Microsoft har netop lagt sidste hånd på den software, der er hjertet i en helt ny type server, Home Server, til brug hjemme i privaten. Fujitsu Siemens, Iomega og Hewlett-Packard er nogle af firmaerne, der vil producere serveren, som vist bliver relativt diskret.
Jeg selv er ikke i tvivl om, at tiden er moden til en hjemmeserver, nu hvor der typiske er flere pc’er, spilkonsoller, digitale kameraer og andre digitale enheder i hjemmet. Via hjemmeserveren har man et fælles sted til de digitale fotos, videoer og musik, man gerne vil dele. Man kan også fra sin egen pc få adgang til filer på de andres pc'er (der er garanteret mulighed for adgangsbegræsning:-). Helt essentielt er er også, at man får en enkel backup-enhed i huset, så der altid er kopier af alt. Så der ikke kommer et hul i historien.
I Europa bliver det de store sprog, engelsk, fransk og tysk, der tilgodeses først. Ifølge bloggen,, der føres af Microsoft-teamet bag om Home Server, ventes produktet er være parat i god tid før julehandlen.
Produktet bygger på en neddroslet version af Windows Server 2003, og understøtter Windows XP og Windows Vista-baserede pc’er. Hvor produktet mon lander prismæssigt, har jeg ikke en anelse om.
I bloggen fortælles, at man faktisk var alt for tidligt ude med tanken om en hjemmeserver - helt tilbage i 1999. Men manden bag ideen, Charlie Kinde, fik at vide af sin boss, at nok var det en interessant tanke, men nu burde han fokusere på sit job i stedet.
Det bliver ikke verdens første hjemmeserver. Der er for længst praktiske folk, der har installeret servere i hjemmet, og for eksempel findes der også gratis Home Server-software til download for eksempel til harddisken Barracuda fra diskfabrikanten Seagate. Jeg vil dog tro, at der i Microsofts bud på hjemmeserver-software er lagt meget høj vægt på at gøre det så enkelt, at også de mindre teknisk orienterede kan være med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hvis man er interesseret i en digital medieserver i hjemmet men ikke ønsker at binde sine billeder, musik og film til Microsofts ustandardiserede formater og væmmes ved tanken om at have en stor blæserstøjende pc konstant tændt, kan man med fordel overveje at anskaffe en Apple Mac Mini i stedet for. For cirka 5.000 kroner får du en lille veldesignet og lydløs madkasse, som ser godt ud under fladskærmen og kan udbygges gradvist i takt med dine behov.
AppleTV er selvfølgelig en endnu simplere mulighed. Den kan dog ikke udvides i samme grad.
Det skal blive spændende at se, om Microsoft igen har fejlvurderet markedet som de gjorde med Zune, Vista og XP mediacentre edition.
Jeg vil indrømme, at jeg er ikke særlig imponeret. Der er formodentlig 2 årsager til MS kommer med den nu. Den første er at det vælter frem med sådanne produkter ude fra østen, altså der er et marked for det. Og for det andet fordi hardware er blevet så billigt at de kan lave en fortjeneste. Se beskrivelsen->
http://www.microsoft.com/windows/products/winfamily/windowshomeserver/default.mspx
Jeg har kunnet det, som Microfsoft Home Server kan i nogen år med Open Source produkter. Og jeg har der også været glad for at hardware priserne er faldet og man kan få enorme harddiske til ingen penge.
Microsoft skal som nok få solgt en hel del på grund af navnet. Men jeg ser ikke noget revolutionerende.
Det med mine øjne mangler produktet en hel masse funktioner. For det første mangler den en VOIP PBX(telefon central). Så mangler den at kunne opsamle data fra alle mulige enheder som, køleskab, fryser, varmestyring og måske alarmsystem. Så ville det være ideelt med et inventar arkiv og meget andet. Ja jeg kunne finde på en masse mere. RFID scanner til fremtiden når alle vores indkøb er påført RFID tags. Jeg kunne finde på mange andre ting som man kunne bruge en sådan enhed til.
Det værste ved de gadgets vi køber i dag er forældede næsten inden man åbner pakken. Og de kan ikke opgraderes!
Jeg går ud for at bygge alt op over USB enheder, for de kan genbruges i anden sammenhæng eller nye kan tillægges.
Nu er der en masse ting jeg ikke ved om produktet, for salgstaler er jo aldrig fyldestgørende.
@anonym
Du blander begreber, dette er ikke en multimedie server, men en lagerenhed som kan lagre alt fra tekst, billeder og video, og så stilller det visse services tilrådighed som man kan accesse fra internettet. En multimedie server kan hente video og billeder fra denne server. Og det er ikke meningen at den skal placeres under et flad - TV. Nu du er indoktrineret mac mand, så er det muligt at din mac også ville kunne hente videofiler og billedfiler fra en sådan server, jeg vil tror at man kan lagre alle formater på den.
Nu kender vi jo ikke prisen, så jeg vil ikke sige om jeg kan gøre det billigere eller bedre. Men den jeg selv har bygget koster ca. 2000,-
Min server kan umiddelbart nogen flere ting end den som Microsoft tilbyder. Min er ikke ren Open Source, jeg noget købesoftware som hedder Twonkyvision kørende som både findes til Windows og Linux.
Og kan man skrue lidt, kan man lave produkter, der langt overstiger færdig produkterne.
Det er vist vigtigt lige at holde sig klart, hvad det er for et produkt, Microsoft lancerer.
Det er blot en simpel version af deres Windows Server, som kan køre helt automatisk uden brugeren gør noget særligt andet end at tilslutte den strøm og netværk.
Den kan så stå for backup og for at dele data med forskellige enheder på hjemmenetværket.
Har man mere end een PC, så er sådan en backup-/filserver absolut et must i dag.
Microsoft har SVJV ingen planer om at lave hardware i denne sammenhæng, men jeg gætter på, at fx HP og Dell snart lancerer nogle maskiner, der kan klare det. Og de bliver billige!
Det eneste, de skal have, er jo i og for sig en harddisk og en lille CPU. Ingen grafikkort etc. Blot en chip, der holder styr på netværkstrafikken og diskene. Og så kunne man godt ønske sig, at der var et par USB-indgange, så man fx kunne tilslutte en printer og andet udstyr, som man kunne tænke sig at deles om på netværket.
Man kommer naturligvis til at kunne købe færdigproducerede enheder, men har man en gammel PC stående, så kan man også let købe Home Server og installere det og smække den ned i kælderen.
Men man gør nok klogt i at sikre sig, at den ikke bruger så meget strøm.
Send en kommentar