25.9.07

Microsoft har appetit på himmelstormeren Facebook

Unge Mark Zuckerberg, der grundlagde Facebook i 2004, har mere end skudt papegøjen. Ifølge Wall Street Journal er Microsoft i færd med at købe sig ind i Facebook, der står bag et såkaldt socialt netværk, der bare eksploderer og som får LinkedIn til at synes som "so yesterday".

Det er Wall Street Journal, der skriver om Microsoft intention om at købe sig ind. En investering, der ifølge avisens kilde ville svare til, at Facebook i dag - tre år senere - er 10 milliarder dollars værd! Altså tre Storebæltsbroer eller mere, selv om det blot er grundlagt at en snothvalp på Harvard College, der lavede en tjeneste til sine medstuderende, så de kunne fortælle om sig selv, vise fotos, kommunikere indbyrdes og meget andet. En tjeneste, der senere blev udvidet til andre colleges, og som efterhånden åbnede sig helt. Selv erhvervsfolk, der jo ellers har lovprist LinkedIn, flytter over på Facebook.

Sig ikke at dotcom-vurderinger er "so yesterday"....

Google har vist også haft følerne ude, men ifølge den travle blog Techcrunch pønser Google på selv at skabe en slags Facebook. Der har været afholdt et hemmeligt møde, men nogle af deltagerne har haft behov for at pludre - under anonymitetens dække.

Hvad det hele handler om for Microsoft og Google? Ikke sociale netværk, men en potent motor for at score stort på at placere annoncer fra andre på så trafikerede steder.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad de store er ude på, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men om det lige er annoncerne, er jeg ikke så sikker på. Det er almindelig kendt fra diverse klikstudier, at annoncer placeret på sociale netværk by and large klarer sig ualmindeligt dårligt.

Jeg tror snarere, Microsoft's interesse skal ses i lyset af, at den gode hr. Zuckerberg har lavet noget, som Ballmer & co forstår: En platform der sørger for at holde brugerne tæt til sig, fordi man ved, det er der værdien i sidste ende er, og så allers åbner op for alskens mere eller mindre harmløse applikationer.

Zuckerbergs store sats er, at Facebook bliver som Windows bare uden CD'en, manualen, prisen og alle de evindelige patches.

Anonym sagde ...

Selvom Facebook må siges at have massiv succes, så tror jeg mere på Googles (rygtede) tilgang til hele problematikken omkring "social graph" og "portable social network". Det bliver helt sikker nogle begreber vi kommer til at høre rigtig meget over de næste par år.
Basalt set, så er ideen jo, at vi er røv trætte af at skulle registrere os igen og igen på nye social sites og hele tiden forsøge at få vores venner/bekendte/kontakter med over på det nye hotte. Det har fx afholdt mig fra at registrere mig på Facebook. "Social fatique" tror jeg også at man kalder det.
Facebook er stadig en "walled garden" - altså et lukket system hvor man godt nok frit kan lave applikationer til, men brugerne kan ikke nemt rykke væk derfra igen.
Google - lyder det som om - vil lave et helt åben system som alle udviklere kan integrere op imod, og så begynder det at blive rigtig spændende og helt sikkert mere holdbart på den lange bane - på et tidspunkt bliver Facebook sikkert "so yesterday" ligesom alt muligt andet.
Jeg kan varmt anbefale jer at kigge på disse 3 links.
De to sidste er lidt mere tekniske, men illustrerer fint nogle grundlæggende principper for at gøre sin identitet på nettet portabel.

http://www.techcrunch.com/2007/09/21/google-to-out-open-facebook-on-november-5/

og

http://www.sixapart.com/about/news/2007/09/were_opening_th.html
http://bradfitz.com/social-graph-problem/

Der sker rigtig meget spændende inde for disse områder lige nu :-)

mvh
Rasmus

Anonym sagde ...

Argh, prøver lige med nogle html links:

Google To “Out Open” Facebook On November 5

We Are Opening the Social Graph

Thoughts on the Social Graph