Klokken 12.15 ankom jeg til en konference i København med flere kendte, nydelige navne i programmet. Jeg forventede business as usual, men blev væltet, og det skyldes især at arrangøren havde taget en snes unge (3G'er fra Virum Gymnasium) med. Emnet var it-fagets image og fokus var på problemerne med at tiltrække unge til uddannelserne, så i stedet for at tale OM de unge, blev det i høj grad til nogle timer, hvor man også talte MED de unge.
Det var en sand fryd - bortset altså fra, at de fortalte os, at it-fagets største imageproblem var, at det ikke havde noget image. De unge aner ikke, hvad en datalog er. De ved, hvad en læge gør, selv om lægegerningen ikke er et muligt fag på gymnasiet i modsætning til it. Men de aner ikke, hvad it-folk laver. Hvad er en it-arkitekt? Hvad er en udvikler etc. De eneste it-kyndige de møder på skolen er supporterne, der halser rundt, og nogle unge klassekammerater, der klarer de it-betjeningsproblemer, som lærerne ikke kan håndtere.
Kulturnatten, hvor it-firmaer åbnede indenfor? Den gjorde vist blot det hele værre. En ung havde mødt karikaturen af en nørd, der slet ikke kunne kommunikere. En anden havde mødt en person, der ikke kunne svare på, hvilken konkret uddannelse der egentlig var væsentlig at tage, hvis man ville de sammen som personen. "Det er ligegyldigt", lød svaret.
Jeg skal skrive om dette i anden sammenhæng, og dertil kommer, at jeg er noget flad... nåede nemlig næsten to halvdagskonferencer i dag, og selv om jeg er lykkelig over at være blevet meget, meget klogere, så er jeg også noget flad:-)
Det var altså en usædvanlig god eftermiddag, så tak til arrangøren medlemsorganisationen Dansk IT, og dens særlige udvalg at kyndige it-direktører og andre gode folk, CIO Innovation Forum. Udvalget gør det godt, og det vender jeg tilbage til en anden gang.
PS: Og der er endnu en grund til at jeg blev glad i dag. Min gamle arbejdsplads, Computerworld, har nu udnævnt Bizzen, altså denne blog, til at være et medie i sig selv. Det betyder, så vidt jeg forstår, at den, der står bag det daglige avisuddrag på både online og mail, også vil tage et kig på, om der skulle være en reel nyhed på Bizzen. Nu byder jeg jo på en blandet landhandel, men ind imellem er jeg faktisk først med det første:-). Hvor rart med det klap på skulderen fra kolleger.
PPS: Og så lidt fra den journalistiske andedam, hvor der blev meldt skiftedag for to af de dygtigste og mest garvede it-journalister. Kurt Westh Nielsen vil sige farvel til Computerworld for at blive chefredaktør for Prosabladet, der udgives af fagforeningen Prosa. Og Berlingske Tidende vil miste Jakob Skouboe, der går til dagbladet Børsen.
Og så lige en sidste ting. Googles aktiekurs fortsætter jo sin himmelflugt, og firmaet, der blev stiftet så sent som i 1998 af unge studerende, er omregnet i markedsværdi USA's femtestørste, mens Microsoft har trejdepladsen. US Today skriver om det her.
Viser opslag med etiketten CIO Innovation Forum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CIO Innovation Forum. Vis alle opslag
13.8.07
De hvide mænds digitalisering af Danmark
18 mænd er på programmet, når Dansk IT den 22. august blænder op for en vigtig konference, der handler om fremtidens digitalisering af det danske samfund. Både skatteminister Kristian Jensen og undervisningsminister Bertel Haarder at finde blandt de 18. Men der er skam også én kvinde repræsenteret.
Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:
Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.
Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".
Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.
Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.
PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.
Dansk IT, der har godt 6.000 it-ansvarlige som medlemmer, præsenterer konferencen med titlen CIO Innovation Forum, således:
"Hvad skal vi kunne for at vinde på fremtidens digitale markedsplads? Hvad vil det sige at være en digital virksomhed i verdensklasse? Hvordan indretter vi verdens bedste digitale forvaltning?Den eneste kvinde, der tilsyneladende kan præstere "den seneste tænkning", ses i en paneldebat. Heldigvis er der dog ikke tale om en ren alibi-kvinde - knaphulsblomsten. Det er nemlig Lisbeth Knudsen, der i mange år har være med i Dansk IT's bestyrelse og som har en levende interesse i stoffet. Knudsen, der tidligere var nyhedsdirektør i DR, er nu chefredaktør for Berlingske Tidende.
........ få indsigt i den seneste tænkning inden for digital virksomhed, digital forvaltning og digitale kompetencer.
Tænketanken CIO Innovation Forum har i øvrigt en række dygtige it-direktører i rækkerne, og det er et godt initiativ, der blev taget, da tænketanken blev nedsat.
Forummet blev etableret som en reaktion på, at der fra politikernes side stadig ikke blev tænkt strategisk i digitaliseringsbanerne, omend det jo aldrig har skortet med trompetfanfarer såsom "Vi er verdens bedste...", "Vi skal være verdens bedste....".
Styregruppen for tænketanken rummer i øvrigt 18 navne. 17 mænd plus Lisbeth Knudsen.
Spørgsmålet er så, om kvinderne kommer til tænketankens konference som deltagere. Prisen for arrangementet er på knap 4.000 kroner.
PS: IT-branchen og politikerne undrer sig i en uendelighed over, at kvinder vælger IT fra. Galgenhumoristisk kunne man spørge, om der ikke er en ægget/hønen problemstilling her.
Abonner på:
Opslag (Atom)