Dette billede har adskillige af mine kilder set gang på gang, og i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag skriver jeg lidt mere om fænomenet under overskriften ”Børsnoteringer med blå briller”.* Jeg ser mest på børsnoteringer af it-/internet-aktier, men nævner også en intern handel med aktier i AGF, hvor mere åbenhed også kunne være tiltrængt.
Umiddelbart ser jeg ikke noget forkert i, at aktier udbydes med rabat til ”Friends & Family” – et begreb, som en af mine kilder bruger om forhåndssalget. Den kendte sætter på sin vis sit navn på spil, selv om visse kendte navne jo er forsynet med Teflon, så bommert på bommert alligevel ikke klæber ved navnet. Men jeg ville mene, at det troværdige firma, der reklamere med et kendt navn, også burde opgive, hvad den kendte fik aktierne til. Det andet er at stikke blår i øjenene på alle de private, der ikke kender til de smarte ”drenges” julelege.
Hvad mener du?
Jeg slutter i øvrigt min klumme af med et spørgsmål, som jeg også håber på svar på, nemlig dette: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af ejenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Og hvorfor lukkede og slukkede man ikke blot Olicom, da det oprindelige selskab, netværksselskabet, endegyldigt var kørt bagud af valsen? Hvorfor brugte man resten af kapitalen til at lege ventureselskab i stedet for at betale dem tilbage til aktionærerne?
PS: En tre dage gammel mail, der var strandet i mit spamfilter, har en interessant navneliste a pro pos aktier. I dette tilfælde er det danske investorer i et amerikanske selskab, som forsøger at få medicin frem mod kræft i hoved og hals.
Tilføjelse den 2. august: Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i min klumme. Jeg citerer der Peter Forchhammer på en måde. der ikke er præcis. Jeg fik nemlig overset, at det faktisk er Peter Forchhammer, der selv citerer, hvad nogen har sagt til ham. Den rigtige sammenhæng er som følger:
"Hvor stor er den formue så?Tak til den person, der pr. mail adviserede mig om den beklagelige fejl.
»Tæt på en milliard kroner. Der var en, der sagde til mig: »Peter! Den eneste måde, du kan komme ud af dine problemer på, det er ved at blive milliardær. Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!««"
6 kommentarer:
Se også http://aktienyt.spaces.live.com/
Interessant link. Men kunne du ikke også lægge lidt flere ord på her om rabatterne ved børsnoteringer/kändisser?
Friends and Family er 'bare' at få aktier til udbudskursen eller aktier til en nominel kurs for børsen - generelt anset som gratis penge som man gav ansatte i selskabet.
Olicom det er en sørgelig historie, og da næsten alt andet har kunnet sælges er det utroligt at de med usvigelig sikkerhed altid taber. det må være Boje's ego der hr stået højere end aktionærenes penge. Jeg købte selv olicom på et tidspunkt om at selv blind høne finder korn, men de fandt desværre igenting
Jeg ved blot - som fortalt i klummen - at en gammel bekendt adskillige gange er blevet tilbud aktier til halv pris eller mindre umiddelbart før et firma børsnoteres. Og det er firmaer, han vel at mærke intet har haft med at gøre. Og jeg har fået bekræftet fra andre kilder, at det ses.
Hej Dorte
Nu er jeg jo ikke den store kendis, men sådan et tilbud fik jeg også for lidt tid siden. Så der er nok noget om snakken ;-)
Dbh Martin Thorborg
Hej Dorte,
Der er vel ikke noget ondt i at en kendis vil stille sit navn på højkant for et nyt projekt - mod at få del i det økonomiske udbytte!
Det er da straks værre at snart sagt alle kapitalformidlerne (ingen nævnt - ingen glemt) kræver at der skal være en kendt person i front af virksomheden, for at vise troværdighed.
Hvem er det egentligt der prostituere nye projekter?
At der skydes på First North nu, er jo det nemmeste, hvorfor ikke gå lidt videre og undersøge hvorfor iværksættere presses til at afgive ganske store ejerandele til en kransekagefigur?
Mvh Lars C
www.plbrake.dk
Send en kommentar