"Videnskabsministeriet satser på open source". Således lyder overskriften på en nylig udsendt pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen, der smører tykt på i forsøget på at kamouflere en dum sag om "closed source". Altså software som ejes ét IT-selskab, der holder koden tæt på kroppen. Open Source er software, hvis kildekode lægges frem til fri inspektion og til tider også til gratis brug.
Videnskabsministeriet har vist postet omkring 30 millioner kroner i webstedet, borger.dk. Det er en såkaldt portal, der fungerer som alle borgeres indgang på nettet til det offentlige. Et knudepunkt, hvor der tilbydes information og selvbetjening på næsten alle offentlige områder. Portalen gik i drift i starten af 2007.
I 2008 gælder det en ny, udvidet version, som går under betegnelsen "Min Side". Men der skal ikke blot ske en kodning af ekstra funktionalitet. Der skal også skiftes teknisk platform, hvilket er noget, som ingen gør for sjov. Det er normalt hundedyrt, og det åbner for komplikationer.
Videnskabsministeriet skifter fra en Oracle-platform (Oracle WCS - Web Center Suite) til en Microsoft-platform (MOSS = Microsoft Office Sharepoint Server 2007) for hovedportalen. Altså fra én lukket verden til en anden.
Alt det med at ministeriet "satser på open source" handler om flytningerne af nogle af ministeriets "hjemmesider", der tilsammen ikke når borger.dk til knæene.
IT- og Telestyrelsen købte open source softwaren, Plone, i sommeren 2006, og den er allerede benyttet på portalen it-borger.dk. Så vidt jeg er orienteret, er beslutningen om at flytte 15 af ministeriets hjemmesider over på Plone heller ikke af nyere dato, men jeg kan være fejlorienteret.
At flagskibsportalen - den, der vitterligt batter - IKKE lægges over på open source begrundes med "at platformen ikke kan indfri de forretningsmæssige krav", som "Min Side" stiller.
Ministeriets valg af platform og leverandør af borger.dk skete oprindeligt efter et EU-udbud. Ministeriet er ikke gået i udbud med "Min Side", selv om der nu skal skiftes platform. Og det er fortsat leverandøren NNIT - ejet af Novo Nordisk-koncernen - der skal løfte opgaven.
Hos Computerworld kan jeg læse, at skiftet til ny version også ville fordre et skifte til en ny Oracle-platform, hvorfor der ikke kunne genbruges megen kode. Lyder sært i mine ører, men jeg er ikke specialist.
En af mine kilder fortæller mig, at Oracle-platformen bliver for dyr i længden. At det er årsagen til, at Videnskabsministeriet pludselig er villig til at sprøjte ekstra millioner og tid ind i et platformsskifte.
En anden af mine kilder siger, at NNIT simpelthen ikke har været i stand til at tiltrække nok Oracle-kyndige folk. At NNIT derfor er gået til ministeriet med nogle beregninger og sange fra de varme lande om, hvor godt et skifte vil være økonomisk set.
Den pågældende Microsoft-software (MOSS) var godt nok ikke kommet på markedet ved udbudet, men normalt halser kunder ikke ud i hurtige platformsskifter, selv om det er softwareleverandørens evige våde drøm.
I Computerworld forklarer Piet Syhler, chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen, at beslutningen også skyldes, at man helst ikke ville skille sig af med NNIT nu.
På sin hjemmeside forklarer NNIT, at man hører til blandt de største inden for Microsoft-teknologier. Man har over 210 certificerede Microsoft-konsulenter. På Oracle-området har man "mere end" 50 konsulenter.
I en senere artikel i Computerworld vurderer IT- og Telestyrelsen, at der ikke er nok eksperter i Oracles system i Danmark. Hvorfor valgte man mon den platform i første omgang?
Er der ikke noget, der lugter?
I øvrigt stiller jeg skarpt på Videnskabsministeriet i min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg glæder mig til, at læse din klumme på mandag.
Jeg forstår ikke 100% argumentet for at 50 Oracle folk ikke er tilstrækkeligt til at køre borger.dk i forhold til 210 Microsoft folk til MOSS. Det kommer vel noget an på hvor meget arbejde der er til hver person. Dermed kunne der faktisk nemt være mere fri arbejdskraft til Oracleløsningen.
Jeg tror, at vi sikkert snart vil se, at nogle af de "fordele" der er ved MOSS platformen er, at man bedre kan bruge MS-Office og digital signatur sammen med OOXML i stedet for ODF dokumenter.
God vinkel på denne sag.
WCS står dog for "Web Center Suite" og ikke "Warehouse Control System".
WCS og MOSS2007 bør ikke sammenlignliges. WCS er i bund og grund kun et java framework (understøtter J2ee, JSF, JSR168 portlets). At sammenligne et framework med en superplatform som MOSS er noget af en skævvridning. Paradoksal nok så kommer de ud lige gode i følge Piet Syhler. Hvordan mon billed havde set ud hvis MOSS2007 var blevet sammenlignet med Oracle Application Server platform som er den korrekte sammenligning at foretage. Men det er nok mere leverandøren man er efter frem for softwaren. Hvis man virkelig havde haft et ønske om at blive på Oracle platformen så skulle man nok også havde fundet de folk der skulle bruges. Oracle er efterhånden rimelig mainstream i sit brug af teknologi (java, xml, php, open source).
Som svar på finn kommentar, så er der stor forskel på hvad "oracle folk" kan bruges til og det samme gælder nok også for Microsoft. Det nytter ikke at have 50 Oracle database adminstratorer hvis det du skal bruge er en en Oracle webudvikler.
Ups. Jeg retter straks. Havde kun forkortelsen WCS og googlede mig frem til det fulde, men altså forkert.
Lyder lidt ejendommeligt, at man sådan har sammenlignet to usammenlignelige ting.
I øvrigt. Den open source-platform, der er valgt, Plone. Hvad er der at sige om den. Er den bredt brugt eller hur?
Kære Dorthe Toft
Også IT- og Telestyrelsen følger med i din blog med interesse. IT- og Telestyrelsen ønsker ikke at diskutere din artikel generelt, men vi vil kommentere på de faktuelle fejl, så der ikke opstår forkerte opfattelser af, hvad der er grundlaget for dels Videnskabsministeriets samlede open source-satsning, dels valget af platform for borger.dk version 2 (Min Side).
1. Der står i din blog, at borger.dk version 1 har været i EU-udbud. Det er ikke korrekt. Udviklingen af borger.dk version 1 foregik under en SKI-rammekontrakt. Kontraktuelt vil borger.dk version 2 ligeledes blive udviklet med udgangspunkt i denne: Alt sammen helt efter reglerne. Du kan læse mere om udbudsreglerne her: http://www.ks.dk/udbud/
2. Du skriver, at borger.dk version 1 er baseret på Oracle WCS. Dette er ikke korrekt. Borger.dk version 1 er baseret på Oracle Portal 10g.
3. Der antages i bloggen, at beslutningen om at flytte 15 af ministeriets hjemmesider fra closed source-platforme til open source (Plone) er gammel. Det er en misforståelse.
Det er rigtigt, at beslutningen om at benytte Plone ikke er en nyhed. Det meldte vi ud i juni 2006. Dengang besluttede ministeriet at satse på både en closed source-platform og en open source-platform for at få erfaringer med begge verdener.
Det nye er imidlertid, at ministeriet nu har besluttet at tage udgangspunkt i open source-platformen Plone, gældende for alle hjemmesider undtagen statstidende.dk og det fællesoffentlige projekt borger.dk version 2.
4. Du antager i dit blogindlæg, at der kun er tale om flytning af hjemmesider, der 'ikke når borger.dk til knæene', og det antydes, at der kun er tale om et lille skridt i open source-retningen. Det er helt forkert. To store hjemmesider, www.vtu.dk og www.itst.dk, flyttes nu fra closed source til open source - foruden 13 øvrige hjemmesider. Dertil kommer alle koncernens intranet. Samlet set betyder satsningen, at VTU går fra at have ca. mindst 30 hjemmesider på closed source, og to sider på open source, til at have ca. over 30 hjemmesider på open source og to på closed source: statstidende.dk, der allerede er på .net-platformen, samt borger.dk version 2.
Afslutningsvis skal IT- og Telestyrelsen understrege, at det er IT- og Telestyrelsens direktion, som suverænt har truffet beslutningerne om henholdsvis open source-strategien og valg af platform for borger.dk version 2. Derfor synes vi, det er uheldigt, at en ITST-medarbejder nævnes ved navn i bloggens ensidigt kritiske lys, da ansvaret for beslutningerne ikke er medarbejderens.
IT- og Telestyrelsen håber, at denne kommentar vil bidrage til at kaste lys over nogle af de problemstillinger, som bloggen omhandler. Samtidig vil vi opfordre dig til at undersøge sagens fakta bedre, før du offentliggør dine indlæg.
Marie Munk
Vicedirektør, IT- og Telestyrelsen
@Marie Munk. Tak fordi du tog dig tid til at svare på denne blog, og dermed rette op på nogle fejl. Desværre sidder jeg lige nu midt i en deadline, men jeg vender tilbage med undskyldninger, kommentarer og spørgsmål i løbet af et døgns tid.
@Marie Munk. Det er jo IKKE en "artikel", jeg har skrevet, med alt hvad der forbindes dertil at normer for journalistik. Det et blot et blogindlæg.
Et sådant indlæg er jo typisk karakteriseret af, at det er ret så hurtige skud fra hoften - ofte referencer eller kommentarer til, hvad man læser andre steder eller observerer.
Fagbloggere har typisk en omfattende erfaring på et område - til tider tilmed med større viden end andre, der har en observerende funktion.
Hvad der derudover gør de hurtige skud tilladelige er især, at der jo er fri adgang for andre til lynhurtigt at kommentere. Indsigelser vil stå ved blogindlægget sekunder efter der er trykt "udgiv din kommentar".
De, der er bedre inde i sagerne end bloggeren, kan altså udvide dækningen, eller - som du nu har gjort - få påpeget, at der er faktafejl. Kommentarfelterne udgør i øvrigt flittigt læst stof.
Med bloggen ender man altså normalt med et samlet billede, der kan ende med at være mere korrekt end en lignende artikel på print. Hvilket også er godt af hensyn til eftertiden, så fejl ikke gentages gang på gang.
Det var så en afkridtning af banen, som dette handler om. Og så til dine indsigelser.
Vedr. 1 (ej EU-udbud) og 2. (forkert Oracle-navn): Her har jeg desværre mistolket informationer fra Computerworld.dk. Forkortet URL er
http://korturl.dk/malBq.
I artiklen mere end antydes i øvrigt, at der første gang blev brugt EU-udbud, og jeg ser ingen rettelse fra IT- og Telestyrelsen i kommentarfeltet.
Vedr. 3 (tidspunkt for beslutning om flytning til Open Source). Min fejl - har lyttet til den forkerte kilde.
Vedr. 4 (omfang af flytning). Jeg vil tillade mig at bruge begrebet websted i stedet for hjemmeside - der er jo mere end 1 side:-)
Blot at nævne hjemmeside/websted siger intet om, hvorvidt det blot er tale om et relativt banalt og ret statisk opslagsværk, ej heller om hvor mange sider, der er omfattet.
Men efter hvad jeg har læst om it-borger.dk version 2, udgør det websted en noget mere kompleks og omfattende konstruktion med langt, langt mere dynamisk funktionalitet end på de andre websteder.
Tager jeg fejl? Vil den tilhørende specialudviklede kode for eksempel ikke være anseeligt meget større end for den typiske "hjemmeside", som I flytter?
Ser man på it-systemer generelt, så varierer de jo størrelsesmæssigt fra millionvis af kodelinier til småfnidder. Så man kan ikke bare sammenligne A med B.
Og så til beklagelsen over, at jeg bringer et navn, som fremgår af Computerworld-artiklen. Mon nogen som helst med bare det fjerneste kendskab til det offentlige vil være i tvivl om, at det er "direktionen", der træffer beslutningerne? Jeg tror det ikke.
Og så lige et par spørgsmål:
Ville den Oracle-baserede løsning koste langt mere i drift end Microsoftløsningen, som antydet af en af mine kilder?
Eller skyldes skiftet udelukkende, at udelukkende, at det var for svært at skaffe Oracle-kyndige for NNIT? Det ville godt nok undre mig for et firma med det format, men sådan er det måske.
Det undrer mig også, at der - ved et skifte mellem to Oracle-platforme - skulle være mulighed for så lidt genbrug, som antydet i CW-artiklen.
Under alle omstændigheder er platformsskifter jo bekostelige. Skulle de 30 websteder, der nu flyttes over på Open Source, i øvrigt alligevel fornys? Og hvor meget sparer man på langt sigt på flytningen?
Og så vil jeg afslutte med at sige, at det glæder mig, at de konkrete fejl er blevet påpeget og den rette sammenhæng forklaret. Tak for det.
Send en kommentar