7.11.07

Tabt i spamfiltret

En SMS tikkede ind, netop som jeg tjekkede ind paa hotellet her paa Madeira. Det var foerste feriedag, men arbejdet bankede straks paa.

"Vi har ikke faaet artiklerne. Kun en mail med et forvarsel", loed det fra en kunde. Men artiklerne sendte jeg jo soendag.....

Og saa slog det mig. Netop den kunde har et overordenligt graadigt spamfilter hos en ekstern leverandoer. Og jovist. Efter nogen SMS frem og tilbage viste det sig, at spamtjenesten godt nok har registreret, at jeg havde sendt et par mails, men den vigtige havde den altsaa opfattet som spam, og den var slettet helt.

Jeg havde selv vaeret saa letsindig at tage paa ferie uden pc for en gangs skyld, og jeg bandede ogsaa for foerste gang over, at jeg ikke har sat min mobiltelefon op til at gaa paa nettet. Men jeg fandt da en internetcafé og fik forwarded min artikelmail til modtagerens private mailadresse. Det havde jo ikke nyttet at sende igen til den officielle adresse.

Blot disse ord som en lille huskeseddel. Det er noedvendigt jaevnligt at tage et kig i, hvad der er roeget i spamfiltret, saa man faar reddet traadene ud, skulle noget reelt vaere goblet op.

Det er faktisk heller ikke mere end en uges tid siden, at jeg hoerte om en krise foraarsaget af, at en vigtig mail var forsvundet i et spamfilter. Manden, der skulle have modtaget mailen, blev derfor noget forundret over senere at blive skaeldt ud for ikke at have svaret paa mailen.

Jeg ved ikke, om det er noedvendigt at gaa saa langt som jaevnligt at have en slags spam-beredskabstest for at faa kalibreret filteret. Men hvis det aeder for megen legitim mail, saa gaelder det om at finde alternativ leverandoer/antispamsoftware. Ellers kan det gaa grueligt galt. Kom bare med eksemplerne:-)

PS: Men ellers er ferien alle tiders:-)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mit eneste spamfilter hedder Gmail, og det fungerer fuldt ud tilfredsstillende :-)

// Lars

Anonym sagde ...

Ja. Det er et godt råd. Jeg checker altid min spam-folder. Cirka en ud af ti mails deri viser sig faktisk ikke at være spam.

Når jeg sender mails ud og ingen svar får, tænker jeg ofte på om modtageren nogensinde fik læst e-mailen.

PS. selv Gmails filter fejler af og til

Dorte Toft sagde ...

Jeg finder vel én rigtig mail pr. 50-70 spammails frasorteret som spam af Gmail.