To unge danske kvinder har udviklet en mordgåde, der skal åbne de unges øjne for, hvor spændende de naturvidenskabelige fag kan være. Opklaringen af det blodige mord afhænger nemlig af intelligent brug af netop naturvidenskab.
Gåden præsenteres i den kommende weekend på en europæisk konference, Wonders 2007, i Lissabon, hvor der kigges efter den allerbedste måde netop at fremme interessen for naturvidenskab på. Og i dommerpanelet ses den danske stjernestøvsforsker, astrofysikeren Anja C. Andersen, fortæller Ingeniørens nyhedstjeneste her.
Det er to studerende ved Syddansk Universitet, Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen, der har udviklet mordgården, som kaldes CSI Agent. Og så kan jeg ikke lade være med at henvise til min tidligere klumme i Berlingske Tidende med overskriften "Kvinder foretrækker lig fremfor IT". En klumme, hvor jeg fortæller, at netop krimiserier som CSI får unge amerikanske piger til at flokkes til de retsmedicinske studier.
Pøj pøj til Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen. Hvor rigtigt set.
Viser opslag med etiketten Kvinder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kvinder. Vis alle opslag
2.11.07
Nærmest lykkelig i nørdland
Vi er to, der har sat os for at få unge pigers mødre til at sukke over, at de aldrig selv overvejede at tage en uddannelse inden for de hårde fag. Journalist, mag. art. Annette K. Nielsen og jeg vil i hvert fald give stemme til alle de kvinder, der faktisk er lykkelige i nørdland, eller tæt på. Og især med fokus på kvinder, der har taget en højere uddannelse inden for naturvidenskab/tech/it.
Forleden hørte jeg faktisk Allerød kommunes it-chef, juristen Ina Corydon, sukke. "Hvis jeg skulle vælge om i dag, havde jeg ikke valgt jura, men datalogi. Jeg ville gerne have været systemarkitekt", sagde hun på en konference om it-fagets image, eller mangel på samme. Jeg skrev kort om konferencen her.
Annette K. Nielsen og jeg vil gøre et forsøg på at fortælle de unge pigers mødre, hvad deres døtre kan gå glip af. Hvilke spændende arbejdsområder der er. Hvor mange penge de kan tjene, hvor megen respekt, de kan score alene på arbejdsområdet. Hvordan de kan ændre samfundet, eller "bare" lette tilværelsen for den enkelte. Og sidst, men ikke mindst: I hvor høj grad de selv kan diktere arbejdsbetingelser (og det er i højere grad end på de allerfleste andre arbejdsområder)
Mødrene har en stor indflydelse på pigernes valg, også gennem tidligere valg af egen uddannelse. Men vi håber også på at kunne få fædre, lærere, studievejledere og andre, som kan påvirke de unge piger, til at ærgre sig lidt over, at de måske har været for blinde over for de karriereveje.
Vi har lynstartet vores projekt med en blog, som du finder her, og derefter kommer forhåbenlig en bog, podcasts, videoklip og meget andet. Vi skal dog først have lidt økonomi på plads.
Men hvorfor diskriminerer vi? Det er blot et spørgsmål om tid, inden unge piger næsten totalt fravælger de hårde fag, mens det står noget bedre til med drengene.
Pigerne udgør, så vidt jeg erindrer, nu 60 procent af alle eleverne på landets gymnasier, så det er galimatias ikke at gøre en ekstra indsats i en tid, hvor virksomheder må lægge stadig flere videnarbejdspladser i udlandet for at få løst opgaver, eller sige nej til at tage flere ordrer ind. I en tid, hvor det kniber slemt for det offentlige med at få it-kompetence i hus.
At mødrene ikke just er åbne for it-faget kan du læse om hos Computerworld her. Overskriften lyder "Vores mødre kan være farlige for it-udviklingen."
Annette og jeg er bestemt ikke ene ude på mission. Her ser du, hvad foreningen IT-Branchen gør.Dansk IT, der tæller over 6.000 ansvarlige, stod for konferencen, jeg nævnte tidligere. Og i næste uge er det Danske Industris ITEK (IT- og Tele), der åbner døren for konference om kvinder og IT.
Umiddelbart er det fantastisk godt, at alle tre betydningsfulde foreninger på området, gør noget lige nu. Men som nævnt af en garvet reklamemand, Hans Henrik Goth, på sidste uges konference, vil der nok blive flyttet langt mere, hvis man trak i flok.
PS: Meld ind på denne eller den lykkelige nørdblog, hvis du vil være med til at løfte, eller hvis du kender KVINDEN, der bør portrætteres. Jeg tror i øvrigt, vi vil se mange fædre med kun døtre eller med mange døtre, for det er fra den side, jeg især har hørt bekymring både for pigernes fravalg, men også over, at uddannelsesinstitutionerne miljø er for domineret af mandekulturen.
Hvordan kan man få interessen til at gå længere end til blot at blive bruger?
PPS: Og jo, jeg glæder mig over, at kombinationsfag, hvor der tages højde for særlige kvindeinteresser, vinder frem inden for datalogi og ingeniørvidenskab, men der skal stadig også hardcore-nørder til.
30.10.07
Valgets vindere er skønhederne
To store billeder af den smukke socialdemokratiske partileder og to af den smukke leder af de Radikale i dagens Berlingske bragte mig durk tilbage til memory lane. Til årets start, hvor jeg i et radioprogram fortalte om finsk/svensk-forskning, der viser, at skønhed har en meget stor betydning for valgresultater. Især for kvinder (både politikere og vælgere) og især for nationale valg.
Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.
Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?
Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.
De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.
Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.
Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.
2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.
Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.
Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.
Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.
Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!
Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket
Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.
Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.
Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.
Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.
Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)
Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.
PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.
Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.
Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?
Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.
De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.
Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.
Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.
2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.
Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.
Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.
Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.
Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!
Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket
Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.
Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.
Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.
Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.
Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)
Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.
PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.
7.10.07
Efterlysning: Tv-serie med psykopatisk mesterhacker
Gælder det KLOGE kvinderoller på tv og film, så er det især politikvinden, advokaten, lægen og hende, der arbejder ligstank i næsen, nemlig retsmedicineren.
Selv retsmedicineren er nu blevet en rollemodel for unge amerikanske kvinder, der vælger karriere. Den ses en stor tilstrømning til disciplinen Forensic Science. Det skriver jeg om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Tidende i morgen.
I klummen efterlyser jeg nogle roller med kvinder som it-eksperter, der leverer de endelige beviser. Så kan vi måske omsider få bremset kvindernes exodus fra it-området og måske tilmed få sat gang i tilstrømningen:-)
Jeg foreslår i klummen, at der skabes en serie baseret på krimi-triologien Millennium", skrevet af svenske Stieg Larsson. Den tredje bog i serien fra den alt for tidligt afdøde forfatter udkommer på dansk i morgen. Titlen er "Luftkastellet, der blev sprængt." (jeg har tidligere skrevet om serien her.)
Jeg blev selv så fascineret af den ene af de to hovedpersoner, den aparte Lisbeth Salander, der er noget af et en geni bag et tastatur, men uduelig i social sammenhæng.
I lørdags læste jeg i Berlingske Magasin forfatterens egen karakteristik af romanfiguren: "Lisbeth Salander..... er en sociopat med psykopatiske træk.... Salander er forsynet med stereotype mandlige værdier og egenskaber".
Hm... hvad siger det, at jeg faldt for karakteren, mon om mig?
Men jeg synes ligegodt, at hun er en af de mest interessante personer i en krimi, jeg nogensinde har mødt, og især fordi hun/forfatteren får beskrevet, hvor spændende en lang række teknologier er.
Jeg skriver i klummen også, at forfatteren må have noget af en tung reseachopgave - fjernt kompliceret stof, der skal fortælles enkelt. Så er det jo ligegodt lettere at se sig rundt i sin 30-45 årige bekendtskabskreds og beskrive parforholdets trængsler til næste og næste og næste tv-serie.
Hvad angår kvindernes fravalg af de tungere discipliner, så vil jeg også lige gøre opmærksom på nogle artikler, jeg skrev til Ingeniørens it-avis Version2 - udgaven fra i fredags.
Èn af artiklerne er lagt på nettet. Den handler om den berømte læreanstalt Massachusetts Institute of Technology og bærer overskriften:
PS: Der vil nok til dette blogindlæg om kvinder og datalogi/ingeniørdisciplinerne - ligesom tidligere - komme anonyme kommentarer om, at jeg bare bør respektere, at kvinder ikke gider disse fag. At det er imod deres ønsker/natur.
Men der er faktisk kvinder, som elsker disse områder, og heraf mange, der nærmest blot "snubler" ind, fordi andre åbner døren. Det fortælles for eksempel i antologien "She's Such A Geek". Her er en læseværdig dansk anmeldelse af bogen med overskriften "Mere frydefuld end et kys". Anmeldelsen, der er skrevet af Annette K Nielsen, mag.art. og journalist, er fint krydret også med danske vinkler.
Selv retsmedicineren er nu blevet en rollemodel for unge amerikanske kvinder, der vælger karriere. Den ses en stor tilstrømning til disciplinen Forensic Science. Det skriver jeg om i min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Tidende i morgen.
I klummen efterlyser jeg nogle roller med kvinder som it-eksperter, der leverer de endelige beviser. Så kan vi måske omsider få bremset kvindernes exodus fra it-området og måske tilmed få sat gang i tilstrømningen:-)
Jeg foreslår i klummen, at der skabes en serie baseret på krimi-triologien Millennium", skrevet af svenske Stieg Larsson. Den tredje bog i serien fra den alt for tidligt afdøde forfatter udkommer på dansk i morgen. Titlen er "Luftkastellet, der blev sprængt." (jeg har tidligere skrevet om serien her.)
Jeg blev selv så fascineret af den ene af de to hovedpersoner, den aparte Lisbeth Salander, der er noget af et en geni bag et tastatur, men uduelig i social sammenhæng.
I lørdags læste jeg i Berlingske Magasin forfatterens egen karakteristik af romanfiguren: "Lisbeth Salander..... er en sociopat med psykopatiske træk.... Salander er forsynet med stereotype mandlige værdier og egenskaber".
Hm... hvad siger det, at jeg faldt for karakteren, mon om mig?
Men jeg synes ligegodt, at hun er en af de mest interessante personer i en krimi, jeg nogensinde har mødt, og især fordi hun/forfatteren får beskrevet, hvor spændende en lang række teknologier er.
Jeg skriver i klummen også, at forfatteren må have noget af en tung reseachopgave - fjernt kompliceret stof, der skal fortælles enkelt. Så er det jo ligegodt lettere at se sig rundt i sin 30-45 årige bekendtskabskreds og beskrive parforholdets trængsler til næste og næste og næste tv-serie.
Hvad angår kvindernes fravalg af de tungere discipliner, så vil jeg også lige gøre opmærksom på nogle artikler, jeg skrev til Ingeniørens it-avis Version2 - udgaven fra i fredags.
Èn af artiklerne er lagt på nettet. Den handler om den berømte læreanstalt Massachusetts Institute of Technology og bærer overskriften:
"MIT vinder på opgør med kvindefjendtlig kultur" med underteksten "Hele 45 procent af de studerende på bachelorniveau på MIT er kvinder. Bag det høje tal ligger et årtis kamp mod ubevidst kønsdiskrimination."Jeg henviser i en anden artikel til en større rapport, der gennemhuller myterne om kvinder og naturvidenskab. Det er rapporten ”Beyond Bias and Barriers”, udgivet af the National Academies. Undertitlen er: ”Fulfilling and Potential of Women in Academic Science and Engineering”. Den kan læses gratis (pfd.fil) her.
PS: Der vil nok til dette blogindlæg om kvinder og datalogi/ingeniørdisciplinerne - ligesom tidligere - komme anonyme kommentarer om, at jeg bare bør respektere, at kvinder ikke gider disse fag. At det er imod deres ønsker/natur.
Men der er faktisk kvinder, som elsker disse områder, og heraf mange, der nærmest blot "snubler" ind, fordi andre åbner døren. Det fortælles for eksempel i antologien "She's Such A Geek". Her er en læseværdig dansk anmeldelse af bogen med overskriften "Mere frydefuld end et kys". Anmeldelsen, der er skrevet af Annette K Nielsen, mag.art. og journalist, er fint krydret også med danske vinkler.
26.9.07
EmTech 2007: "The women had work to do"
Sært. I salen var der 9 kvinder for hver mand. Da dagen sluttede, og receptionen begyndte, var tallet modsat. "The women had work to do", sagde Martha Klaw, en bemærkelsesværdig matematiker/datalog, der står i spidsen for et college, der fokuserer på matematik, fysisk og biologi, Harvey Mudd College.
Martha Klaw deltog selv i receptionen, hvor hun snakkede med en mand, da jeg bad hende give et bud kønssammensætningen. Men hun tilføjede, at receptionen jo også var åben for deltagerne i den officielle konference, Emerging Technologies (nu omdøbt til EmTech), der begynder onsdag (i dag dansk tid) på MIT (Massachusetts Institute of Technology) ved Boston. Og det er på sin vis mændenes konference. Sidste år var del vel 15.20 mænd for hver kvinde.
Tirsdagen var en slags optakt. En dags workshop med fokus på kvinder i teknologiens verden. Hvorfor så få søger den retning, fakta om kønsdiskrimination på MIT og andre steder, hvorfor der er så gode karrieremuligheder i tech for kvinder, hvorvidt køn spiller en rolle for karrieren etc. etc.
Martha Klaw var selv deltager i en paneldebat om, hvorvidt techverdenen var et meritokrati (en styreform hvor intelligens, kompetence og ydelse er grundlaget for magtfordeling og social status, jvf. dansk Wikipedia.) Svaret er tja, tja, bum, bum. Kvinder har faktisk større mulighed for at blive bedømt fair, men der er grænser også i tech-verdenen.
Var kønsfordelingen ved receptionen samtidig en bekræftelse af alle de gange i løbet af dagen, hvor der blev nævnt, at kvinder ofte tror, at "merit" - præstationen - taler for sig selv, og de glemmer, hvor vigtig en rolle netværket spiller?
Men det var i øvrigt et brag af en dag. Tyngde, nøgternhed, humor. Det bedste jeg i mit lange liv har hørt om kvinder og tech.
Martha Klaw deltog selv i receptionen, hvor hun snakkede med en mand, da jeg bad hende give et bud kønssammensætningen. Men hun tilføjede, at receptionen jo også var åben for deltagerne i den officielle konference, Emerging Technologies (nu omdøbt til EmTech), der begynder onsdag (i dag dansk tid) på MIT (Massachusetts Institute of Technology) ved Boston. Og det er på sin vis mændenes konference. Sidste år var del vel 15.20 mænd for hver kvinde.
Tirsdagen var en slags optakt. En dags workshop med fokus på kvinder i teknologiens verden. Hvorfor så få søger den retning, fakta om kønsdiskrimination på MIT og andre steder, hvorfor der er så gode karrieremuligheder i tech for kvinder, hvorvidt køn spiller en rolle for karrieren etc. etc.
Martha Klaw var selv deltager i en paneldebat om, hvorvidt techverdenen var et meritokrati (en styreform hvor intelligens, kompetence og ydelse er grundlaget for magtfordeling og social status, jvf. dansk Wikipedia.) Svaret er tja, tja, bum, bum. Kvinder har faktisk større mulighed for at blive bedømt fair, men der er grænser også i tech-verdenen.
Var kønsfordelingen ved receptionen samtidig en bekræftelse af alle de gange i løbet af dagen, hvor der blev nævnt, at kvinder ofte tror, at "merit" - præstationen - taler for sig selv, og de glemmer, hvor vigtig en rolle netværket spiller?
Men det var i øvrigt et brag af en dag. Tyngde, nøgternhed, humor. Det bedste jeg i mit lange liv har hørt om kvinder og tech.
20.9.07
Mandschauvinistens forlag trak tænder ud
Bogen "En mandschauvinists bekendelser" rummede oprindelig langt flere konkrete eksempler på udøvet mandschauvinisme, og involverede firmaer blev navngivet. Det oplyser forfatteren, Lars Einar Engström, i en mail til mig.
Så jeg gjorde altså forfatteren uret i mit forrige indlæg "En tøsedrengs bekendelser", da jeg kritiserede ham for at være alt for overfladisk, og herunder for at have alt for få konkrete eksempler.
Forlaget, der havde den store kniv fremme for at skære 100 sider væk, var Upsala Publishing. Forfatterens nye bog "Sexistens karriärhandbok för unga kvinnor" er i øvrigt udgivet på et andet forlag, nemlig Premiss i Arenagruppen.
Jeg adviserede i går Lars Einar Engström om mit blogindlæg og de ledsagende kommentarer, hvor han blandt andet fik smæk fra en kønsfælle for at gå de feministiske kvinders ærinde. Min blogs kommentarfunktion drillede, så i stedet sendte forfatteren mig følgende mail med accept af, at jeg lagde den på bloggen:
DEBAT PÅ P1. Tilføjelse kl. 13.15. En af de flittige bidragsydere på bloggen, "Trolden" gør mig opmærksom på, at bogen og emnet blev diskuteret i P1 i går. Programmet kan aflyttes her. To mandlige journalister, hvoraf den ene er på vej ud med en bog om den nye karrierefar, debatterer. Studieværten er en kvindelig journalist.
Jeg har ikke haft tid til at lytte det hele igennem, men har alligevel en bemærkning. Journalister har en tendens til at tro, at deres erfaringer svarer fuldstændig til de erfaringer, der gøres i det omgivende erhvervsliv. Det er ikke min erfaring efter at have arbejdet halvdelen af mit liv i pressen og halvdelen af mit liv udenfor pressen.
Der er på mediearbejdspladser en langt større tradition for at det er o.k. at kalde en idiot for en idiot og en mandschauvinist for en mandschauvinist, selv om det måtte være ens chef eller kollega.
Derfor er det noget sværere for mediernes mandchauvinister at udøve den groveste form for diskrimination, hvis man ikke vil risikerer at ende med buksene nede om hælene, udstillet for sine holdninger. Udøveren af diskriminationen skal i hvert fald være ekstra udspekuleret, og det vil sige, at så fjerner vi os fra den mere ubevidste mandschauvinisme.
Så jeg gjorde altså forfatteren uret i mit forrige indlæg "En tøsedrengs bekendelser", da jeg kritiserede ham for at være alt for overfladisk, og herunder for at have alt for få konkrete eksempler.
Forlaget, der havde den store kniv fremme for at skære 100 sider væk, var Upsala Publishing. Forfatterens nye bog "Sexistens karriärhandbok för unga kvinnor" er i øvrigt udgivet på et andet forlag, nemlig Premiss i Arenagruppen.
Jeg adviserede i går Lars Einar Engström om mit blogindlæg og de ledsagende kommentarer, hvor han blandt andet fik smæk fra en kønsfælle for at gå de feministiske kvinders ærinde. Min blogs kommentarfunktion drillede, så i stedet sendte forfatteren mig følgende mail med accept af, at jeg lagde den på bloggen:
Hej, spännande!Og nu håber jeg så småt på at få manuskriftet i jomfruelig form, altså uden forlagets kirurgiske indgreb. Sådanne kan jo altid forklares og bortforklares med henvisning til forfatterens skriveevner, læserhensyn og meget andet, men det er jo hændt, at der ligger helt andre motiver bag.
Jag kan inte svara på din sida, om jag hade, kunna hade jag skrivit:
"Skidesmart, nja, det kan diskuteras, men boken hade 100 sidor till från början med fler konkreta exempel och företag som jag namngav. Detta ville icke forlaget gå med på. Boken är skriven som ett debattinlägg och kan läsas av vem som helst, kvinna eller man, ung eller gammal och uppenbarligen fungerar detta bra, vi diskuterar ju!"
Lägg in det om du vill.
Lars Einar
DEBAT PÅ P1. Tilføjelse kl. 13.15. En af de flittige bidragsydere på bloggen, "Trolden" gør mig opmærksom på, at bogen og emnet blev diskuteret i P1 i går. Programmet kan aflyttes her. To mandlige journalister, hvoraf den ene er på vej ud med en bog om den nye karrierefar, debatterer. Studieværten er en kvindelig journalist.
Jeg har ikke haft tid til at lytte det hele igennem, men har alligevel en bemærkning. Journalister har en tendens til at tro, at deres erfaringer svarer fuldstændig til de erfaringer, der gøres i det omgivende erhvervsliv. Det er ikke min erfaring efter at have arbejdet halvdelen af mit liv i pressen og halvdelen af mit liv udenfor pressen.
Der er på mediearbejdspladser en langt større tradition for at det er o.k. at kalde en idiot for en idiot og en mandschauvinist for en mandschauvinist, selv om det måtte være ens chef eller kollega.
Derfor er det noget sværere for mediernes mandchauvinister at udøve den groveste form for diskrimination, hvis man ikke vil risikerer at ende med buksene nede om hælene, udstillet for sine holdninger. Udøveren af diskriminationen skal i hvert fald være ekstra udspekuleret, og det vil sige, at så fjerner vi os fra den mere ubevidste mandschauvinisme.
19.9.07
En tøsedrengs bekendelser
"Var det alt?". Jeg lukkede bogen "En mandschauvists bekendelser" og følte mig noget så grueligt snydt. Havde forfatteren ikke været en mand, havde jeg kaldt ham for en litterær narrefisse.
Som der dog var lagt op til afsløringer af, hvor slemt det stod til med mandschauvismen i erhvervslivet. Forfatteren, psykolog og virksomhedskonsulent Lars Einar Engström, der angiveligt øser af egen og andres chauvinisme, har tilmed været ansat hos Apple og haft opgaver for andre it/telefirmaer, så det havde spændt mine forventninger højere. Jeg købte tilmed to bøger i ét hug - den ene som gave til en klog kvinde midt i karrieren.
Jeg havde jo også noteret mig, at bogen, som for nylig udkom på dansk hos Aschehoug, har fået ekstraordinær megen omtale i de danske medier, ligesom forfatteren fik masser af opmærksomhed under sin PR-visit i Danmark.
Hans ærinde er angiveligt at oplyse om, at mænd såsom ham selv har snydt kvinder for ansættelser, forfremmelser, anerkendelse og meget andet, blot fordi de er kvinder. Mænd foretrækker bare mænd, når der ansættes, selv om de fantaserer om chancerne for at komme i bukserne på de attraktive kvindelige ansøgere.
At han "afslører" mandschauvinismen skyldes, at hans datter nu skal ud i karrieren og udsættes for det samme. Verden bør altså laves om.
Bogen er bare så himlende overfladisk, og Lars Einar Engström har næppe sat en eneste kontakt til sine old- og young boys-netværk over styr. Han er stadig en af gutterne, for han har kun smidt en luns hist og her. Mon ikke det også er blevet til mangt et anerkendende klap på skulderen for hans forretningsmæssige smartness.
Tag bare "Afsløringen af", at nogle forretningsmænd rask væk bruger escort-tjenester, og at de indbyrdes snakker om lysten til at komme i lag med to escortister på en gang....
Jamen herregud. Sagt i Normalerweizes Rungsteds-tone: "Det er sgu' da en o.k. adspredelse efter de fem timer på golfbanen med drengene, ikke sandt?".
Nogen mænd har de lyster, andre ikke. Det ved ikke mindst sælgere (large account managers i nutidssprog), der forsøger at få underskrifter på pænt store millionkontrakter hjem.
Men måske er det ikke fair at angribe Lars Einar Engström, for han har næppe tænkt på en ældre kvinde, der har haft hele sine karriere på mændenes banehalvdel, da han skrev bogen.
Men hvem er bogen så skrevet for? De unge, dygtige kvinder i starten af deres karriere? De, der stadig lykkeligt kvidrer, at de aldrig har følt deres køn som et handicap, snarere tværtimod? De, der mener, at ligeberettigelsen for længst er vundet, og at eventuel kønskvotering er noget, som kun bitre halvgamle kællinger går ind for? De vil jo slet ikke synes at en sådan bog er relevant for dem.
Eller er bogen skrevet for unge mænd, så de ikke falder i fælden? For ældre mænd, så de kan nå frem til erkendelsen af, at de grundlæggende set mener, at mænd er mere værd end kvinder, ligesom forfatteren instinktivt gør det?
Lars Einar Engström har fortalt, at manuskriptet blev afvist 15 forlag, inden nogen gav grønt lys. Ifølge ham troede forlæggerne ikke, at der var salg i den type bog.
Havde jeg være blandt forlæggerne (og jo - jeg har skam udgivet godt en håndfuld bøger, men godt nok kun om teknologi) havde jeg trods min hårde kritik næppe sagt nej. Men jeg havde beordret ham til at gå hjem og få gjort eksemplerne langt, langt mere konkrete.
Nu fungerer de vage eksempler næsten kun som appetizere til en flom af velmenende konsulentord om, hvad kvinderne bør gøre, og hvad ledelserne bør gøre. Ikke meget nyt under solen.
PS: Måske skyldes min skuffelse, at jeg havde alt for høje forventninger. Men skal jeg forsat være grov, så lad det blive med dette udsagn: "Kun en mand kan slippe godt afsted med at lave en så overfladisk bog om et så alvorligt problem som mandschauvinisme i arbejdslivet."
PPS: Jeg synes om mænd - mange af dem.
PPPS: Måske klarer mænd kun en overfladisk bog om dette emne. Måske er det forklaringen.
13.8.07
De hvide mænds digitalisering af Danmark
18 mænd er på programmet, når Dansk IT den 22. august blænder op for en vigtig konference, der handler om fremtidens digitalisering af det danske samfund. Både skatteminister Kristian Jensen og undervisningsminister Bertel Haarder at finde blandt de 18. Men der er skam også én kvinde repræsenteret.
Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:
Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.
Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".
Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.
Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.
PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.
Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:
"Hvad skal vi kunne for at vinde på fremtidens digitale markedsplads? Hvad vil det sige at være en digital virksomhed i verdensklasse? Hvordan indretter vi verdens bedste digitale forvaltning?Den eneste kvinde, der tilsyneladende kan præstere "den seneste tænkning", ses i en paneldebat. Heldigvis er der dog ikke tale om en ren alibi-kvinde - knaphulsblomsten. Det er nemlig Lisbeth Knudsen, der i mange år har være med i Dansk IT's bestyrelse og som har en levende interesse i stoffet. Knudsen, der tidligere var nyhedsdirektør i DR, er nu chefredaktør for Berlingske Tidende.
........ få indsigt i den seneste tænkning inden for digital virksomhed, digital forvaltning og digitale kompetencer.
Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.
Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".
Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.
Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.
PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.
23.5.07
Kvinder anbefaler unge kvinder it-job
75 procent af kvinderne, der arbejder med it, vil ikke tøve med at anbefale unge kvinder at følge den karrierevej. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er foretaget af medlemsorganisationen Women in Technology International.
7 pct. vil dog fraråde unge kvinder den karriere. Gad vide af hvilken årsag? Jeg har kun haft tid til at læse uddrag af undersøgelsen, men den hele findes til download her.
I alt har 2.000 kvinder på chefposter deltaget, og heraf var 16 på direktørniveau (CIO - Chief Information Officer). Allerflest havde arbejdet med it-relateret job i 10-19 år.
Kvinderne beretter om god udnyttelse af deres kompetencer, og mange frihedsgrader. Hver anden siger, at hendes tilfredshed med arbejdet er stor. Hver anden siger også, at arbejdspladsen er god for kvinder.
Ligestillingen? 44 procent af kvinderne finder en manglende ligestilling til gavn for mænd, når det gælder muligheden for at deltage i/lede vigtige initiativer. 46 procent melder om lighed.
48 procent af kvinderne siger, at de har sværere ved at trænge igennem - få deres stemme hørt - end mænd. 42 procent siger, at der ingen forskel er.
I øvrigt har CIO'erne typisk haft en rollemodel og eller en mentor. 27 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der er et Q-netværk eller en mentorordning til kvinder.
Det allerstørste problem! Når det helt store, meget betydningsfulde projekt kolliderer med familieansvaret.
Og jovist. Det kender mange til, og det blev også nævnt, da jeg skrev om, hvor forsvindende få danske kvinder, der søger datalogien. Det tidligere indlæg er her.
7 pct. vil dog fraråde unge kvinder den karriere. Gad vide af hvilken årsag? Jeg har kun haft tid til at læse uddrag af undersøgelsen, men den hele findes til download her.
I alt har 2.000 kvinder på chefposter deltaget, og heraf var 16 på direktørniveau (CIO - Chief Information Officer). Allerflest havde arbejdet med it-relateret job i 10-19 år.
Kvinderne beretter om god udnyttelse af deres kompetencer, og mange frihedsgrader. Hver anden siger, at hendes tilfredshed med arbejdet er stor. Hver anden siger også, at arbejdspladsen er god for kvinder.
Ligestillingen? 44 procent af kvinderne finder en manglende ligestilling til gavn for mænd, når det gælder muligheden for at deltage i/lede vigtige initiativer. 46 procent melder om lighed.
48 procent af kvinderne siger, at de har sværere ved at trænge igennem - få deres stemme hørt - end mænd. 42 procent siger, at der ingen forskel er.
I øvrigt har CIO'erne typisk haft en rollemodel og eller en mentor. 27 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der er et Q-netværk eller en mentorordning til kvinder.
Det allerstørste problem! Når det helt store, meget betydningsfulde projekt kolliderer med familieansvaret.
Og jovist. Det kender mange til, og det blev også nævnt, da jeg skrev om, hvor forsvindende få danske kvinder, der søger datalogien. Det tidligere indlæg er her.
9.4.07
Danske kvinder skyr i ekstrem grad datalogi
Arbejdsgivere lover guld og grønne skove til dataloger, men danske kvinder gider ikke datalogi. Sidst jeg tjekkede var kvindernes andel på de rene datalogistudier på tre universiteter nede på 5 procent. I datalogiens barndom i starten af 70’erne lå andelen på hele 25 procent.
På forskersiden ser det også skidt ud. Århus Universitet, der har flest Ph.D-stipendiater, nemlig omkring 50, byder på tre Q’er, hvoraf kun 1 er fra Danmark.
Danmark ligger faktisk tæt på bunden i OECD-divisionen, hvad angår kvinderepræsentation på datalogistudierne. En undersøgelse foretaget for få år siden ved to amerikanske universiteter, viser, at i kun fem lande ud af i alt 21 står det dårligere til end i Danmark, når det gælder kvindernes deltagelse på datalogistudiet i forhold til repræsentationen på alle studier generelt.
Undersøgelsen kommer jeg nærmere ind på i klummen ”Sidste kvinde lukker og slukker”, der bringes i morgen på bagsiden af Berlingske Business.
Problemet er ikke kun dansk, omend ekstremt i Danmark. EU er ude med en generelt advarsel. Her påpeges, at der i 2010 vil mangle 300.000 kvalificerede it-folk i Europa, og man anbefaler, at der skal sættes initiativer i gang, der skal trække flere kvinder til sektoren.
Antallet af kvinder, der forlader uddannelsessystemet i Europa med en ”it-grad” er faldende i Europa. Nu er det nede på 22 procent, mens tallet for USA er 28 procent og for Sydkorea er det 38 procent.
Og jo, jeg ved at det lysner en smule – også for mændenes interesse – når datalogien tages med som et krydderi til andre fag, være det sig økonomi, design, sundhed, kommunikation eller noget helt femte, men det forslår stadig kun som en skrædder i helvede.
I øvrigt så jeg i forbindelse med undersøgelsen om forholdene i de 21 OECD-lande, at jo mere overflod, der er i et samfund, jo mere vælger kvinderne typiske kvindejob. Så skal vi have vendt søgningen til datalogi, skal mor Danmark altså noget så grusomt på røven:-)
På forskersiden ser det også skidt ud. Århus Universitet, der har flest Ph.D-stipendiater, nemlig omkring 50, byder på tre Q’er, hvoraf kun 1 er fra Danmark.
Danmark ligger faktisk tæt på bunden i OECD-divisionen, hvad angår kvinderepræsentation på datalogistudierne. En undersøgelse foretaget for få år siden ved to amerikanske universiteter, viser, at i kun fem lande ud af i alt 21 står det dårligere til end i Danmark, når det gælder kvindernes deltagelse på datalogistudiet i forhold til repræsentationen på alle studier generelt.
Undersøgelsen kommer jeg nærmere ind på i klummen ”Sidste kvinde lukker og slukker”, der bringes i morgen på bagsiden af Berlingske Business.
Problemet er ikke kun dansk, omend ekstremt i Danmark. EU er ude med en generelt advarsel. Her påpeges, at der i 2010 vil mangle 300.000 kvalificerede it-folk i Europa, og man anbefaler, at der skal sættes initiativer i gang, der skal trække flere kvinder til sektoren.
Antallet af kvinder, der forlader uddannelsessystemet i Europa med en ”it-grad” er faldende i Europa. Nu er det nede på 22 procent, mens tallet for USA er 28 procent og for Sydkorea er det 38 procent.
Og jo, jeg ved at det lysner en smule – også for mændenes interesse – når datalogien tages med som et krydderi til andre fag, være det sig økonomi, design, sundhed, kommunikation eller noget helt femte, men det forslår stadig kun som en skrædder i helvede.
I øvrigt så jeg i forbindelse med undersøgelsen om forholdene i de 21 OECD-lande, at jo mere overflod, der er i et samfund, jo mere vælger kvinderne typiske kvindejob. Så skal vi have vendt søgningen til datalogi, skal mor Danmark altså noget så grusomt på røven:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
