Det sprøjter ud fra Videnskabsministeriet (VTU) med pressemeddelelser - langt flere end der for eksempel ses fra Finansministeriet. VTU sender også langt flere end Erhvervs- og Økonomiministeriet.
Hvorfor får Helge Sander (V) mon sendt så mange pressemeddelelser ud? Sker der så meget mere vigtigt i det ministerium end i de andre?
Svaret er selvfølgelig tværtimod. Det høje støjniveau skal formidle et indtryk af, at der skam er liv i kulissen. Sander har jo flere årtiers erfaring på PR-området.
Og der er da også en minister, en departementschef og hele baduljen, som hører et ministerium til. Problemet er måske, at ingen ville savne det, hvis det blev lukket i morgen.
I min klumme "Farvel hr. IT-minister" på bagsiden af Berlingske Business i dag fortæller jeg om, hvorfor ministeriet er et misfoster. Det har nemlig aldrig været resortområderne, der for alvor skulle dyrkes. Man havde bare brug for en ekstra taburet, da der i 1993 blev dannet en regering med hele fire partier.
Ministeriet blev etableret til CD's tv-stjerne, militærmanden Svend Bergstein. Dernæst er ministeriet brugt til to gange pottetræning - af Frank Jensen og Jan Trøjborg, der begge hurtigt blev forfremmet til "rigtige" ministerier. Så blev Ministeriet brugt som hold-kæft bolche til politikere, der skulle verfes ud - Jytte Hilden og Birte Weiss. Men siden 2001 har det været Sanders fortjenstmedalje for 40 års tro partitjeneste og folkekær sportsinteresse.
Ministeriet har INGEN status i gruppen af ministerier. Alle ved, hvad det bruges til. Alle ved, det er ødelæggende for ens karriere, hvis man bliver der for længe. Alle ved, at opgaverne lige så godt, hvis ikke bedre, kan løses andre steder. Alle ved, at de få VTU-opgaver, der faktisk anses for vigtige af regeringen, i stedet håndteres i de stærke ministerier og først og fremmest Finansministeriet.
Det er lidt ejendommeligt, at de forskellige regeringer siden 1993, ønsker at give befolkningen signalet, at forskning, udvikling og IT ikke tæller stort for Danmarks fremtid. Ellers havde man sat stærke folk på og ikke mindst ladet dem blive der, så de kunne nå noget (ikke mindst at lære), men det har været et sandt svingdørsministerium. Kun Helge Sander har man ladet blive. En venlig mand, der trives som ål i mudder i sportens og politikens verden (tjek hans CV her).
Men hvor godt føler han sig egentlig tilpas, når det gælder forskning, it- og tele? Uanset at Helge Sander altid smiler, så har han det - som jeg fornemmer - skidt med materien. Men taburetten er han glad for.
PS: Jeg skrev i fredags om en af de mange pressemeddelelser. Overskriften var "Videnskabsministeriet ude med blålys i dum sag".
Tilføjelse kl. 12.45 dk tid: Jeg har lagt link på til klummen, så PPS'et er ikke relevant længere.
PPS: Desværre er avisklummen ikke lagt på business.dk endnu (6.05 dansk tid, 00.05 min tid - jeg er i Boston), så jeg kan ikke sætte link på. Men kig senere under "Feature", hvor den normalt placeres om mandagen. Af klummen fremgår blandt andet, hvem der har taget magten hvor, og hvorledes ministeriets opgaver kan fordeles.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Dorte,
Tak skal du have for en salve. Hr. Sander er vist ikke lige din kop te. Det er spående så lidt indhold og så megen holdning, artiklen indeholder. Hvad vil du opnå?
Uanset hvor ret du måtte have i din kritik af VTU, så må man dog være yderst betænkelig over at flytte IT til indenrigs/sundhedsministeriet. Her synes kompetanceniveauet på IT da om muligt endnu lavere og viljen til at tænke samfundets interesser nærmest ikke-eksisterende.
Prøv at studere den grove politiseren fra embedsfolkenes side i forbindelse med L50B. De åbenlyse fejlanalyser og desideret anti-borgerlige tilgange. Borgernes interesser og behov som patienter eller skatteborger er på intet tidspunkt tilgodeset.
L50B synes designet til at fjerne retssikkerheden, eliminere alle formelle sikkerhedskrav til det rene ingenting og kronen på værket - at flytte magten over magtspørgsmålene til ministeriets egen interne afgørelse. Planøkonomi, magtkoncentration, bureaukrati uden andet formål end centralisme for centralismens egen skyld.
Se på Medincinprofilen, portalerne, den systematiske magtkoncentration uden troværdige sikkerhedsmekanismer etc. etc.
At VTU ikke har haft borgernes behov og interesser særligt højt er ikke nyt, men Indenringsministeriet/Sundhedsministeriet har ikke just fremstået som en mønsterelev.
Man bør STYRKE borgernes kontrol med den offentlige sektor, ikke reducerer borgerne til stemmekvæg som skal købes med medieflom og egen hale hvert 4. år og adfærdskontrolleres mellem valgene.
Jeg synes ikke at det er rimeligt at kritisere en minister for ikke at have erfaring med sit resortområde med hjemmefra. Det er netop pointen med folkestyre, at folket (prøver at) forhindre at embedsmænd render dem over ende fordi de jo ved mere end pøblen - også kendt som teknokrati.
Til sammenligning: Skal en ex-general køre Forsvarsministeriet, en ex-CEO Erhvervsministeriet? En ex-fagforeningsboss/ex-DI-chef Beskæftigelsesministeriet?
Nej vel? Og derfor skal forskere også holde sig fra forskningsministeriet.
I øvrigt enig med analysen af selve ministeriet..
@ Stephan. Enhver med kendskab til min holdning til VTU ved, at jeg havde den samme holdning til ministeriet før Helge Sander kom til.
Det fremgår vel også af blogindlægget samt af klummen i Berlingske, som jeg går ud fra, at du har læst.
At jeg ikke har "indhold" nok i klummen... eller er det blogindlægget?????
Jeg burde måske have skrevet en kronik - nej, et helt opslag. Den bundne opgave hedder imidlertid en klumme med max 4900 anslag incl. mellemrum. Og jeg har da forsøgt at fylde godt med indhold på.
Hvad angår blogindlægget, så vil jeg tro, at de fleste, der læser Bizzen, har en vis forhåndsviden om it-området, og herunder VTU's evner på dette område.
Fortæl i stedet i hvilket ministerium du ville ønske, at ansvaret for "borgernes interesser og behov som patienter og skatteborger" lå. Er det vitterligt hos VTU? Har VTU magt nok til at gøre en forskel?
@Seebach. Jeg er på ingen måde tilhænger af, at en minister skal være fagspecialist på et område.
Frank Jensen for eksempel havde interesse nok for de noget tunge ansvarsområder til at komme så langt, at der kunne udstikkes politik. Desværre skrottede han alt engagementet, da han fik justitsministerposten. IT-brugen på det ministeriums ansvarsområder halter desværre en del bagud.
Lad mig nævne en anden, Birte Weiss, der dog kun fik kort tid i stolen. Selv om hun - så vidt jeg hører det - ikke havde nogle særlige forhåndskundskaber inden for IT som resortområder, fremhæves hun af it-kyndige uden for ministeriet (og i også) for et gevaldigt engagement i at få det område professionaliseret. Jeg erindrer heller ikke at have hørt buh'en fra forskningsfronten.
Helge Sander er indkapslet i embedsmænd. De, der arbejder med forskningen i ministeriet, havde for eksempel tidligere i langt højere grad adgang til selv at få en snak med ministeren.
Jeg har aldrig set ham holde en tale om IT-området, uden at det er efter manuskript, og pyt med det. Ministre har jo travlt. Men gang på gang læser han op, uden at der er rum for improvisation, og uden at der efterfølgende er åbent for spørgsmål. Også på det område afviger han fra hvad tidligere ministre praktiserede.
Og så er det måske et problem, at have en minister, der slet ikke trives ved det engelske, på en post, hvor udviklingen er grænseløs. Om det så er derfor, at der er droslet ned for det internationale forskningssamarbejde, ved jeg dog ikke.
Gode viljer er ikke altid nok. Så ville jeg selv for længst have været videnskabsjournalist, men det kan mit hovede ikke favne.
Dorte,
Jeg kunne ikke drømme om at kritisere indholdet i din blog generelt. Du har dine holdninger. Påpegede bare at kritikken ikke giver den store mening medmindre du kan pege på, hvorfor det skulle håndteres bedre andre steder.
HVAD der gør gøres og HVILKEN politik, der ville gøre en forskel. Bare at flytte opgaven er formålsløst.
Og nej - jeg kan ikke se andre ministerier gøre det bedre. Finansministeriet og Justitsministeriet er f.eks. ude i grove overgreb og spild af samfundsressourcer med deres henholdsvis planøkonomiske og desideret paranoide agendaer.
Jeg har personligt konstateret det som jeg kalder den ministerielle Bermuda-trekant mellem Justits, Finans og VTU, hvor man ansvarsfraskriver sig ved at pege på de andre. (Og ingen har respekt for Folketingspolitikerne - hverken embedsfolk, journalister, organisationer eller virksomheder - man lever med systemet, men har for mig at se ikke megen tiltro til det).
Bortset fra det er jeg helt enig i dit eksempel med Birthe Weis. Der er andre eksempler på erfarne folk, der er kommet ind udefra med integritet og vilje til at gøre en forskel.
Britta Schall Hollberg var heller ikke helt tosset, hvilket blot viser at partifarven betyder mindre end personen. Man kan jo alligevel ikke se forskel på partierne bortset fra vinklen på stemmekvægsretorikken og de borgere, der udstilles som dæmoner.
Karrierepolitikere ligner mere og mere det system, de er sat til at holde styr på. Hele pointen med magtdelingen er ligesom gået fløjten, når man indsætter embedsfolk som ministre og i udvalgene.
At reorganisere for at reorganisere addressere ingen problemer - det koster bare penge og tid.
Send en kommentar