Tabt i spamfiltret

En SMS tikkede ind, netop som jeg tjekkede ind paa hotellet her paa Madeira. Det var foerste feriedag, men arbejdet bankede straks paa.

"Vi har ikke faaet artiklerne. Kun en mail med et forvarsel", loed det fra en kunde. Men artiklerne sendte jeg jo soendag.....

Og saa slog det mig. Netop den kunde har et overordenligt graadigt spamfilter hos en ekstern leverandoer. Og jovist. Efter nogen SMS frem og tilbage viste det sig, at spamtjenesten godt nok har registreret, at jeg havde sendt et par mails, men den vigtige havde den altsaa opfattet som spam, og den var slettet helt.

Jeg havde selv vaeret saa letsindig at tage paa ferie uden pc for en gangs skyld, og jeg bandede ogsaa for foerste gang over, at jeg ikke har sat min mobiltelefon op til at gaa paa nettet. Men jeg fandt da en internetcafé og fik forwarded min artikelmail til modtagerens private mailadresse. Det havde jo ikke nyttet at sende igen til den officielle adresse.

Blot disse ord som en lille huskeseddel. Det er noedvendigt jaevnligt at tage et kig i, hvad der er roeget i spamfiltret, saa man faar reddet traadene ud, skulle noget reelt vaere goblet op.

Det er faktisk heller ikke mere end en uges tid siden, at jeg hoerte om en krise foraarsaget af, at en vigtig mail var forsvundet i et spamfilter. Manden, der skulle have modtaget mailen, blev derfor noget forundret over senere at blive skaeldt ud for ikke at have svaret paa mailen.

Jeg ved ikke, om det er noedvendigt at gaa saa langt som jaevnligt at have en slags spam-beredskabstest for at faa kalibreret filteret. Men hvis det aeder for megen legitim mail, saa gaelder det om at finde alternativ leverandoer/antispamsoftware. Ellers kan det gaa grueligt galt. Kom bare med eksemplerne:-)

PS: Men ellers er ferien alle tiders:-)

Hvis dit firma bliver spamcentral i morgen

Der skal egentlig så lidt til, før et firma kan få sit gode navn i klemme. Bare tag mail-systemet. Tænk hvis blot én ansat i firmaet får afluret sit brugernavn og password til den browserbaserede adgang til mailen. Så kan den kriminelle selv logge sig ind og sende, hvad han end ønsker.

Den kriminelle kan sende til alle på den ansattes adresseliste. Til alle på en anden liste, som den kriminelle selv har. Om det er mails, der leder frem til porno, om det er phishing mails, eller mails, hvis bilag åbner en bagdør på modtagerens pc. Og hvem står som afsender? Jo, firmaet med det gode navn.

Risikoen for, at kriminelle på en eller anden måde udnytter på det gode navn, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den præsenteres således

Udstillet som kriminel eller dum.
Politiken og Børsen. Nordea, Fona og Pepsi. Listen over dem, som kommer i klemme takket være nettet, udvides hele tiden. I morgen er det måske din tur."

Spørgsmålet er så om din virksomhed er beredt. Om kriseberedskabet er på plads, så det kan taget i brug umiddelbart - inden kunder og medier får beskeden fra andre. Spørgsmålet er også, om virksomheden har husket at udvide overvågningen fra, hvad der skrives på døde træstammer, til hvad der skrives på de vigtigste blogs, debatsteder med videre.

Her følger lidt links af relevans for morgendagens klumme:

Fona kom i klemme her - på iværksætterstedet Amino.

Politiken kom i klemme her - på Rød Ungdoms websted.

Hvorfor Børsen kom i klemme beskrives her og her af Version2.

Hvorfor CIA fik blameret sig fortæller Computerworld om her, og teknologien, der beskrives, Wikiscanner, har også fået firmaer som Pepsi, Wal-Mart og Exxon til at rødme.

PS: I en hel anden boldgade. Softwareselskabet Bea Systems har sagt sagt til Oracles frieri, som business.dk fortalte om i fredags. De godt 6,7 milliarder dollar betragtes som for lidt, skriver San Francisco Cronicle.