DR's hang til tørklæder. Årets julegaver

Siden sidst på bizzen.blogs.business.dk (bloggen er flyttet dertil)
* Reality-show afslører store svagheder i sikkerhed. Her.
* DR har tørklæder på hjernen. Her.
Indledningen lyder således:

Tilbage i august fik jeg en mail fra DR med en anmodning, om jeg ikke nok ville være villig til at deltage i en tv-serie, hvor jeg skulle bære det muslimske tørklæde i nogen tid. Målet var at se, om “erfaringen ved at bære tørklæde” ville ændre min holdning til det at bære tørklæde og min adfærd. Nu ser jeg, at første del er serien er programsat til den 6. januar.

Umiddelbart blev jeg tæt på rasende over henvendelsen.

Julegaver, Blodget, Hvidvask, Solenergi, IBM, Wikipedia mv.

Bizzen er som nævnt flyttet til ny adressen, nemlig bizzen.blogs.business.dk. Siden sidst har jeg på den nye adresse skrevet om:

* Mest populære julegaver til børn i USA og DK. Her.
* Revival for analytikeren, der gik fra at være orakel til paria? Her.
* Afslører hvidvask af stjålne penge fra netbankkonti. Her.
* Lavpris solenergi med Google i ryggen. Her.
* Banker, DR og TV2 forsømmer aktion mod phishing. Her.
* DK er storeksportør af it-job. Succes eller fiasko? Her.
* Mandfolk og fæ. Wikipedia-fupper. XP bedre end Vista? Her.
* EkstraBladet med ondartet smitte. Her.
* Fusk med nettets omstillingsborde. Her.
* Julens værste tech-gave? Her.
* Igen koks hos Danske Bank. Skal IBM til pungen? Her.
* Hallloooo DR og TV2. Hjælp på it-fronten. Her.

Finn Nørbygaard rig? Fy Facebook. Quick and Dirty

Bizzen er jo flyttet til Berlingskes egen blogplatform og findes her.

Her finder du min kommentar til, at Finn Nørbygaard på papiret skulle være blevet til halvmilliardær grundet sin investering i IT-Factory. Jeg har også skrevet om, at Facebook har fået problemet med sit ellers så flotte image. Og så nævner jeg, at Bill Gates undrer sig over, at techblogger og -journalister har forelsket sig i en sådan grad i forbruger-it, at de ignorerer erhvervs-it.

Endelig har jeg en bihistorie til dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.

Amazons Kindle og Thorborgs e-Pusher i e-blæk

Dobbelt husføring? Jovist, det er noget af en udfordring at skifte blogplatform. Som nævnt er Bizzen med hele historikken nu flyttet over på Berlingskes egen Wordpress-baserede blogplatform, og den findes her. Men samtidig løber der stadig kommentarer ind til de originale poster på denne blog, som Google har ret så let ved at finde frem til. Hvad gør man... håndflytter kommentarer, eller laver et sammendrag, eller glemmer alt om at holde begge ajour? Tiden....

Jeg holder jo en vis overgang også denne blog ajour med de poster, jeg nu sætter på Bizzen. Det seneste blogindlæg handler om e-blæk/e-ink. Om hvordan Martin Thorborg har tjent næsten en million kroner på at holde sin bog e-Pusher i eget regi i stedet for at gå via forlag og kun i elektronisk form. Indlægget handler alt i alt om e-blæk. Jeg fremhæver også Amazons nye e-bogslæser Kindle, og der er kommet en del interessante kommentarer.

Store it-problemer afsløres i regnskaber m.v.

Bizzen er flyttet. Dagens indlæg, der handler om Unimerco, A.O. Johansen, B&0, Mærsk og Danske Bank og som handler om it-problemer er her.

Øjet som løgnedetektor m.v.

Bizzen er jo flyttet over på Berlingskes business-blogs, men jeg fortsætter lige en stund med at henvise til nye overskrifter. Indlægget, der findes her, gælder iMotion og Polar Rose.

Berlingske har desværre lidt problemer med sin søgemaskine (webstedets performance), så skal der søges i min blog, er det her på den gamle.

OBS: Bizzen er flyttet

Siden 1. november sidste år har min blog været tilknyttet Berlingskes business.dk, hvor man netop har fået en god blogplatform på plads. Den er baseret på Wordpress. Bizzen er "eksporteret" til business.dk i dag, og den findes fremover på:

http://bizzen.blogs.business.dk/

Abonnerer du på RSS-feed skal det altså ændres, hvis du vil holde ved. Adressen er godt nok flyttet, men lyden er den samme:-)

Værktøjet Blogger har tjent mig rigtig godt, og jeg beholder min mere private blog, Toften, på den platform.

Jeg må dog sige, at alle de gode ord, jeg har hørt igennem tiden om Wordpress som blogværktøj stemmer. Mit nye projekt "Nærmest lykkelig i nørdland" er jo oprettet på Wordpress (tak til min makker, Annette K. Nielsen), og hvor får man meget ekstra med pr. automatik.

Jeg er især faldet for muligheden for at oprette faneblade (Pages) og for den direkte adgang til besøgsstatistik.

Jeg er også faldet over en mangel, med mindre vi har overset noget. Det er ikke muligt pr. automatik at få videresendt besked om kommentarer til flere mailadresser, og det er jo lidt tumbet, når man er flere om bloggen.

TDCs små julelege koster dyrt

Nådada. TDC vil øge prisen på abonnementet for en fastnettelefon, skriver Berlingske. Jamen, det gør mig da blot så meget mere tilfreds med, at jeg – som varslet tilbage i marts – er i gang med at få reduceret mine samlede udgifter til tele- og bredbånd med i alt 50 procent. Jeg har allerede opsagt én fastnettelefon (i sommerhuset).

En lille juleleg fra TDCs side gør dog, at jeg også er blevet påtvunget et ekstra fastnetabonnement, som jeg er svinebundet til nogle måneder endnu. Det gælder mit nye kælderkontor. TDC stiller som betingelse for at oprette en bredbåndsforbindelse på en adresse, hvor der ikke har været lagt telefonledning ind, at man også tegner sig for seks måneders fastnet-abonnement. Så man betaler skam både for at få oprettet en fastnettelefon (plus seks måneders abonnement) samt for at få oprettet bredbåndet. Det er jo smart af TDC på den korte bane, men det er dumt på imagefronten. Jeg havde kun brug for bredbåndet.

Til gengæld går det fint med besparelser på et par andre fronter. For få måneder siden reducerede jeg min udgift til bredbånd fra Cybercity (til lejligheden) med hele 54 procent, blot ved at skrue ned for hastigheden (som Cybercity alligevel straks satte noget op gratis efterfølgende) og ved at fravælge personlig support. Min månedlige udgift faldt fra 545 kroner til 249 kroner.

Og i sidste uge fik jeg reduceret tele- og bredbåndsudgifterne forbundet med mit bette sommerhus på Samsø med hele 65 procent. Et telefonopkald til TDC var nok, men jeg kan faktisk ikke klandre TDC for, at der stod idiot på ryggen af mig inden opkaldet.

Jeg betalte for en fastnettelefon, der kun yderst sjældent blev brugt, og for et forbrugsafregnet bredbånd, hvor regningen løb løbsk, hver gang jeg arbejdede fra Samsø. Nu er telefonen opsagt, og bredbåndet på fastpris – 219 kroner månedligt. Den gennemsnitlige udgift gennem maj, juli og juli havde ligget på 631 kroner om måneden.

Tågen ligger endnu for tæt over mobilområdet, hvor jeg p.t. har et Telia-engagement. Jeg skal have kigget en ekstra gang på bredbåndstelefoni via Skype, som jeg i stigende grad bruger, mod andre udbydere. Og så skal jeg nok også have opsagt min fastnettelefon i lejligheden. Det har TDC jo netop givet mig en ekstra årsag til.

Men det har været uendeligt bøvlet og tidskrævende blot at være nået så langt, for selv om tele/bredsbåndselskaberne braldrer løs med ”billige” tilbud i annoncerne, så har det vist sig, at de skrive meget ”med småt”. Eller er det bare mig, der ikke er et jungledyr:-)



PS: Det var spøjst at konstatere, at da jeg gav TDC ordren om at oprette bredbånd til mit nye kælderkontor, havde man intet problem med at lokalisere adressen (nemlig 5 meter fra TDC’s eget fordelingsskab i ejendommen), selv om TDC ugen før IKKE kunne lokalisere adressen. Da skulle TDC trække kobberkablet for Fullrate, som var mit førstevalg som bredbåndsleverandør. Det bestillingsfelt, som Fullrate kan videregive til TDC, var imidlertid ikke stort nok, til at man kunne forklare, at man skulle ind af porten til højre for nummer 1, og ikke blot ned i kælderen ved nummer 1.

Erhvervsdrama i kølvandet på HP’s skift af direktør

Det var et erhvervsdrama i sig selv, at HP's bestyrelse for få år siden fjernede den karismatiske kvindelige topchef Carly Fiorina og erstattede hende med Mark Hurd, som ikke mange kendte. Hurd har efterfølgende stået for en dramatisk vending af selskabet, men desuden har han trukket en ekstra kanin op af hatten.

Hurd var i forvejen kendt som en driftssikker mand, der kunne skære og skifte kurs, så virksomheder kommer tilbage på sporet. Men han har desuden sikret HP’s entre på et helt nyt og sandsynligvis meget profitabelt område.

Desværre går det så ud over en anden virksomhed, som han tidligere forestod en helbredende operation på – en virksomhed, der hedder Teradata, og som i øvrigt har en stor kunde i det danske, nemlig FDB/Coop. Det handler om en teknologi, der kaldes Data Warehouse, og HP’s bud hedder Neoview.

Begrebet Data Warehouse? Tænk blot på et "datavarehus", hvor hylderne bugner af al den aktuelle og historiske information, en ledelse nogensinde kan have brug for til at konstatere tendenser, spore tegn på snyd og træffe beslutninger. Alskens analyseprogrammer kan slippes løs for alle disse data, være det sig for eksempel varer, kundernes købsmønstre, butiksplaceringer, tid og meget, meget andet.

Mark Hurd har ladet HP gå direkte ind på Teradatas territorium og allerede nu er en tredjedel af alle kontrakter, der vindes, sket i direkte konkurrence med Terata. Det hørte jeg i dag i Barcelona på HP’s softwarekonference, der har samlet 4.000 kunder og partnere heraf flere fra Danmark.

Datavarehuset bygges på nogle muskelbundet af computere, optimeret teknisk til analyseformål, og så forsynet et ordentligt lag software til styring af de underliggende computere. Teradata var, så vidt jeg erindrer, tidligere det eneste firma, hvis Data Warehouse-produkt omfattede både hardware og software og ikke blot software.

Det er typisk detailkæder og banker, der med deres enorme datamængder bruger disse datavarehuse for at kunne analyse på kryds og tværs. Og HP kan allerede nu pynte sig med, at verdens allerstørste detailkæde, amerikanske Wal-Mart har åbnet dørene for Neoview. Dog står Teradata stadig ved siden af og summer, men der er ligegodt sket noget af en imponende udvikling hos HP på lynende kort tid. Takket være især Mark Hurd, der kendte Teradata som sin egen bukselomme.

Oprindeligt var Teradata et selskab under NCR, som er en stor leverandør inden for kasseterminaler til supermarkeder samt pengeautomater (Kontanten), men selskabet er siden udskilt som selvstændigt. Teradatas teknologi har altid været bemærkelsesværdig god, men det tog altså en Mark Hurd at få virksomheden til at udvise en sund drift. Da det var sket, blev han sat i spidsen for moderselskabet NCR. Men så nuppede HP ham.

Det bliver spændende at se, om Teradata overlever angrebet, anført af sin tidligere topboss.

Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

CSC forsinker hurtig tinglysning: It-eksperter er skredet

Staten har fået et nyt it-problem. Det store it-selskab, CSC, har meddelt Justitsministeriets Domstolsstyrelse, at den digitale tinglysning forsinkes otte måneder. Dermed er der altså endnu længere udsigt til at få tingslysningens flaskehals elimineret for huskøbere, hussælgere, ejendomsmæglere, långivere med flere.

It-mediet Version2 fortæller her, at leveringen af systemet, der står i et trecifret millionbeløb, udskydes til november 2008. Da vil systemet til fast ejendom være parat, mens tingslysningssystemet for bil-, person- og andelsboliger først kommer senere.

Årsagen, som CSC angiver til forsinkelsen, er at man har mistet nøglemedarbejdere på projektet.

Der er som bekendt en så stor mangel på it-folk, at it-arbejdspladserne konstant må gå på strandhugst hos hinanden. CSC vil dog kompensere noget ved at købe assistance fra et konsulenthus.

Jeg kan ikke lade være med også at påpege, at det knap er et par måneder, at skatteminister Kristian Hansen måtte gå tiggergang til Folketinget, fordi skattesystemet eIndkomstsystemet overskred budgettet med 70 millioner kroner (se her). Her er det it-selskabet Accenture, der er inde som en stor aktør.

For begge systemer, tinglysning som skattesystemet, gælder imidlertid, at man satser på en helt ny form for systemudvikling, hvor opgaverne deles op i små moduler, der på bedste Lego-vis nærmest kan knappes sammen, og hvor et og samme modul blot bruges i alle de sammenhæng, der er brug for netop den funktionalitet.

I it-branchen kaldes arkitekturen for SOA- Service Orienteret Arkitektur - (tjeneste-orienteret arkitektur). Det konkrete modul "kaldes", når der er brug for dets tjeneste.

Det er en arkitektur, som synes helt optimal - på papiret. Men der er en frygtelig masse, der skal holdes styr på, når det ikke længere et ét sammenstrikket værk, men en slags patchwork, hvor de enkelte felter løbende kan moderniseres.

Det er dog vejen som stort set alle moderne udviklingsprojekter tager - i den private som i den offentlige sektor - men der høres advarende røster om, at kompleksiteten kan blive svær at håndtere.

PS: Jeg erindrer, at der i bankkredse blev arbejdet på fuldt drøn for at få en ny form for digital signatur frem netop til den digitale tinglysning, så det ikke blev den noget bøvlede offentlige signatur fra TDC, som alene kan bruges. Men hvor langt man er kommet, ved jeg ikke.

Tilføjelse den 22. november. Endnu en forsinkelse. "Forsinkelser har ramt en planlagt sammenlægning af Cancerregistret og Dødsårsagsregistret, der betyder, at først fra næste år bliver indberetningen af dødsattester elektronisk.". Tjek Version2 her.

Whauw: Med Aamund en kyndig it-ordfører

Har man et engagement på it-fronten gav valget i hvert fald én god nyhed. Ny Alliances Malou Aamund får it-området blandt sine ordførerskaber, og hun har tidligere givet udtryk for, at partiet vil give it topprioritet i Folketinget. Det har vi sgutte hørt fra noget parti tidligere.

Vi er bestemt heller ikke forvænt med, at it-ordførerne ved noget om emnet. Det er heller ikke et attraktivt ordførerskab, men er dog benyttet som opmærksomhedsskammel af nogle unge politikere, herunder den senere skatteminister Kristian Jensen (V), der faktisk var ret så vågen.
Venstres efterfølgende it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har nogle års salgserfaringer fra det lille it-firmaet Proinfo i Randers, men med Malou Aamund er det længere tids erfaringer fra sværvægteren IBM, der kommer ind i billedet. Aamund kommer som bekendt fra en stilling med et europæisk salgsansvar.

Og bemærkelsesværdigt er det, at hun allerede har været initiativtager til det nok mest grundige forslag til en it-politik, jeg nogensinde har set fra et parti. Det har Computerworld tidligere bragt her, og det er værd at tage et nærmere kig på det.

I programmet står blandt andet:

"IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere."

Og hvor rigtigt, men hvor sørgeligt, at det skal være nødvendigt at påpege i året 2007.

Men nu får vi så se, hvilke kampe Ny Alliance vælger at tage i Folketinget. Vi hørte jo ikke rigtig om it under valgkampen , og partiet fik langt fra den styrke, som oprindeligt stod i kortene.

Men det bliver også interessant at se, om Venstres Michael Aastrup Jensen holder sit løfte. Han lovede på et møde på Christiansborg at undlade at løbe af pladsen så snart et mere prestigefyldt ordførerskab meldte sig.

PS: Dette indlæg skal ikke forstås, som om at ordførere absolut skal have en vis viden på området i forvejen, men det skader ikke. Og måske ses it-ordførerskabet som mere værdifuldt af én, der brænder for emnet i forvejen. Aamund har jo også tidligere trukket et stort læs for at få unge piger interesseret i området.

Dansk mordgåde skal pirre unge i Europa

To unge danske kvinder har udviklet en mordgåde, der skal åbne de unges øjne for, hvor spændende de naturvidenskabelige fag kan være. Opklaringen af det blodige mord afhænger nemlig af intelligent brug af netop naturvidenskab.

Gåden præsenteres i den kommende weekend på en europæisk konference, Wonders 2007, i Lissabon, hvor der kigges efter den allerbedste måde netop at fremme interessen for naturvidenskab på. Og i dommerpanelet ses den danske stjernestøvsforsker, astrofysikeren Anja C. Andersen, fortæller Ingeniørens nyhedstjeneste her.

Det er to studerende ved Syddansk Universitet, Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen, der har udviklet mordgården, som kaldes CSI Agent. Og så kan jeg ikke lade være med at henvise til min tidligere klumme i Berlingske Tidende med overskriften "Kvinder foretrækker lig fremfor IT". En klumme, hvor jeg fortæller, at netop krimiserier som CSI får unge amerikanske piger til at flokkes til de retsmedicinske studier.

Pøj pøj til Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen. Hvor rigtigt set.

Computerworld trækker i land med redesign

Computerworld.dk er igen ved at skifte ham. Det totale brud med den traditionelle online-avis, som CW gennemførte for blot et års tid siden, omgøres i vidt omfang. Computerworld inviterer også læserne indenfor til at kommentere designarbejdet for åben skærm.

Det nuværende design ses her. Alt med fotos og anden udsmykning var droslet helt, ligesom det skete på flere af it-branchens nyhedssteder rundt om i verden. Princippet var enkelt: Alt i en stak med det sidste nye allerøverst. Dog kom der relativt diskrete felter til, hvor redaktionen selv prioriterede de tre væsentligste nyheder.

Det nye design, der stadig er under udvikling, ses her. Redaktionens prioriteringer har nu - på traditionel vis - fortrinsret på den dyreste del af "grunden" - den i venstre side, den der læses mest. I højre side ses så nyhedsstakken med det sidste først, men nu kun på overskriftsniveau. Først længere ned kommer stakken igen med lidt mere tekst.

I begge tilfælde skal man længere ned på siden for at få et kig på blogs, og de præsenteres fortsat kun med overskrift, men CW vil nu trække særlige bemærkelsesværdig indlæg frem.

Chefredaktør Mikael Lindholm fortæller om baggrunden for det nye design, der går officielt i luften på torsdag, her. Der er både roser og kritik i kommentarfeltet, og avisens redaktionschef Jens Møller Nielsen går ind i debatten.

Redaktionschefen forklarer, at den gamle "no-nonsense" forside ikke rigtig fungerede for de mange, der kun kom på siden en eller to gange om dagen. Der var grænser for, hvor langt på siden de gad læse ned, og derfor gik de glip af en del i stakken. Men de, der vil være fri for store illustrationer og for at redaktionens prioritering fylder mest, har fortsat mulighed for at undgå pynt og prioritering ved at gå ind via en særlig side.

Jeg vælger no-nonsense fortsat, men jeg bestemt heller ikke den typiske læser. Som nyhedsjournalist på it-fronten kører jeg jo forbi CW side mange gange om dagen, for der er virkelig meget godt stof at orientere sig i.

Et andet IT-mediested, The Register, hører også til mine favoritter grundet det gode indhold og det rensede koncept... plus en helt tredje ting. En ofte overraskende personlig, dygtigt gjort vinkling af nyhederne. Men det skal der ligegodt meget garvede it-jornalister til, hvis ikke konceptet skal ende flovt.

Internettet kvæler erotikken i de små hjem

Hvad skal vi gøre ved, at pc'en og internettet tager pusten fra erotikken i de små hjem? Det spørgsmål er der et par danske it-forskere, der gerne vil have debatteret, nemlig Olav W. Bertelsen og Marianne Graves Petersen, begge tilknyttet datalogisk institut på Århus Universitet med speciale i blandt andet brugervenlighed.

Teknologien har jo gjort det let - alt for let - at tage arbejdet med hjem. Men teknologien har jo også gjort, at enorme mængder af porno ligger blot et par klik væk, og det frister nok mest til selvbetjening.

De to IT-forskere holder et indlæg om emnet på torsdag på IT-universitet, og i september var det på programmet på en britisk videnskabelig konference om samspillet mellem menneske og computer. Her lidt fra de to forskeres "appetizer" til det arrangement:

"Vi tror ikke, at IT nødvendigvis skal have en rolle i folks seksualliv. Men da de nuværende teknologier i mange tilfælde har en negativ effekt, bør man skabe en modbalance gennem et bevidst design for det erotiske liv".

Det er emnet for min klumme til bagsiden af Berlingske Business i morgen.

De danske forskere, der arbejder på HCI-feltet (Human Computer Interaction) er ikke ene om deres bekymring. Fire amerikanske forskere, heraf tre kvinder, sagde allerede tilbage i 2006, at det er på tide at HCI-forskerne lægger deres totale berøringsangst over emnet væk. Indlægget, der blev holdt på konferencen CHI2006, kan ses kort beskrevet her.

De amerikanske forskere mener for eksempel, at det er for dårligt, at design af avanceret sexlegetøj overlades til sexindustrien. Der bør gøres noget professionelt på området, siger de.

Deres skrift bragte minder tilbage til en af mine tidligste it-klummer. Da jeg i 1999 arbejdede i Boston, skrev jeg også klummer til Computerworld Danmark, og en af klummerne kom til at handle om erotik på nettet og om Teledildonics - sexlegetøj, som kan fjernbetjenes.

Det var nogle venner, en filosofiprofessor samt hans hustru, en journalist, der gjorde mig opmærksom på den fjernbetjente verden, jeg ikke anede eksisterede (det siger nok mest om mig). Det handlede den gang typisk blot om en dildo, som den ene person forbandt med pc'ens USB-stik, og den anden person kunne fjernbetjene via nettet. Ophidsende? Hvem ved. Folk tænder jo på så meget forskelligt.

Det er ligegodt blevet noget mere avanceret siden da - og tilsyneladende også meget mere udbredt. De amerikanske forskere har blandt andet en henvisning til webstedet sinulator.com, der reklamerer således: "The Sinulator lets anyone control your sex toy over the Internet!". Og hvem er så i den anden ende? Mand, kvinde, hund eller robot:-)

Men under min research faldt jeg også over Storm P.-agtige computerstyrede pule-maskiner (undskyld udtrykket), som faktisk dokumenterer, at den slags konstruktioner ikke bør overlades til sexindustrien. Og nu skal jeg nok standse, for selv om emnet både har med IT og Business at gøre, så er nok måske nok.

Men lade mig slutte med en advarsel fra Violet Blue – en amerikansk kvinde, der ved alt, der er værd at vide om sex og teknologi. Hun blogger, skriver bøger, underviser og holder masser af foredrag. Man bliver præsenteret for uanede mængder af irrelevant l..., når man søger på sådanne emner, og man skal være forsigtig, siger den erfarne kvinde.

Hun var den 12. oktober den inviterede gæstetaler hos søgegiganten Google, hvis ugentlige Tech Talks for de ansatte byder på alt fra fra præsidentkandidater til Violet Blue samt de ypperligste softwareforskere.

Du kan se Violet Blues tale om søgninger, Googles Adsense (reklamer) og meget andet her. Foredragets overskrift er "Sex on the internet, the realities of porn, sexual privacy."

Ikke mindst den sidste del - diskretionen på nettet eller rettere risikoen for, at anonymitet brydes - er tankevækkende. Talen varer en time, men går du efter explicit porno, får du dog en lang næse.

Succes for discount-pc med let Linux

USA’s største supermarkedskæde Wal-Mart har haft så stor succes med at sælge en billig pc, forsynet med et Linux-styresystem, at der var udsolgt på to uger, og kæden bestiller nu en ny ladning hjem. Prisen er blot 199 dollar, altså lige omkring 1.000 kroner, men beløbet er dog uden skærm.

Det er yderst sjældent, at supermarkedskæder har haft pc’er med Linux på hylderne – herhjemme kender jeg ikke selv til nogen, der har prøvet det, men måske er tiden inde. Det er i hvert fald tankevækkende, at de 10.000 pc’er, som Wal-Mart havde på hylderne, gik som varmt brød.

Hvad der også er tankevækkende er, at den taiwanesiske pc, The Everex TC2502 Green gPC, leveres med et meget stort fokus på Googles gratis webbaserede programmer, lige fra tekstbehandling til præsentationsprogrammer, mail og kalender. Programmerne bruges via en browser (Firefox i dette tilfælde). Men PC’en er også forsynet med OpenSource kontorpakken OpenOffice.

Pc’en er ikke verdens kraftigste karl (1,5 GHz processor, 80Gigabyte harddisk, 512 Mbyte DDR2 memory), men skulle være helt o.k. for mange.

Operativsystemet har også vakt opmærksomhed. Det hedder gOS, og det var netop taiwanesiske Everex, der introducerede det få måneder tilbage. Linux-varianten Ubuntu er udgangspunktet for gOS.

Hele denne historie gør, at jeg nok skal til at revidere min holdning til Linux for menigmand. Jeg har jo tidligere frarådet meningmand, som ikke trives med selv at skulle nørkle med teknikken, at satse på Linux, selv om styresystemet for længst har bevist sin styrke blandt mere professionelle brugere. Umiddelbart synes det som om, at Everex/Wal-Marts tilbud også er gjort ganske grydeklart.

En blogger, der fik fat i gOS's fader, David Liu, citerer ham for, at han valgte Ubuntu som udgangspunkt, fordi mantraet for det produkt er "Linux for human beings".

"I wanted to take it further.. more like “Linux for human beings who shop at Wal-Mart” (…”and who probably have never heard of Linux”)", siger Liu, der er meget glad for Googles verden.

Everex' gPC kan i øvrigt også fås med Windows Vista (basic version), men her skal lægges 100 dollars oveni. Og taxametret tikker hurtigt videre, hvis der skal Microsoft Office på.

Nysgerrig efter mere viden? Tjek nyhedsstedet desktoplinux.com, tjek denne zdnet-blog, og tag et kig på anmeldelser i bunden på Wal-Marts annonce.

Politikerbloggene er forstummet

De allerfleste politikere har vist trukket stikken ud af kontakten, hvad angår den direkte kontakt med borgerne, her efter valget. En lang række politikerblogs ligger nu døde hen, så den direkte kontakt har tilsyneladende kun relevans op til valget for dem. Umiddelbart ville en opfølgning vel ellers have været en god ting.

Vi så faktisk bemærkelsesværdig mange politikere blogge op til valget - hele 249 politikere, hvilket var omkring 30 procent af de opstillede kandidater, ifølge en opgørelse, som internetforskeren Lisbeth Klastrup og cand. it. Pia Svejgaard Pedersen har offentliggjort på deres Walgblog.
Det gode websted, overskrift.dk, var med i opgørelsen af politikerblogs, og præsenterer den imponerende samling her.

Jeg har slet ikke gennemført en lignende grundig undersøgelse, blot lavet et par stikprøver. Helle Thorning-Smiths blog havde sidste indlæg dagen før valget, ligeledes Margrethe Vestagers blog, mens hendes blog på Politiken havde sidste indlæg på selve valgdagen. Bendt Bendtsen bloggede slet ikke, men sidste indlæg fra kulturminister Brian Mikkelsen er hele 9 dage gammelt. Sidste indlæg på Søvndahls blog er 5 dage gammelt, mens Enhedslistens nye mediedarling, Johanne Schmidt-Nielsen skrev sidst for 6 dage siden. Men Anders Fogh Rasmussen bloggede bloggede dog for blot 2 dage siden, dog efter en lang pause.

Man kan også tage et kik på Politiken.dk hvor en lang række toppolitikere har blogget. Ud af i alt 8 politikere har kun Danske Folkeparties Peter Skaarup og Kristendemokraternes Bodil Kornbæk skrevet et indlæg efter valget. Vestager, Sass Larsen, Søvndahl med flere er tavse. Ny Alliances Anders Samuelsen havde trukket stikket ud længe inden valgdagen. Hans sidste blogindlæg er dateret den 5. november.

Umiddelbart rammes jeg af en fornemmelse af, at flere politikere har spredt sig over for mange blogs selv. Mange har haft en ekstra blog hos diverse medier. Og det er nok også en af forklaringerne på, at tonen oftest har været deres PR-folks tone i højere grad end en personlig. Men det er altså blot mit indtryk.

De radikale blev jo kendt som partiet, der allermest professionelt brugte den nye tid såkaldte sociale medier. Men havde det være HELT professionelt, så havde Vestager nok skrevet et indlæg, der blev indledt med "Pokkers"... eller noget i den stil. Noget personligt.

En af de opstillede adskiller sig dog markant fra de andre, nemlig Lars Kolind, der snakker og snakker på sin blog, hvor han især har travlt med at skælde pressen ud blandt andet for at have overset, hvor "billigt" han er kommet til sine 2519 stemmer, kontra hvad Venstre-kandidater betalte for deres, og for at have gjort ham til "storbytosse" efter hans udtalelser om statsministerposten, de 40 procents skat til Fyn og en Folkeskole, hvor elever ikke går i klasser, men har en coach.

Kolind har jo en meget solid fanskare omkring bogen Kolindkuren med videre, og de fleste af disse klapper han på ryggen i kommentarfeltet, men enkelte kalder ham også for en klynker, der lige som alle andre politikere giver andre skylden for manglende sejr.

Min egen vurdering af Kolinds indsats ligger i kategorien "With friends like that, nobody needs enemies". Jeg tror Kolinds ejendommelige udmeldelser inklusive krukkeri har skræmt de fleste af erhvervsvælgerne langt, langt væk fra Ny Alliance. Men nu har jeg heller aldrig betragtet Kolind som den langtidsholdbare forretningsmæssige succes, som han selv smykker sig med:-)

Gør 20.000 kroner til rengøring mon en forskel?

Foto: Roma Flowers

To gange på det seneste har jeg hørt, at årsagen til, at danske kvinder er underrepræsenteret på it- og ingeniørfakulteterne og på erhvervslivets tekniktunge poster er, at de er ikke har mulighed for at få nok hjælp til unger og rengøring. Der er ikke nok tilbage, når skatten er betalt. Og i dag læser jeg så hos Berlingske, at de Konservatives vil have deres "valgflæsk", børnefamiliers ret til at fradrage op til 20.000 kroner årligt for hjælp til rengøring, med i regeringsgrundlaget.

Lykkes det får vi se, om prorektor på Danmarks Tekniske Universitet Knut Conradsen har ret, da han for godt en måneds tid fortalte mig, at barrieren for flere kvinder ligger i hjemmet. Ifølge ham har det relativt beskedne antal lektorer og professorer på ingeniørstudierne intet at gøre med hverken bevidst eller ubevidst kønsdiskrimination ved ansættelser/forfremmelser. At der er en langt bedre kvinderepræsentation i Sydeuropa skyldes ifølge ham, at de har fradag for hjælp til børn og det huslige.

I går gav en topchef i en IT-virksomhed mig samme forklaring. Den kan lyde rigtig, og er i hvert fald en bekvem bortforklaring af problemerne, men holder den?

Personligt tror jeg, at de to højt placerede mænd lægger for meget vægt på den forklaring. Jeg tror, at miljøerne i sig selv kan virke for ensrettet mod mandekønnet og dermed lidt golde for kvindekønnet, så miljøerne også bliver nødt til at byde på andet en sweet talk. Jeg tror også, at der findes en del ubevist kønsdiskrimination. Og så tror jeg på, at mange danske kvinder tager ligestillingen for så givet, at de ikke rigtig går efter "tunge" job, i modsætning til i Sydeuropa og i Tyrkiet, hvor netop disse poster giver kvinder den nødvendige ekstra pondus. Som jeg har nævnt tidligere, så ser jeg en tendens til, at danske kvinder følger gamle tiders overklassekvinders eksempel, nemlig at flirte med kunst, kultur og lidt finere omsorg.

Men lad os se. Alene for bevisets skyld er jeg faktisk åben for at blive diskrimineret skattemæssigt.

Kontroller pc'en med et pust

Foto: Julia Freeman-Woolpert (via www.sxc.hu)

Pust på skærmen i stedet for at klikke eller bruge din stemme som input til at kontrollere pc'en. Det er tilbudet fra en ny teknologi, der kan synes som en løsning, der leder efter et problem. Men de to universitetsstuderende, der står bag opfindelsen, BLUI (Blowable and Localized User Interaction), forestiller sig teknologien brugt, hvor personens hænder har travlt med noget andet, og hvor der måske er forhindringer for at bruge stemmen som input i stedet.

De to unge, der er fra Georgia Institute of Technology, har konstrueret teknologien, så den kan bruges af enhver pc, der har en indbygget mikrofon, og det har vel alle bærbare i dag (kan købes billigt til de stationære). Pustet "høres" af mikrofonen som forskellig "lyde" alt efter, hvor pustet rammer skærmen, men der skal en indledende oplæring (kalibrering) til, for at pc'en kan forbinde den rigtige lyd med den rigtige position.

Oplæringen sker ved, at personen puster mod små oplyste felter på skærmen, et efter et. Og vupti. Så kan man med lethed slukke stearinglysets flamme på skæmen med et pust. Tjek denne video med demoen:


Og tænk så videre... er det vitterligt en løsning, der søger et problem, eller tror du, pustet får en relevans?

Jeg kan for eksempel forstille mig en nytte i undervisningsprogrammer (noget om vindkraft?) og spil for mindre børn.

Jeg kan også forestille mig, at for en maskintekniker, der er i fuld gang med at reparere noget, men lige skal have scrollet ned i manualens tekst/tegning (der selvfølgelig er på skærmen), så er det lettere lige at puste på en særlige scroll knap, indtil den ønskede information er fundet, end det er, at skulle "diktere" et nøjagtigt scroll. På den anden side har maskinteknikeren vel sjældent skærmen i nøjagtig samme placering, uanset hvor han arbejder og at skulle kalibrere hver gang?

PS: Jeg fandt omtalen på en Cnet-blog her.

Wall Street Journal gratis ad bagvej

Den anerkendte erhvervsavis Wall Street Journal, der konsekvent gik imod strømmen ved at kræve betaling for adgang til netudgaven af avisen, har åbnet en bagdør. WSJ har nemlig åbnet for, at en abonnent kan give andre adgang til at læse en given artikel gratis, og det sker via den populære nyheds- og blogtjeneste Digg.com. Normalt præsenteres kun for en appetizer, for dem, der ikke er betalende abonnenter.

Diggs stifter, den unge Kevin Rose, løftede forleden sløret, da han på sin egen blog fortalte, at nu sætter WSJ en lille Digg-ikon ved alle sine artikler. En læser kan ved at klikke på Digg-knappen sende en besked med en link til Digg.com om, at her er en artikel, der er værd at læse samt begrunde hvorfor.

Antallet af "Diggs" er faktisk blevet et popularitetsmål. Man kan således på digg.com se, hvilke artikler og blogindlæg, der topper inden for forskellige områder, ligesom man kan følge, hvad der løbende kommer ind.

Digg er blevet et godt sted lige at tjekke, om man har misset noget, og det må vel være årsagen til, at WSJ også ønsker en tilstedeværelse der. Der høstes jo også en del ekstra klik derigennem og dermed også en mere attraktiv position, hvad angår annoncer.

Det spøjse er imidlertid, at avismagnaten Rupert Murdoch netop har luftet tanken om, at der skal åbnes for gratis adgang til wsj.com, når hans køb af den hæderkronede avis går igennem. Det fortæller New York Times om her.

WSJ.com har omkring en million betalende onlineabonnenter. Jeg var blandt dem, men avisen krævede fornyelse af mit årsabbonement få måneder efter, jeg havde fornyet det, og den forretningsidé synes jeg ikke om:-) Nu er jeg lukket ude efter forgæves at have forsøgt at trænge igennem et automatiseringhelvede på abonnementssiden.

I stedet orienterer jeg mig nu mere mod gratis New York Times, som jeg fornemmer følger den nye del af industrien (web 2.0) tættere på. Men nu får jeg altså en genvej til WSJ. Hvorledes digg virker på WSJ vises her af tjenesten Tech Consumer.

PS: Udtrykket "digg" bruges normalt til at fortælle, at man synes godt om nogen eller noget.

De hykleriske klynkende it-virksomheder

IT-branchens virksomheder har masser af penge, tid og arbejdskraft, uanset hvor højlydt de end klynker over de alvorlige konsekvenser af manglen på it-kyndig arbejdskraft. Anden forklaring kan der vel ikke være på, at de tillader deres to organisationer, IT-Branchen og Dansk Industris ITEK, at - hver især - køre sololøb om nøjagtig det samme, nemlig at få fristet unge til at begive sig ind på IT-området.

Begge organisationer er i gang med at finde frem til egne rollemodeller, som skal lokke de unge over. Begge har hver for sig sat gang en lang række andre initiativer på området. IT-Branchen har for eksempel også fået Undervisningsministeriet ind som sponsor af en dokumentarfilm, der især skal påvirke folkeskolens piger.

Det er imidlertid hinsides enhver tvivl, at denne alvorlige sag ville tjene på om kræfter, kroner og kreativitet blev forenet, men det sker altså ikke, og det må være medlemmernes skyld. Nok har organisationer også typisk et stort ego, men det er jo normalt styrbart af medlemmerne.

Så hvad er forklaringen på, at IT Branchen (ITB) og ITEK end ikke kan finde sammen på dette område? Har den ene organisation vist sig stærkere til lobbyisme end den anden? Eller er det bare rart for de allerstørste it-leverandører at have to heste at spille på, når politikere og embedsmænd skal påvirkes? De store sidder jo tungt både i ITEK's bestyrelse og ITB's bestyrelse.

Tag et kig i sektionen ITinnovation i dagbladet Børsen i dag og se, hvorledes de to foreninger snakker om nøjagtig det samme på samme opslag. ITEK er jo også ude med en pressemeddelelse, der fortæller, at manglen på it-arbejdskraft koster Danmark fire milliarder kroner om året i tabt produktionsværdi, og at tallet stiger til 10 milliarder inden for de næste ti år, hvis altså ikke der gøres noget.

Så igen: Hvorfor går de to organisationer ikke sammen om at løse dette store problem? Hvad er det så, der virkelig tæller for medlemsvirksomhederne?

Hvad tæller mon for Jørgen Bardenfleth, administrende direktør for Microsoft Danmark, bestyrelsesmedlem i ITB? Hvad tæller mon for Klaus Holse Andersen, administrerende direktør for Microsofts udviklingscenter i Danmark, og bestyrelsesmedlem hos ITEK? Ville det ikke være klogere at gå sammen i denne sag?

Frem skabertrangen paa it-fronten

Danmark bliver ikke en foerende it-nation af at have flest pc'er og internetforbindelser pr. capita, uanset hvor mange gange politikerne end fremsaetter den paastand. Som jeg skriver i min klumme paa bagsiden af Berlingske Business i morgen, saa udgoer paastanden en farlig sovepille. Danmark er nemlig slet ikke foerende, naar det gaelder om at skabe it-produkter, kun naar det gaelder om at bruge dem.

Politikernes paastand svarer faktisk til at sige, at Danmark er verdens foerende portvinsnation, naar det gaelder kvalitetsportvin. Af Nettos hjemmeside kan jeg nemlig laese, at danskerne er det folkefaerd, der drikker mest kvalitetsportvin pr. naese.

Men hvordan faar vi standset besvaergelsen og gjort noget ved det virkelige problem, nemlig at vi er bagefter, naar det gaelder om at skabe it-produkter. Forhaabentlig er vi ikke ogsaa er bagud med at faa gjort andre produkter mere avancerede ved at indbygge mikroprocessor med tilhoerende software.

Paa it-fronten importerer og bruger vi. Og vi ryger stadig laengere ned i sumpen, fordi de unge ogsaa har faaet et billede af, at it kun handler om brug og saa stressede supportere. Intet under at de fravaelger datalogien.

Men tag et kig paa klummen paa business.dk (den staar typisk under Feature). Og raab saa "PORTVINSNATION" naeste gang politikere og organisationer kommer med paastanden om, at vi er verdens foerende it-nation.

Eller er det maaske rarere med en lille loegn, for hvordan i alverden skal vi faa gang i skabertrangen?

Tabt i spamfiltret

En SMS tikkede ind, netop som jeg tjekkede ind paa hotellet her paa Madeira. Det var foerste feriedag, men arbejdet bankede straks paa.

"Vi har ikke faaet artiklerne. Kun en mail med et forvarsel", loed det fra en kunde. Men artiklerne sendte jeg jo soendag.....

Og saa slog det mig. Netop den kunde har et overordenligt graadigt spamfilter hos en ekstern leverandoer. Og jovist. Efter nogen SMS frem og tilbage viste det sig, at spamtjenesten godt nok har registreret, at jeg havde sendt et par mails, men den vigtige havde den altsaa opfattet som spam, og den var slettet helt.

Jeg havde selv vaeret saa letsindig at tage paa ferie uden pc for en gangs skyld, og jeg bandede ogsaa for foerste gang over, at jeg ikke har sat min mobiltelefon op til at gaa paa nettet. Men jeg fandt da en internetcafé og fik forwarded min artikelmail til modtagerens private mailadresse. Det havde jo ikke nyttet at sende igen til den officielle adresse.

Blot disse ord som en lille huskeseddel. Det er noedvendigt jaevnligt at tage et kig i, hvad der er roeget i spamfiltret, saa man faar reddet traadene ud, skulle noget reelt vaere goblet op.

Det er faktisk heller ikke mere end en uges tid siden, at jeg hoerte om en krise foraarsaget af, at en vigtig mail var forsvundet i et spamfilter. Manden, der skulle have modtaget mailen, blev derfor noget forundret over senere at blive skaeldt ud for ikke at have svaret paa mailen.

Jeg ved ikke, om det er noedvendigt at gaa saa langt som jaevnligt at have en slags spam-beredskabstest for at faa kalibreret filteret. Men hvis det aeder for megen legitim mail, saa gaelder det om at finde alternativ leverandoer/antispamsoftware. Ellers kan det gaa grueligt galt. Kom bare med eksemplerne:-)

PS: Men ellers er ferien alle tiders:-)

Førerløse robotbiler i bykørsel

Fængsles du af robotteknologi, så læs BBC's historie om, hvorledes robotbiler har klaret at køre 85 kilometer i et byområde (der godt nok var lukket af for anden trafik). Det er det amerikanske forsvarsprogram, DARPA, der havde inviteret til konkurrence i byområde. Tidligere har førerløse biler, der vel at mærke IKKE styres via fjernbetjening, men ved selv at "se" via videokameraer, fornemme via sensorer og GPS med videre kørt lange ørkenstrækninger.

Vinder i dette års kapløb og dermed to millioner dollar blev Carnegie Mellon Universitetet med en ombygget Chevrolet Tahoe. IT-mediet the Register fortæller i øvrigt, at universiteter klarede sig bedre med deres biler end de private konsortier, der stillede op.

The Manchurian PC og den grimme økonomi

Når unge fravælger IT som værende uinteressant, så har jeg sådan en lyst til at fortælle dem om nogle af mine helte, nemlig alle dem, der kæmper døgnet rundt for at sikre, at nettets mørke kræfter ikke vinder. Alle dem, der kæmper mod de kriminelle, som ser nettet som den direkte vej til milliarder af kroner.

Jovist er der mange af mine helte, der tjener styrtende på det, ansat som de er i it-sikkerhedsindustrien, og der er også alle softwareudviklerne og forskerne, betalte og frivillige (Open Source).

De pukler for at undgå at åbne selv det mindste vindue for den hærskare af angribere, der lurer derude, og for at lukke dem, de overså i først omgang. De slås for at finde helt nye paradigmer, der kan få angreb til at prelle af som vand på en gås, og for at finde metoder, der efterligner kroppens evne til at gå til kamp mod infektioner.

Det er en kamp på våben mellem de gode og de onde, og lige nu er de gode sat lidt til vægs af lang række angreb, kaldet stormangrebene. Det startede helt tilbage i januar, og våbnet den gang var en mail, der fortalte, at en storm der lige nu rasede i Europa, havde kostet masser af døde. "Klik på lænken" og læs videre, lød opfordringen.

Det var blot den første af en lang række forskelligartede angreb, der spillede på aktualitet og andet, der kan pirre. Resultatet er, at mængder af pc'er er blevet smittet med ondartet kode fra de forskellige websteder, der blev klikket ind på.

Koden gør det muligt for de kriminelle at bruge pc'erne som handelsvarer, der sælges til højestbydende, være det "bankrøvere" eller dem, der går efter politiske mål. Pc'erne udgør en slags sovende agenter, og hele konceptet giver mig mindelser om en nutidig udgave af bogen/filmen The Manchurian Candidate. I pc-verdenen muterer angrebsform og angrebskode dog konstant, hvilket er årsagen til, at sikkerhedsindustrien endnu ikke har vundet.

Storm-angrebene og den kollosale undergrundsøkonomi er emnet for min klumme på bagsiden af Business-sektionen i morgendagens Berlingske. Og her er to links til kloge folk, der kan fortælle langt mere problemerne.

Den dybt respekterede sikkerhedsekspert, Bruce Schneier, skriver om naturen af Storm-angrebet her - på sin blog Schneier on Security.

Og her er et rystende stykke forskning om undergrundsøkonomien, fremlagt af to forskere ved det amerikanske Carnegie Mellon University, der er berømt for sin sikkerhedsforskning.

Forskerne Jason Franklin og Vern Paxson har gennem syv måneder opsamlet materiale om kriminelles køb og salg på nettet. Af "sovende agenter", af data om kreditkort, af adgang til bankkonti og meget andet. I alt sporede de 13 millioner transaktioner, som de lod computerne analysere igennem.

De så, hvorledes priser steg og faldt drastisk, afhængig af udbud og efterspørgsel. De kortlagde, hvorledes kriminelle også rask væk fuppede hinanden, og hvorfor der dermed også opereres nærmest med karakterer for de handlendes omdømme - om de havde vist sig værd at stole på eller ej.

Hvor stor undergrundsøkonomien er? De to forskere henviser til andre undersøgelser, der siger at alene kreditkortsnyd indbringer de kriminelle omkring 37 milliader dollar, og at den samlede undergrundsøkonomi ligger på omkring 93 milliarder dollar.

Ifølge Jason og Paxson er "Lovens lange Arm" for svag, for eksempel når kriminalitet passerer landegrænser, og det gør den ofte. Der findes lande, der ikke vil hjælpe med efterforskningen. Som nævnt kan også it-sikkerhedsfirmaerne spille fallit, men de to forskere giver et helt alternativ bud på, hvorledes krigen kan gribes an.

De foreslår, at man bekæmper undergrundsøkonomien ved selv at deltage i den på to måder. Dels ved at lokke med så få rigtige "varer" som muligt, og så snyde køberne, så det driver, når storleverancen skal falde, og dels ved via netbåren sladder at begå karaktermord på de mest ansete sælgere.

Kig materialets grafer over fordelingen af salgsannoncer med mere. I øvrigt er der dobbelt så mange sælgere i aktion som købere.

PS: Ifølge de to forskeres analyser, ligger Danmark på en "flot" 22. plads, når det gælder køb og salg af kreditkortdata for kort, udsted i Danmark.

OG SÅ LIGE ET OBS: Der bliver lidt tavst her på bloggen. Rigtig ferie, altså UDEN at medbringe pc'en - for første gang alt for lang tid:-)

Men der er jo altid......

Nærmest lykkelig i nørdland

Vi er to, der har sat os for at få unge pigers mødre til at sukke over, at de aldrig selv overvejede at tage en uddannelse inden for de hårde fag. Journalist, mag. art. Annette K. Nielsen og jeg vil i hvert fald give stemme til alle de kvinder, der faktisk er lykkelige i nørdland, eller tæt på. Og især med fokus på kvinder, der har taget en højere uddannelse inden for naturvidenskab/tech/it.

Forleden hørte jeg faktisk Allerød kommunes it-chef, juristen Ina Corydon, sukke. "Hvis jeg skulle vælge om i dag, havde jeg ikke valgt jura, men datalogi. Jeg ville gerne have været systemarkitekt", sagde hun på en konference om it-fagets image, eller mangel på samme. Jeg skrev kort om konferencen her.

Annette K. Nielsen og jeg vil gøre et forsøg på at fortælle de unge pigers mødre, hvad deres døtre kan gå glip af. Hvilke spændende arbejdsområder der er. Hvor mange penge de kan tjene, hvor megen respekt, de kan score alene på arbejdsområdet. Hvordan de kan ændre samfundet, eller "bare" lette tilværelsen for den enkelte. Og sidst, men ikke mindst: I hvor høj grad de selv kan diktere arbejdsbetingelser (og det er i højere grad end på de allerfleste andre arbejdsområder)

Mødrene har en stor indflydelse på pigernes valg, også gennem tidligere valg af egen uddannelse. Men vi håber også på at kunne få fædre, lærere, studievejledere og andre, som kan påvirke de unge piger, til at ærgre sig lidt over, at de måske har været for blinde over for de karriereveje.

Vi har lynstartet vores projekt med en blog, som du finder her, og derefter kommer forhåbenlig en bog, podcasts, videoklip og meget andet. Vi skal dog først have lidt økonomi på plads.

Men hvorfor diskriminerer vi? Det er blot et spørgsmål om tid, inden unge piger næsten totalt fravælger de hårde fag, mens det står noget bedre til med drengene.

Pigerne udgør, så vidt jeg erindrer, nu 60 procent af alle eleverne på landets gymnasier, så det er galimatias ikke at gøre en ekstra indsats i en tid, hvor virksomheder må lægge stadig flere videnarbejdspladser i udlandet for at få løst opgaver, eller sige nej til at tage flere ordrer ind. I en tid, hvor det kniber slemt for det offentlige med at få it-kompetence i hus.

At mødrene ikke just er åbne for it-faget kan du læse om hos Computerworld her. Overskriften lyder "Vores mødre kan være farlige for it-udviklingen."

Annette og jeg er bestemt ikke ene ude på mission. Her ser du, hvad foreningen IT-Branchen gør.Dansk IT, der tæller over 6.000 ansvarlige, stod for konferencen, jeg nævnte tidligere. Og i næste uge er det Danske Industris ITEK (IT- og Tele), der åbner døren for konference om kvinder og IT.

Umiddelbart er det fantastisk godt, at alle tre betydningsfulde foreninger på området, gør noget lige nu. Men som nævnt af en garvet reklamemand, Hans Henrik Goth, på sidste uges konference, vil der nok blive flyttet langt mere, hvis man trak i flok.

PS: Meld ind på denne eller den lykkelige nørdblog, hvis du vil være med til at løfte, eller hvis du kender KVINDEN, der bør portrætteres. Jeg tror i øvrigt, vi vil se mange fædre med kun døtre eller med mange døtre, for det er fra den side, jeg især har hørt bekymring både for pigernes fravalg, men også over, at uddannelsesinstitutionerne miljø er for domineret af mandekulturen.


Hvordan kan man få interessen til at gå længere end til blot at blive bruger?

PPS: Og jo, jeg glæder mig over, at kombinationsfag, hvor der tages højde for særlige kvindeinteresser, vinder frem inden for datalogi og ingeniørvidenskab, men der skal stadig også hardcore-nørder til.

Spar på det dyre blæk og papiret

HP tænker vist både på sit image og på os, som forbander alle de nytteløse sider, vi også bruger hundedyr blæk på at udskrive, når vi printer nyttige sider fra nettet. HP tilbyder nu et gratis værktøj, som skulle gøre det enkelt kun at få udskrevet lige nøjagtig det, man har brug for, fra en webside eller samlet fra flere websider.

Jeg hørte om teknologien for et par måneder siden på en konference i Boston, men nu er den altså frigivet til download. Forklaring og softwaren findes her.

Men lige en slags advarsel. Jeg har ikke selv nået at prøve det, så jeg aner ikke, om det er bøvlet eller superenkelt, om det duer til alle browsere eller ej, etc. Meld gerne tilbage i kommentarfeltet med erfaringer til glæde for alle os andre.

En længe tiltrængt teknologi er det imidlertid. Printerproducenter har det jo som barberbladsproducenter. "Maskinen" sælges til ingen penge, men den uundværlige toner (de uundværlige barberblade) koster en bondegård. Det er i hvert fald karakteristika for inkjet-printere. Og printer man en vigtig webside, får man ofte en uvigtig med, hvis man glemmer at specificere sideantal. Ligesom der bruges blæk på unødigt udenværk på den vigtige side.

Derfor bruger jeg selv en ældgammel HP-laserprinter som min primære. Den var godt nok dyrere i indkøb, men den kører ved gud mange "kilometer på literen". Jeg har faktisk ikke udskiftet toner i de næsten 2 år, jeg har været free lance, og jeg udskriver meget. Men inkjet-printere har vi også et par af til farveprint og fotos. Og jo, vi køber jævnligt farvepatroner.

Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om et andet godt redskab, der kan benyttes til at samle de relevante ting fra diverse websider på ét sted. Det var om Google Notebook, og jeg lagde i det indlæg mest væk på, at det var et effektivt researchredskab, men jeg nævner også fordele ved print. Blogindlægget er her. Notebook er dog blevet en smule mere bøvlet at bruge end beskrevet i indlægget, men stadig en god hjælp.
Tilføjelse den 3. november. Nu har Google netop endnu en gang ændret Notebook. Som tidligere markerer man den tekst på en webside, som man vil have over i en given notebook, men når man skifter til Notebook, klikker man ikke længere på "Klip" (der stod øverst i boksen, men som nu er væk). I stedet klikker man på den gule stjerne forneden i boksen. Lidt irriterende, at en sådan ændring sker, uden at man adviseres første gang. Kalder man hele sin Notebook-side frem er der kommet ekstra funktionalitet, og det beskrives i en uofficiel Googleblog her.

PS: Tag et kig på omtalen af en "mormorbrowser" hos Computerworld. Rigtigt tænkt, men er der mon plads på markedet.

It-fagets imageproblem: Har intet image

Klokken 12.15 ankom jeg til en konference i København med flere kendte, nydelige navne i programmet. Jeg forventede business as usual, men blev væltet, og det skyldes især at arrangøren havde taget en snes unge (3G'er fra Virum Gymnasium) med. Emnet var it-fagets image og fokus var på problemerne med at tiltrække unge til uddannelserne, så i stedet for at tale OM de unge, blev det i høj grad til nogle timer, hvor man også talte MED de unge.

Det var en sand fryd - bortset altså fra, at de fortalte os, at it-fagets største imageproblem var, at det ikke havde noget image. De unge aner ikke, hvad en datalog er. De ved, hvad en læge gør, selv om lægegerningen ikke er et muligt fag på gymnasiet i modsætning til it. Men de aner ikke, hvad it-folk laver. Hvad er en it-arkitekt? Hvad er en udvikler etc. De eneste it-kyndige de møder på skolen er supporterne, der halser rundt, og nogle unge klassekammerater, der klarer de it-betjeningsproblemer, som lærerne ikke kan håndtere.

Kulturnatten, hvor it-firmaer åbnede indenfor? Den gjorde vist blot det hele værre. En ung havde mødt karikaturen af en nørd, der slet ikke kunne kommunikere. En anden havde mødt en person, der ikke kunne svare på, hvilken konkret uddannelse der egentlig var væsentlig at tage, hvis man ville de sammen som personen. "Det er ligegyldigt", lød svaret.

Jeg skal skrive om dette i anden sammenhæng, og dertil kommer, at jeg er noget flad... nåede nemlig næsten to halvdagskonferencer i dag, og selv om jeg er lykkelig over at være blevet meget, meget klogere, så er jeg også noget flad:-)

Det var altså en usædvanlig god eftermiddag, så tak til arrangøren medlemsorganisationen Dansk IT, og dens særlige udvalg at kyndige it-direktører og andre gode folk, CIO Innovation Forum. Udvalget gør det godt, og det vender jeg tilbage til en anden gang.

PS: Og der er endnu en grund til at jeg blev glad i dag. Min gamle arbejdsplads, Computerworld, har nu udnævnt Bizzen, altså denne blog, til at være et medie i sig selv. Det betyder, så vidt jeg forstår, at den, der står bag det daglige avisuddrag på både online og mail, også vil tage et kig på, om der skulle være en reel nyhed på Bizzen. Nu byder jeg jo på en blandet landhandel, men ind imellem er jeg faktisk først med det første:-). Hvor rart med det klap på skulderen fra kolleger.

PPS: Og så lidt fra den journalistiske andedam, hvor der blev meldt skiftedag for to af de dygtigste og mest garvede it-journalister. Kurt Westh Nielsen vil sige farvel til Computerworld for at blive chefredaktør for Prosabladet, der udgives af fagforeningen Prosa. Og Berlingske Tidende vil miste Jakob Skouboe, der går til dagbladet Børsen.

Og så lige en sidste ting. Googles aktiekurs fortsætter jo sin himmelflugt, og firmaet, der blev stiftet så sent som i 1998 af unge studerende, er omregnet i markedsværdi USA's femtestørste, mens Microsoft har trejdepladsen. US Today skriver om det her.

Valgets vindere er skønhederne

To store billeder af den smukke socialdemokratiske partileder og to af den smukke leder af de Radikale i dagens Berlingske bragte mig durk tilbage til memory lane. Til årets start, hvor jeg i et radioprogram fortalte om finsk/svensk-forskning, der viser, at skønhed har en meget stor betydning for valgresultater. Især for kvinder (både politikere og vælgere) og især for nationale valg.

Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.

Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?

Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.

De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.

Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.

Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.

2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.

Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.

Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.

Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!

Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket

Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.

Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.

Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.

Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.

Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)

Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.

PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.

Skæbnen for næste boble

Uff. Er der ikke frygtelig megen varm luft i atmosfæren lige nu? En stor ballon, der bare pustes op og pustes op, senest illustreret med, at Microsoft pungede ud med 1,25 milliarder kroner for en bette andel på 1,6 procent af Facebook - det sociale netværk, som alle lige nu jubler over, og som også de danske politiske partier dyrker.

1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....

I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?

Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.

Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.

The bubble really began in earnest on October 9, 2006 when Google bought YouTube. That's when every person with an entrepreneurial itch woke up and smelled the hype and money. Prior to then, startups were more focused on the entrance, not the exit. But the Google YouTube deal and many others that followed (including big time investments) really opened up the floodgates to money and it changed the attitude of the web.

Ifølge Rubel er de samme typer overstadige sammenkomster og konferencer, som kendetegnede den første boble, tilbage.

Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.

Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?

Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.

Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.

Boble eller ej?

Direktørblog slettet efter fyring

Fyringen af Mondos Anders Andersen er stadig varm, men hans blog er psssst forsvundet. Bloggen "Anders' mening" blev åbenbart sat på porten samtidig med, at direktøren måtte gå efter at have handlet med firmaets aktier på andre tidspunkter end i de tilladte intervaller.

At jeg tog et kig på bloggen, skyldes to ting. Dels at jeg i sidste uge skrev om Mondo, dels at jeg tidligere havde taget et kig på et særpræget blogindlæg - et angreb på en journalist - på Mondo-direktørens blog.

Omtalen i sidste uge skyldtes, at det børsnoterede firma fik en slags cadeau fra Microsoft-topbossen Jeff Raikes fra talerstolen i Bella Center, hvor Microsoft-konferencen Convergence havde samlet 4000 deltagere. Raikes fortalte, at Mondo er valgt som foreløbig eneste danske firma, der må tilbyde Microsofts salgsstøttesystem (Dynamics CRM) som en tjeneste via nettet.

Nyheden resulterede i et længe tiltrængt stort kurspring opad for Mondo, der gik på børsen for et år siden, men som fra februar og frem til få dage før Convergence startede havde mistet halvdelen af sin kursværdi. Microsoftnyheden løftede kursen med op mod 20 procent i løbet af få dage.

Det særprægede blogindlæg, jeg havde kigget på, skyldtes, at Anders Andersen på utraditionel vis tog til genmæle mod en journalist fra Jyllands-Posten på trods af, at artiklerne endnu ikke var publiceret. Den reaktion blev kommenteret på bloggen, der hører til overskrift.dk.

Anders Andersen indledte sit indlæg således:

"Kære aktionær, medarbejder og interessent,
Jeg bliver desværre nødt til at benytte denne lidt utraditionelle kommunikationsform for, at imødegå den dybt afslørende og skandaløse historie som en journalist ved Jyllandsposten arbejder på om Mondo/undertegnede. Alle mine hemmeligheder er nemlig blevet afsløret. Jeg kan derfor kun sige til læseren; læs trygt videre men vær beredt på det værste…

Overskriften gik på, at journalisten sikkert ville vinde årets journalistpris, Cavling-prisen.

Anders Andersen fortalte blandt andet, at journalisten gik efter noget i forbindelse med bogføringen efter opkøbet af et underskudsgivende selskab, men at der intet var i den historie.

Han fortalte også, at der intet odiøst var i, at han først på virksomhedens vegne havde tegnet en langtidskontrakt på leje af en bygning ejet af investoren Peter Warnøe, hvorefter han kort tid efter selv købte bygningen. Bestyrelsen havde godkendt det, forklarede Anders Andersen. I blog indlægget står også, at han ejer 35 procent af Mondo (altså på daværende tidspunkt), men i bestyrelsens redegørelse for fyringen står intet om, hvorvidt han har solgt eller købt aktier.

Selv om der nu er lukket for bloggen kan indlægget stadig ses via Googles cache (en slags ekstra hukommelse) her.

Fyringen har også kostet Anders Andersen tillidsposten som formand for Danske Industris brancheorganisation ITEK.

Computerworld har netop interviewet Anders Andersen her . Han fortæller, at transaktionerne, der bevirkede hans fyring, ikke skete med personlig berigelse som formål.

Politisk diaré på nettet

Politikernes øgede satsning på nettet resulterer som planlagt i flere pseudohistorier. Her til aften kan jeg for eksempel på Politiken læse følgende ligegyldighed:

"Helle Thorning-Schmidt har omkring 450 venner på Facebook. Det er flere end Anders Fogh Rasmussen, men statsministeren haler kraftigt ind."

Venner? Hvad med først og fremmest at kalde dem partifæller, de, der er løbet til som "venner" på det sociale netværk, der kaldes Facebook. Og selvfølgelig løber de til, for de ved, at hitliste-historier går endnu glattere igennem i en valgkamp.

Havde Helle virkelig 450 styks venner, ville jeg da blive nervøs. "Alles ven er jo ingens ven", og hvilken profil er det for en politiker? :-)

Facebook-satsningen er blot et af mange supplementer til lygtepælene, og politikerne fortæller, at de denne gang satser stærkere på nettet end nogensinde.

Vi ser da også Villy Søvndahl kigge frem i en reklame i toppen af Politikens netavis, mens Venstre byder på videoer i toppen af Jyllands-Postens netavis. Masser af toppolitikere blogger løs med ført pen, og mange vælger tilmed videobloggen, for det smager jo lidt af tv, men uden de forstyrrende journalister.

Jeg er dog uden for rækkevidde, uanset teknik og uanset, at jeg er på nettet omkring 8 timer dagligt. Jeg evner nemlig ikke at tro på, at penge gror på træer, i modsætning til, hvad alle de politiske partier i deres indbyrdes overbudspolitik synes at tro på.

Dertil kommer, at det ærgrer mig at se, hvorledes politikerne kun bruger nettet som endnu en ølkasse at betræde. Endnu en platform for en i bund og grund gammeldags kommunikationsform.

Svar på spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved dagsinstitutionernes situation?" bringer jo intet nyt, og spørgsmål som "Hvad vil du gøre ved hjerneflugten fra Danmark?" eller "Hvordan vil du reducere omfanget af forbuds-Danmark?" ses aldrig.

Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen handler netop om politikernes satsning på nettet.

Jeg fortæller, at nettets brugere beviseligt er blevet blinde over for bannerreklamer, omend en kavalergang hjælper, og lige nu ser det ud til, at politikerne i høj grad "fyrer" for gråspurvene i cyberspace. Desuden fortæller jeg om alle de netbrugere, der også tyer til en teknisk blokering af reklamer.

Jeg selv hoppede sent med på filtreringsvognen, men da jeg gennem en uge konstant var blevet chikaneret af en gnaskende mund i nærbillede - midt i læsefeltet - downloadede jeg AdBloc Plus. Den er udviklet til "den brændende ræv" - Firefox-browseren, som jeg bruger 98 gange ud af 100, mens Internet Explorer bruges de resterende to gange.

Hvilken fred, reklamerblokeringen gav. Og hvilken fart.

Der er dog et par ulemper. Jeg går en sjælden gang glip af noget - såsom annoncering af en ny interessant konference. Og så bider jeg jo hånden, der fodrer mig, for medierne er jo dybt afhængig af annoncerne. Men jeg åbner for reklamer igen, så snart de er blevet mindre "støjende" og måske tilmed relevante:-)

Men hvad siger du til, at politikerne i høj grad flytter deres reklamekroner og satsninger ud på nettet? Har det flyttet noget for dig?

Tilføjelse den 29. oktober. Blev lige opmærksom på en historie om en svensk minister, der var overmåde flittig. Ikke alene gav hun et avisinterview, men samtidig chattede hun med en anden avis' læsere. Her viste det sig dog, at ministeren i virkeligheden var ministerens pressesekretær! Ups for en pinlig afsløring. Men der er jo en grund til det kendte udsagn "På nettet ved ingen, at du er en hund".

Hvorfor bunder Firefox i Danmark?

Hvad er forklaringen mon på, at open source browseren Firefox har en så stor markedsandel som 38 procent i vores naboland Tyskland? En lille visit i Berlin gør, at jeg endnu en gang fæstnede mig ved det forhold, også fordi Firefox ikke er særlig populær i Danmark, hvor det er Microsofts Internet Explorer, der regerer. Faktisk ligger Danmark ifølge analysehuset Xiti Monitor, næstsidst i Europa, hvad angår Firefox-brug.

Det seneste tal fra Xiti repræsenterer en uge i juli, og de viser, at Firefox har en gennemsnitlig markedsandel på 27,8 procent i Europa. Slovenien topper listen med 47,9 procent, fulgt af Finland med 45,4 procent. I Sverige er tallet 24,5.
Ifølge Xiti lå Firefox-andelen i Danmark på 15,2 procent og kun Holland ligger lavere.

Danske FDIM (Foreningen af danske internetmedier) har nogle august-tal, der ligger endnu lavere. Under ni procent af alle sidehenvisninger på medlemmernes websteder, som klikkes frem fra Danmark, sker via Firefox, mens tallet stiger, når klik fra udlandet tæller med.

Xitis Europa-statistik er her , og man kan hurtig falde over andre interessante statistikker på stedet. FDIM’s statistik her.

Men altså? Hvorfor ligger Tyskland så højt? Hvorfor ligger Finland skyhøjt? Hvorfor ligger Danmark så lavt, også taget i betragtning at selv et ganske respekteret analysefirma som Gartner tidligere anbefalede, at folk brugte Firefox for at undgå sikkerhedsproblemer med Internet Explorer, der jo i hvert fald tidligere fungerede som en magnet for hackernes interesse.

Har det mon noget med udbredelsen af Open Source-software generelt set at gøre eller hur? Browserne kan jo stort set det samme grundlæggende set, så funktionaliteten er vel ikke afgørende, eller? Kan det være de ekstra plug in's, der er til Firefox, såsom reklameblokeringen Adblock Plus, der gør forskellen?

Navision forsinkes og andre OBS fra Convergence 2007

Microsoft har lavet flere og større ændringer til Dynamics Nav, altså det gamle Navision-system, er man havde regnet med. Det er årsagen til, at Navision-kunder ikke længere skal regne med at kunne opgradere til version 5.1. i løbet af første halvår 2008, som lovet - en tidsramme, der faktisk i sig selv også repræsenterede en forsinkelse. Nu bliver det til en splinterny version 6.0, der kommer i løbet af andet halvår 2008.

Udmeldingen kom frem mellem sidebenene under Microsofts store Dynamics-konference, Convergence 2007, der blev indledt i Bella Center i dag med omkring 4.000 deltagere. Den var slet ikke en del af det officielle program, der stadig rummer betegnelsen Navision 5.1, men den øverst ansvarlige for Microsofts Business Division, Jeff Raikes, erkendte forsinkelsen under et pressemøde.

Jeg hæftede mig også ved, at Jeff Raikes indtil flere gange sagde "systemer fra Navision og Damgaard". Tidligere sagde Microsoft altid blot systemer fra Navision.

Og så hørte jeg ham fire gange snakke om "the high priest of data". Det var hver gang han hævede, at med Microsoft-produkter er det hele så enkelt, at man ikke skal tigge be' hos det "højere præsteskab" for at få adgang til "back end data" og for at få præsteskabet til at udføre noget. Det kan man selv gøre, sagde Raikes.

Han talte især om Business Intelligence, altså analyser, der gør at man kan presse mere viden ud af sine data og få de ønskede rapporter på kryds og tværs af geografi, tid, produkter og hvad man ellers måtte ønske.

Ifølge ham er Microsofts evner på dette område faktisk årsagen til, at den store BI-leverandør Hyperion af en og skær frygt har ladet Oracle opkøbe sig, og at store Business Object lader SAP opkøbe sig.

Det er store ord i oktober, men noget er der nok i det. Men mon ikke frygten især skyldes, at netop BI-området har været præget af meget høje priser, og Microsoft kommer også på dette området ind med et langt lavere prisniveau. Kunderne tager jo imod det med kyshånd - herunder Dansk Supermarked.

Jeff Raikes, der er nummer tre mand hos Microsoft - efter Bill Gates og Steve Ballmer - fortalte også om den kraftige vækst i salget af Dynamics-produkterne. Væksten i finansåret, der blev afsluttet i sommer, var på 21 procent. Men ingen sjæl får at vide lige nøjagtig, hvordan det går med salget af for eksempel Dynamics Nav og Dynamics Ax (Axapta). Ingen aner derfor, om giganten omsider byder på højere vækst, end den gang Navision selv stod for salget.

Dynamics-navnet dækker nemlig over storsælgeren, det helt egenproducerede salgsstøttesystem Dynamics CRM (customer relationship management), der bygger på Outlook. Det er vist CRM-salget, der for alvor trækker væksten op, og ikke alle de opkøbte ERP-systemer (Enterprise Resource Planning), som kom i hus via opkøbet af amerikanske Great Plains og danske Navision.

Skulle nogen ligge inde med vækstprocenter for netop Axapta og Navision, så bring dem bare under kommentarer:-)

I en hel anden boldgade noterede jeg mig, at Jeff Raikes bar rundt på sin såkaldte tablet pc, som var det en bibel. Den type bærbar pc har en trykfølsom skærm, der kan drejes rundt, lægges ned og dermed også fungere som en blok.

Jeg var på den hedengangne Comdex-messe i Las Vegas, da lanceringen sket for en del år siden, og erindrer, at en dansk chefredaktør faktisk forventede at salget af tablet pc'en i løbet af få år ville overgå salget af almindelige bærbare. Men tavle-pc'en, som den også blev kaldt, har en meget lille markedsandel i dag, hvorfor priserne også stadig ligger noget højere. Det viser bare, hvor svært det er at spå på tech-området.

Jeff Raikes fortalte mig, at han havde stort set alt med sig på sin tablet - fra noterne fra medarbejdersamtaler til enhver præsentation, han har gjort de seneste tre år.

"Og mine medarbejdere ved det, at jeg altid har al data ved hånden," sagde han med et smil. Glemmer Raikes en sjælden gang sin tablet-pc, bruger han i stedet en rigtig blok, hvis ark så efterfølgende scannes ind.

Min forventning om, at harddisken lynhurtigt ville løbe tør for plads, holdt ifølge ham ikke stik.

Og så fik Raikes lige vist mig, hvorledes han også søger via håndskrift, selv om denne bestemt ikke var formfuldendt. Han viste mig desuden, hvorledes keynote-talen lå på skærmen ved gule markeringer (highlight) på relevante steder, hvor der skulle lægges ekstra pres.

Raikes har selvfølgelig en særlig interesse i at gå rundt med Tablet pc'en, for det er jo Microsoft-software, der styrer alt, fra håndskriftsgenkendelse, til muligheden for at highlighte, tilføje noter i margin af dokumenter etc. etc.

Men jeg er selv overbevist om, at tavle-pc'en med fordel kan bruges større udstrækning end i dag. Visse opgaver egner sig bedst til at blive løst via tastatur og mus. Andre opgaver, såsom den hurtige skitse og diverse henvisningspile, som man jo ofte tyr til på papirblokken, er håbløse. Og et billede siger jo mere end......

Desværre havde jeg kun nogle timer i dag at rive ud af kalenderen til konferencen. Ærgerligt, men næste år. Det er jo ERP-produkterne, der i størrelse passer til langt, langt størstedelen af de danske virksomheder. Og de er jo også dominerende i Danmark.

Der deltager i øvrigt 800 danske kunder og forhandlere i konferencen. Brug endelig kommentarfeltet, hvis der sker noget, som Bizzens læserne kan have nytte af at vide.

Lang vej for Apple i Danmark

Apple har ikke haft den ekstreme medvind herhjemme, som ses på det amerikanske marked, hvad angår de personlige computere. Faktisk er markedsandelen faldet på det seneste.

Markedsandelen i tredje kvartal 2007 lå på 3,2 procent, fortæller analytikeren Anders Elbak fra IDC. Det repræsenterer en stagnation i forhold til samme kvartal sidste år, og et fald i forhold til andet kvartal 2007, hvor Apple toppede på 3,5 procent.

Som jeg fortalte på bloggen i går, er Apple netop blevet den tredjestørste leverandør af personlige computere i USA. Markedsandelen er ifølge IDC på 6,3 procent, altså næsten det dobbelte af den danske. Det andet store analysefirma, Gartner, giver Apple en endnu større markedsandel, nemlig 8,1 procent. Sært med så stor en forskel. IDC og Gartner er dog enige i at placere Dell som den største i USA fulgt af HP.

Anders Elbak har i øvrigt følgende kommentar til mit blogindlæg fra i går:

”Jeg har absolut ikke på fornemmelsen, at opgraderinger af OS går hurtigere på Apple - snarere tvært imod. Tidligere var Apple computere født med ét styresystem, som reelt ikke kunne opgraderes, og der er derfor ikke samme tradition for opgraderinger".

Analytikeren tilføjer:

"Jeg mener også, at man kan vælge at anlægge en noget anden vinkel til Apples seneste succes på computer markedet: Efter mange år har Apple nu valgt at bruge Intel processorer og gjort det muligt at køre Windows, så får de - pga. design og brand - langt flere
kunder”.

Samme forklaring gav "Jesper H" og Thomas Mejer i kommentarer til gårsdagens blogindlæg.

Og ja. Sådan er det nok. At jeg havde overset det skyldes lidt rust i hjernevindingerne. Nu kan man jo købe en Mac, der både kan køre Apples eget operativsystem samt Windows. Det sidstnævnte betyder adgang til en helvedes masse applikationer, som ikke var tilpasset Apple-verdenen.

PS: Jeg ser netop en Reuters-artikel om, at Dell satser på endnu en stor amerikansk detailkæde for at få fart på salget til forbrugerne. Starten gik jo med giganten Wal-Mart, og nu vil Dell også sælge via Staples, der sælger kontorartikler. Her bliver der tale om salg via 1.400 butikker. Der går vist et års tid, inden Dell er parat til at sælge via detailhandelen i Danmark.