Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

Whauw: Med Aamund en kyndig it-ordfører

Har man et engagement på it-fronten gav valget i hvert fald én god nyhed. Ny Alliances Malou Aamund får it-området blandt sine ordførerskaber, og hun har tidligere givet udtryk for, at partiet vil give it topprioritet i Folketinget. Det har vi sgutte hørt fra noget parti tidligere.

Vi er bestemt heller ikke forvænt med, at it-ordførerne ved noget om emnet. Det er heller ikke et attraktivt ordførerskab, men er dog benyttet som opmærksomhedsskammel af nogle unge politikere, herunder den senere skatteminister Kristian Jensen (V), der faktisk var ret så vågen.
Venstres efterfølgende it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har nogle års salgserfaringer fra det lille it-firmaet Proinfo i Randers, men med Malou Aamund er det længere tids erfaringer fra sværvægteren IBM, der kommer ind i billedet. Aamund kommer som bekendt fra en stilling med et europæisk salgsansvar.

Og bemærkelsesværdigt er det, at hun allerede har været initiativtager til det nok mest grundige forslag til en it-politik, jeg nogensinde har set fra et parti. Det har Computerworld tidligere bragt her, og det er værd at tage et nærmere kig på det.

I programmet står blandt andet:

"IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere."

Og hvor rigtigt, men hvor sørgeligt, at det skal være nødvendigt at påpege i året 2007.

Men nu får vi så se, hvilke kampe Ny Alliance vælger at tage i Folketinget. Vi hørte jo ikke rigtig om it under valgkampen , og partiet fik langt fra den styrke, som oprindeligt stod i kortene.

Men det bliver også interessant at se, om Venstres Michael Aastrup Jensen holder sit løfte. Han lovede på et møde på Christiansborg at undlade at løbe af pladsen så snart et mere prestigefyldt ordførerskab meldte sig.

PS: Dette indlæg skal ikke forstås, som om at ordførere absolut skal have en vis viden på området i forvejen, men det skader ikke. Og måske ses it-ordførerskabet som mere værdifuldt af én, der brænder for emnet i forvejen. Aamund har jo også tidligere trukket et stort læs for at få unge piger interesseret i området.