25.11.07

Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dæt ær samfåndets skuld dæt hæle. Vi ikke kan klar ås sæl - pålitiker skal klar ALT få ås !!!

Jag brug pålitiker til male min hus på Strandvejen 1 !!!

Anonym sagde ...

Man kunne jo starte med at opkvalificere nogle af de ledige der i forvejen er rutinerede brugere af IT. Specielt 50+, som derved kunne varetage masser af opgaver, måske få hjemmearbejdsplads og dermed lettere ved at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Dorte Toft sagde ...

En læser har via mail fremsendt et link til en artikel i Jyllands-Posten, hvor der ses på problemet med helt andre briller. Artiklen handler om, at det offentlige forsøger at presse ALLE over på de digitale løsninger. Også alle de ældre. Den, der ikke har pc eller ikke føler sig hjemme i pc-verdenen skal specielt anmode om fortsat at få fremsendt forskudsopgørelse med videre. Artiklen er her:
http://jp.dk/indland/article1182326.ece
Og ja. Den vinkel havde jeg overset, selv om jeg tidligere har klandret det offentlige for uden videre at tvinge alle over til en pc-løsning. Den gang var det vist dagplejemødre og andre, der fik beskeden, at fremover fik de ikke lønsedler tilsendt, men de måtte selv printe dem ud. Og den gang foreslog jeg, at der i hvert fald skulle være nogle års overgangsperiode, og at folk stadig burde have mulighed for at få lønsedlen tilsendt, men evt. mod et mindre tillæg, ligesom bankerne kræver for deres kontoudskrifter.
Tak til læseren, der gjorde mig opmærksomhed på JP-artiklen.

Vedr. opkvalificering af de ældre ledige, der i forvejen er rutinerede brugere af IT. En rigtig god idé, men det løser ikke lige problemet, som var i fokus. Nemlig de næsten 40 pct. it-analfabeter.

trolden sagde ...

Det kommer til at minde mig om den gamle historie fra Olivetti. Før PC'en lavede Olivetti en lille computer der havde et regnskabssystem, der kørte i semigrafik, men med menuer og vinduer, ret avanceret efter
tidspunktet. Når man afsluttede programmet var der en meddelelse om man skulle lukke alle vinduer inden man slukkede maskinen. En varm sommerdag ringede bogholder Jensen til vores support og sagde at han havde han lukket alle vinduer, om det gjorde noget, at han lod en trækrude stående åben, for blev der alt for varmt på kontoret. Det viser sig hvor svært IT er for nogen mennesker.

Hvis man lave et digitaliseret samfund må politikerne tage den anden halvdel alvorlig.

For det andet må de forstå at en internet forbindelse er lige så vigtigt for borgeren som veje, tog og en analog/mobil telefon. Så længe at man lader private firmaer styre infrastrukturen, så vil de selvfølgelig gøre det efter hvor de kan tjene penge, og det er der jo ingen som kan bebrejde dem. For det andet må man sørger for at der er nogen tjenester på det net som kan interessere den sidste del af befolkningen. Det kan være lydbøger, 2vejs lægekonsultation og der er sikkert en masse andre services, altså ting så gør det at være på nettet som en positiv oplevelse. Men servicenet skal laves for folket og ikke omvendt.
Problemet er at mange love er lavet for bureaukratiet og ikke omvendt, og det ses af mange som et besvær, så offentlig IT skal virke på den måde, at hvergang samfundet stiller krav til en borger skal han mindst
have en service, som borgeren ser som en fordel for ham. Kancellisproget tid skal være forbi både i offentlige institutioner og jura. Jeg kunne finde på mange services som f.eks. ville gøre en borger mere tryg, og det sådanne ting det offentlige skal lave, i dag stiller de bare krav til borgerne. Og laver interaktive opslagsværker.

Hvis digitaliseringes skal lykkes skal borgerne kunne overbevises om at de har et behov, de ikke vidste de havde og ikke kan kun gøres ved godt og grundigt salgsarbejde.

For det tredje må man lave en terminal der er billig og logisk for gamle og IT analfabeter. Som får dem hurtigt i gang, med menuer som er let forståelige. Så kan man gøre det mere avanceret for dem senere, ellers kommer de aldrig med.

Efter mange år som brugerservice for almindelige mennesker, ved jeg at det med en PC er et kæmpe skridt for nogen mennesker og de har skræk for den.

Og så mener jeg at en internet forbindelse, der kan klare det offentliges krav, må ikke være dyre end et fastnet telefon abonnement. Og selvfølgelig skal der være mulighed for 100% af befolkningen har netacces.

Anonym sagde ...

Endelig kommer der lidt konkret på bordet omkring emnet. Der har i mange mange år været rendt rundt i ring og slikket op af de forkerte personer for at få en IT løsning der ikke virkede. Ikke kun indenfor den offentlige sektor, men også fagforeningerne og andre "offentlige" institutionslignende selskaber.
IT kyndige gider ikke engang se efter jobbene indenfor de områder for det er alligevel håbløst at flytte noget, og hvis man så er rigtig ekspert og tror man kan gøre en forskel, bliver man fravalgt på grund af overkvalifikation.

Lad os alle håbe at der kommer den rigtige fokus på den rigtige plads. Brugerne skal tilgodeses og IT systemerne skal tilpasses den fungerende arbejdsgang og ikke omvendt.

CRN sagde ...

En smule off the track, men troldens Olivetti-historie, tvinger denne anekdote frem:

En kontormedarbejder ringer - en gang i 90erne - til support for at få hjælp til at bruge det nyligt installerede fax-program. Efter et par opringninger frem og tilbage protesterer brugeren voldsomt:
Det er simpelthen fysisk umuligt at betjene tastaturet, når begge hænder bruges til at holde dokumentet "oppe på skærmen".

Dorte Toft sagde ...

gnæk, gnæk.