Viser opslag med etiketten DR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DR. Vis alle opslag

29.12.07

DR's hang til tørklæder. Årets julegaver

Siden sidst på bizzen.blogs.business.dk (bloggen er flyttet dertil)
* Reality-show afslører store svagheder i sikkerhed. Her.
* DR har tørklæder på hjernen. Her.
Indledningen lyder således:
Tilbage i august fik jeg en mail fra DR med en anmodning, om jeg ikke nok ville være villig til at deltage i en tv-serie, hvor jeg skulle bære det muslimske tørklæde i nogen tid. Målet var at se, om “erfaringen ved at bære tørklæde” ville ændre min holdning til det at bære tørklæde og min adfærd. Nu ser jeg, at første del er serien er programsat til den 6. januar.

Umiddelbart blev jeg tæt på rasende over henvendelsen.

10.3.07

Elendig info om forebyggelse af netbankindbrud

Det er altid rart, når ens bange anelser viser sig at være ubegrundede. Jeg har lige set magasinet DR Penge via nettet, og jeg frygtede, at familien Danmark i bedste sendetid endnu en gang blot skulle gøres bange. Det handlede nemlig om netkriminalitet - denne gang indbrud i netbanker - og den type udsendelser har traditionelt været bragt i medier med 99 procent fokus på at skræmme. Det er jo godt stof, der vel tilmed slår Peter Myginds effekt i hans 117. tv-medvirken.

Men DR Penges udsendelse var faktisk et rigtig godt program, som jeg kun kan anbefale. Du kan se det via denne side. Dog overlader DR Penge en vigtig side for et public service-organ, nemlig oplysning om forebyggelsen, til en offentlig myndighed, der gør det alt for dårligt. Mere om det senere.

Magasinet var også en tand for skråsikker. En af magasinets journalister påstod, at det ville have været let at afsløre den person, der havde nuppet penge fra en dansk Nordea-konto og brugt dem på et britisk pokersted. Havde politiet blot sendt en slags ransagelseskendelse til pokerstedet, havde det da udleveret den såkaldte IP-adresse (Internet Protocol) på den person, der havde brugt pengene på poker og altså stjålet dem fra netbanken. IP-adressen leder godt nok typisk frem til en fysisk adresse, men der er så mange måder at lave kinesiske æske-systemer på med IP-adresse, at sporet kan ende på en blind vej.

At politiet i Nordjylland ikke gjorde forsøget er så en helt anden og kritisabel sag. Et andet offer fortalte samme historie. Heller ikke her var politiet interesseret. Bankerne nøjedes også bare med at tilbagebetale det stjålne og så blev der lagt låg på. PBS påstod, at politiet ikke ønskede direkte anmeldelser til politiet, hvilket blev afvist. Men der kunne måske være tale om indbrud, der gik under bagatelbranchen, sagde politiet.

Magasinet blev afsluttet med, at ville man vide, hvorledes man selv kunne undgå at blive offer for sådanne indbrud, så fandtes der information om det på dr.dk/dr1/penge. Her viderebringes råd fra IT- og Telestyrelsen, men det er råd, der garanteret ikke forstås at dem, der virkelig har brug for det. Råd af karakteren "Du skal bare...." og det er erfaringsmæssigt ret værdiløse råd, når det gælder it. Men du skal altså bare huske at bruge antivirus, firewall, antispyware, lave højeste sikkerhed på dit trådløse net med mere. Den kyndige ved, hvad det gælder, men så enkelt er det altså ikke.

Så HALLO! Kalder Finansrådet. Kalder IT- og Telestyrelsen.
Sørg for f..... for at få lavet noget audivisuelt materiale, der er lige så gedigent, som denne DR-udsendelse, men som udelukkende har fokus på forebyggelsen. At nøjes med sorte bogstaver på hvid baggrund var det bedste, man kunne gøre i 1800-tallet og 1900-tallet, men en grov forsømmelse i disse tider.

Gå sammen om at få det produceret. Læg det op på jeres netsteder. Og sørg for, at alle netbanker i Danmark har en lænke til stedet. De har jo svært ved at forhindre indbrudene, hvilket også fremgår af denne Computerworld-artikel.