Bizzen er jo flyttet til Berlingskes egen blogplatform og findes her.
Her finder du min kommentar til, at Finn Nørbygaard på papiret skulle være blevet til halvmilliardær grundet sin investering i IT-Factory. Jeg har også skrevet om, at Facebook har fået problemet med sit ellers så flotte image. Og så nævner jeg, at Bill Gates undrer sig over, at techblogger og -journalister har forelsket sig i en sådan grad i forbruger-it, at de ignorerer erhvervs-it.
Endelig har jeg en bihistorie til dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.
Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag
30.10.07
Skæbnen for næste boble
Uff. Er der ikke frygtelig megen varm luft i atmosfæren lige nu? En stor ballon, der bare pustes op og pustes op, senest illustreret med, at Microsoft pungede ud med 1,25 milliarder kroner for en bette andel på 1,6 procent af Facebook - det sociale netværk, som alle lige nu jubler over, og som også de danske politiske partier dyrker.
1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....
I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?
Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.
Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.
Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.
Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?
Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.
Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.
Boble eller ej?
1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....
I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?
Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.
Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.
The bubble really began in earnest on October 9, 2006 when Google bought YouTube. That's when every person with an entrepreneurial itch woke up and smelled the hype and money. Prior to then, startups were more focused on the entrance, not the exit. But the Google YouTube deal and many others that followed (including big time investments) really opened up the floodgates to money and it changed the attitude of the web.Ifølge Rubel er de samme typer overstadige sammenkomster og konferencer, som kendetegnede den første boble, tilbage.
Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.
Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?
Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.
Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.
Boble eller ej?
25.9.07
Microsoft har appetit på himmelstormeren Facebook
Unge Mark Zuckerberg, der grundlagde Facebook i 2004, har mere end skudt papegøjen. Ifølge Wall Street Journal er Microsoft i færd med at købe sig ind i Facebook, der står bag et såkaldt socialt netværk, der bare eksploderer og som får LinkedIn til at synes som "so yesterday".
Det er Wall Street Journal, der skriver om Microsoft intention om at købe sig ind. En investering, der ifølge avisens kilde ville svare til, at Facebook i dag - tre år senere - er 10 milliarder dollars værd! Altså tre Storebæltsbroer eller mere, selv om det blot er grundlagt at en snothvalp på Harvard College, der lavede en tjeneste til sine medstuderende, så de kunne fortælle om sig selv, vise fotos, kommunikere indbyrdes og meget andet. En tjeneste, der senere blev udvidet til andre colleges, og som efterhånden åbnede sig helt. Selv erhvervsfolk, der jo ellers har lovprist LinkedIn, flytter over på Facebook.
Sig ikke at dotcom-vurderinger er "so yesterday"....
Google har vist også haft følerne ude, men ifølge den travle blog Techcrunch pønser Google på selv at skabe en slags Facebook. Der har været afholdt et hemmeligt møde, men nogle af deltagerne har haft behov for at pludre - under anonymitetens dække.
Hvad det hele handler om for Microsoft og Google? Ikke sociale netværk, men en potent motor for at score stort på at placere annoncer fra andre på så trafikerede steder.
Det er Wall Street Journal, der skriver om Microsoft intention om at købe sig ind. En investering, der ifølge avisens kilde ville svare til, at Facebook i dag - tre år senere - er 10 milliarder dollars værd! Altså tre Storebæltsbroer eller mere, selv om det blot er grundlagt at en snothvalp på Harvard College, der lavede en tjeneste til sine medstuderende, så de kunne fortælle om sig selv, vise fotos, kommunikere indbyrdes og meget andet. En tjeneste, der senere blev udvidet til andre colleges, og som efterhånden åbnede sig helt. Selv erhvervsfolk, der jo ellers har lovprist LinkedIn, flytter over på Facebook.
Sig ikke at dotcom-vurderinger er "so yesterday"....
Google har vist også haft følerne ude, men ifølge den travle blog Techcrunch pønser Google på selv at skabe en slags Facebook. Der har været afholdt et hemmeligt møde, men nogle af deltagerne har haft behov for at pludre - under anonymitetens dække.
Hvad det hele handler om for Microsoft og Google? Ikke sociale netværk, men en potent motor for at score stort på at placere annoncer fra andre på så trafikerede steder.
2.9.07
Falsk spørgsmål fra Facebook-bruger
"Hvad er din favoritdrink?". Det spørgsmål påstår det sociale netværk Facebook, at jeg skulle have stillet til mine kontakter på Facebook. Det har jeg bare ikke, og jeg kunne aldrig tænke mig at besvære folk med at skulle besvare et så hjernedødt spørgsmål.
Jeg har tidligere skrevet om de sociale netværk såsom LinkedIn og Facebook. Net, som er af stor nytte for nogen også jobmæssigt, og af begrænset eller ingen nytte for andre. Jeg har oprettet mig på begge steder som en slags test for at se, hvad der bydes på, men jeg er ikke rigtig aktiv.
Jeg blev imidlertid opmærksom på, at jeg skulle have stillet drink-spørgsmålet, via to mails, der meddelte mig, at "NNNNN har svaret på dit spørgsmål". Jeg klikkede mig ind på Facebook-linken i mailen og endte på applikationen Slide, tilknyttet Facebook, og den påstod altså, at jeg havde stillet spørgsmålet.
Hændelsen leder endnu en gang frem til lidt tanker om, at man nok skal være varsom med disse sociale net. I hvert fald på vagt overfor, hvad der kan ske, hvis sikkerheden ikke er o.k.
Hvor svigtet i denne sag (drink-spørgsmålet) er, aner jeg ikke, men forestil dig, hvis du "bliver" afsender af et eller andet betændt spørgsmål. De fleste vil nok undlade at besvare det (og tænke, at du må være blevet syg i hovedet). Og hvis ingen svarer, vil du ikke ane, at du har stillet et sygt spørgsmål, ej heller, hvorfor nogen derefter ser skævt til dig.
Så OBS. Jeg har aldrig stillet et spørgsmål på Facebook. På LinkedIn har jeg alt i alt stillet 1 spørgsmål.
En anden sag, hvor det gælder tyveri af mængder af jobsøgendes personlige data, rinder mig ihu, men det blogger jeg om efterfølgende.
Jeg har tidligere skrevet om de sociale netværk såsom LinkedIn og Facebook. Net, som er af stor nytte for nogen også jobmæssigt, og af begrænset eller ingen nytte for andre. Jeg har oprettet mig på begge steder som en slags test for at se, hvad der bydes på, men jeg er ikke rigtig aktiv.
Jeg blev imidlertid opmærksom på, at jeg skulle have stillet drink-spørgsmålet, via to mails, der meddelte mig, at "NNNNN har svaret på dit spørgsmål". Jeg klikkede mig ind på Facebook-linken i mailen og endte på applikationen Slide, tilknyttet Facebook, og den påstod altså, at jeg havde stillet spørgsmålet.
Hændelsen leder endnu en gang frem til lidt tanker om, at man nok skal være varsom med disse sociale net. I hvert fald på vagt overfor, hvad der kan ske, hvis sikkerheden ikke er o.k.
Hvor svigtet i denne sag (drink-spørgsmålet) er, aner jeg ikke, men forestil dig, hvis du "bliver" afsender af et eller andet betændt spørgsmål. De fleste vil nok undlade at besvare det (og tænke, at du må være blevet syg i hovedet). Og hvis ingen svarer, vil du ikke ane, at du har stillet et sygt spørgsmål, ej heller, hvorfor nogen derefter ser skævt til dig.
Så OBS. Jeg har aldrig stillet et spørgsmål på Facebook. På LinkedIn har jeg alt i alt stillet 1 spørgsmål.
En anden sag, hvor det gælder tyveri af mængder af jobsøgendes personlige data, rinder mig ihu, men det blogger jeg om efterfølgende.
29.7.07
Pas på journalister i netværket
Vil du fremstå for hele verden som en kontakt i en given journalists sociale netværk, være det sig på LinkedIn, Facebook, k-forum eller et helt fjerde sted?
Lad os nu sige, at jeg skriver en artikel, der kommer lige lovlig tæt på koncernen IT-ZYZ. Jeg citerer "kilder", og hos IT-ZYZ føler man sig uretfærdigt angrebet. "Hvem er mon den interne læk", som Dorte Toft har fat i?
Spørgsmålet har jeg jo hørt, selv da jeg ikke havde en profil i sociale net (har p.t. hos LinkedIn og en anæmisk en på Facebook). Især var it-servicekoncernen CSC på et tidspunkt sikker på, at der måtte være en intern læk:-) Et indlæg på en ZDnet-blog med overskriften Social networks could reveal journalist sources fik mig til lige at tænke lidt ekstra over sagen.
Jeg har sagt nej til at blive "friend" til visse personer på LinkedIn netop af den årsag. Godt nok er det kun dem i mit eget kontaktnet, der kan se mine kontakter, men alligevel. Danmark er en forfærdelig lille verden, så nogen kender nogen. Ingen vil vel bevidst være med til at "spionere", men.... Disse sociale net kan gøre det lettere at stykke puslespil sammen.
I ZDnet-blogindlægget henvises også til en kendt PR-mands blog, Steve Rubels. Denne glæder sig over udviklingen. Hidtil har PR-folket jo især måttet "pitche" (markedsføre) deres kunders "succeser" og versioner af sandheden via emails og telefonopkald.
Nu vil det komme til at kunne ske via sociale netværk, hvor der jo også er en masse anden funktionalitet, for her fortæller folk jo også rask væk om interesser, fortid etc. etc. Der synes desuden at være en klar tendens til, at folk emailer mere via funktioner i deres sociale net, end via deres "gamle" emailsystem.
Rubel ser de nye sociale netværk, som stedet hvor "journalists, consumers and PR pros work together toward a common goal"..... Værsgo' at skylle.
Indlægget har overskriften: "The PR Theater of Operations Will Flee Email for Social Networks".
Jeg har masser af respekt for en del professionelle PR/informations-folk, og de bedste af dem udgør ofte en hjælp. Men der kommer også mange banaliteter fra den kant, ligesom der sommetider afsløres en forunderlig mangel på viden om, hvordan journalister tænker og arbejder, og om hvad det egentlig er, de "pitcher".
PS: Jeg har tidligere skrevet om businessnetværket LinkedIn, som jeg var lidt skeptisk over nytten af, men i de efterfølgende kommentarer til indlægget fortalte flere om, at de vitterligt fik et reelt udbytte af at deltager. Indlægget med kommentarer er her.
Lad os nu sige, at jeg skriver en artikel, der kommer lige lovlig tæt på koncernen IT-ZYZ. Jeg citerer "kilder", og hos IT-ZYZ føler man sig uretfærdigt angrebet. "Hvem er mon den interne læk", som Dorte Toft har fat i?
Spørgsmålet har jeg jo hørt, selv da jeg ikke havde en profil i sociale net (har p.t. hos LinkedIn og en anæmisk en på Facebook). Især var it-servicekoncernen CSC på et tidspunkt sikker på, at der måtte være en intern læk:-) Et indlæg på en ZDnet-blog med overskriften Social networks could reveal journalist sources fik mig til lige at tænke lidt ekstra over sagen.
Jeg har sagt nej til at blive "friend" til visse personer på LinkedIn netop af den årsag. Godt nok er det kun dem i mit eget kontaktnet, der kan se mine kontakter, men alligevel. Danmark er en forfærdelig lille verden, så nogen kender nogen. Ingen vil vel bevidst være med til at "spionere", men.... Disse sociale net kan gøre det lettere at stykke puslespil sammen.
I ZDnet-blogindlægget henvises også til en kendt PR-mands blog, Steve Rubels. Denne glæder sig over udviklingen. Hidtil har PR-folket jo især måttet "pitche" (markedsføre) deres kunders "succeser" og versioner af sandheden via emails og telefonopkald.
Nu vil det komme til at kunne ske via sociale netværk, hvor der jo også er en masse anden funktionalitet, for her fortæller folk jo også rask væk om interesser, fortid etc. etc. Der synes desuden at være en klar tendens til, at folk emailer mere via funktioner i deres sociale net, end via deres "gamle" emailsystem.
Rubel ser de nye sociale netværk, som stedet hvor "journalists, consumers and PR pros work together toward a common goal"..... Værsgo' at skylle.
Indlægget har overskriften: "The PR Theater of Operations Will Flee Email for Social Networks".
Jeg har masser af respekt for en del professionelle PR/informations-folk, og de bedste af dem udgør ofte en hjælp. Men der kommer også mange banaliteter fra den kant, ligesom der sommetider afsløres en forunderlig mangel på viden om, hvordan journalister tænker og arbejder, og om hvad det egentlig er, de "pitcher".
PS: Jeg har tidligere skrevet om businessnetværket LinkedIn, som jeg var lidt skeptisk over nytten af, men i de efterfølgende kommentarer til indlægget fortalte flere om, at de vitterligt fik et reelt udbytte af at deltager. Indlægget med kommentarer er her.
28.6.07
Er vi kun tro til nyt er mere hype?
Det sociale netværk Facebook buldrer frem, og til dels på bekostning af væksten i det tidligere så eneherskende MySpace. Senest læste jeg om, at selv erhvervsnetværket Linkedin oplever en "udvandring" af kendte folk til Facebook (desværre har jeg ikke kunnet finde tilbage til blogindlægget). Kendte i blogverdenen som Arianna Huffington, Jimmy Wales, Chad Hurley, John Battelle og Guy Kawasaki skulle nu alle være på Facebook.
Facebook-netværket blev ellers oprindeligt kendt som stedet, hvor collegeungdommen oprettede deres hjemmesider, lagde deres fotos og videoer, og kommunikerede på kryds og tværs. Mere målrettet i målgrupper end Myspace, der er til alt og alle - i øvrigt også et sted hvor mange unge musikere har fået deres gennembrud.
Men er det sådan, at folks trofasthed over for sociale netværk på nettet er lidt i samme kategori, som når in-crowden i København flytter stamsted til nye og smartere steder? Altså, at trofastheden er fast koblet til hype, og hype er i sin natur flygtig? Med e-netværk lægges der ellers en del arbejde i egen profil og kontakter, som altså så bare lades tilbage for halv kraft eller nul.
Er det tilfældet, så adskiller sociale e-netværk sig jo på endnu en front fra rigtige netværk. Nok tæller status/hype også her, men kernen er vel nogenlunde uforanderlig.
Og gælder den større flygtighed i øvrigt ikke også de andre web2.0-tjenester. Tabte Twitter (en slags miniblogning via mobilen)for eksempel ikke hurtigt pusten, da Jaiku kom til og kunne lidt mere? Hvad er den afgørende faktor for trofasthed mon i den nye verden?
Facebook-netværket blev ellers oprindeligt kendt som stedet, hvor collegeungdommen oprettede deres hjemmesider, lagde deres fotos og videoer, og kommunikerede på kryds og tværs. Mere målrettet i målgrupper end Myspace, der er til alt og alle - i øvrigt også et sted hvor mange unge musikere har fået deres gennembrud.
Men er det sådan, at folks trofasthed over for sociale netværk på nettet er lidt i samme kategori, som når in-crowden i København flytter stamsted til nye og smartere steder? Altså, at trofastheden er fast koblet til hype, og hype er i sin natur flygtig? Med e-netværk lægges der ellers en del arbejde i egen profil og kontakter, som altså så bare lades tilbage for halv kraft eller nul.
Er det tilfældet, så adskiller sociale e-netværk sig jo på endnu en front fra rigtige netværk. Nok tæller status/hype også her, men kernen er vel nogenlunde uforanderlig.
Og gælder den større flygtighed i øvrigt ikke også de andre web2.0-tjenester. Tabte Twitter (en slags miniblogning via mobilen)for eksempel ikke hurtigt pusten, da Jaiku kom til og kunne lidt mere? Hvad er den afgørende faktor for trofasthed mon i den nye verden?
Abonner på:
Opslag (Atom)
