Blogfusere om innovation og kollektiv intelligens

Innovationsbloggen, startet af IBM og Mandag Morgen, ligger i respirator. En blog om kollektiv intelligens, der vist skulle munde ud i en bog, ligner også en hensygnende affære, og det på trods, at initiativtageren, konsulentvirksomheden Connecta, havde et arsenal af fine navne i ryggen (Handelshøjskolen i Århus, LinKS, Berlingske Business, Learning Lab Danmark, Copenhagen Business Scool og Nosco).

Innovationsbloggen, der blev lanceret for knapt et år siden, havde følgende formål: ”Bloggen danner ramme for en debat om, hvad danske virksomheder skal gøre for at blive verdensmestre i innovation. Jo... intet mindre!”. Det kunne man læse på Computerworld, hvis chefredaktør i øvrigt var blandt de 16 faste bloggere.

Innovationsbloggen er en succes, kunne man læse den 30. juni i det næstsidste indlæg. Yderligere et indlæg kom på den 2. juli, men nu lyder beskeden, at innovationsbloggen holder en pause, men at den snart vil genopstå i anden skikkelse.

Der var dog tegn på, at det var så som så med successen. Det fremgår blandt andet af et indlæg dateret den 20 maj. ”Det er som at være til en fest, hvor alting foregår i slow-motion. The sense of urge seems to be missing”, skrev en af de faste blogforfattere, Pernille Weiss, her.

I kommentarerne blev der nikket og give flere bud på, hvorfor luften var gået ud af bloggen. Christoffer Volf skrev for eksempel:

"Det er lidt sjov at en blog om innovation, ikke har taget ved lære af den omstrukturering hele den vestlige industri har været igennem de sidste 10 år og den asiatiske 10 år tidligere.
Svaret: Lav det kunderne vil have (brugerdrevet innovation).
Gør det muligt for os brugere at foreslå hvilke emner der skal tages op. Tal med os, ikke til os.
Det kunne jo være en afstemning af det ugentlige emne, hvis I begynder på det.
Når det er sagt, synes jeg det er en rigtig god idé med bloggen, men må også sige jeg ikke har læst på den i 1-2 måneder, da jeg gik død i at kigge forbi hver dag i nogle uger, uden at der kom nye indlæg."

Volf meldte sig igen senere i debatten ved at påtale, at Weiss, der havde taget initiativ til den, efterfølgende have undladt at blande sig.

”Af de seneste 16 indlæg er det kun 2 forfattere, der har svaret på kommentarer (Bente Sorgenfrey har gjort på begge de indlæg hun havde). Hvis du/I ønsker at der skal være aktivitet på bloggen, skal du/I også selv være det.” Citat slut.

Jeg synes, at Christoffer Volf sætter fingeren på ømme steder, der er så typiske, hvis man beholder sit gamle tankesæt, selv om man går over i en helt ny verden.

Forfatternes vælges på nærmest traditionel vis. ”Vi kan have nogle rigtig kendte navne på, og så vores egne, plus et par bemærkelsesværdige nye og så også lige nogle organisationsfolk”. Det er samme opskrift som gentages, når konference efter konference sammensættes.

Der er også set flere blogs, hvor blogindlæg konsekvent er skrevet som minikronikker. Nok er det rart at læse velskrevne kronikindlæg, hvis altså de bringer nye tanker/nye sammenhænge, men ofte slår minikronikformen selv "en sløjfe" omkring den samlede pakke. Den åbner ikke for debatten. Et påklistret spørgsmål om ”hvad mener du” i slutningen af indlægget gør ingen forskel. Og så er der problemet med, at ligesom ved ”gamle” kronikker, trækker forfatteren sig ophøjet tilbage.

Volf påpeger så også, at der skal også være liv på bloggen – noget at komme efter regelmæssigt.

Slut med innovationsbloggen - den får måske sit andet, og bedre liv.

Den anden blog, den om kollektiv intelligens, debuterede i december 2006, og pusten er for længst gået af den. Godt nok fik den forleden et kunstigt åndedræt af Connecta’s egen Hans Henrik Heming, der i to små indlæg fortæller om tendenser, repræsenteret af egne kunder...

Ellers skal man tilbage 12. maj for at finde det seneste indlæg, og helt tilbage til den 30. marts, hvis man ønsker indlæg fra en anden end Connecta-partneren.

”Vi tror og håber på, at vi kan aktivere hundreder, måske tusinde, i tilblivelsen af en bog om Kollektiv Intelligens - skrevet af de mange, for de mange”. Sådan lød det ved starten, men mon ikke det bliver ved håbet?

Blogs har - som jeg ser det - sin helt egen natur i forhold til de kendte kommunikationsformer. Det er ikke bare "So ein Ding", der lyder vældig smart og moderne og giver tovejs kommunikation i et snuptag, så den må vi også have.

Hvor mange vellykkede multiforfatter-blogs har vi egentlig set herhjemme? Umiddelbart kommer jeg til at tænke på Punditokraterne, skrevet af en samling kloge herrer, men ellers?

Gør innovation sexet for alle

”Megen innovationssnak minder mig om skolens seksualundervisning. Den sætter hverken spræl i fantasi eller aktivitet.”

Sådan dækker jeg op til debat i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen med overskriften ”Tech-smagsdommere i primetime” (jeg sætter lænke på, når den er lagt på business.dk i morgen) rummer et forslag til et tv-program, der måske kan sætte ekstra fart i innovationslysten helt ude hos hr. og fru Danmark.

Der sker jo så meget spændende på teknologiens forkant. I min klumme fortæller jeg blandt andet om, at den elektroniske næse har vist sig at fungere bedre med ”snot” i næsen end uden, og jeg fortæller om printere, der trykker i 3D. Tynde lag på lag print, der kan skabe en teske, modellen af ny stol, en ny dukke etc. etc.

Jeg tror, at masser af mennesker vil kunne tændes på den type stof, så de tænker videre selv – så deres egen innovationslyst næres (hvilket måske også kommer arbejdspladsen til gode).

Emnet skal blot ”tegnes og fortælles” godt, og så skal der lægges op til debat blandt lægfolk. De kan måske synes, at en opfindelse er af typen ”løsning søger problem”, eller de opdager, at der vitterligt var et udækket behov for en dims, som ingen indtil da havde tænkt på.

Jeg nævner for eksempel en lille klatrerobot, der klarer lodrette flader og en tur henunder loftet. Mon ikke en vinduespudser eller husmor vil få lidt lys i øjenene, når fantasien begynder at spinde?

Selvfølgelig er det fint, at det offentligt vil fremme innovation med nogle millioner, og selvfølgelig er det fint, at en masse konsulenthuse tilbyder seminarer og projektstyring inden for innovation til virksomheder og det offentlige. Men tænk, hvis gnisten også tændes i hundredetusinder af danske hjem. Og det er da ligegodt noget mere interessant end en tv-tur til genbrugspladsen eller?