Bortvises for hackeri

Endelig blev der afregnet ved kasse 1 over for elever, der laver indbrud i it-systemer. Birkerød gymnasium har bortvist 19 elever for at have hacket skolens systemer, læste jeg forleden på Computerworld.dk.
Nu venter jeg blot på, at også rektor får sparket. IT-systemerne har tilsyneladende stået pivåbne, og uvæsenet har stået på i over et halvt år. Nogen har ikke levet op til deres ansvar for at sikre skolen, for en sådan sikring må også gælde it-siden.

Skråt op med konsensus

Den provokerende overskrift står på min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, den 24. april. Klummen handler om problemerne med fusioner, men især it-mæssigt, hvor det typisk virkelig brænder på.
Den aktuelle anledning er, at Danske Bank har gennemført, hvad der ser ud til at være en perfekt fusion på it-fronten. De to opkøbte irske banker blev i påsken flyttet over på den danske it-platform, og flytningen involverede omkring en million kunder.
Banken strategi hedder: En koncern, en it-platform. Og den hedder på sin vis også skråt op med konsensus, for fusioner skal ske hurtigt og relativt ukompliceret, men søger man konsensus, får man direkte kurs mod det modsatte, og de helt sikre vindere bliver it-leverandørerne og -konsulenthusene.
I klummen kommer jeg også ind på det, der kaldes Danmarks største it-projekt, sammenlægningen til storkommuner og regioner. Går de konsensussøgende strålende tider imøde? Hvad tror du?

Spamflod fra Asien

Jeg har haft fred for spammerne de første fem måneder, hvor jeg brugte Googles gratis e-mailtjeneste Gmail (i øvrigt alle tiders), men nu er freden slut. Det strømmer dog ikke ind med tilbud om penisforlængelser og gældssanering, eller gør det? Jeg fatter jo ikke en brik af tegnene i de omkring 20 mails, der hver dag frasorteres pr. automatik som spam.
Hvad der sker, svarer imidlertid til det store, aktuelle billede. Asien har overgået Nordamerika som udsender af spam. Bagmændene, der tjener stort på at formidle uønskede reklamer, bruger ofte helt intetanende folks computere som afsendere, og da asiaterne kørere langt ældre og dermed mere usikre Windows-maskiner, er det lettere at bryde ind i pc'en og etablerere den som en ud af tusindevis af spam-centraler.
Det er i øvrigt it-sikkerhedsfirmaet Sophos, der står bag statistikken, som viser at asiatiske lande og især Kina med Hongkong står for næsten 43 pct. af verdens spam. Hvad angår enkeltlande er det dog stadig USA, der spammer mest, men europæerne er også godt på vej.
Men med syndfloden fra Asien har producenterne af spam-filtre fået travlt, for nu gælder frasorteringen helt andre alfabettyper.

Boston revisited

Det er alt for tidligt morgen i Somerville cirka 15 minutter med T-banen fra Boston, som tidsmæssigt er seks timer efter Danmark, og uddannelsesmæssigt er lysår foran.
Det er helt fantastisk at være tilbage, hvor jeg boede i 1999 i et halvt år, mens jeg arbejdede som US Correspondent for nyhedstjenesten IDG News Service. Det er vist det område, hvor der bor flest studerende pr. kvadratmeter i hele USA, hvilket især skyldes Harvard University (lige om hjørnet), Massachussetts Institute of Technology (rundt om næste hjørne) og Tufts University (næsten i forhaven). Det myldrer med ungdom.
En tur på nærmeste Starbuck-café fortæller også historien. Ved hvert andet bord sidder et ungt menneske og arbejder på sin bærbare. Gad vide, hvorledes cafeen holder omsætningen oppe.
Det er i øvrigt også et område med mange små high tech-virksomheder, typisk startet af universitetsforskere, der brænder efter at se deres forskning anvendt.
Jeg holder lige nu nogle feriedage, og i dag går turen mod nord op langs kysten. Til smukke kystlandskaber og nyfangede, nykogte hummere. Men arbejdet venter.

PS: Årsagen til, at jeg B-menneske er alt for tidligt oppe? Jeg forsøgte ihærdigt at ignorere min mobiltelefon, men måtte overgive mig. Det viste sig, at jeg havde lavet den klassiske bommert: Glemt at vedhæfte bilaget, blot sendt mailen, og da bilaget rummede min ugentlige klumme til Berlingske Business var det skidt. Men alt lykkedes alligevel.

Hæv kontanter nok til påsken

Som jeg kunne fortælle i min klumme "Dankortet som bolsjebutik" på bagsiden af Berlingske Business allerede den 20. marts skal det være slut med, at bankernes pengeautomater lader sig nøjes med Dankortets magnetstribe, hvis ikke chippen fungerer eller hvis den mangler. Nu har PBS offentliggjort at på et tidspunkt "inden påske" sker skiftet, så kontanter kun kan udløses af chippen.
Er du i tvivl om, hvorvidt chippen på dit Dankort duer, må du hellere hæve kontanter til påsken. Måske burde du faktisk besvære banken selv med at teste dit Dankort. Der har jo været mange problemer med chippen.
Det er østeuropæiske banders fiflerier med Dankort-terminaler i butikkerne, der omsider får bankerne til at tage deres egen medicin, nemlig chippen. De kriminelle tapper dankort-terminaler for kortinformation og fremstiller falske kort med tilhørende pinkoder, og så går turen til "Kontanten".
Som jeg skrev i marts om sagen: "Hele formaningen fra bankernes side, som vi Dankort-brugere hører i en uendelighed, er ikke en bønne værd. Pas selv på dit kort, siger bankerne. Opbevar ikke pinkoden sammen med kortet. Hold hånden over, når du taster pinkode. Du kan passe på fra Herodes til Pilatus og lige lidt nytter det. Bankerne og detailhandlen kunne imidlertid selv for længst have forhindret problemet i at opstå, hvis de ikke havde brugt år til ævl og kævl om, hvem der skal betale regningen for den mere sikre, chipbaserede Dankortteknologi. Så havde man også for længst fået udbedret de problemer, der har været med chipteknologien."
Citat slut. Men stakkels detailhandlere. "Jeg vil gerne have 1.000 over", siger manden ved kassen. Er hans kort gyldigt eller falsk? Næsten alle detailhandlere læser kun magnetstriben. De ansatte bliver nødt til at tjekke kortet tæt på, inden "ejermanden" får lov til at bruge det.

Fra Frankenstein til holdbar harmoni

Vil det nogensinde blive muligt for en virksomhed at købe IT på samme måde som for eksempel en lastbil. Altså helt færdig, lige til at dreje nøglen om, og i stand til at køre, uanset om benzinen eller pedalen kommer fra A, B eller C, og hvor et årligt eftersyn er nok i hvert fald de første fem-syv år?
I min klumme i Berlingske Tidende i dag beskriver jeg, hvorledes IT-installationer typisk stykkes sammen, også fordi det kniber med væg til væg dækning (alle hardwareenheder, al basissoftware såsom styresystem, databaser m.v.) Resultatet bliver en sammenrimpet Frankenstein - et monster, der får gjort ganske meget opmærksom på sig selv grundet alt det bøvl samspillet mellem de forskellige "lemmer" foranlediger.
Dagens situation gør det muligt konstant at få føjet seneste nye og måske billigere teknologiske landvinding til, hvad enten det er hardware eller software. Men indimellem ser vi software, der forudsætter ny og stærkere hardware, så enheder, der ellers fungerer stabilt og godt må skiftes ud.
Men altså. Kan en it-installation mon en gang blive som en lastbil eller en Boing 747, eller er det usandsynligt?

Er blogsfæren gået sur?

Det var bloggere, der afslørede at 60 Minutes' Dan Rather var hoppet på en limpind hvad angår et indslag om præsident Bush. Nu beskæftiger bloggere sig med, om den amerikanske kvindelige journalist, som blev løsladt efter at have været gidsel hos muslimer, blot græd krokodilletårer. Sådan lyder en kritik af udviklingen i blogsfæren på CBS News. Bloggere blev ikke de sandhedssøgende, som gjorde det arbejde, journalister burde gøre, bedre, lyder det.
Tjek her . UPS: Det viser sig, at jeg ikke kan linke direkte, men ender på forsiden af CBS News. Scrol ned til boksen Public Eye, klik dig ind, og inde på den side scrolles ned til April 7, 2006
Outside Voices: Jim Geraghty Looks At Where Blogosphere Has Succeeded, And Where It’s Fallen Short
Bloggerne har taget til genlyd. Tjek også kommentarerne.
Tak for henvisningen til Romenesko, en ældre journalist, der fører en fornemt sted med fokus på amerikanske medier og journalister - især amerikanske - på denne adresse: http://poynter.org/column.asp?id=45

Nedtælling til M-dag - VIGTIGT

Et af de meste spændende it-projekter, jeg overhovedet har mødt, er Danske Banks integration af de to opkøbte irske banker. Integrationen, også kaldet migreringen, finder sted påskedag, altså på søndag.
For mig er det spændende ikke, at det er kulminationen på et projekt, der alene i it-relaterede omkostninger løber op på 1,2 mia. kroner, ej heller at der ligger 600 mandeårs udvikling bag, omend begge tal imponerer. Nej, for mig ligger det spændende i et muligt opgør med tesen om, at it-projekter altid overskrider tid og budget, og at brugernes altid skal igennem en skærsild af problemer indledningsvis. Tænk, hvis det viser sig muligt at leve op til planlægningen for et så enormt projekt. Hvad skal andre så kunne undskylde sig med efterfølgende :-)
Alle betingelser er også til stede. Projektet er forankret helt i top også engagementsmæssigt. Projektledelsen er professionel, og der er langt mange kræfter i både brugeruddannelse og i at sikre, at hjælpen er lige ved hånden, når de irske medarbejdere møder på arbejde anden påskedag for at ”smugtræne”, inden filialerne dagen efter åbner døren for kunderne.
Mit kig på projektet stod i avisen Ingeniøren i fredags. På nettet kan ses Computerworlds skildring.

PS: Vedr. mit indlæg om, at CSC er sat til salg, og dermed også driften af flere af de største statslige systemer i Danmark: En anonym har via kommentar gjort mig opmærksom på, at også kreditoplysningsbureauet RKI har udenlandske ejere. Jeg har selv føjet en kommentar til.

Vira i kampen mod de fandens batterier

Det er mig en kilde til evig undren, at batteriers levetid stadig er så kort, og at batterier stadig er så tunge. Hvor er fremskridtet på det punkt, eller er det selv i vores tidsalder et for svært forskningsområde?
Og mens jeg venter på bedre tider, læser jeg alt, der vækker håb. Her er en nyhed fra det berømte Massachusetts Institute of Technology om genetisk manipulerede vira, som selv konstruerer batterier. Ultratynde og med op til tre gange mere kapacitet. Jeg har svært ved at forestille mig det i virkeligheden, men siger blot pøj pøj. Her er lænken:
http://www.technologyreview.com/BizTech/wtr_16673,296,p1.html

Apples utidige omhu

Apple har udviklet et stykke software, der gør, at også Windows-styresystemet kan køre på Mac’erne. Apples aktiekurs stiger straks 10 procent.
Smart træk. Nu kan Apples computere pludselig også anvendes til alle de spil og programmer, som kun er udviklet til Windowsverdenen, og det er et sandt overflødighedshorn.
For mig forekommer trækket at være fornuftigt, men bizart. Havde Apple udvist rettidig omhu, var pc-verdenen aldrig blevet så dominerende. Apple havde så meget mere at byde på, også hvad angår nemhed i brug, end den verden, der var baseret på brug af Intels chiparkitektur og Microsofts Windows. Men Apple var grådig.
Man ville selv producere hardwaren, der blev solgt til overpris i forhold til pc’erne, hvor konkurrencen var med til at effektiviserer produktionen og presse priserne i bund. Én producent! Jovist, det er børnelærdom, hvordan priser og konkurrenceevne udvikler sig.
Er man ikke Apple-religiøs, er der nu engang grænser for, hvor meget mere man vil betale for noget, der bringer en fra A til B, men i et karosseri af bedre design og med lidt bedre instrumentudformning.
Men Apples lukkethed hindrede udbredelsen, der igen hindrede alverdens softwarehuse i at gøre Apples styresystem til den foretrukne platform.
Ærgeligt. Så vidt jeg fornemmer, ville det nemlig tilmed være en mere robust platform. Antallet af virus rettet mod den verden er jo minimalt, hvilket naturligvis også skyldes, at skadedyrerne, virusforfatterne, retter opmærksomheden mod, hvor angreb slår bredest muligt igennem.
En dominerende Appleplatform ville selvfølgelig også have tiltrukket skadedyrerne, men som jeg forstår det er styresystemet fra grunden konstrueret mere robust og sikkert.
Apples beslutning om at åbne for Windows, må glæde skadedyrene.

CSC-salg og danske fortrolige data

Staten fik milliarder i kassen, da Datacentralen blev solgt til amerikanske CSC, og da TDC blev solgt til ligeledes amerikanske SBC. Nu har TDC fået kapitalfonde som ejer, og dermed har den offentlige danske digitale signatur også fået ny ejer. Og CSC, der i Danmark står for driften af CPR-registret, skat, politi og mange andre af de allertungeste statslige systemer, er sat til salg. Igen er det kapitalfonde, der synes at være på spil, omend tidligere rygter ville, at Hewlett-Pachard var med på sidelinien.
Gad vide, hvor meget arbejde sådanne salg giver bag kulisserne i danske ministerier. Der skal jo nogle håndfæstninger på plads, og de går vel næppe blot i arv. Den digitale signatur er nøglen ind i de offentlige systemer, også dem med penge. Cpr, skat og politi? Klart at det er overmåde vigtige områder at få beskyttet. Og på alle områder må der ligger planer om, hvad der skal ske i tilfælde af krig.
CSC har i øvrigt bebudet, at omkring 5.000 ansatte skal fyres. Vil vel trimme kroppen til den nye bejler. Men fyringsrunder og skiftende ejere giver uro – også i det danske. Globalisering er godt i mange sammenhæng, men indimellem kunne man måske ønske sig et gammeldags stabilt familieeje.

2 x Danmarks bedste IT-chef

IT-cheferne har i årevis været holdt uden for, når der blev uddelt "Oscars" i erhvervslivet. Eneste undtagelse er, når Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin vælger årets bedste virksomhedsteam, og heldigvis er bladet blevet bedre til at ramme rigtigt på IT-fronten.
Men i år er rulles to gange røde løbere ud for IT-cheferne.
Danmarks bedste it-chef kåres både i maj og i juni. Først af dagbladet Børsen, så af Computerworld. Spændende om det bliver den samme it-chef.
Min tidligere arbejdsplads, avisen Computerworld, var imidlertid først ude sammen med analysehuset IDC og it-selskabet SAS Institute. Der er for længst indkaldt kandidater.
Haltende en månedstid eller mere efter kommer en anden tidligere arbejdsplads, altså Børsen, der er gået i kompagniskab med organisationen Dansk IT og Deloitte. I en halvsides egenannonce i Børsen bebudes en "Ny pris". En til Danmarks bedste it-chef.

Dagbladet Børsen vil først
Det er jo ikke første gang, at dagbladet Børsen viser, at begrebet "Not invented here" ikke plager det Bonnier-ejede bladhus, og det er jo godt. Den virksomhed, der insisterer på, at alt skal være originalt opfundet i huset selv, er for arrogant. Indimellem er der jo kloge hoveder uden for, der viser vejen, og det erkender Børsen.
Også derfor plankede den lyserøde avis Computerworlds Top-100 for nogle år siden (inklusive formlen for udregningen). Børsen havde dog så travlt med at komme først, at regnskabsmaterialet fra it-selskaberne blev for tyndt. Heller ikke andet år, hvor Børsen dog havde gjort sig umage med at finde egen formel, imponerede soliditeten af resultatet.
Erhvervsavisen har også været en initiativrig kopist på flere andre områder, som for eksempel med det årlige imagemagasin.

Men der er masser af indbyrdes "inspiration"/plankning i pressen. Konkurrence er jo også godt. Hvad der dog kan ærgre mig er, at den gode avis Børsen blot stræber på at komme først. At man ikke vil være mindst lige så god. Men det er så, hvad der giver originalerne deres chance.
Hvad jeg så også morer mig lidt over er, at Børsen pludselig får fokus på it-chefen himself. Der er ellers langt mellem dem i spalterne, i modsætning til, hvad der gælder Computerworld. Børsens spalter bruges især på dem, der sælger til it-cheferne, og fornuftigvis så, Børsens profil taget i betragtning.

Men det undrer mig faktisk lidt, at Dansk IT har valgt at satse på Børsen. Måske har Dansk IT 's bestyrelse savnet at blive mere kurtiseret af det blad, som Dansk IT's medlemmer får mest ud af, Computerworld. Hvem ved.

Måske tæller det bare mest at være med på de lyserøde sider.

PS: IT-branchen hører til blandt de allertungste annoncører i Danmark.

Frank Jensen og løfter

Socialdemokraten Frank Jensen, der blev "housetrained" som minister i det daværende forskningsministerium og som senere overtog en "rigtig post" nemlig som justitsminister, vil gerne være direktør og gerne i teleindustrien.
Stillingsannoncen kunne man læse i Berlingske Tidende i går. Frank Jensen forlader jo Folketinget ved næste valg som en konsekvens af, at han tabte kampen om formandsskabet for partiet.
Hans styrker beskrives således i artiklen: "...så jo, det er mit mål at kunne kombinere ledelsesfunktioner med at være med til at lave strategier. Det er det, jeg kan. Lægge strategier, fastholde dem og føre dem ud i livet". Citat slut.
Umiddelbart vil jeg sige, at Frank Jensen kun fastholder strategier og fører dem ud i livet, hvis han forbliver i samme stilling. Forfremmes han, er strategierne ikke de kilo papir værd, som de er skrevet på det. Som forskningsminister var han hed på at få indført, hvad der kaldes digitale signaturer, altså, at du og jeg kunne skrive under elektronisk med samme juridiske holdbarhed som med en rigtig underskrift på papir. Stærk vision, men hvad skete?
Som justitsminister havde han magten til at føre strategien ud i livet. Hørte man overhovedet ordene "digital signatur" komme ud af hans mund da? Det ville ikke undre mig, om det var Justitsministeriets træghed, der udskød den digitale signatur.
Et andet eksempel. Som forskningsminister brændte han også for effektiv brug af IT. Han havde visioner, også for erhvervslivets fordele. Som justitsminister overtog han klassens sinke. Ingen af ministerierne, der tæller, var vist så gammeldags. Jeg erindrer selv en departmentschef, der stolt fortalte, at han ikke brugte en pc. Han skrev fortsat på sine gule konceptark, der så blev indskrevet i forkontoret. Var der ikke også en justitsminister eller to, der ikke ville have en pc ind.
Var det så det hele, så pyt, men alt, der ligger under Justitsministeriet udgør en sørgelig historie. Hele domstolesystemet er en it-mæssig skamplet, ligeså politiet og tinglysningen. Måske prøvede Frank Jensen at ændre dette, men stødte på så meget modstand, at han opgav. Måske undlod han at prøve, fordi man jo skal vælge de kampe, man vil kæmpe, og står man som ikke fagmand over for juristeriets IT-afsky, så er det nok klogere at klappe i på det punkt.
Men faktum er, at Justitsministeriet den dag i dag hører til i den allerdårligste liga. Det står såmæn sort på hvidt, men papiret er ikke offentligt tilgængeligt.

Er der tid til omtanker?

Jeg vil lige resummere lidt af reaktionerne på min klumme "Brok, blær og boycot", i Berlingske i går og på denne blog. Helst vil man jo svare gennemtænkt, og alligevel frister "skud fra hoften", også fordi jeg ellers ikke får tid nok til bloggen.
Men. Umiddelbart er vurderingen vist, at jeg har været for negativ - om corporate blogs som sådan og om Arla. Og det er folk, som er langt mere inde i blogsfæren end jeg, der har reageret. Faktisk har jeg været en flittig bloggænger hos to af dem, Maja og Trine-Maria.
Måske er jeg blot en grumpy old woman, men alderen har givet mig en tendens til også at se gråtonerne og ikke blot sort/hvid. Jeg ser hulens masse positivt ved blogs - bare se omtalen i Berlingske-klummen af Microsofts Robert Scoble's blog, http://scobleizer.wordpress.com/. Hvad jeg har skrevet på Bizzen bør ikke stå alene, og det må jeg lære. Men tak til René Crone, Maja, Trine-Maria, Jesper Rønn-Jensen og Per Palmqvist for, at I tog jer tid til at give lidt med- og modspil.
I øvrigt satte jeg en trafikmåler på Bizzen i går, men desværre først op mod kl. 12, så jeg missede morgentrafikken. Men på de seneste knap 24 timer har der været 56 besøgende. Flere af dagens besøgende kommer via Arlas web-log Omtanker.
Og nu er jeg ved at komme for sent til et møde. Undskyld evt. slafejl.