Forudsætning for at få fremtidens gode job?

Omkring 49.000 danskere har foreløbigt valgt at lægge deres profil på netværktjenesten Linkedin.com, og der kommer hver måned mængder af nye danskere til.

Profilen rummer kompetencer, titel, et CV med både teoretisk og praktisk erfaring, samt eventuelt anbefalinger fra andre, der er med i Linkedin. Hvert menneske har så et netværk - og navnene på de enkelte i netværket, som udgør en central part af Linkedin, fremgår af personens profil.

Alt i alt har godt 11 millioner mennesker valgt at lægge deres profil på Linkedin. Med det formål at få tilbudt et job, en opgave eller måske blot at se vigtig ud. Dertil kommer, at man kan få lov til at bede "A", der er i ens eget netværk, om at formidle en kontakt til "B", der er i A's netværk.

På Linkedin-webstedet kan man se medieomtale i stil med, at er man ikke med på dette nye netværk, vil man ikke være blandt dem, der får stillingerne fremover!

Linkedin er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Overskriften er "Netværk eller notværk?"

Nogle deltagere på Linkedin har et netværk på langt over 500 mennesker. Mange andre på 200-300. Jeg selv har 31 mennesker, og nogle af dem, vil jeg slette, for det er faktisk IKKE mennesker i MIT netværk, men mennesker, der på en eller anden måde synes, at JEG hører til i DERES netværk.

Enten kan jeg klikke "Accept", når nogen gerne vil inkludere mig i deres netværk (og så fremgår de også af mit og jeg får også lov til at se deres fulde netværk. Eller jeg kan klikke på noget lignede "I do not know this person". Der findes ikke en knap, der hedder, "Undskyld, men jeg kender dig altså ikke godt nok", ej heller "Ja, jeg kender dig, men jeg har ingen lyst til at stå som deltager i dit netværk".

Men jeg kan jo så bare vælge at ignorere Linkedin-mailen, hvor den pågældende gerne vil "connecte" med mig, men det virker på mig så uhøfligt. Så ofte har jeg blot klikket "Accept". Til gengæld har jeg efter en rundspørge til klummen forstået, at mange vælger blot at slette mailen.

Nu er jeg næppe typisk, da jeg er journalist, for jeg har jo i forvejen et dokument med mit netværk og alskens kilder. Her kan jeg f.eks. tilføje "Ham kan man stole på", eller "Indimellem løst krudt". Her har jeg mobilnumre, som jeg absolut ikke udleverer til andre, og navne, som jeg heller ikke udleverer. Det er fortrolig information (Og nej: Jeg har IKKE cpr-numre. Dette være nævnt af hensyn til Datatilsynet).

Men umiddelbart tror jeg, at der er forskellige opfattelser af, hvad ens netværk består af. Nogle samler på navne, som Don Juan på piger. Og det er da imponerende at se 800 navne i én persons netværk.

Andre møder en masse, skal snakke med en masse - for eksempel venturefolk - og da kan Linkedin blive en bedre adresseliste end Outlook eller lignende, fordi man også kan søge på firmaer og meget andet, der kan skaffe en nye viden eller vurderinger af andre.

Og så er der dem, sætter samme kriterier op for at klikke "Accept", som man gør i det virkelige liv, før man begynder at betragte personen som en del af ens netværk.

Det er mit umiddelbare indtryk. Æbler og pærer blandes. Skrydenet, løse kontakter blandet med solide, og så de rigtige net. Det, som jeg opfatter som et rigtigt netværk.

Af min klumme (rundspørge)fremgår, at der er fordele, som jeg ikke har tænkt på, så jeg vil i den kommende tid lige give Linkedin en ekstra chance med lidt forskellige satsninger. Men indtil dato har jeg ikke haft nogensomhelst udbytte af nettet. Jeg er dog på, så jeg er sikret de fremtidige job:-), Kom blot med en 30 timers stilling til en million kroner eller to!

Men hvad med dig? Tikker invitationerne også ind i din indboks? Har du nytte af dem og hvordan? Tror du på denne type hurtigt voksende netværk eller måske mere på begrænsede netværk, måske dannet via faglige fora?