Hvis dit firma bliver spamcentral i morgen

Der skal egentlig så lidt til, før et firma kan få sit gode navn i klemme. Bare tag mail-systemet. Tænk hvis blot én ansat i firmaet får afluret sit brugernavn og password til den browserbaserede adgang til mailen. Så kan den kriminelle selv logge sig ind og sende, hvad han end ønsker.

Den kriminelle kan sende til alle på den ansattes adresseliste. Til alle på en anden liste, som den kriminelle selv har. Om det er mails, der leder frem til porno, om det er phishing mails, eller mails, hvis bilag åbner en bagdør på modtagerens pc. Og hvem står som afsender? Jo, firmaet med det gode navn.

Risikoen for, at kriminelle på en eller anden måde udnytter på det gode navn, er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den præsenteres således

Udstillet som kriminel eller dum.
Politiken og Børsen. Nordea, Fona og Pepsi. Listen over dem, som kommer i klemme takket være nettet, udvides hele tiden. I morgen er det måske din tur."

Spørgsmålet er så om din virksomhed er beredt. Om kriseberedskabet er på plads, så det kan taget i brug umiddelbart - inden kunder og medier får beskeden fra andre. Spørgsmålet er også, om virksomheden har husket at udvide overvågningen fra, hvad der skrives på døde træstammer, til hvad der skrives på de vigtigste blogs, debatsteder med videre.

Her følger lidt links af relevans for morgendagens klumme:

Fona kom i klemme her - på iværksætterstedet Amino.

Politiken kom i klemme her - på Rød Ungdoms websted.

Hvorfor Børsen kom i klemme beskrives her og her af Version2.

Hvorfor CIA fik blameret sig fortæller Computerworld om her, og teknologien, der beskrives, Wikiscanner, har også fået firmaer som Pepsi, Wal-Mart og Exxon til at rødme.

PS: I en hel anden boldgade. Softwareselskabet Bea Systems har sagt sagt til Oracles frieri, som business.dk fortalte om i fredags. De godt 6,7 milliarder dollar betragtes som for lidt, skriver San Francisco Cronicle.

Københavnsk phishing-site afsløret

Og her går man og tror, at når kriminelle forsøger at lokke folk til at aflevere kontooplysninger og andet, der kan lede frem til deres penge, så kommer henvendelserne fra Tyrkiet, Østeuropa og Asien. Tro blot om.

Det finske it-sikkerhedsselskab F-Secure har stedfæstet et nyt phishingforsøg til et domæne med en dansk "ejer" og en server i København. Jeg fik såmæn' selv en mail fra de kriminelle, der opfordrer "PayPal" kunder til at opdatere deres kontoinformationer (via linke til et falsk websted, selvfølgelig). PayPal er en betalingstjeneste, som auktionsjætten eBay står bag, og den bruges også privatpersoner imellem.

På det falske websted, der naturligvis ligner en officiel PayPal site, afkræves man langt flere oplysninger end blot kontooplysninger. For eksempel spørger efter "Mothers Maidenname" - moderens oprindelige efternavn. Et af de spørgsmål, der typisk benyttes af tjenester, hvor man kan sin pin-kode fremsendt, hvis man skulle have glemt den, blot ved at besvare spørgsmålet.

Læs mere om sagen på F-Secures blog her. Jeg kender enkelte danskere(især yngre), der har en PayPal-konto, men storfiskeri bliver det næppe i Danmark.

OBS: At phishing-stedet er placeret i København er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bagmændene også skal findes her. De kan blot have benyttet en dårligt sikret server som vært.

Tilføjelse kl. 17.45. Computerworld har talt med ung dansker, hvis navn er brugt til registrering af phishing-stedet. Han siger, at han ikke kender noget til sagen. Mere om det her.

Nordea ramt hårdt på image af mange netbank-indbrud

Nordea står som den store taber i en nordisk undersøgelse af kunders opfattelser af banker i Norden og i de baltiske lande. De mange forsøg på indbrud i Nordeas netbank er blandt de afgørende årsager til, at det er gået nedad med kundernes tillid, omend også renteniveau og kvalitet af tjenester tæller.

Af undersøgelsen fremgår imidlertid også, at erhvervskunder i de undersøgte lande placerer Danske Bank allerbedst, hvad angår tilfredshed. På tværs af lande og kundesegmenter er Handelsbanken dog vinderen.

Bag undersøgelsen, der foretages årligt, står Svenskt Kvalitetsindex (SKI), som blandt andet samarbejder med Handelshögskolan i Stockholm. Resultatet er præsenteret i en pressemeddelelse her. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 20.000 personer.

Om Nordeas fald i kundetilfredshed fortæller nyhedstjenesten E24.se , at nok er netbanksikkerhed noget, som alle bankers kunder er nervøse over, men de reagerer først, når truslen er nået over en vis tærskel:

–Det är uppenbart att det finns en slags tröskeleffekt. Så är det ofta i en ”förtroendebransch”. Det behövs en kritisk massa ­innan kunderna reagerar, säger ­docent Jan Eklöf, kanslichef vid SKI.

Undersøgelsen fra svenske SKI viser i øvrigt også, at bankkundernes loyalitet er for nedadgående. Mon ikke det så også betyder, at netbanksikkerhed bliver en større konkurrencefaktor?

Nordea begynder i november ændringen af netbank-sikkerhedssystemet over for de svenske kunder. Det hidtil anvendte system med engangskoder udskiftes. (I Danmark går Nordea kunder i netbanken på anden vis).

Det er sandsynligvis bankens størrelse, der gør, at Nordeas svenske kunder har været udsat for ekstra mange såkaldte phishing-angreb. Her opfordrer kriminelle via en mail, der ser ud til at komme fra Nordea, kunder til at ajourføre deres fortrolige kontooplysninger på en særlig web-side. Denne webside ligner en officiel Nordea-side, men de indtastede informationer høstes af kriminelle. Disse leder også efter, hvad man kan kalde nyttige idioter, der vil lade deres bankkonto bruges som modtager af de penge, der lænses fra andres netbankkonti. De såkaldte Money Mules (penge-muldyr)loves en pæn procentvis provision for efterfølgende at hæve pengene og overføre dem til bagmændene - typisk via Western Union.

Også i Danmark er set lignende angreb. Banker over hele verden har dog skærpet kontrollen med de transaktioner, der ikke afspejler en kundes normale adfærd, såsom overførsel af ekstra store pengebeløb til andre. Det sker via særligt software til "Fraud Detection".

Jeg har tidligere skrevet om, hvorledes Nordea skærper sikkerheden blandt andet ved at levere chipkortlæsere til deres kunder. I blogindlægget nævner jeg også, at Finansrådet er svanger med øget sikkerhed for danske bankkunder.

Værd at læse i dag:
Gartner: eBays køb af Skype er tiårets dummeste indkøb - ja, måske it-historiens dummeste indkøb. Fra ComputerSweden.
Apples iPhone er en hackerplatform i lommestørrelse. Fra eWeek.
Danske kvinder og mænd bruger nettet forskelligt. Fra eJour, udgivet af Danmarks Journalisthøjskole.

Jobsøgendes data på jobportaler i højrisikozone

Nettets jobportaler - sprængfyldte med persondata - er for kriminelle som honning for bjørne. Så er du en af de mange, der har lagt dine data på en eller flere jobportaler i håb om at finde ønskejobbet og/eller ønskelønnen, så læs videre. Især hvis du er en af de mange, der har dine data på Monster.dk (det tidligere Jobline.dk) eller på Monster.com.

Dette blogindlæg handler om USA's måske allerstørste jobportal Monster. Det er lykkedes kriminelle at tappe portalen for i hvert fald omkring 1,6 millioner poster, som omhandler flere hundredetusinder jobsøgende. Det var it-sikkerhedsfirmaet Symantec, der kom på sporet af, at noget var galt, og som straks - den 17. august - adviserede Monster, der selv først fandt det betimeligt at orientere de jobsøgende fem dage senere.

For blot et par dage siden stod det også klart, at USAJobs - en jobportal, som folk, der søger stilling i de offentlige (federal) placerer deres CV på - er blevet plyndret for data om 146.000 jobsøgende ud af i alt 2 millioner. Sammenhængen: Det er Monster, som har fået opgaven med at køre den offentlige jobportal. Monster kører i øvrigt flere andre portaler. Computerworld US har en god gennemgang af denne sag her.

Monster kan endnu ikke sige, hvor mange på Monsters egne jobsites, der har fået stjålet deres data. Ej heller, om det kun er aktuelle jobsøgende, det er gået ud over, eller også tidligere poster. Monster har p.t. CV'er liggende for omkring 1,3 millioner jobsøgende (jeg er lidt usikker om tallene. Intet at se hos Monster selv).

Men mange ved, at de er blevet ramt, for det har nemlig modtaget phishing-mails, der rummer ret så konkrete data om dem fra Monster, og som udgiver sig for at komme fra Monster. De jobsøgende fortælles, at de kan søge job endnu mere effektivt, ved at downloade "Monster Job Seeker", men klikker de på det link, der er i mailen, får de i stedet installeret software, der krypterer deres data, og de afkræves løsesum for at få data dekrypteret, så de kan bruges igen.

Andre har fået mails fra "rekrutteringsfirmaer" (igen mails forsynet med Monster data), hvor de anmodes om lige at aflevere deres Social Security Number (det nærmeste på et CPR-nummer, som amerikanerne har) og deres bankinformationer. De skal bare klikke på en link og udfylde de manglende felter....Her lægges op til at få lænset netbanker med videre.

Andre igen har ved at klikke på en link i en tredje slags mail fået inficeret deres pc'er med kode, der holder særlig øje med, når nogen klikker sig ind på banken. Så "aflyttes" brugernavn og pinkode.

Og andre igen har fået tilbud om at bliver et firmas "Transfer Managers". Her gælder det en helt anden ting, nemlig at fungere som mellemmand i et tyveri. De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbankerne til mellemmanden (Money Mule), der får 10 procent af beløbet blot for at sende beløbet videre til "firmaet" via Western Union. (I øvrigt samme metode, som danske penge-muldyr er fældet på. Western Union er altid genganger).

"What we offer you is something more than just a job -- it's the opportunity to earn really big money without having to work much,"

"This job is not a full-time one -- you can work from 9 to 5 at some other place and use our service as a source of extra cash -- a lot of extra cash we should say"

Sådan lyder det fristende jobtilbud. Eneste krav er, at de opretter en konto i en given bank. Nemlig den bank, som de påtænkte ofre er kunde i. Sådanne interne overførsler vækker ikke så stor opmærksomhed, som når penge fra en netbank sendes ud af systemet.

Starten på hele indbrudsbølgen gik ved, at en person blandt dem, der tilbyder jobs (rekrutteringsfirmaer/personaleafdelinger) sandsynligvis har fået stålet sit brugernavn og pinkode. En, der altså har haft ret til at kigge på alle de jobsøgende. Og de stjålne brugerdata bruges så til at kopiere mængder af info fra Monsterbasen.

På Monster.dk og de øvrige Monster-sites verden over er der nu lagt vejledning i, hvorledes man skal kunne genkende phishing-forsøg med videre. Her den danske vejledning, hvor man også fortæller, at det ikke er første gang, at Monsters data er stjålet. Og så er der desuden en lang sang fra de varme lande om, hvor meget Monster gør for at sikre, at noget sådant ikke sker.

Symantec fik sporet de stjålne data over til to servere, hvis værter var hos internetudbydere i Ukraine. Phishingmails er sendt fra diverse pc'er, der tidligere er shanghajet - noget, jeg fortalte om for få dage siden, da jeg beskrev et angreb mod Blogger og CSIS.

Det var en lang, lang historie, baseret på mange, mange kilder, og jeg kan have misforstået noget hist og pist. Men hele scenariet. Det er skræmmende.

Så her er et VIGTIGT budskab. Lægger du dit CV på en jobportal, så brug en engangs-mailadresse (f.eks. Hotmail, Yahoo eller Gmail), ikke den du normalt bruger privat. Er det en jobportal med styr på tingene vil du jo umiddelbart blive advaret, og så skal du ikke længere åbne nogle af de mails, der kommer der, eller i hvert fald være meget varsom. Adviseres du ikke, men bliver du pludselig den mest attraktive jobsøgende i verden ud fra mængden af mails du får, så adviser jobportalen, og gør den ikke noget, så gå til politiet/pressen. Og læg så ikke flere data på jobportalen end du kan tåle at få stjålet. Fortæl i stedet, at du gerne udleverer flere data pr. mail.

Her er nogle links til nyhedssteder, jeg har trukket på, med væsentlig information om forholdsregler og indbruds-metoder.
Computerworld US: Monster Hit With Theft of Client Data.
Comon.dk: Monsterhit større end antaget.
Blog hos it-sikkerhedsfirmaet Symantec: Monster Trojan.
The Register.com: Monster Torpedoes Rogue Server

PS: Pas også på annoncer på jobportaler. Kriminelle bruger også typisk en appetitlig annonce for at få folk til at klikke sig ind - og dermed få deres pc inficeret.

Sådan søges mellemænd til e-svindel

Jeg har lige fået to mails af den type, hvormed kriminelle forsøger at rekruttere mellemmænd til overførsel af stjålne penge. Sådanne mellemmænd bruges for eksempel, når de kriminelle via såkaldt phishing har fået fat i brugernavn og pinkode til en netbankkonto, som så lænses for penge.

De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbanken til mellemmandens netbank. Denne skal så "blot" hæve disse penge og overføre dem til de kriminelle bagmænd via en anden betalingstjeneste. Mellemmanden loves typisk fra fem til 15 procent i provision af de overførte, stjålne penge.

Men det er jo ikke, hvad de skriver. I den ene mail fremhæves jeg - altså modtageren - som at være en "troværdig person med excellent organisationstalen og kommunikationsevne", og en person som mig har man brug for til et deltidsjob som ”Local Agent”. I den anden mail spørges jeg om, hvorvidt jeg er tilfreds med min indkomst, og hvis ikke, så har afsenderen et tilbud om en kontant, høj indkomst mod blot 2-3 timers indsats pr. dag.

Jeg bringer de to mails her, blot som illustration på, hvad der allerede er et par danskere, der har indladt sig på, og som nu steger i eget fedt i retssystemet.

Afsenderne bruger typisk et bredt anvendt domæne, såsom @hotmail.com eller @aol.com som adresse. Alene det er ganske utroværdigt, hvis det vitterligt lå et respektabelt firma bag. Så ville det være firmaets eget navn, der fremgik af afsenderadressen.

MAIL NR. 1
Good Day !
Business Trade company offers the position of Local Agent.
We are looking for the trustworthy person with excellent organizational and communicative skills. The good knowledge of computer and business practice will be your advantage. This is the part-time job, which can be combined with any permanent or other part-time job. No special experience is necessary.
There are different kinds of a part time job that our company offers.
We are waiting for your resume at our contact e-mail address: xxxxxxxxxx@xxx.xxx (jeg har slettet det konkrete).

MAIL NR: 2

Are you satisfied of your income?
Do you want to earn more?
This is your chance:
· Full employment or part-time job
· Good possibility to plan your time and to work 2-3 hours per day
· Constant and high income
"Business Trade" looking for candidates.
All that you need to start ÿFFFF96 desire to work and internet access.
Contact us, your job is waiting for you!
Citat slut.

Her var kontaktadressen i øvrigt den samme som tidligere.

Svar aldrig på sådanne mails, og hører du om nogen, der lader sig involvere, så fortæl dem lige, at de er på vej til at begå kriminalitet.

Når et brand bliver brændt

Rummer den kendte virksomheds kriseberedskab nøje planer for, hvorledes der skal sættes ind, hvis nettets kriminelle kræfter misbruger det kendte navn for at opnå økonomisk vinding via godtroende danskere? Hvis ikke, så bør det nok tages op til overvejelse.

Vi har netop set Jyske Banks navn blive misbrugt og ligeså Tele2's. I begge tilfælde er det sket i mails, der har til formål enten at lokke danskere til selv at deltage i kriminalitet eller til at blive det dumme autoritetstro offer.

I morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business fortæller jeg om, hvad der er sket og gætter på, hvad der vil ske. Jeg beskriver også mulige konsekvenser, for eksempel at folk kan miste tiltroen til mails og skrotte for mange ulæst. Klummen har overskriften "Når det gode navn skamrides".

Der er jo ikke blot den, der modtager den betændte mail, som skal blive bedre til at genkende såkaldt phishing og andet ondt. Også virksomheder/myndigheder har pligter. De skal være med til at gøre det klart for deres kunder/borgere, hvad de ALDRIG ville bede om via en mail. Og de skal kunne reagere lynhurtigt ved første tegn på misbrug af deres navn, så folk kan advares, og så internetudbyderne kan sætte ind med bortfiltrering af disse mails.