Big Brother: En gang til for 117. gang

2007: "Myndighederne kan i dag indsamle så mange oplysninger om alt, fra ....... til ......, at de reelt er i stand til at tegne detaljerede personprofiler af danskerne......". Institut for Menneskerettigheder advarer i en artikel i Berlingske den 9. juni mod den omsiggribende overvågning og herunder videoovervågning, og nævner DDR og Sovjetunionen som eksempler på, hvor galt det kan gå.

1980'erne: "Bankerne vil med Dankortet komme til at vide alt om danskerne". Venstrefløjen, der i Folketinget advarer mod at indføre Dankortet og prøver at få det forbudt, for bankerne vil garanteret misbruge deres viden.

1970'erne: "Myndighederne kan ved et tryk på en knap få alt at vide om danskerne." Venstrefløjen og vist Socialdemokratiet advarer under debatter om samkøring af offentlige registre om, at det offentlige vil misbruge en sådan indsigt. Samkøring blev forbudt.

Alle disse "frygtsomme" mennesker, der blev så skuffede, da 1984 kom og gik uden at Danmark var blevet en Orwellsk Big Brother-nation. De havde jo varslet det gang på gang, men myndighederne skuffede og bankerne skuffede. De tillod sig at have andre dagsordener.

Og tænk, hvis det var så let. Tænk, hvis det virkelig var så let at få overblik. At få registre til at spille sammen. At få højre hånd til at vide, hvad venstre gjorde.

Jeg er bange for, at venstrefløjen incl. skalkeskjulet Institut for Menneskerettigheder har langt større tiltro til it-systemerne og dem, der står bag, end de fleste af os med lidt it-forstand har.

Det er nøjagtig samme svada, vi får HVER gang (og jeg har ikke engang taget borgerkort-debatten med). Og HVER gang er der en eller flere journalister, der finder at det er en pissegod historie, og "ih, hvor uhyggeligt", og bringer dommedagsbebudelserne helt ukritisk. En nærmest pavlovsk reaktion.

Måtte de tre journalistuddannelser tage et nærmere kig på, hvad der blev sagt om registre og overvågning gennem tiderne, og hvad der er sket. Det er vel et forskningsprojekt værd.