På Kensington-webstedet ser man i øvrigt gode råd til, hvorledes man skal forholde sig i lufthavnenes security. Den bærbare skal lænkes fast for eksempel til håndtaget på computertasken - jeg tvivler på, at det vil blive accepteret, og at det er praktisk laden sig gørligt (jeg har f.eks. en større "computerrygsæk", som ikke lige kan lægges ned i samme plastbakke). Kensington skriver også, at man aldrig bør slippe den bærbare af syne. Fortæl det til sikkerhedsmanden, der dirigerer mig hen i et indelukke, fordi bøjlerne i min BH "lyder" som potentielle terroristvåben. (ja, ja. Jeg skal have købt en rejse-BH uden bøjle:-)

Et andet råd fra firmaet er at lægge den bærbare i den baggage, der tjekkes ind. Den første, eneste og sidste gang, jeg gjorde det, forsvandt min kuffert, og den kom aldrig igen.

Personligt er jeg i øvrigt meget glad for, at hoteller (I USA i hvert fald) efterhånden er ved at have en indbygget lille bankboks som standard. (omend der vel også er trick til at åbne dem).

I kommentarfeltet til Jesper Laisens indlæg, ser man i øvrigt et råd, der er ganske effent. Sørg bare for at bruge en pc, der er så gammel, at ingen gider stjæle den!

Tysk fupforsøg mod danske virksomheder

Et tysk firma forsøger lige nu at lokke danske firmaer til at få registreret deres domæne i "Dansk Internet Register". Tilbudet kommer via almindelig post, altså hverken e-mail eller telemarketing, og det er et rent fuptilbud. For 958 Euro pr. år, i minimum tre år, kan man få sig en slags annonce i et e-opslagsværk.

Det har INTET at gøre med domæneregistrering, men det tyske firma har tydeligvis haft snablen nede i de registrerede .dk-domæner for at hente adresser på dem, som domænerne tilhører.

Fupforsøget beskrives af Peter Toft, civilingeniør, ph.d. og algoritme-designer, i hans blog på it-mediet version2.dk. Via en link i hans indlæg, kan man også se, hvorledes henvendelsen ser ud. Heri opfordres man til også at skrive tre søgebegreber, som vil kunne lede besøgende på opslagsværket hen til firmaet.

Afsenderen er:
VDAV - Verband Deutscher Auskunfts- und Verzeichnismedien e.V.,
Heerdter Sandberg 30,
40549 Düsseldorf,
Germany

I bloggens kommentarfelt melder to personer sig, som også har modtaget brevet. Nok har Version2's blogs mange læsere, men det kan tyde på en ret så omfattende udsendelse.

Den spøjse side af sagen er, at det fremsendes pr. snailmail - alm. post. Sandsynligvis fordi folk efterhånden er blevet meget opmærksomme overfor svindelforsøg af den art via telefon eller mail. Men skriver man under, koster det alt i alt næsten 22.000 kroner for ingen verdens ting. Søgemaskiner finder som bekendt også frem til dit firma.

Tilføjelse kl. 10.10. Jeg ser nu, at Erhvervsbladet i går havde en omfattende omtale af fupforsøget. Det kan ses her.

Jobsøgendes data på jobportaler i højrisikozone

Nettets jobportaler - sprængfyldte med persondata - er for kriminelle som honning for bjørne. Så er du en af de mange, der har lagt dine data på en eller flere jobportaler i håb om at finde ønskejobbet og/eller ønskelønnen, så læs videre. Især hvis du er en af de mange, der har dine data på Monster.dk (det tidligere Jobline.dk) eller på Monster.com.

Dette blogindlæg handler om USA's måske allerstørste jobportal Monster. Det er lykkedes kriminelle at tappe portalen for i hvert fald omkring 1,6 millioner poster, som omhandler flere hundredetusinder jobsøgende. Det var it-sikkerhedsfirmaet Symantec, der kom på sporet af, at noget var galt, og som straks - den 17. august - adviserede Monster, der selv først fandt det betimeligt at orientere de jobsøgende fem dage senere.

For blot et par dage siden stod det også klart, at USAJobs - en jobportal, som folk, der søger stilling i de offentlige (federal) placerer deres CV på - er blevet plyndret for data om 146.000 jobsøgende ud af i alt 2 millioner. Sammenhængen: Det er Monster, som har fået opgaven med at køre den offentlige jobportal. Monster kører i øvrigt flere andre portaler. Computerworld US har en god gennemgang af denne sag her.

Monster kan endnu ikke sige, hvor mange på Monsters egne jobsites, der har fået stjålet deres data. Ej heller, om det kun er aktuelle jobsøgende, det er gået ud over, eller også tidligere poster. Monster har p.t. CV'er liggende for omkring 1,3 millioner jobsøgende (jeg er lidt usikker om tallene. Intet at se hos Monster selv).

Men mange ved, at de er blevet ramt, for det har nemlig modtaget phishing-mails, der rummer ret så konkrete data om dem fra Monster, og som udgiver sig for at komme fra Monster. De jobsøgende fortælles, at de kan søge job endnu mere effektivt, ved at downloade "Monster Job Seeker", men klikker de på det link, der er i mailen, får de i stedet installeret software, der krypterer deres data, og de afkræves løsesum for at få data dekrypteret, så de kan bruges igen.

Andre har fået mails fra "rekrutteringsfirmaer" (igen mails forsynet med Monster data), hvor de anmodes om lige at aflevere deres Social Security Number (det nærmeste på et CPR-nummer, som amerikanerne har) og deres bankinformationer. De skal bare klikke på en link og udfylde de manglende felter....Her lægges op til at få lænset netbanker med videre.

Andre igen har ved at klikke på en link i en tredje slags mail fået inficeret deres pc'er med kode, der holder særlig øje med, når nogen klikker sig ind på banken. Så "aflyttes" brugernavn og pinkode.

Og andre igen har fået tilbud om at bliver et firmas "Transfer Managers". Her gælder det en helt anden ting, nemlig at fungere som mellemmand i et tyveri. De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbankerne til mellemmanden (Money Mule), der får 10 procent af beløbet blot for at sende beløbet videre til "firmaet" via Western Union. (I øvrigt samme metode, som danske penge-muldyr er fældet på. Western Union er altid genganger).

"What we offer you is something more than just a job -- it's the opportunity to earn really big money without having to work much,"

"This job is not a full-time one -- you can work from 9 to 5 at some other place and use our service as a source of extra cash -- a lot of extra cash we should say"

Sådan lyder det fristende jobtilbud. Eneste krav er, at de opretter en konto i en given bank. Nemlig den bank, som de påtænkte ofre er kunde i. Sådanne interne overførsler vækker ikke så stor opmærksomhed, som når penge fra en netbank sendes ud af systemet.

Starten på hele indbrudsbølgen gik ved, at en person blandt dem, der tilbyder jobs (rekrutteringsfirmaer/personaleafdelinger) sandsynligvis har fået stålet sit brugernavn og pinkode. En, der altså har haft ret til at kigge på alle de jobsøgende. Og de stjålne brugerdata bruges så til at kopiere mængder af info fra Monsterbasen.

På Monster.dk og de øvrige Monster-sites verden over er der nu lagt vejledning i, hvorledes man skal kunne genkende phishing-forsøg med videre. Her den danske vejledning, hvor man også fortæller, at det ikke er første gang, at Monsters data er stjålet. Og så er der desuden en lang sang fra de varme lande om, hvor meget Monster gør for at sikre, at noget sådant ikke sker.

Symantec fik sporet de stjålne data over til to servere, hvis værter var hos internetudbydere i Ukraine. Phishingmails er sendt fra diverse pc'er, der tidligere er shanghajet - noget, jeg fortalte om for få dage siden, da jeg beskrev et angreb mod Blogger og CSIS.

Det var en lang, lang historie, baseret på mange, mange kilder, og jeg kan have misforstået noget hist og pist. Men hele scenariet. Det er skræmmende.

Så her er et VIGTIGT budskab. Lægger du dit CV på en jobportal, så brug en engangs-mailadresse (f.eks. Hotmail, Yahoo eller Gmail), ikke den du normalt bruger privat. Er det en jobportal med styr på tingene vil du jo umiddelbart blive advaret, og så skal du ikke længere åbne nogle af de mails, der kommer der, eller i hvert fald være meget varsom. Adviseres du ikke, men bliver du pludselig den mest attraktive jobsøgende i verden ud fra mængden af mails du får, så adviser jobportalen, og gør den ikke noget, så gå til politiet/pressen. Og læg så ikke flere data på jobportalen end du kan tåle at få stjålet. Fortæl i stedet, at du gerne udleverer flere data pr. mail.

Her er nogle links til nyhedssteder, jeg har trukket på, med væsentlig information om forholdsregler og indbruds-metoder.
Computerworld US: Monster Hit With Theft of Client Data.
Comon.dk: Monsterhit større end antaget.
Blog hos it-sikkerhedsfirmaet Symantec: Monster Trojan.
The Register.com: Monster Torpedoes Rogue Server

PS: Pas også på annoncer på jobportaler. Kriminelle bruger også typisk en appetitlig annonce for at få folk til at klikke sig ind - og dermed få deres pc inficeret.

Stormangreb har ramt Blogger og CSIS

Et ondskabsfuldt angreb kører på ottende måned på nettet, også fordi angrebet konstant skifter ham. Der er tale om den såkaldte Worm-orm, der på det seneste også har evnet at trænge ind på Blogger - den blogplatform, jeg bruger.

Worm-bagmændene forsøger på forskellig vis at lokke folk til at klikke på en lænke, men gør man det, er der risiko for, at ens pc'er ender på et sted, hvor den straks inficeres. Smitten indebærer, at en ubeskyttet eller mangelfuldt beskyttet pc kommer til at indgå i et net af angrebspc'er. Det er et såkaldt botnet (robotnet), som bagmændene har fuld kontrol over, når de vil det.

Nyhedstjenesten The Register skriver her lidt om Bloggerangrebet og forhistorien. Nyhedstjenesten citerer analytikere for, at omkring 1,7 millioner pc'er allerede er en slags sovende agenter for bagmændene.

En blog tilknyttet sikkerhedsfirmaet Sunbelt viser, hvorledes det udmønter sig på Blogger. Angrebet, der ses som selvstændige indlæg på en blog, har typisk tekster som "Dude what if your wife finds this" and "Sheesh man what are you thinkin". Målet er, at få folk til at klikke på en "afslørende" YouTube-video, men man ryger altså i stedet direkte til en smittekilde.

Ifølge det danske it-sikkerhedsselskab CSIS er det sandsynligvis en russisk bande, der står bag Worm. CSIS fortæller i dag, at bagmændene har sat et angreb ind mod firmaets eget Skanderborg-kontor, hvis system ikke længere kan få forbindelse med internettet. Der er tale om et såkaldt Denial of Service-angreb, hvor servere bombarderes med så meget trafik (typisk via botnets), at de opgiver ævret. Nyhedstjenesten Comon har historien.

Worm-starten i januar gik med en mail, der varslede, at en alvorlig vinterstorm var på vej til Nordeuropa, og som vist anmodede folk om at klikke på lænke, der ville føre til mere viden. Siden har bagmændendes mails lokket med sex-fotos og bebudelser om, at man har fået et "greeting" card fra familie eller venner. Dem så jeg en del af blandt de mails, som min Gmail havde frasorteret som spammails.

Hele sagen udgør endnu en påmindelse om, at man skal have sin firewall på plads, en anti-viruspakke, der løbende ajourføres, samt at man også har en løbende ajourføring med sikkerhedspatches (Windows Update og lignende tjenester).

Jeg vil senere skrive lidt om, hvorledes man kan afsløre, om ens pc er blevet shanghajet - en del af et botnet. Ved ikke nok om det lige nu, men har søgt bistand, Andre er imidlertid mere end velkommen til at fortælle nærmere under kommentarer.

Tilføjelse den 31. august. CICS' Peter Kruse har i en mail til mig givet følgende oplysninger:

"Først og fremmest må den almindelige PC bruger desværre til at indstille sig på, at angreb ikke længere er isoleret til e-mail. I snart et halvt år har størstedelen af inficerede maskiner opnået deres status via drive-by angreb (hvor der plantes exploits fra fjendtlige hjemmesider). Brugere lokkes via e-mail, links på blogs eller forums eller nyhedsgrupper. Der er mange forskellige typer lokkemad og kreativiteten fejler bestemt ikke noget.

Generelt er Storm en yderst kompleks kode med rootkit funktionalitet, så det kan være svært, efter infektion, at spotte den uønskede kode.

Et par symptomer er imidlertid mange udadgående forbindelser og deraf langsommere Internet hastighed samt deaktivering af sikkerhedssoftware.

Hvis man har mistanke om infektion bør man besøge en online scanner - der er flere gode bl.a. F-Secures online scanner som er rigtig god til at detekte Storm kode.

Hvis online scanneren ikke vil køre kan det være et tegn på infektion.
Citat slut.

Tak til Peter Kruse for denne hjælp. F-Secures online-scanner findes her. Ordet Exploit står for kode, der udnytter en svaghed. Ordet Rootkit forklares her, og det er altså oprindeligt betegnelsen for en række værktøjer, der gør det muligt for "administrator" blandt andet at overtage kontrollen over pc'en - for eksempel som led i fejlfinding. Hackerne smugler egne rootkits ind.


PS: Vedr. angrebet på blogs, skrevet på blogplatformen Blogger. Formodningen går p.t. på, at det ondartede indlæg kommer ind via den funktion, der tillader, at man kan sende sit indlæg via email (til en særlig adress), så man ikke skal logge ind i Blogger med videre. Jeg har IKKE slået e-mailfunktionen til for min blogs.

Sabotage mod skattesystem

”Det allerfarligste for it-sikkerheden er ikke hackere, men at have en sur ansat, der vil hævne sig på firmaet”. Udsagnet er hørt gang på gang, og nu kan også det svenske skattevæsen skrive under på validiteten af udsagnet. En it-tekniker slettede simpelthen de programstumper og filer, der skulle have sikret skattevæsenet det nødvendige overblik over, at netværket kørte planmæssigt. Pludselig ophørte varslerne om, at der var flaskehalse eller andre problemer.

It-teknikeren risikere fire års fængsel for sin gerning, skriver ComputerSweden, der har kigget nærmere på hændelsen, som skete i maj, og på den efterfølgende opklaring.

Den ansatte it-tekniker havde i længere tid været på kant med ledelsen, og der lå i forvejen trusler i luften. It-teknikeren mente for eksempel, at ledelsen burde satse på overvågningssoftware, som han selv udviklede. Det slog for alvor gnister, da ledelsen krævede, at han skulle påtage sig arbejdet med at dokumentere en konsulents kode. Den ansatte nægtede: ”Jeg er tekniker, ikke skribent,” lød det, fra manden. Ifølge han måtte det være konsulentens eget job (og det burde det da – min tilføjelse). IT-teknikeren sagde også, at han aldrig ville give sig.

Nuvel. En professionel it-organisation ville selvfølge have sikret sig mod total afhængighed af én person, men tilsyneladende ikke i dette tilfælde. ComputerSweden skriver, at op mod 10 år udviklingsarbejde er gået tabt, og man har måttet konsulenter ind for at kode.

Den nu fyrede it-teknikere afviser påstanden om, at han har saboteret systemerne, og er nu gået til sin fagforening.

Læs også gerne kommentarerne til artiklen. Her får skattevæsenet på puklen for at have været uprofessionel, også ved at give teknikeren ubegrænset adgang til at ændre alle steder. Desuden nævnes, at der har været kraftige nedskæringer i it-staben hos skattevæsenet.

En anden offentlig myndighed, Migrationsstyrelsen, fremhæves også i kommentarerne for uprofessionalisme. Her vedrørte det en utilfredsstillende it-sikkerhed hos outsourcingleverandøren, hvilket gav en påtale fra Riksrevisionen.

”Migrationsverket fick nyligen skarp kritik från Riksrevisionen för bristande säkerhet i sin produktionsmiljö och mer eller mindre order att ta hem driften från sin outsourcingpartner.
Vem anställer man då som driftschef?
Jo samma person som har varit ansvarig för driften hos outsourcingpartnern. Ridå!
(Att personen dessutom saknar varje form av kompetens inom säkerhet behöver väl kanske inte ens tilläggas...)
Ovanstående kan enkelt verifieras tack varje offentlighetsprincipen. Betänk även att det är Migrationsverket som driftar de register som är ett av SÄPO:s viktigaste beslutsunderlag.

Citat slut. SÄPO svarer nogenlunde til PET herhjemme.

Outsourcede data gidsel i afpresning?

Der er masser af penge sparet ved at outsource it-drift til de store indiske it-selskaber, ikke? Det har vi hørt flere gange. Vi har også tidligere hørt, at et råddent æble hos et offshore outsourcingselskab tjente stort på at sælge kundens data til anden side. Nu fortæller nyhedsmediet Informationweek os så, at et indisk outsourcingselskaber har taget kundedata som gidsel i en slags afpresningssag.

Her er historien. Et amerikansk firma, The Buying Triangle, outsourcer driften af sit produkt, en it-tjeneste, til et af de helt store indiske outsourcingselskaber, Infosys. Tjenesten bruges af US-firmaets kunder til at holde styr på udgifterne til indkøb og til effektivisering på området.

Det amerikanske selskab anklager nu sin Infosys for at holde de amerikanske data som gidsel i en afpresningssag. Data og software vil ikke blive ”løsladt” før The Buying Triangle har droppet sagsanlæg mod Infosys, lyder beskyldningen.

Det indiske firma beskyldes også for at have blotlagt kundedata, således at det amerikanske firmas kunder kunne se hinandens data. Endelige beskyldes Infosys også for – via fortroligt markedsmateriale fra sin kunde – at stikke en føler ud hos potentielle kunder om, hvorvidt de ville være interesseret i et betale for en sådan tjeneste fra Infosys selv.

The Bying Triangle siger desuden, at man tidligere har forsøgt at ophæve kontrakten, fordi kunderne for ofte oplevede nedetid på systemerne.

Indiske Infosys afviser alle påstande og modsagsøger. Amerikanske The Buying Triangle forsøger blot at rende fra en stor regning gennem at anlægge en sag, siger selskabet.

Det bliver spændende at følge sagen. I øvrigt er der jo ikke noget nyt i at kidnappe data. Der findes hackere, som gør det på en ganske særlig måde. De hacker sig ind i systemerne, finder databaserne og krypterer data, altså låser dem som ulæselige for alle andre end den, der har krypteringsnøglen. Som selvfølgelig koster en bondegård at købe af hackeren.

Google får stoppet Microsoft-chikane

Lang tid før Microsoft kunne byde på søgeværktøjer, der også på effektiv vis fandt frem dokumenter og andet, man ikke lige kunne hitte på sin computer, var Google parat med sin Google Desktop, der klarede opgaven. Men med Vista kom Microsoft på banen med egen desktopsøgning, og det i den grad!

Vistas desktop-søgning var præinstalleret, og det var ikke ligetil for brugere selv at installere alternative produkter til søgning. Ifølge Google satte Vista desuden pc'ens fart ned, når det var Google Desktop, der stod for søgningen.

Google gik til det amerikanske justitsministerium for at få standset, hvad der blev betegnet som konkurrencehæmmende foranstaltninger, og i går gav Microsoft sig.

Google blev støttet af en række delstater i sit sagsanlæg, mens justitsministeriet ifølge New York Times oprindelig afviste Googles klage som ubegrundet. Da de offentlige anklagere hos de involverede delstater derefter gav besked om, at de ville køre sagen uden om ministeriet, ændrede holdningen sig.

Microsoft lover, at der vil ske ændringer. Advokater involverede i sagen fortæller New York Times, at styresystemet Vista vil gøre det lettere for kunderne at bruge den desktop-search, de ønsker, og kunderne ville også få vejledning i, hvorledes de kan skifte. Desuden skulle Microsoft få sikret, at pc'er ikke længere taber fart, hvis der anvendes alternativt software fra Google eller andre.

PS: Den svenske it-nyhedstjeneste Computersweden har en læseværdig artikel om, hvorledes svenske banker samt kreditkortselskaber har forsøgt at lægge låg på en sag fra 2005, hvor over 25.000 kontokortnumre er stjålet. Det skete via et e-indbrud i et selskab, der står for betalingsformidling, og konsekvenserne har været milliontab. Kunder har blot fået udskiftet kort uden fuld forklaring, men de, der er ramt, er dog blevet kompenseret.