28.9.07

Gør det selv "kassedamer" vinder frem



Boston: Jeg var en tur i "mit" gamle supermarked på Porter Square (boede i området i 1999) og i Pharmacy'et lige overfor. Begge steder flokkedes kvinder og mænd om de maskiner, hvor de selv kunne tjekke ud og fungere som "kassedamer". Det så faktisk ud til at gå særdeles smidigt.

Det er første gang, jeg ser dem brugt i "dagligdagen". Endnu har ingen danske supermarkeder vovet forsøget med denne teknologi, hvor "kassen" bruger en kombination af stregkode og vægt, og hvor kunden vejledes af en nydelig kvindestemme. Kassen tager i mod både kontanter og kort.

Den hedengangne ISO-kæde havde et forsøg med en håndbåren stregkodelæser, men den teknologi slog ikke an, heller ikke i USA.

NCR vist er størst med sin Fastlane Self-Checkout. Noget af modstanden mod den teknologi går i Danmark på, at der er for mange løssalgsvarer (frugt og helt små ting) der ikke "fødes" med stregkode. Men hvad angår frugten, så er folk jo i forvejen vant til selv at veje ind og få en stregkode på plastikposen.....

Ville du være din egen "kassedame" og hvorfor?

PS: Billedet fortæller endnu en historie. Her er "Indian Summer" - mellem 25 og 30 grader. Og jeg bragte efterårstøj:-) Tjekkede først vejrudsigten, lige da jeg skulle ud af døren til lufthavnen.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Dorthe

Bor selv i USA som udstationeret og bruger tit selvbetjeningskasserne - det fungerer fint og føles hurtigere end det er - primært fordi man selv er aktiv istedet for at stå og vente. De steder jeg har brugt de automatiske kasser er disse iøvrigt overvåget af en medarbejder der kan assistere og forhindre snyd - så helt overflødig bliver personalet nu ikke.....

Anonym sagde ...

Jeg brugte dem også meget da jeg boede i USA, og jeg var iøvrigt også med i ISO eksperimentet, som jeg synes var super smart og faktisk savner (hvorfor var det lige at det ikke var nogen success? Jeg synes det var en success).

Så jo, de kunne godt snart indføre selvbetjeningskasser i Danmark.

Maiski sagde ...

Det lyder godt nok smart! Den bølge hopper jeg straks med på, når den kommer til Danmark.

Anonym sagde ...

Jeg besøgte for få år siden et stort supermarked i Sydney, hvor kasselinien bestod af 12-14 helt almindelige, bemandede kasser, men hvor alle kunder stod i den samme lange kø. Når en kasse blev ledig, blinkede dens nummer på en skærm, og så gik den næste kunde i køen hen til kassen.

Ingen overvejelser omkring, hvilken kø man burde vælge... Ingen problemer med, at køen bare gik i stå...

Det fik mig til at tænke på, at betalingen i supermarkedet sagtens kan foregår smartere. Glæder mig til at se, hvordan markedet taget imod selvbetjeningskasser.

---Klaus

Anonym sagde ...

Hej Dorthe

Du behøver ikke tage helt til USA - Metro Group tester dette i Tyskland.

De er formentlig førende i Europa på dette område

check selv

http://www.metrogroup.de/servlet/PB/menu/1036050_l2/index.html

mvh

Peter

Anonym sagde ...

Findes også i Sverige - min (mere eller mindre) lokale ICA Maxi har haft systemet i cirka to års tid. Man skal dog anmelde sig til "Självscanning", hvilket jeg aldrig har været interesseret i - jeg handler der for sjældent. Underligt nok er det ikke kommet til mit lokale, lokale supermarked, hvor køerne også kan være ret lange.

Dorte Toft sagde ...

@Søren, Du har ret. Det bliver aldrig overflødigt med personalet, men det reduceres noget. Umiddelbart vil jeg tro, at det kan blive mere interessant for "kassedamen" at hjælpe, men måske er kontrolopgaven, som også ligger i det nye job ikke så rar for nogen. Har dog ikke læst noget om det.

@codegirl. Det var ikke nogen ØKONOMISK succes:-) Ellers var ISO vel fortsat.

@alle. Jeg ville også gerne have selvbetjeningskasser, for som Søren skriver, så føler man, at det går hurtigere, når man gør noget selv.

Men der er også et andet element ved det, som er lidt svært. "Kassedamer"! Vi ved alle, at lønnen ikke er stor. Men selv om Ikea løftede lønnen med 5.000 kroner om måneden (var det vist), så reducerede det ikke personaleafgangen, sagde Ikea, som begrundelse for, at man er gået tilbage til "normal" løn.

Måske er jobbet så surt, at det er godt, at der kommer selvbetjening. På den anden side vil der så arbejdspladser tabt.

Men der er en stor forskel på, når
jeg handler ind i supermarkeder på Samsø og andre steder uden for hovedstadsområdet. Der synes dem ved kassen ikke at mistrives ved deres job (jeg generaliserer).

Så måske er det bare i hovedstadsområdet vi skal have mulighederne:-)

Om vi får det? At dømme efter de erfaringer, som jeg har hørt om, kan det betale sig, også fordi selvbetjeningskassen ikke fylder så meget som den traditionelle kasse. Og plads er en kritisk faktor i alle butikker - især plads til andet end det, der skal tjenes penge på.

Der skal også volumen til i antal butikker for at de store investeringer (også de løbende i uddannelse) kommer til at betale sig.

Men er den danske detailsektor ikke også lidt konservativ?

Anonym sagde ...

Nu er Fastlanes kommet til Danmark.

Kig ned i Føtex på Fredriks alle i Århus, de er super smarte.

http://fpn.dk/penge/article1309380.ece