Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

De hykleriske klynkende it-virksomheder

IT-branchens virksomheder har masser af penge, tid og arbejdskraft, uanset hvor højlydt de end klynker over de alvorlige konsekvenser af manglen på it-kyndig arbejdskraft. Anden forklaring kan der vel ikke være på, at de tillader deres to organisationer, IT-Branchen og Dansk Industris ITEK, at - hver især - køre sololøb om nøjagtig det samme, nemlig at få fristet unge til at begive sig ind på IT-området.

Begge organisationer er i gang med at finde frem til egne rollemodeller, som skal lokke de unge over. Begge har hver for sig sat gang en lang række andre initiativer på området. IT-Branchen har for eksempel også fået Undervisningsministeriet ind som sponsor af en dokumentarfilm, der især skal påvirke folkeskolens piger.

Det er imidlertid hinsides enhver tvivl, at denne alvorlige sag ville tjene på om kræfter, kroner og kreativitet blev forenet, men det sker altså ikke, og det må være medlemmernes skyld. Nok har organisationer også typisk et stort ego, men det er jo normalt styrbart af medlemmerne.

Så hvad er forklaringen på, at IT Branchen (ITB) og ITEK end ikke kan finde sammen på dette område? Har den ene organisation vist sig stærkere til lobbyisme end den anden? Eller er det bare rart for de allerstørste it-leverandører at have to heste at spille på, når politikere og embedsmænd skal påvirkes? De store sidder jo tungt både i ITEK's bestyrelse og ITB's bestyrelse.

Tag et kig i sektionen ITinnovation i dagbladet Børsen i dag og se, hvorledes de to foreninger snakker om nøjagtig det samme på samme opslag. ITEK er jo også ude med en pressemeddelelse, der fortæller, at manglen på it-arbejdskraft koster Danmark fire milliarder kroner om året i tabt produktionsværdi, og at tallet stiger til 10 milliarder inden for de næste ti år, hvis altså ikke der gøres noget.

Så igen: Hvorfor går de to organisationer ikke sammen om at løse dette store problem? Hvad er det så, der virkelig tæller for medlemsvirksomhederne?

Hvad tæller mon for Jørgen Bardenfleth, administrende direktør for Microsoft Danmark, bestyrelsesmedlem i ITB? Hvad tæller mon for Klaus Holse Andersen, administrerende direktør for Microsofts udviklingscenter i Danmark, og bestyrelsesmedlem hos ITEK? Ville det ikke være klogere at gå sammen i denne sag?

Nærmest lykkelig i nørdland

Vi er to, der har sat os for at få unge pigers mødre til at sukke over, at de aldrig selv overvejede at tage en uddannelse inden for de hårde fag. Journalist, mag. art. Annette K. Nielsen og jeg vil i hvert fald give stemme til alle de kvinder, der faktisk er lykkelige i nørdland, eller tæt på. Og især med fokus på kvinder, der har taget en højere uddannelse inden for naturvidenskab/tech/it.

Forleden hørte jeg faktisk Allerød kommunes it-chef, juristen Ina Corydon, sukke. "Hvis jeg skulle vælge om i dag, havde jeg ikke valgt jura, men datalogi. Jeg ville gerne have været systemarkitekt", sagde hun på en konference om it-fagets image, eller mangel på samme. Jeg skrev kort om konferencen her.

Annette K. Nielsen og jeg vil gøre et forsøg på at fortælle de unge pigers mødre, hvad deres døtre kan gå glip af. Hvilke spændende arbejdsområder der er. Hvor mange penge de kan tjene, hvor megen respekt, de kan score alene på arbejdsområdet. Hvordan de kan ændre samfundet, eller "bare" lette tilværelsen for den enkelte. Og sidst, men ikke mindst: I hvor høj grad de selv kan diktere arbejdsbetingelser (og det er i højere grad end på de allerfleste andre arbejdsområder)

Mødrene har en stor indflydelse på pigernes valg, også gennem tidligere valg af egen uddannelse. Men vi håber også på at kunne få fædre, lærere, studievejledere og andre, som kan påvirke de unge piger, til at ærgre sig lidt over, at de måske har været for blinde over for de karriereveje.

Vi har lynstartet vores projekt med en blog, som du finder her, og derefter kommer forhåbenlig en bog, podcasts, videoklip og meget andet. Vi skal dog først have lidt økonomi på plads.

Men hvorfor diskriminerer vi? Det er blot et spørgsmål om tid, inden unge piger næsten totalt fravælger de hårde fag, mens det står noget bedre til med drengene.

Pigerne udgør, så vidt jeg erindrer, nu 60 procent af alle eleverne på landets gymnasier, så det er galimatias ikke at gøre en ekstra indsats i en tid, hvor virksomheder må lægge stadig flere videnarbejdspladser i udlandet for at få løst opgaver, eller sige nej til at tage flere ordrer ind. I en tid, hvor det kniber slemt for det offentlige med at få it-kompetence i hus.

At mødrene ikke just er åbne for it-faget kan du læse om hos Computerworld her. Overskriften lyder "Vores mødre kan være farlige for it-udviklingen."

Annette og jeg er bestemt ikke ene ude på mission. Her ser du, hvad foreningen IT-Branchen gør.Dansk IT, der tæller over 6.000 ansvarlige, stod for konferencen, jeg nævnte tidligere. Og i næste uge er det Danske Industris ITEK (IT- og Tele), der åbner døren for konference om kvinder og IT.

Umiddelbart er det fantastisk godt, at alle tre betydningsfulde foreninger på området, gør noget lige nu. Men som nævnt af en garvet reklamemand, Hans Henrik Goth, på sidste uges konference, vil der nok blive flyttet langt mere, hvis man trak i flok.

PS: Meld ind på denne eller den lykkelige nørdblog, hvis du vil være med til at løfte, eller hvis du kender KVINDEN, der bør portrætteres. Jeg tror i øvrigt, vi vil se mange fædre med kun døtre eller med mange døtre, for det er fra den side, jeg især har hørt bekymring både for pigernes fravalg, men også over, at uddannelsesinstitutionerne miljø er for domineret af mandekulturen.


Hvordan kan man få interessen til at gå længere end til blot at blive bruger?

PPS: Og jo, jeg glæder mig over, at kombinationsfag, hvor der tages højde for særlige kvindeinteresser, vinder frem inden for datalogi og ingeniørvidenskab, men der skal stadig også hardcore-nørder til.

It-fagets imageproblem: Har intet image

Klokken 12.15 ankom jeg til en konference i København med flere kendte, nydelige navne i programmet. Jeg forventede business as usual, men blev væltet, og det skyldes især at arrangøren havde taget en snes unge (3G'er fra Virum Gymnasium) med. Emnet var it-fagets image og fokus var på problemerne med at tiltrække unge til uddannelserne, så i stedet for at tale OM de unge, blev det i høj grad til nogle timer, hvor man også talte MED de unge.

Det var en sand fryd - bortset altså fra, at de fortalte os, at it-fagets største imageproblem var, at det ikke havde noget image. De unge aner ikke, hvad en datalog er. De ved, hvad en læge gør, selv om lægegerningen ikke er et muligt fag på gymnasiet i modsætning til it. Men de aner ikke, hvad it-folk laver. Hvad er en it-arkitekt? Hvad er en udvikler etc. De eneste it-kyndige de møder på skolen er supporterne, der halser rundt, og nogle unge klassekammerater, der klarer de it-betjeningsproblemer, som lærerne ikke kan håndtere.

Kulturnatten, hvor it-firmaer åbnede indenfor? Den gjorde vist blot det hele værre. En ung havde mødt karikaturen af en nørd, der slet ikke kunne kommunikere. En anden havde mødt en person, der ikke kunne svare på, hvilken konkret uddannelse der egentlig var væsentlig at tage, hvis man ville de sammen som personen. "Det er ligegyldigt", lød svaret.

Jeg skal skrive om dette i anden sammenhæng, og dertil kommer, at jeg er noget flad... nåede nemlig næsten to halvdagskonferencer i dag, og selv om jeg er lykkelig over at være blevet meget, meget klogere, så er jeg også noget flad:-)

Det var altså en usædvanlig god eftermiddag, så tak til arrangøren medlemsorganisationen Dansk IT, og dens særlige udvalg at kyndige it-direktører og andre gode folk, CIO Innovation Forum. Udvalget gør det godt, og det vender jeg tilbage til en anden gang.

PS: Og der er endnu en grund til at jeg blev glad i dag. Min gamle arbejdsplads, Computerworld, har nu udnævnt Bizzen, altså denne blog, til at være et medie i sig selv. Det betyder, så vidt jeg forstår, at den, der står bag det daglige avisuddrag på både online og mail, også vil tage et kig på, om der skulle være en reel nyhed på Bizzen. Nu byder jeg jo på en blandet landhandel, men ind imellem er jeg faktisk først med det første:-). Hvor rart med det klap på skulderen fra kolleger.

PPS: Og så lidt fra den journalistiske andedam, hvor der blev meldt skiftedag for to af de dygtigste og mest garvede it-journalister. Kurt Westh Nielsen vil sige farvel til Computerworld for at blive chefredaktør for Prosabladet, der udgives af fagforeningen Prosa. Og Berlingske Tidende vil miste Jakob Skouboe, der går til dagbladet Børsen.

Og så lige en sidste ting. Googles aktiekurs fortsætter jo sin himmelflugt, og firmaet, der blev stiftet så sent som i 1998 af unge studerende, er omregnet i markedsværdi USA's femtestørste, mens Microsoft har trejdepladsen. US Today skriver om det her.