Jeg ville meget nødig være i Arla-bloggerne "Maja og Louis'" sko (www.arla.dk/weblogs/omtanker). De har skullet udtrykke sig i svære sager, såsom at Arla blev hevet i retten for at presse det lille Hirtshals mejeri ud af engroskæden Metro ved hjælp af bestikkelse.
Alene Arlas rolle i Muhammedsagen udgør jo en kommunikationsmæssig gyser. Først hørte vi varsler om fyringer som en konsekvens af islamiske forbrugeres boycot af mejerivarene. Og senest gælder det kvindebevægelsers reaktion på, at Arla "gennem 40 år i regionen" har lært at retfærdighed og tolerance går hånd i hånd med Islam.
En ting er balancegangen i, hvad "Maja og Louis" selv skriver. En anden ting er balancegangen i forhold til, hvad andre skriver på Arlas blog og på alle andre blogge verden rundt, og det er ikke så lidt.
Arla valgte to fra kommunikationsafdelingen til at føre blogpennen. Jeg tror, at det er det værst mulige valg. De vil under alle omstændigheder blive mistænkt for at ville sprede røgslør, uanset om de gør det eller ej. Oveni kommer, at de er så trænet i at udtrykke sig, at det let bliver alt for afbalanceret uformelt, når de udtrykker sig.
Hvem den rigtige Arla-blogger er? Hvem ved, men nogen i organisationen må da være kendt for at være en vidende ildsjæl, der kan sparke til enhver Arla-kritikere med respekt til følge, og som har interessante historier at fortælle.
Bloggeren som troværdig kilde
Og så til det store spørgsmål for os journalister og for erhvervslivet selv. Kan man stole på firma-bloggerne som kilder? Læs om, hvad den mest kendte af alle firmabloggere, Microsofts Robert Scoble skriver på sin blog http://scobleizer.wordpress.com/ den 30. marts under overskrifte "Are bloggers authoritative sources at big companies".
21.3.06
Når læseren gør journalisten klogere
En af årsagerne til, at jeg er så glad for klummeskrivningen er, at jeg typisk får flere reaktioner på den type stof end på traditionel journalistik. Og laver jeg fejl, får jeg også det at vide, og tak for det, for det er altid godt at blive klogere.
Forrige uges klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Klipper du næsehår med knibtang", gav dog blot et par reaktioner. Klummen handlede om, at it-verdenen endnu ikke tilbyder så målrettede værktøjer, som vi er vant til på andre områder. Pc'en kan være for meget, mobiltelefonen for lidt, og pc'ens lillesøster, den såkaldte PDA (Personal Digital Assistant) er hverken/eller. Jo, den er god vil begrænsede ting, men skærmen er for lille til mange andre ting.
Men der er en større variation på vej, heriblandt en lille såkaldt ultramobil pc, som går under tilnavnet Origami.
Forleden dumpede så et brev sent pr. snailmail ind igennem brevsprækken. Inden i lå et udklip af en spalte i klummen, og visse linier var markeret med gul speedmarker. I en vedlagt note forklarede læseren, at når jeg skrev at Origamien var mindre end en A5-konvolut, så var jeg forkert på den. For A5 er betegnelsen på papirarkets størrelse (halv A4), mens den tilhørende konvolut hedder C5. Ja, selvfølgelig.
Men spøjs var min reaktion. Jeg glædede mig faktisk mere over den rettelse, som var kommet på helt gammeldags vis, end over en anden reaktion, som kom pr. e-mail, selv om begge var væsentlige. Unfair, ja, men tænk sig at tage den tid, det tager med et rigtigt brev.
Dette skal dog ikke være en opfordring til at reagere via snailmail. Jeg håber jo som nævnt at få nogle af reaktionerne direkte ind på denne blog. Når jeg en gang løfter sløret for, at den findes.
Forrige uges klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Klipper du næsehår med knibtang", gav dog blot et par reaktioner. Klummen handlede om, at it-verdenen endnu ikke tilbyder så målrettede værktøjer, som vi er vant til på andre områder. Pc'en kan være for meget, mobiltelefonen for lidt, og pc'ens lillesøster, den såkaldte PDA (Personal Digital Assistant) er hverken/eller. Jo, den er god vil begrænsede ting, men skærmen er for lille til mange andre ting.
Men der er en større variation på vej, heriblandt en lille såkaldt ultramobil pc, som går under tilnavnet Origami.
Forleden dumpede så et brev sent pr. snailmail ind igennem brevsprækken. Inden i lå et udklip af en spalte i klummen, og visse linier var markeret med gul speedmarker. I en vedlagt note forklarede læseren, at når jeg skrev at Origamien var mindre end en A5-konvolut, så var jeg forkert på den. For A5 er betegnelsen på papirarkets størrelse (halv A4), mens den tilhørende konvolut hedder C5. Ja, selvfølgelig.
Men spøjs var min reaktion. Jeg glædede mig faktisk mere over den rettelse, som var kommet på helt gammeldags vis, end over en anden reaktion, som kom pr. e-mail, selv om begge var væsentlige. Unfair, ja, men tænk sig at tage den tid, det tager med et rigtigt brev.
Dette skal dog ikke være en opfordring til at reagere via snailmail. Jeg håber jo som nævnt at få nogle af reaktionerne direkte ind på denne blog. Når jeg en gang løfter sløret for, at den findes.
16.3.06
Velkommen til
Jeg har oprettet denne weblog om IT og Biz af mange årsager. Også fordi nogle af de reaktioner, jeg får på mine artikler, kan være nyttige for andre at læse. Mine svar måske også. Du har mulighed for at skrive kommentarer anonymt, men det ville glæde mig, om du står frem med navn.
I øvrigt har jeg ført en mere privat blog igennem et halvt års tid, og tjekket andres blogs gennem et par år. Det har stort set kun været blogs, ført af mennesker, der har noget med IT og udvikling på sinde, men på det seneste har Muhammed-krisen ført mig ud i en langt større bloglandskab på tværs af grænser.
I øvrigt har jeg ført en mere privat blog igennem et halvt års tid, og tjekket andres blogs gennem et par år. Det har stort set kun været blogs, ført af mennesker, der har noget med IT og udvikling på sinde, men på det seneste har Muhammed-krisen ført mig ud i en langt større bloglandskab på tværs af grænser.
Abonner på:
Opslag (Atom)
