Mandschauvinistens forlag trak tænder ud

Bogen "En mandschauvinists bekendelser" rummede oprindelig langt flere konkrete eksempler på udøvet mandschauvinisme, og involverede firmaer blev navngivet. Det oplyser forfatteren, Lars Einar Engström, i en mail til mig.

Så jeg gjorde altså forfatteren uret i mit forrige indlæg "En tøsedrengs bekendelser", da jeg kritiserede ham for at være alt for overfladisk, og herunder for at have alt for få konkrete eksempler.

Forlaget, der havde den store kniv fremme for at skære 100 sider væk, var Upsala Publishing. Forfatterens nye bog "Sexistens karriärhandbok för unga kvinnor" er i øvrigt udgivet på et andet forlag, nemlig Premiss i Arenagruppen.

Jeg adviserede i går Lars Einar Engström om mit blogindlæg og de ledsagende kommentarer, hvor han blandt andet fik smæk fra en kønsfælle for at gå de feministiske kvinders ærinde. Min blogs kommentarfunktion drillede, så i stedet sendte forfatteren mig følgende mail med accept af, at jeg lagde den på bloggen:

Hej, spännande!
Jag kan inte svara på din sida, om jag hade, kunna hade jag skrivit:
"Skidesmart, nja, det kan diskuteras, men boken hade 100 sidor till från början med fler konkreta exempel och företag som jag namngav. Detta ville icke forlaget gå med på. Boken är skriven som ett debattinlägg och kan läsas av vem som helst, kvinna eller man, ung eller gammal och uppenbarligen fungerar detta bra, vi diskuterar ju!"
Lägg in det om du vill.
Lars Einar

Og nu håber jeg så småt på at få manuskriftet i jomfruelig form, altså uden forlagets kirurgiske indgreb. Sådanne kan jo altid forklares og bortforklares med henvisning til forfatterens skriveevner, læserhensyn og meget andet, men det er jo hændt, at der ligger helt andre motiver bag.

DEBAT PÅ P1. Tilføjelse kl. 13.15. En af de flittige bidragsydere på bloggen, "Trolden" gør mig opmærksom på, at bogen og emnet blev diskuteret i P1 i går. Programmet kan aflyttes her. To mandlige journalister, hvoraf den ene er på vej ud med en bog om den nye karrierefar, debatterer. Studieværten er en kvindelig journalist.

Jeg har ikke haft tid til at lytte det hele igennem, men har alligevel en bemærkning. Journalister har en tendens til at tro, at deres erfaringer svarer fuldstændig til de erfaringer, der gøres i det omgivende erhvervsliv. Det er ikke min erfaring efter at have arbejdet halvdelen af mit liv i pressen og halvdelen af mit liv udenfor pressen.

Der er på mediearbejdspladser en langt større tradition for at det er o.k. at kalde en idiot for en idiot og en mandschauvinist for en mandschauvinist, selv om det måtte være ens chef eller kollega.

Derfor er det noget sværere for mediernes mandchauvinister at udøve den groveste form for diskrimination, hvis man ikke vil risikerer at ende med buksene nede om hælene, udstillet for sine holdninger. Udøveren af diskriminationen skal i hvert fald være ekstra udspekuleret, og det vil sige, at så fjerner vi os fra den mere ubevidste mandschauvinisme.

En tøsedrengs bekendelser

"Var det alt?". Jeg lukkede bogen "En mandschauvists bekendelser" og følte mig noget så grueligt snydt. Havde forfatteren ikke været en mand, havde jeg kaldt ham for en litterær narrefisse.

Som der dog var lagt op til afsløringer af, hvor slemt det stod til med mandschauvismen i erhvervslivet. Forfatteren, psykolog og virksomhedskonsulent Lars Einar Engström, der angiveligt øser af egen og andres chauvinisme, har tilmed været ansat hos Apple og haft opgaver for andre it/telefirmaer, så det havde spændt mine forventninger højere. Jeg købte tilmed to bøger i ét hug - den ene som gave til en klog kvinde midt i karrieren.

Jeg havde jo også noteret mig, at bogen, som for nylig udkom på dansk hos Aschehoug, har fået ekstraordinær megen omtale i de danske medier, ligesom forfatteren fik masser af opmærksomhed under sin PR-visit i Danmark.

Hans ærinde er angiveligt at oplyse om, at mænd såsom ham selv har snydt kvinder for ansættelser, forfremmelser, anerkendelse og meget andet, blot fordi de er kvinder. Mænd foretrækker bare mænd, når der ansættes, selv om de fantaserer om chancerne for at komme i bukserne på de attraktive kvindelige ansøgere.

At han "afslører" mandschauvinismen skyldes, at hans datter nu skal ud i karrieren og udsættes for det samme. Verden bør altså laves om.

Bogen er bare så himlende overfladisk, og Lars Einar Engström har næppe sat en eneste kontakt til sine old- og young boys-netværk over styr. Han er stadig en af gutterne, for han har kun smidt en luns hist og her. Mon ikke det også er blevet til mangt et anerkendende klap på skulderen for hans forretningsmæssige smartness.

Tag bare "Afsløringen af", at nogle forretningsmænd rask væk bruger escort-tjenester, og at de indbyrdes snakker om lysten til at komme i lag med to escortister på en gang....

Jamen herregud. Sagt i Normalerweizes Rungsteds-tone: "Det er sgu' da en o.k. adspredelse efter de fem timer på golfbanen med drengene, ikke sandt?".

Nogen mænd har de lyster, andre ikke. Det ved ikke mindst sælgere (large account managers i nutidssprog), der forsøger at få underskrifter på pænt store millionkontrakter hjem.

Men måske er det ikke fair at angribe Lars Einar Engström, for han har næppe tænkt på en ældre kvinde, der har haft hele sine karriere på mændenes banehalvdel, da han skrev bogen.

Men hvem er bogen så skrevet for? De unge, dygtige kvinder i starten af deres karriere? De, der stadig lykkeligt kvidrer, at de aldrig har følt deres køn som et handicap, snarere tværtimod? De, der mener, at ligeberettigelsen for længst er vundet, og at eventuel kønskvotering er noget, som kun bitre halvgamle kællinger går ind for? De vil jo slet ikke synes at en sådan bog er relevant for dem.

Eller er bogen skrevet for unge mænd, så de ikke falder i fælden? For ældre mænd, så de kan nå frem til erkendelsen af, at de grundlæggende set mener, at mænd er mere værd end kvinder, ligesom forfatteren instinktivt gør det?

Lars Einar Engström har fortalt, at manuskriptet blev afvist 15 forlag, inden nogen gav grønt lys. Ifølge ham troede forlæggerne ikke, at der var salg i den type bog.

Havde jeg være blandt forlæggerne (og jo - jeg har skam udgivet godt en håndfuld bøger, men godt nok kun om teknologi) havde jeg trods min hårde kritik næppe sagt nej. Men jeg havde beordret ham til at gå hjem og få gjort eksemplerne langt, langt mere konkrete.

Nu fungerer de vage eksempler næsten kun som appetizere til en flom af velmenende konsulentord om, hvad kvinderne bør gøre, og hvad ledelserne bør gøre. Ikke meget nyt under solen.

PS: Måske skyldes min skuffelse, at jeg havde alt for høje forventninger. Men skal jeg forsat være grov, så lad det blive med dette udsagn: "Kun en mand kan slippe godt afsted med at lave en så overfladisk bog om et så alvorligt problem som mandschauvinisme i arbejdslivet."

PPS: Jeg synes om mænd - mange af dem.

PPPS: Måske klarer mænd kun en overfladisk bog om dette emne. Måske er det forklaringen.