Gårsdagens nyhed om, at IBM vil købe firmaet WebDialogs, har en interessant vinkel med Skype i centrum. Det handler nemlig om webkonference-software, som i forvejen kører på Skype mellem pc-brugere.
Den kategori af software gør det muligt at dele skærmbilleder og at samarbejde på, hvad der er på skærmen, mens man snakker sammen indbyrdes, hvis man da ikke blot vælger at mødes ansigt til ansigt - altså via små videokameraer - og snakke. Webdialogs tjeneste hedder Unyte.
IBM har netop bragt sin mail- og gruppesoftware Notes op to date med en række nyannonceringer, heriblandt inden for hvad der kaldes social software, såsom blogs og fælles bookmarking. Nu skal Unyte tilknyttes Notes chatsoftwaren (instant messaging) Sametime. Derved vil IBM øge produktets relevans over for små og mellemstore virksomheder.
En del inden for disse markedssegmenter har satset på Skype for at opnå de muligheder, som hidtil har kostet relativt dyrt og været bøvlet at få på plads, og som derfor været forbeholdt større firmaer. Ifølge IBM egner Unyte sig dog også som samarbejdsplatform for mindre grupper i store virksomheder.
Det har i øvrigt været interessant at se, hvorledes, hvad der i gamle dage blev kaldt videokonferencer, nu for alvor er blomstret op, trukket af de UNGE internetgængere. De finder det ganske naturligt at "kigge hinanden i øjnene", når de chatter og taler via Skype, i modsætning til hvordan den ældre generation har haft det. At man også kan se, hvad den anden snakker om - hvad der står eller gøres på den andens skærm, er jo et logisk næste træk.
Så sent som i går ville jeg gerne have brugt web-conferencing, fordi et emne var så kompliceret, så jeg havde behov for at få kilden til at "tegne og fortælle". Hverken mail eller telefonsamtale slog til. Men jeg er med skam at melde ikke kommet i gang med den type software endnu. Det varer dog ikke længe.
Den voksende popularitet af webkonferencing afspejles i høj grad hos Microsoft, der netop har bebudet en ny familie af "unified messaging software". Familien omfatter Microsoft Office Communications Server 2007, Office Communicator 2007 og Microsoft Live Meeting.
Netværksgiganten Cisco har også set, hvor det sner. Cisco annoncerede i marts et køb af en af de førende spillere inden for brugervenlige webkonferencetjenester, WebEx. Prisen var på hele 3,2 milliarder dollar.
Viser opslag med etiketten Skype. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skype. Vis alle opslag
19.8.07
Kapitel 1: Telebesparelser og produktivitet
Det er rent ud sagt skammeligt, hvor meget jeg bruger på telefoni og bredbånd, men nu skal det være slut. Jeg vil bestræbe mig på at få reduceret mine udgifter med 50 procent, men er ikke helt sikker på, at det lykkes. 33 procent tror jeg dog, jeg når, og det vil faktisk svare til en årlige besparelse på mindst 10.000 kroner.
I aften fik jeg færdiggjort installationen af en telefon, som både fungere som en almindelig fastnettelefon og som en Skypetelefon. I forvejen er jeg blevet en intensiv bruger af Skype, som det også fremgår af de to tidligere indlæg her på bloggen, men nu frigør jeg mig fra altid at skulle igennem pc'en. Samtidig ender alle opkald på mit fastnetnummer på mit nye kontor (39 30 90 77) altså også i den nye telefon.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen rummer mere om de overvejelser og forsøg jeg gør på at få reduceret teleudgifterne. Som jeg skriver, er klummen jo ikke beregnet for alle dem, der betaler deres telefonregning med glæde. Og den er selvfølgelig heller ikke for alle de kloge, der for længst har fundet måder at undgå rollen som malkeko for tele- og bredsbåndsleverandørerne. Men mon ikke der er andre, som gerne vil finde veje til besparelser, uden at give afkald på tjenesterne.
Mit eget forbrug er godt nok meget højt, men det skal ses i forbindelse med, at jeg jo er freelancejournalist med daglige leverancer. Derfor skal jeg jo kunne komme i kontakt med folk, skrive og gå på nettet, hvor jeg end er, hjemme, på kontoret, i sommerhuset eller et helt fjerde sted.
Men tilbage til Skype-telefonen: Opsætningen af telefonen, der er fra Philips, var faktisk relativ enkel for en ikke-nørd som jeg, selv om brugsanvisningen ind imellem vrøvler, så der ikke er overensstemmelse med, hvad manualen siger og hvad telefonen "siger".
Til telefonen hører en lille "basestation", der dels skal kobles til bredbåndet med et medfølgende Ethernetkabel og dels til de "gammeldags" telefonstik med medfølgende ledning og "hanstik". Selve telefonen minder om de almindelige trådløse (Dect), og har lige som dem en holder at stå i (til opladning).
Da jeg havde logget mig ind med mit Skype-brugernavn, dortetoft, og mit Skype-password, fik jeg straks adgang til min kontaktliste i Skype. På telefonens display kunne jeg se, at en god bekendt syd for San Francisco var online, så vi fik en lang snak til 0,00 kroner. Et efterfølgende opkald til Stockholm til en fastnettelefon var via Skype Out - en betalingstjeneste. Prisen er 0,13 kroner pr. minut. Mobilopkald koster 1,50 pr. minut, om til Skagen eller Sydamerika.
Jeg har også bestilt en anden enhed. En kombineret trådløs router med ekstra stik bagi til en almindelig telefon, hvorved denne kan bruges til endnu billigere internettelefoni, men det vender jeg tilbage til, når jeg har installeret enheden.
Til Skype-telefonen manglede jeg i øvrigt en lille "switch", som giver nogle flere Ethernetudgange. Switchen med fem porte kostede blot 99 kroner, men jeg var nu 4.892 kroner fattigere, da jeg i eftermiddags forlod Computercity.
Det indkøb fortæller jeg mere om i morgen, men det handler blandt andet om en vej til at opnå større produktivitet ved skærmen, samt en - forhåbentlig - enkel vej til regelmæssig backup.
PS: Prisen på Skypetelefonen er på knapt 1.500, men Philips har netop sat prisen kraftigt ned på en anden kombineret telefon, der dog går via Microsoft Messenger (chattjeneste). Nu ligger prisen på knap 800 kroner.
PPS: Da teleområdet er en jungle kan der være enkelte fejl i min klumme, men bloggen her er helt åben for korrektioner.
I aften fik jeg færdiggjort installationen af en telefon, som både fungere som en almindelig fastnettelefon og som en Skypetelefon. I forvejen er jeg blevet en intensiv bruger af Skype, som det også fremgår af de to tidligere indlæg her på bloggen, men nu frigør jeg mig fra altid at skulle igennem pc'en. Samtidig ender alle opkald på mit fastnetnummer på mit nye kontor (39 30 90 77) altså også i den nye telefon.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen rummer mere om de overvejelser og forsøg jeg gør på at få reduceret teleudgifterne. Som jeg skriver, er klummen jo ikke beregnet for alle dem, der betaler deres telefonregning med glæde. Og den er selvfølgelig heller ikke for alle de kloge, der for længst har fundet måder at undgå rollen som malkeko for tele- og bredsbåndsleverandørerne. Men mon ikke der er andre, som gerne vil finde veje til besparelser, uden at give afkald på tjenesterne.
Mit eget forbrug er godt nok meget højt, men det skal ses i forbindelse med, at jeg jo er freelancejournalist med daglige leverancer. Derfor skal jeg jo kunne komme i kontakt med folk, skrive og gå på nettet, hvor jeg end er, hjemme, på kontoret, i sommerhuset eller et helt fjerde sted.
Men tilbage til Skype-telefonen: Opsætningen af telefonen, der er fra Philips, var faktisk relativ enkel for en ikke-nørd som jeg, selv om brugsanvisningen ind imellem vrøvler, så der ikke er overensstemmelse med, hvad manualen siger og hvad telefonen "siger".
Til telefonen hører en lille "basestation", der dels skal kobles til bredbåndet med et medfølgende Ethernetkabel og dels til de "gammeldags" telefonstik med medfølgende ledning og "hanstik". Selve telefonen minder om de almindelige trådløse (Dect), og har lige som dem en holder at stå i (til opladning).
Da jeg havde logget mig ind med mit Skype-brugernavn, dortetoft, og mit Skype-password, fik jeg straks adgang til min kontaktliste i Skype. På telefonens display kunne jeg se, at en god bekendt syd for San Francisco var online, så vi fik en lang snak til 0,00 kroner. Et efterfølgende opkald til Stockholm til en fastnettelefon var via Skype Out - en betalingstjeneste. Prisen er 0,13 kroner pr. minut. Mobilopkald koster 1,50 pr. minut, om til Skagen eller Sydamerika.
Jeg har også bestilt en anden enhed. En kombineret trådløs router med ekstra stik bagi til en almindelig telefon, hvorved denne kan bruges til endnu billigere internettelefoni, men det vender jeg tilbage til, når jeg har installeret enheden.
Til Skype-telefonen manglede jeg i øvrigt en lille "switch", som giver nogle flere Ethernetudgange. Switchen med fem porte kostede blot 99 kroner, men jeg var nu 4.892 kroner fattigere, da jeg i eftermiddags forlod Computercity.
Det indkøb fortæller jeg mere om i morgen, men det handler blandt andet om en vej til at opnå større produktivitet ved skærmen, samt en - forhåbentlig - enkel vej til regelmæssig backup.
PS: Prisen på Skypetelefonen er på knapt 1.500, men Philips har netop sat prisen kraftigt ned på en anden kombineret telefon, der dog går via Microsoft Messenger (chattjeneste). Nu ligger prisen på knap 800 kroner.
PPS: Da teleområdet er en jungle kan der være enkelte fejl i min klumme, men bloggen her er helt åben for korrektioner.
Skype dumper i kommunikation
Telefoni-tjenesten Skype er genopstanden fra de døde og tak for det, da jeg netop er begyndt at bruge Skype intensivt i stedet for både fastnettelefon og mobiltelefon for at spare penge. Men nedbrudet, der vist varede 30 timer (Skype er overmådig nærig med detaljer, hvilket jeg vender tilbage til), satte gang i lidt funderinger.
Telefoni via internettet mellem to Skype-brugere er jo gratis, og det kom mig for eksempel til gode, da jeg forleden talte med en amerikansk erhvervsjournalist i New York i en halv time. Udgift altså 0,00 kroner, og det er enkelt at komme på.
Der er typisk 5-6 millioner Skype-brugere online på et givet tidspunkt, så der er en vis chance for at kunne udnytte gratistjenesten især for dem, der arbejdsmæssigt og privat befinder sig i en kultur, hvor Skype bare er en selvfølge.
Jeg har også intens brug af en anden gratis-tjeneste, nemlig Googles Gmail, som – da jeg oprindelig tog mailtjenesten i brug – faktisk fungerede langt bedre for mig end både Microsofts Outlook/Exchange og IBM’s Notes.
Når sådanne tjenester går ned.... Jamen, man kan jo grundlæggende set ikke tillade sig at brokke sig. Stabilitetsmæssigt har Gmail desuden været nærmest ekstrem stærk. Jeg erindrer faktisk flere nedbrud i ”rigtige” rigtige mailtjenester på mine arbejdsplads end i Gmail.
Skypenedbrudet blev allerede efter en halv dag betegnet som det værste i mange, mange år, så her har stabiliteten vist også været nogenlunde på plads.
Men selv om man ikke kan tillade sig at brokke sig, så kan man undre sig over, hvor lidt kommunikation, der kom fra Skype. Et par forkølede blogindlæg var alt, og det seneste, hvor der jubles over, at nu er problemet løst, lover en uddybdende forklaring, men først i morgen, mandag!
Nu tilbyder Skype også betalingstjenester, såsom Skype Out (til brug for opkald til ej-Skype’re, altså til fastnet, mobiler og Skypelignende tjenester), og jeg bruger den flittigt. Men at Skype heller ikke informere de betalende brugere bedre, undrer mig. De har jo mailadresser på os alle.
En af techverdenens kendteste professionelle bloggere, Om Malik, er inde på Skype nærighed med info på sin blog. Og Skypes nye ejer, det gigantiske e-auktionshus eBay, får en over snuden, lige som en af Skypestifterne og visse andre. Han skriver:
Telefoni via internettet mellem to Skype-brugere er jo gratis, og det kom mig for eksempel til gode, da jeg forleden talte med en amerikansk erhvervsjournalist i New York i en halv time. Udgift altså 0,00 kroner, og det er enkelt at komme på.
Der er typisk 5-6 millioner Skype-brugere online på et givet tidspunkt, så der er en vis chance for at kunne udnytte gratistjenesten især for dem, der arbejdsmæssigt og privat befinder sig i en kultur, hvor Skype bare er en selvfølge.
Jeg har også intens brug af en anden gratis-tjeneste, nemlig Googles Gmail, som – da jeg oprindelig tog mailtjenesten i brug – faktisk fungerede langt bedre for mig end både Microsofts Outlook/Exchange og IBM’s Notes.
Når sådanne tjenester går ned.... Jamen, man kan jo grundlæggende set ikke tillade sig at brokke sig. Stabilitetsmæssigt har Gmail desuden været nærmest ekstrem stærk. Jeg erindrer faktisk flere nedbrud i ”rigtige” rigtige mailtjenester på mine arbejdsplads end i Gmail.
Skypenedbrudet blev allerede efter en halv dag betegnet som det værste i mange, mange år, så her har stabiliteten vist også været nogenlunde på plads.
Men selv om man ikke kan tillade sig at brokke sig, så kan man undre sig over, hvor lidt kommunikation, der kom fra Skype. Et par forkølede blogindlæg var alt, og det seneste, hvor der jubles over, at nu er problemet løst, lover en uddybdende forklaring, men først i morgen, mandag!
Nu tilbyder Skype også betalingstjenester, såsom Skype Out (til brug for opkald til ej-Skype’re, altså til fastnet, mobiler og Skypelignende tjenester), og jeg bruger den flittigt. Men at Skype heller ikke informere de betalende brugere bedre, undrer mig. De har jo mailadresser på os alle.
En af techverdenens kendteste professionelle bloggere, Om Malik, er inde på Skype nærighed med info på sin blog. Og Skypes nye ejer, det gigantiske e-auktionshus eBay, får en over snuden, lige som en af Skypestifterne og visse andre. Han skriver:
Ebay CEO Meg Whitman, Skype co-founder Niklas Zennstrom, and other Skype management made no statement, gave no assurances to their community, leaving their PR agency and the blog to keep people informed. Of course, this led to even more speculation, rumors and innuendoes.Tilføjelse den 20. august. Skype forklarer nedbruddet, der lammede brugen i omkring to døgn, med et samspil af omstændigheder, hvor Microsoft spiller en hovedrolle. Nedbrudet var en følge af "Patch Tuesdag" - Microsofts udsendelse af en større patchsamling (udbedring af sårbarheder med videre). Verden over blev pc'er genstartet efter at være blevet patchet, og det igen gav opkaldt til Skype om at komme på, og så gik det galt. En svaghed, som Skype-systemet ellers har levet med, blev fatal. Her er hvad onlinetjenesten The Register skriver.
Sure their words wouldn’t have brought the service online faster, but it would have made it clear to Skypers that eBay’s management cared. Skype President Henry Gomez has background in corporate communications, so he should know a thing or two about crisis management communications.
Ebay bought Skype for $2.6 billion indicating that it was making a bet on the future of distributed communications. Unfortunately, the senior management didn’t learn how to communicate!
17.8.07
Skype sat ud af spillet af langvarigt nedbrud
Gad vide om de gamle teleselskaber ikke klukler fornøjet i dag. En af de unge konkurrenter, der har gjort et kraftigt indhug i de gamles kundebase, er ynkeligt i knæ. Det handler om berømte Skype, som danskeren Janus Friis jo var medstifter af, og som blev solgt for milliarder til e-auktionshuset eBay.
Skype giver gratis telefon via internettet mellem to Skypebrugere, uanset om den ene sidder i Skagen og den anden i Johannesburg, men Skype tilbyder også billig telefoni til en ikke-Skype'r i både ind- og udland.
Sidst jeg var på Skype, kunne jeg se, at der var godt fem millioner registrerede Skype-brugere online på det tidspunkt (hvor mange, der telefonerede på det tidspunkt, oplyses dog ikke). Jeg selv blev smidt af i går eftermiddags, og jeg kan stadig ikke komme på.
Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Skype har været udsat for et hackerangreb, men det afvises på det bestemteste. Ifølge Skype er der tale om en softwarefejl - en fejl i en algoritme. Seneste besked fra Skype-holdet lyder således:
Men er det ikke underligt, at der er gået SÅ lang tid, uden Skype har fået udbedret problemet?
PS: I øvrigt har jeg brugt Skype konsekvent arbejdsmæssigt i den seneste uge, hvor jeg har interviewet på højtryk til et tema (rollebaseret digital identitetsstyring) til Ingeniørens Version2, og kvaliteten har været fin.
Skype giver gratis telefon via internettet mellem to Skypebrugere, uanset om den ene sidder i Skagen og den anden i Johannesburg, men Skype tilbyder også billig telefoni til en ikke-Skype'r i både ind- og udland.
Sidst jeg var på Skype, kunne jeg se, at der var godt fem millioner registrerede Skype-brugere online på det tidspunkt (hvor mange, der telefonerede på det tidspunkt, oplyses dog ikke). Jeg selv blev smidt af i går eftermiddags, og jeg kan stadig ikke komme på.
Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Skype har været udsat for et hackerangreb, men det afvises på det bestemteste. Ifølge Skype er der tale om en softwarefejl - en fejl i en algoritme. Seneste besked fra Skype-holdet lyder således:
Apologies for the delay, but we can now update you on the Skype sign-on issue. As we continue to work hard at resolving the problem, we wanted to dispel some of the concerns that you may have. The Skype system has not crashed or been victim of a cyber attack. We love our customers too much to let that happen. This problem occurred because of a deficiency in an algorithm within Skype networking software. This controls the interaction between the user’s own Skype client and the rest of the Skype network.Problemet ligger altså i den software, der styrer forbindelsen mellem den downloadede Skypesoftware på brugerens egen pc og så resten af Skype-nettet.
Rest assured that everyone at Skype is working around the clock — from Tallinn to Luxembourg to San Jose — to resume normal service as quickly as possible.
Men er det ikke underligt, at der er gået SÅ lang tid, uden Skype har fået udbedret problemet?
PS: I øvrigt har jeg brugt Skype konsekvent arbejdsmæssigt i den seneste uge, hvor jeg har interviewet på højtryk til et tema (rollebaseret digital identitetsstyring) til Ingeniørens Version2, og kvaliteten har været fin.
22.3.07
Oprør fra teleselskabernes malkeko
Ved månedskiftet flytter jeg kontor, og det får mig til endnu en gang at skære tænder over teleselskaberne. I værste fald ender jeg med tre fastnet-abonnementer (hjem, sommerhytte, kontor) og tre bredbåndsabonnementer - jeg skal jo kunne arbejde fra alle stederne. Det bliver til ganske mange dage, jeg skal arbejde hver måned, før televæsenet har fået sit.
Og jovist. Det er til dels min egen skyld, da jeg hverken har eksperimenteret nok eller været sparsom nok (såsom at nøjes med en såkaldt "bærelinie" i hytten og så suppleret med mobilen - trods dårligere samtalekvalitet). Men nu begynder jeg.
Kælderen, hvor jeg har lejet mig ind og indretter kontor, har intet telefonstik (ingen telelinie). Men jeg har netop bestilt en boks hos Clearwire, der leverer trådløst bredbånd (Wimaxx) i en række storbyer. Det koster mig 99 kroner i oprettelse, adm. gebyr på 55 kr. og 299 kr. månedligt i abonnement (for 1 MB - håber det er nok). Nu krydser jeg fingre for, at den kan trække signalet ind i kælderen, men ellers er der 14 dages fortrydelse.
Jeg valgte Clearwire efter at have tjekket hos TDC. Der krævede man omkring 1.600 kroner at trække stik ind. Oveni kommer oprettelse af bredbåndsforbindelse. Den månedlige bredbåndsudgift på omkring 259 kroner (1MB - pris pr. 1. april) plus udgift til "bærelinie", kr. 40 om måneden. Og jeg har altså i forvejen hos TDC 2xfastnet plus 1 gang bredbånd (sommerhytten)...
Virker Clearwire-boxen godt i kælderen, vil jeg overveje også at tage den med hjem i tasken (80 meter derfra), og så opsige mit Cybercity-bredbånd. Og så har jeg i øvrigt netop fået en særlig Philips-telefon, der kan køre på bredbånd (Skype) og fastnet, til test, og går det godt, ja så ryger i hvert fald fastnetabonnementet i sommerhytten, hvor jeg vil kunne nøjes med en "bærelinie" plus TDC-bredbånd (indtil nogen sætter en Wimaxx-mast op på Samsø). Og i forvejen bruger jeg jo Skype-telefoni via min pc til udlandskald, men det forudsætter jo, at den er tændt.
Du milde, hvor jeg kan spare penge, og så kan jeg gå lidt ned i tid og rejse mere og og. Jo, "konen med æggene" har travlt, og gad vide om ikke jeg får snublet over alskens tekniske problemer. Fortæl mig blot om jeres værste eksperimenter, så bliver det ikke så slemt:-)
Og jovist. Det er til dels min egen skyld, da jeg hverken har eksperimenteret nok eller været sparsom nok (såsom at nøjes med en såkaldt "bærelinie" i hytten og så suppleret med mobilen - trods dårligere samtalekvalitet). Men nu begynder jeg.
Kælderen, hvor jeg har lejet mig ind og indretter kontor, har intet telefonstik (ingen telelinie). Men jeg har netop bestilt en boks hos Clearwire, der leverer trådløst bredbånd (Wimaxx) i en række storbyer. Det koster mig 99 kroner i oprettelse, adm. gebyr på 55 kr. og 299 kr. månedligt i abonnement (for 1 MB - håber det er nok). Nu krydser jeg fingre for, at den kan trække signalet ind i kælderen, men ellers er der 14 dages fortrydelse.
Jeg valgte Clearwire efter at have tjekket hos TDC. Der krævede man omkring 1.600 kroner at trække stik ind. Oveni kommer oprettelse af bredbåndsforbindelse. Den månedlige bredbåndsudgift på omkring 259 kroner (1MB - pris pr. 1. april) plus udgift til "bærelinie", kr. 40 om måneden. Og jeg har altså i forvejen hos TDC 2xfastnet plus 1 gang bredbånd (sommerhytten)...
Virker Clearwire-boxen godt i kælderen, vil jeg overveje også at tage den med hjem i tasken (80 meter derfra), og så opsige mit Cybercity-bredbånd. Og så har jeg i øvrigt netop fået en særlig Philips-telefon, der kan køre på bredbånd (Skype) og fastnet, til test, og går det godt, ja så ryger i hvert fald fastnetabonnementet i sommerhytten, hvor jeg vil kunne nøjes med en "bærelinie" plus TDC-bredbånd (indtil nogen sætter en Wimaxx-mast op på Samsø). Og i forvejen bruger jeg jo Skype-telefoni via min pc til udlandskald, men det forudsætter jo, at den er tændt.
Du milde, hvor jeg kan spare penge, og så kan jeg gå lidt ned i tid og rejse mere og og. Jo, "konen med æggene" har travlt, og gad vide om ikke jeg får snublet over alskens tekniske problemer. Fortæl mig blot om jeres værste eksperimenter, så bliver det ikke så slemt:-)
5.3.07
Skype og Googles forførende marketing
Både Skype og Google har sat kurs mod også at ville erobre erhvervslivet som kunder, og de har verdens bedste marketingteam i ryggen, nemlig nogle hundrede millioner fans. Det bliver dem, der bruger produkterne på privatfronten, som trækker de populære tjenester ind i virksomhederne. Og så hjælper det jo også, at der er penge at spare.
Normalt er it- og teleselskaber kendt for at ligge helt i toppen blandt tunge annoncører, men ikke disse to selskaber. Skypes telefonitjeneste og Googles søgemaskine, mail og alle de øvrige tjenester er ikke markedsført via kostbare reklamekampagner. Brugen spredte sig som en løbeild gennem mund-til-mund metoden, og den rækker faktisk helt frem til pressens spalter. Er der mon nogle firmaer i verdenshistorie, der har fået så meget positiv PR i pressen?
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag med titlen "Læren af Skype og Google" , er blot en dråbe i havet af positiv omtale. Naturligvis skyldes meget af omtalen, at produkterne er gratis, men nok også at de typisk har fået sneget sig ind i journalisternes værktøjskasse.
De gamle spillere på områder, hvor Google og Skype agerer, er bange. Jeg så lige en pressemeddelelse fra teleanalysefirmaet Analysis, der spåede, at i år 2011 vil Skype, Google og lignende tjenester have taget 5,4 procent af omsætningen på det gigantiske kommunikationsmarked, svarende til 100 milliarder kroner.
Mon ikke Skype og Google har skrevet et helt nyt kapitel i markedsføringens mange bibler. Lav et produkt godt, ekstremt brugervenlig, gratis og få de unge interesseret. Derefter går det som en mis.
Er dette læren af Skype og Google?
PS: Jo, de tjener skam penge. Google på annoncer og søgemaskiner til firma-websteder, Skype på tillægstjenester. Og deres karrierer inden for erhvervslivet er blot begyndt.
Normalt er it- og teleselskaber kendt for at ligge helt i toppen blandt tunge annoncører, men ikke disse to selskaber. Skypes telefonitjeneste og Googles søgemaskine, mail og alle de øvrige tjenester er ikke markedsført via kostbare reklamekampagner. Brugen spredte sig som en løbeild gennem mund-til-mund metoden, og den rækker faktisk helt frem til pressens spalter. Er der mon nogle firmaer i verdenshistorie, der har fået så meget positiv PR i pressen?
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag med titlen "Læren af Skype og Google" , er blot en dråbe i havet af positiv omtale. Naturligvis skyldes meget af omtalen, at produkterne er gratis, men nok også at de typisk har fået sneget sig ind i journalisternes værktøjskasse.
De gamle spillere på områder, hvor Google og Skype agerer, er bange. Jeg så lige en pressemeddelelse fra teleanalysefirmaet Analysis, der spåede, at i år 2011 vil Skype, Google og lignende tjenester have taget 5,4 procent af omsætningen på det gigantiske kommunikationsmarked, svarende til 100 milliarder kroner.
Mon ikke Skype og Google har skrevet et helt nyt kapitel i markedsføringens mange bibler. Lav et produkt godt, ekstremt brugervenlig, gratis og få de unge interesseret. Derefter går det som en mis.
Er dette læren af Skype og Google?
PS: Jo, de tjener skam penge. Google på annoncer og søgemaskiner til firma-websteder, Skype på tillægstjenester. Og deres karrierer inden for erhvervslivet er blot begyndt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
