Nordea ramt hårdt på image af mange netbank-indbrud

Nordea står som den store taber i en nordisk undersøgelse af kunders opfattelser af banker i Norden og i de baltiske lande. De mange forsøg på indbrud i Nordeas netbank er blandt de afgørende årsager til, at det er gået nedad med kundernes tillid, omend også renteniveau og kvalitet af tjenester tæller.

Af undersøgelsen fremgår imidlertid også, at erhvervskunder i de undersøgte lande placerer Danske Bank allerbedst, hvad angår tilfredshed. På tværs af lande og kundesegmenter er Handelsbanken dog vinderen.

Bag undersøgelsen, der foretages årligt, står Svenskt Kvalitetsindex (SKI), som blandt andet samarbejder med Handelshögskolan i Stockholm. Resultatet er præsenteret i en pressemeddelelse her. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 20.000 personer.

Om Nordeas fald i kundetilfredshed fortæller nyhedstjenesten E24.se , at nok er netbanksikkerhed noget, som alle bankers kunder er nervøse over, men de reagerer først, når truslen er nået over en vis tærskel:

–Det är uppenbart att det finns en slags tröskeleffekt. Så är det ofta i en ”förtroendebransch”. Det behövs en kritisk massa ­innan kunderna reagerar, säger ­docent Jan Eklöf, kanslichef vid SKI.

Undersøgelsen fra svenske SKI viser i øvrigt også, at bankkundernes loyalitet er for nedadgående. Mon ikke det så også betyder, at netbanksikkerhed bliver en større konkurrencefaktor?

Nordea begynder i november ændringen af netbank-sikkerhedssystemet over for de svenske kunder. Det hidtil anvendte system med engangskoder udskiftes. (I Danmark går Nordea kunder i netbanken på anden vis).

Det er sandsynligvis bankens størrelse, der gør, at Nordeas svenske kunder har været udsat for ekstra mange såkaldte phishing-angreb. Her opfordrer kriminelle via en mail, der ser ud til at komme fra Nordea, kunder til at ajourføre deres fortrolige kontooplysninger på en særlig web-side. Denne webside ligner en officiel Nordea-side, men de indtastede informationer høstes af kriminelle. Disse leder også efter, hvad man kan kalde nyttige idioter, der vil lade deres bankkonto bruges som modtager af de penge, der lænses fra andres netbankkonti. De såkaldte Money Mules (penge-muldyr)loves en pæn procentvis provision for efterfølgende at hæve pengene og overføre dem til bagmændene - typisk via Western Union.

Også i Danmark er set lignende angreb. Banker over hele verden har dog skærpet kontrollen med de transaktioner, der ikke afspejler en kundes normale adfærd, såsom overførsel af ekstra store pengebeløb til andre. Det sker via særligt software til "Fraud Detection".

Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes Nordea skærper sikkerheden blandt andet ved at levere chipkortlæsere til deres kunder. I blogindlægget nævner jeg også, at Finansrådet er svanger med øget sikkerhed for danske bankkunder.

Værd at læse i dag:
Gartner: eBays køb af Skype er tiårets dummeste indkøb - ja, måske it-historiens dummeste indkøb. Fra ComputerSweden.
Apples iPhone er en hackerplatform i lommestørrelse. Fra eWeek.
Danske kvinder og mænd bruger nettet forskelligt. Fra eJour, udgivet af Danmarks Journalisthøjskole.

Jeg hakkede Plummers mailboks

Jeg blev så inspireret af hackeren, der lavede indbrud i cykelrytteren Michael Rasmussens mailboks, at jeg selv tog et par hackeriture.

Mest spændende var, hvad jeg så hos Kenneth Plummer, DR's generaldirektør. Han sendte forleden en mail til kulturminister Brian Mikkelsen. I den takkede han ministeren for at have sendt partiets mediepolitiske ordfører på banen med krav om at TV2’s stærke topchef, Per Mikael Jensen, skulle vippes ud straks. Mailen blev indledt således:

”Kære Brian, Tak for sidst. Hvor var det hyggeligt. Og tak fordi du her på det seneste også tænkte på os alle hos DR. Nu må TV2’s medarbejdere jo også bruge masser af energi på usikkerhed om fremtiden, så de ulige konkurrenceforhold er omsider rettet op.”

Spøg til side.

Selvfølgelig har jeg ikke forsøgt mig på at hacke, men jeg har moret mig noget med tanker om de røverhistorier, man kunne have lanceret under dække af at have hacket en kendt persons mailboks. I øvrigt jo en ny facet af den skånselsløse Paparazi-genre, som visse medier rask væk køber "hælervarer" fra.

I min klumme på bagsiden af morgendagens Berlingske Business ser jeg nærmere på den faktiske sag, der har ramt "Kyllingen fra Tølløse".

Jeg er spændt på, om der vitterlig har været tale om et hack (det antydes, at der blev gættet rigtigt på passwordet). Der kan jo ligge mange andre forklaringer bag, såsom en lidt sløset omgang med brugernavn og password, eller måske en tidligere betroet person, som lugter penge. Det er i øvrigt lidt underligt, synes jeg, at cykelrytteren tilsyneladende bruger en gratis mailtjeneste til Rabobank-jobbet og at den samme konto også er til de private mails.

Men gælder forbrydelsen et hack, vil det nok blive en langt mere lærerig historie om vigtigheden af et godt password, end nogen "Netsikker nu"-kampagne fra Videnskabsministeriet/Microsoft. Jeg har tidligere skrevet om sikre passwords her. Tjek især kommentarerne.

Jeg ser i øvrigt også på et par af sommerens andre nyheder, hvor der har været IT-involveret. Den ene gælder en molbohistorie, set i Politiken, med politiet i centrum, og den anden gælder sagen om Odense kommune, der kun fremover vil levere lønsedler til de ansatte elektronisk - til en konto hos e-Boks. Ansatte uden pc og pc-rutine må altså gå på kommunen/biblioteket og udlevere deres udvidenhed, og måske betale for printet.

Allerede i går aftes fik jeg dog "tæv", da jeg fortalte en skattet gæst, hvad jeg havde skrevet, nemlig, at jeg synes, at man - i en overgangsperiode - skal give mulighed for et valg mellem et e-brev og en rigtig udskrift, som man så kan betale udskriftsbebyr for.

Gæsten sagde, at det jo næsten kun er kontantmodtagere, der ikke har en PC, og de modtager jo ikke lønsedler! Så nu ved jeg ikke rigtigt. TV2 Fyn fortalte jo, at dagplejerne i Odense kommune har fået deres fagforening til at rejse en sag.

I øvrigt får samtlige ansatte i staten vist kun en elektronisk lønseddel, og der er jo store besparelser derved.

Men jeg tror stadig, at der ligger en vis risiko ved, at et advis ligger og putter sig i indboksen blandt alle de andre mails. Er der fejl i lønudregningen (og det er jo sket), så tror jeg stadig, at det at få lønsedlen ind af døren i en konvolut giver et lidt hyppigere og tidligere tjek. Men jeg kan tage helt fejl, og jeg er måske nok lidt gammeldags.

Tilføjelse den 6. august. Jeg har i min Berlingske-klumme en beklagelig fejl. Jeg skriver, at Skat, der har trukket sig som kunde hos e-boks, årligt lagde 20 millioner hos e-Boks. Det er ikke sandt, får jeg at vide. Beløbet ligger på omkring en halv million kroner.