Nordea ramt hårdt på image af mange netbank-indbrud

Nordea står som den store taber i en nordisk undersøgelse af kunders opfattelser af banker i Norden og i de baltiske lande. De mange forsøg på indbrud i Nordeas netbank er blandt de afgørende årsager til, at det er gået nedad med kundernes tillid, omend også renteniveau og kvalitet af tjenester tæller.

Af undersøgelsen fremgår imidlertid også, at erhvervskunder i de undersøgte lande placerer Danske Bank allerbedst, hvad angår tilfredshed. På tværs af lande og kundesegmenter er Handelsbanken dog vinderen.

Bag undersøgelsen, der foretages årligt, står Svenskt Kvalitetsindex (SKI), som blandt andet samarbejder med Handelshögskolan i Stockholm. Resultatet er præsenteret i en pressemeddelelse her. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 20.000 personer.

Om Nordeas fald i kundetilfredshed fortæller nyhedstjenesten E24.se , at nok er netbanksikkerhed noget, som alle bankers kunder er nervøse over, men de reagerer først, når truslen er nået over en vis tærskel:

–Det är uppenbart att det finns en slags tröskeleffekt. Så är det ofta i en ”förtroendebransch”. Det behövs en kritisk massa ­innan kunderna reagerar, säger ­docent Jan Eklöf, kanslichef vid SKI.

Undersøgelsen fra svenske SKI viser i øvrigt også, at bankkundernes loyalitet er for nedadgående. Mon ikke det så også betyder, at netbanksikkerhed bliver en større konkurrencefaktor?

Nordea begynder i november ændringen af netbank-sikkerhedssystemet over for de svenske kunder. Det hidtil anvendte system med engangskoder udskiftes. (I Danmark går Nordea kunder i netbanken på anden vis).

Det er sandsynligvis bankens størrelse, der gør, at Nordeas svenske kunder har været udsat for ekstra mange såkaldte phishing-angreb. Her opfordrer kriminelle via en mail, der ser ud til at komme fra Nordea, kunder til at ajourføre deres fortrolige kontooplysninger på en særlig web-side. Denne webside ligner en officiel Nordea-side, men de indtastede informationer høstes af kriminelle. Disse leder også efter, hvad man kan kalde nyttige idioter, der vil lade deres bankkonto bruges som modtager af de penge, der lænses fra andres netbankkonti. De såkaldte Money Mules (penge-muldyr)loves en pæn procentvis provision for efterfølgende at hæve pengene og overføre dem til bagmændene - typisk via Western Union.

Også i Danmark er set lignende angreb. Banker over hele verden har dog skærpet kontrollen med de transaktioner, der ikke afspejler en kundes normale adfærd, såsom overførsel af ekstra store pengebeløb til andre. Det sker via særligt software til "Fraud Detection".

Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes Nordea skærper sikkerheden blandt andet ved at levere chipkortlæsere til deres kunder. I blogindlægget nævner jeg også, at Finansrådet er svanger med øget sikkerhed for danske bankkunder.

Værd at læse i dag:
Gartner: eBays køb af Skype er tiårets dummeste indkøb - ja, måske it-historiens dummeste indkøb. Fra ComputerSweden.
Apples iPhone er en hackerplatform i lommestørrelse. Fra eWeek.
Danske kvinder og mænd bruger nettet forskelligt. Fra eJour, udgivet af Danmarks Journalisthøjskole.

Jobsøgendes data på jobportaler i højrisikozone

Nettets jobportaler - sprængfyldte med persondata - er for kriminelle som honning for bjørne. Så er du en af de mange, der har lagt dine data på en eller flere jobportaler i håb om at finde ønskejobbet og/eller ønskelønnen, så læs videre. Især hvis du er en af de mange, der har dine data på Monster.dk (det tidligere Jobline.dk) eller på Monster.com.

Dette blogindlæg handler om USA's måske allerstørste jobportal Monster. Det er lykkedes kriminelle at tappe portalen for i hvert fald omkring 1,6 millioner poster, som omhandler flere hundredetusinder jobsøgende. Det var it-sikkerhedsfirmaet Symantec, der kom på sporet af, at noget var galt, og som straks - den 17. august - adviserede Monster, der selv først fandt det betimeligt at orientere de jobsøgende fem dage senere.

For blot et par dage siden stod det også klart, at USAJobs - en jobportal, som folk, der søger stilling i de offentlige (federal) placerer deres CV på - er blevet plyndret for data om 146.000 jobsøgende ud af i alt 2 millioner. Sammenhængen: Det er Monster, som har fået opgaven med at køre den offentlige jobportal. Monster kører i øvrigt flere andre portaler. Computerworld US har en god gennemgang af denne sag her.

Monster kan endnu ikke sige, hvor mange på Monsters egne jobsites, der har fået stjålet deres data. Ej heller, om det kun er aktuelle jobsøgende, det er gået ud over, eller også tidligere poster. Monster har p.t. CV'er liggende for omkring 1,3 millioner jobsøgende (jeg er lidt usikker om tallene. Intet at se hos Monster selv).

Men mange ved, at de er blevet ramt, for det har nemlig modtaget phishing-mails, der rummer ret så konkrete data om dem fra Monster, og som udgiver sig for at komme fra Monster. De jobsøgende fortælles, at de kan søge job endnu mere effektivt, ved at downloade "Monster Job Seeker", men klikker de på det link, der er i mailen, får de i stedet installeret software, der krypterer deres data, og de afkræves løsesum for at få data dekrypteret, så de kan bruges igen.

Andre har fået mails fra "rekrutteringsfirmaer" (igen mails forsynet med Monster data), hvor de anmodes om lige at aflevere deres Social Security Number (det nærmeste på et CPR-nummer, som amerikanerne har) og deres bankinformationer. De skal bare klikke på en link og udfylde de manglende felter....Her lægges op til at få lænset netbanker med videre.

Andre igen har ved at klikke på en link i en tredje slags mail fået inficeret deres pc'er med kode, der holder særlig øje med, når nogen klikker sig ind på banken. Så "aflyttes" brugernavn og pinkode.

Og andre igen har fået tilbud om at bliver et firmas "Transfer Managers". Her gælder det en helt anden ting, nemlig at fungere som mellemmand i et tyveri. De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbankerne til mellemmanden (Money Mule), der får 10 procent af beløbet blot for at sende beløbet videre til "firmaet" via Western Union. (I øvrigt samme metode, som danske penge-muldyr er fældet på. Western Union er altid genganger).

"What we offer you is something more than just a job -- it's the opportunity to earn really big money without having to work much,"

"This job is not a full-time one -- you can work from 9 to 5 at some other place and use our service as a source of extra cash -- a lot of extra cash we should say"

Sådan lyder det fristende jobtilbud. Eneste krav er, at de opretter en konto i en given bank. Nemlig den bank, som de påtænkte ofre er kunde i. Sådanne interne overførsler vækker ikke så stor opmærksomhed, som når penge fra en netbank sendes ud af systemet.

Starten på hele indbrudsbølgen gik ved, at en person blandt dem, der tilbyder jobs (rekrutteringsfirmaer/personaleafdelinger) sandsynligvis har fået stålet sit brugernavn og pinkode. En, der altså har haft ret til at kigge på alle de jobsøgende. Og de stjålne brugerdata bruges så til at kopiere mængder af info fra Monsterbasen.

På Monster.dk og de øvrige Monster-sites verden over er der nu lagt vejledning i, hvorledes man skal kunne genkende phishing-forsøg med videre. Her den danske vejledning, hvor man også fortæller, at det ikke er første gang, at Monsters data er stjålet. Og så er der desuden en lang sang fra de varme lande om, hvor meget Monster gør for at sikre, at noget sådant ikke sker.

Symantec fik sporet de stjålne data over til to servere, hvis værter var hos internetudbydere i Ukraine. Phishingmails er sendt fra diverse pc'er, der tidligere er shanghajet - noget, jeg fortalte om for få dage siden, da jeg beskrev et angreb mod Blogger og CSIS.

Det var en lang, lang historie, baseret på mange, mange kilder, og jeg kan have misforstået noget hist og pist. Men hele scenariet. Det er skræmmende.

Så her er et VIGTIGT budskab. Lægger du dit CV på en jobportal, så brug en engangs-mailadresse (f.eks. Hotmail, Yahoo eller Gmail), ikke den du normalt bruger privat. Er det en jobportal med styr på tingene vil du jo umiddelbart blive advaret, og så skal du ikke længere åbne nogle af de mails, der kommer der, eller i hvert fald være meget varsom. Adviseres du ikke, men bliver du pludselig den mest attraktive jobsøgende i verden ud fra mængden af mails du får, så adviser jobportalen, og gør den ikke noget, så gå til politiet/pressen. Og læg så ikke flere data på jobportalen end du kan tåle at få stjålet. Fortæl i stedet, at du gerne udleverer flere data pr. mail.

Her er nogle links til nyhedssteder, jeg har trukket på, med væsentlig information om forholdsregler og indbruds-metoder.
Computerworld US: Monster Hit With Theft of Client Data.
Comon.dk: Monsterhit større end antaget.
Blog hos it-sikkerhedsfirmaet Symantec: Monster Trojan.
The Register.com: Monster Torpedoes Rogue Server

PS: Pas også på annoncer på jobportaler. Kriminelle bruger også typisk en appetitlig annonce for at få folk til at klikke sig ind - og dermed få deres pc inficeret.

Nordeas IT-direktør skubbet væk

Magnus Norrström, der er it-direktør for hele Nordea-koncernen, er ikke længere på den post efter en større omorganisering. Koncernchefen Christian Clausen afviser, at det har noget af gøre med de mange internetangreb, som banken har været ude for, skriver Dagens Industri.

Angrebene, der er rettet direkte mod Nordeas netbankkunder, har foreløbig kostet banken over 10 millioner svenske kroner. Som jeg fortalte tidligere, øget Nordea i Sverige nu sikkerheden betydeligt ved at sætte chipkortlæsere ud hos alle netbankkunder.

Det svenske politi hælder til den overbevisning, at det er russiske kriminelle, der står bag angrebene. Men der er også 160 medskyldige tiltalte for "pengehæleri" - i Sverige og Østeuropa. Det er mennesker, som lader de kriminelle overføre penge stjålet via netbank til deres konti. Disse "muldyr" - som de også kaldes - hæver så pengene og sender dem videre til udlandet. De scorer selv 5-10 procent af beløbet i "provision", men oftest når politiet dog at sætte en stopper for det.

Nordea i storoffensiv mod kriminelle på nettet

Nordea i Sverige forsyner til efteråret 1,8 millioner netbankkunder med hver sin chipkortlæser, der også rummer et nummerdisplay og et lille nummertastatur. Og så bliver det normale bankkort "nøglen" til netbanken.

Der er tale om en kolossal skærpelse af sikkerheden, men det skal ses på baggrund de mange angreb, der har været mod svenske netbankkunder. Nordea har foreløbig mistet omkring 10 millioner svenske kroner på den konto.

På nyhedsmediet Computersweden findes her en grundig gennemgang af forsvarsindsatsen.

Hidtil har Nordea i Sverige baseret sin netbanksikkerhed på engangskoder, men de kriminelle har på forskellig vis evnet at liste dem fra kunderne. Det Nordea nu gør for sikkerheden sætter vel noget nær rekord i sikkerhed i bankkredse. Og det er også interessant set i sammenhæng med, at danske banker typisk har argumenteret mod brug af chipkort til netbanken med, at det bliver for dyrt og for besværligt at forsyne netbankkunder med chipkortlæser.

Fra efteråret skal den svenske Nordea-kunde bruge chipkortlæseren, som skulle der hæves penge i pengeautomaten. Kortet stikkes i læseren, og den normale Pin-kode indtastes. På indlogningssiden skal kunden derefter aflevere sit personnummer, og der kvitteres med en engangskode. Kunden skal derefter indtaste koden på chipkortlæseren, og den skaber så en ny tidsbegrænset kode, der vises på kortlæserens display. Og det indtastes derefter.

At engangskoden, der sendes fra banken, ikke er nok, skyldes sandsynligvis, at banken vil gardere sig mod såkaldte man-in-the-middle angreb. Det er betegnelsen for forskellige metoder, som kriminelle kan benytte til at placere sig på linien mellem bank og kunde uden at blive opdaget.

Netbankkunden kan også benytte Nordea-løsningen over for det offentlige Sverige – det bliver altså en offentlig digital signatur.

I øvrigt har Nordea som midlertidigt forsvar mod angrebene lukket op for gratis antivirus (Norton) til hjemmepc’erne, og det er downloaded på 60.000 pc’er. Ifølge Computersweden har det givet et drastisk fald i forekomsten af såkaldte trojanske heste (der åbner bagdøre for ondsindet kode) på pc’en. En trojansk hest kommer normalt som bilag til en mail (der typisk udgiver sig for at komme fra et kendt firma). Klikkes der på bilaget (som for eksempel hedder "regning")installerer koden sig.

Antivirussen er dog intet værn mod alle de phishing-forsøg, som Nordea-kunderne også er udsat for. Nordea har - som Nordens største bank - været allermest i fokus for kriminelle, der forsøger at ”fiske” efter bankoplysninger ved - via en email - at få losset folk over på en falsk Nordea-side, hvor de med forskellig begrundelse afkræves brugernavn, pinkode med videre.

Kunder hos Nordea i Danmark har en anden beskyttelse end de svenske kunder. Herhjemme satses ikke på engangkoder, men en forudsætning for at gå i netbanken er, at der på pc'en ligger et lille forud installeret certifikat. Samme løsningen bruges af de fleste andre danske banker.

Men også denne sikkerhed har vist sig at være utilstrækkelig, og Finansrådet er svanger med en ny, mere sikker løsning, som PBS skal håndtere, og som ALLE banker vist kommer til at bruge.

PBS har dog ikke selv udviklet den løsning. Så vidt jeg hører på vandrørene er løsningen undfanget i Danske Bank, men det bliver PBS, der fremover skal sikre vedligeholdelsen.

Elendig info om forebyggelse af netbankindbrud

Det er altid rart, når ens bange anelser viser sig at være ubegrundede. Jeg har lige set magasinet DR Penge via nettet, og jeg frygtede, at familien Danmark i bedste sendetid endnu en gang blot skulle gøres bange. Det handlede nemlig om netkriminalitet - denne gang indbrud i netbanker - og den type udsendelser har traditionelt været bragt i medier med 99 procent fokus på at skræmme. Det er jo godt stof, der vel tilmed slår Peter Myginds effekt i hans 117. tv-medvirken.

Men DR Penges udsendelse var faktisk et rigtig godt program, som jeg kun kan anbefale. Du kan se det via denne side. Dog overlader DR Penge en vigtig side for et public service-organ, nemlig oplysning om forebyggelsen, til en offentlig myndighed, der gør det alt for dårligt. Mere om det senere.

Magasinet var også en tand for skråsikker. En af magasinets journalister påstod, at det ville have været let at afsløre den person, der havde nuppet penge fra en dansk Nordea-konto og brugt dem på et britisk pokersted. Havde politiet blot sendt en slags ransagelseskendelse til pokerstedet, havde det da udleveret den såkaldte IP-adresse (Internet Protocol) på den person, der havde brugt pengene på poker og altså stjålet dem fra netbanken. IP-adressen leder godt nok typisk frem til en fysisk adresse, men der er så mange måder at lave kinesiske æske-systemer på med IP-adresse, at sporet kan ende på en blind vej.

At politiet i Nordjylland ikke gjorde forsøget er så en helt anden og kritisabel sag. Et andet offer fortalte samme historie. Heller ikke her var politiet interesseret. Bankerne nøjedes også bare med at tilbagebetale det stjålne og så blev der lagt låg på. PBS påstod, at politiet ikke ønskede direkte anmeldelser til politiet, hvilket blev afvist. Men der kunne måske være tale om indbrud, der gik under bagatelbranchen, sagde politiet.

Magasinet blev afsluttet med, at ville man vide, hvorledes man selv kunne undgå at blive offer for sådanne indbrud, så fandtes der information om det på dr.dk/dr1/penge. Her viderebringes råd fra IT- og Telestyrelsen, men det er råd, der garanteret ikke forstås at dem, der virkelig har brug for det. Råd af karakteren "Du skal bare...." og det er erfaringsmæssigt ret værdiløse råd, når det gælder it. Men du skal altså bare huske at bruge antivirus, firewall, antispyware, lave højeste sikkerhed på dit trådløse net med mere. Den kyndige ved, hvad det gælder, men så enkelt er det altså ikke.

Så HALLO! Kalder Finansrådet. Kalder IT- og Telestyrelsen.
Sørg for f..... for at få lavet noget audivisuelt materiale, der er lige så gedigent, som denne DR-udsendelse, men som udelukkende har fokus på forebyggelsen. At nøjes med sorte bogstaver på hvid baggrund var det bedste, man kunne gøre i 1800-tallet og 1900-tallet, men en grov forsømmelse i disse tider.

Gå sammen om at få det produceret. Læg det op på jeres netsteder. Og sørg for, at alle netbanker i Danmark har en lænke til stedet. De har jo svært ved at forhindre indbrudene, hvilket også fremgår af denne Computerworld-artikel.