Kampen mod populære Naser Khader er ført ud i blogland. Der er en derude, der mener, at Naser Khader ikke er til at stole på. Angriberen står ikke frem ved navn, men hans blog hedder naserkhader.dk. På bloggen sammenholder han, hvad Naser Khader tidligere har sagt og skrevet med det, som politikeren bag Ny Alliance siger i dag.
Det er den gode blogtjeneste, overskrift.dk, der gjorde mig opmærksom på sagen. Til tjenesten, der publicerer overskrifter på nye indlæg på en hulens masse blogs, herunder mine, er også tilknyttet en blog, der fortæller om sagen, og hvor angrebene synes at komme fra.
Bloggen betegner hændelsen som en highjack af Naser Khaders blog. Det er jo så ikke helt præcist, men det fænger som overskrift:-)
Naser Khader har imidlertid stadig SIN blog khader.dk, der dog er ret så død. Seneste indlæg var 7. maj. (Ejendommeligt, at han ikke ønsker fortsat at have sin offentlige "stemme".)
Angrebs-bloggen vil naturligvis kunne nasse en masse hits via Google, for søger nogen på "Naser Khader" for at finde politikerens egen blog eller anden omtale, nævnes den "falske" allerede på første overbliksside. Bloggens overskrift er "Alt om Naser Khader" med tilføjelsen "Alle de ting, han helst ville glemme."
Jeg har et par kommentarer til angrebsformen. Det er da noget tøset ikke at have modet til at stå frem ved navn. Kan han (jeg fornemmer, det er en han) være bange for repressalier, sit job eller hvad?
Eller er modstanderen en politiker, der er blevet harm over Khaders udmeldelse og hans popularitet? Hvis det er tilfældet kan politikeren måske også selv frygte, at hvad han sagde for en halv snes år siden, ikke svarer til, hvad han sagde i går. Han kan jo være blevet klogere - eller dummere.
Er det en ungdomspolitiker? Man har jo set dem omkring med mange løse skud i bøssen og angreb på de "gamle".
Alligevel synes jeg faktisk det er en sund øvelse at sammenligne, hvad markante folk sagde for mange år siden med, hvad de siger i dag. Hvadenten det er en "it-guru", en virksomhedsdoktor, en "rød lejesvend", en professor ved CBS eller en nydelig politiker.
Der er masser af områder, hvor det er sundt at flytte sig på, efterhånden som man er blevet klogere. Og giv så også de "afslørede" lejligheden til at fortælle, hvorfor de flyttede sig.
Der er jo så også alle opportunister, der blot skifter synspunkt som vinden blæser, være det sig folkestemningen eller de store penge. Og lad også dem komme til orde, omend jeg tvivler på, de vil være med.
Men hvad synes du om konceptet med en angrebsblog, der markedsføres under den angrebnes navn? Den amerikanske blogger, der lavede en falsk Steve Jobs-blog, var dog så venlig at kalde den fakesteve.com, og indlæggene rummede også meget humor. Som jeg fortalte for få dage siden blev han i øvrigt afsløret for nylig.
Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag
5.8.07
Hån og dog: Politiken og M.I.T. i Second Life
Hånen bankede på for at blive luftet, da jeg i dag læste, at Politiken nu har sendt en journalist ud i Second Life, nemlig Niels Thorsen, alias avataren Ridiculous Writer.
Politiken! Sidst med det første, hva'ba! Nu hvor selv TV2 har erkendt, at der ikke er en skid at hente derude, på trods af, at det ikke er mange måneder siden TV2 gik i Second Life med skamløs rosende foromtale (som jeg "anmeldte" her.)
Men hånen måtte holde sig på måtten. Politiken-artiklen var nemlig morsom. Langt, langt fra det opblæste narvæk, som andre medier er gået i SL med. Den handlede ikke, om hvor vigtigt det var for virksomheder, medier, politikere og Klumpe Dumpe at etablere sig derude, hvis de ville have en fremtid. Den beskrev blot på humoristisk vis, hvad mange af os har oplevet, da vi for første gang trådte ind i det univers.
Alligevel gav det anledning til lidt rids med kridtet henover SL-tavlen, for jeg kom til at tænke på noget helt andet, der har med SL at gøre.
En af de allerbedste konferencer, jeg nogensinde har deltaget i, var Emerging Technologies i Boston for godt et år siden. I år har jeg fravalgt at deltage, og det er ikke "kun" et spørgsmål om tid og økonomi for free lanceren.
Medvirkende er nemlig en undren over, at arrangøren, publikationen Technology Review, udgivet af berømte MIT (Massachusetts Institute of Technology), i den grad har ladet sig spænde foran Second Life-vognen, og tilmed på et tidspunkt, hvor alle andre end de hårdnakkede benægtere siger, at den vogn ikke kører til ret meget andet end Red Light Disticts.
Min afsmag startede med forannonceringen af konferencen for mange måneder siden. Stifteren af Linden Lab, som står bag Second Life, blev annonceret som det store scoop som en af hovedtalernes på 2007-konferencen i september. Philip Rosendale er stifterens navn.
Oveni kom, at Juli/August-nummeret af Technology Review som coverstory har "Second Earth".
"How Second Life and Google Earth are merging into one Metaverse", lyder underteksten. På Technology Reviews websted kan man endvidere læse "The World Wide Web will soon be absorbed into the World Wide Sim: an environment combining elements of Second Life and Google Earth." (Mon ikke Sim står for Simulation?)
Så om fremtidens hjørne vil vi altså se, at nettet vil ændre sig til at blive et 3D-miljø, bygget elementer af Second Life og Googles kendte verdenskort, Google Earth." Second Life? Kunne man ikke blot have skrevet elementer af 3D-universer? (og jeg kan garantere, at WWW stadig også vil rumme masser af 2D).
Inden jeg går videre, vil jeg dog erkende, at jeg IKKE har læst artiklen. Jeg har ikke længere abonnement på Technology Review, men får blot nyhedsbrevet dagligt. Forannonceringen er dog i min optik utroværdig, men som journalist ved jeg jo også, at appetizere kan være underlødige. Hvad jeg skriver her kan altså være frygteligt uretfærdigt over for tidsskriftet.
Men for tre uger siden skrev Los Angeles Times (kun adgang for betalende abb.) om de skuffede forventninger i en grundig artikel med overskriften "Virtual marketers have second thoughts about Second Life". En efter en lukker og slukker de store erhvervsnavne for deres SL-tilværelse.
Et ret så anerkendte tech-tidsskrift, Wired, bruger sit augustnummer til at berette om, hvorledes nogle af verdens største koncerner spilder hundredevis af millioner dollar til reklamer, PR-fremstød og etablering af virtuelle hovedkontorer i et deserteret Second Life.
Linden Labs PR-bureau, Lewis PR (som vitterligt har storpralet med sin bidrag til SL-succesen) har til gengæld fået Newsweek på pinden, og det flyder med positive ord om forretningsmulighederne. (At der også er mange positive ord om dating, sex med mere - også for handicappede i Real World - i SL er vist helt rigtigt fortjent). Men mon ikke, vi hermed har set den sidste krampetrækning af verdens bedste markedsføring af varm luft?
Men tilbage til sagen. At Technology Review, lægger sig så sent pladask på maven for SL, når mediet skriver:
Den rummer faktisk personer, som jeg meget gerne ville høre (foruden nogle navne, der repræsenterer de største sponsorer). Og dagen før konferencen sættes spot på emnet Women in Technology - et emne, der også interesserer mig, herunder det typiske fravalg, som kvinder gør.
Men ikke mindst er der den årlige pris til 35 bemærkelsesværdige unge forskere. Alene at sætte sig ind i deres områder udgjorde sidste et sandt bombardement af ny, interessant viden.
Jeg må lægge øret til nettet, og næste år! Måske.
Politiken! Sidst med det første, hva'ba! Nu hvor selv TV2 har erkendt, at der ikke er en skid at hente derude, på trods af, at det ikke er mange måneder siden TV2 gik i Second Life med skamløs rosende foromtale (som jeg "anmeldte" her.)
Men hånen måtte holde sig på måtten. Politiken-artiklen var nemlig morsom. Langt, langt fra det opblæste narvæk, som andre medier er gået i SL med. Den handlede ikke, om hvor vigtigt det var for virksomheder, medier, politikere og Klumpe Dumpe at etablere sig derude, hvis de ville have en fremtid. Den beskrev blot på humoristisk vis, hvad mange af os har oplevet, da vi for første gang trådte ind i det univers.
Alligevel gav det anledning til lidt rids med kridtet henover SL-tavlen, for jeg kom til at tænke på noget helt andet, der har med SL at gøre.
En af de allerbedste konferencer, jeg nogensinde har deltaget i, var Emerging Technologies i Boston for godt et år siden. I år har jeg fravalgt at deltage, og det er ikke "kun" et spørgsmål om tid og økonomi for free lanceren.
Medvirkende er nemlig en undren over, at arrangøren, publikationen Technology Review, udgivet af berømte MIT (Massachusetts Institute of Technology), i den grad har ladet sig spænde foran Second Life-vognen, og tilmed på et tidspunkt, hvor alle andre end de hårdnakkede benægtere siger, at den vogn ikke kører til ret meget andet end Red Light Disticts.
Min afsmag startede med forannonceringen af konferencen for mange måneder siden. Stifteren af Linden Lab, som står bag Second Life, blev annonceret som det store scoop som en af hovedtalernes på 2007-konferencen i september. Philip Rosendale er stifterens navn.
Oveni kom, at Juli/August-nummeret af Technology Review som coverstory har "Second Earth".
"How Second Life and Google Earth are merging into one Metaverse", lyder underteksten. På Technology Reviews websted kan man endvidere læse "The World Wide Web will soon be absorbed into the World Wide Sim: an environment combining elements of Second Life and Google Earth." (Mon ikke Sim står for Simulation?)
Så om fremtidens hjørne vil vi altså se, at nettet vil ændre sig til at blive et 3D-miljø, bygget elementer af Second Life og Googles kendte verdenskort, Google Earth." Second Life? Kunne man ikke blot have skrevet elementer af 3D-universer? (og jeg kan garantere, at WWW stadig også vil rumme masser af 2D).
Inden jeg går videre, vil jeg dog erkende, at jeg IKKE har læst artiklen. Jeg har ikke længere abonnement på Technology Review, men får blot nyhedsbrevet dagligt. Forannonceringen er dog i min optik utroværdig, men som journalist ved jeg jo også, at appetizere kan være underlødige. Hvad jeg skriver her kan altså være frygteligt uretfærdigt over for tidsskriftet.
Men for tre uger siden skrev Los Angeles Times (kun adgang for betalende abb.) om de skuffede forventninger i en grundig artikel med overskriften "Virtual marketers have second thoughts about Second Life". En efter en lukker og slukker de store erhvervsnavne for deres SL-tilværelse.
Et ret så anerkendte tech-tidsskrift, Wired, bruger sit augustnummer til at berette om, hvorledes nogle af verdens største koncerner spilder hundredevis af millioner dollar til reklamer, PR-fremstød og etablering af virtuelle hovedkontorer i et deserteret Second Life.
On a random day in June, the most popular location was Money Island (where Linden dollars, the official currency, are given away gratis), with a score of 136,000. Sexy Beach, one of several regions that offer virtual sex shops, dancing, and no-strings hookups, came in at 133,000.Den dag var der 27 besøgende hos Coca Cola i Second Life. Skål! (Nu går det jo heller ikke at tøffe rundt med en Cola-sutteflaske i Second Life, hvor man jo skal have begge hænder på tastaturet, for at snakke:-) Omend der jo så småt lukkes op for brug af stemmen.)
Linden Labs PR-bureau, Lewis PR (som vitterligt har storpralet med sin bidrag til SL-succesen) har til gengæld fået Newsweek på pinden, og det flyder med positive ord om forretningsmulighederne. (At der også er mange positive ord om dating, sex med mere - også for handicappede i Real World - i SL er vist helt rigtigt fortjent). Men mon ikke, vi hermed har set den sidste krampetrækning af verdens bedste markedsføring af varm luft?
Men tilbage til sagen. At Technology Review, lægger sig så sent pladask på maven for SL, når mediet skriver:
For over 108 years, Technology Review has been the first to write about new technologies and explain why they matter. It’s the authority on the future of technology.Ejendommeligt fremgår Second Life's far, Philip Rosendale, pludselig ikke længere af konferencens talerliste.
Den rummer faktisk personer, som jeg meget gerne ville høre (foruden nogle navne, der repræsenterer de største sponsorer). Og dagen før konferencen sættes spot på emnet Women in Technology - et emne, der også interesserer mig, herunder det typiske fravalg, som kvinder gør.
Men ikke mindst er der den årlige pris til 35 bemærkelsesværdige unge forskere. Alene at sætte sig ind i deres områder udgjorde sidste et sandt bombardement af ny, interessant viden.
Jeg må lægge øret til nettet, og næste år! Måske.
Abonner på:
Opslag (Atom)
