Du milde. Lagringsgiganten EMC køber det store IT-sikkerhedsfirma RSA Security for 2,3 milliarder dollars. Der rodes virkelig rundt i gryden, og det er i samme overraskelsesklasse for mig, som da IT-sikkerhedsfirmaet Symantec opkøbte softwareselskabet Veritas, der er giganten inden for lagringssoftware.
EMC, der for få år siden lignede et "has been"-selskab, har virkelig fået vendt udviklingen ved at satse på mere end blot nogle af verdens største selvstændige lagringsenheder. Tidligere har firmaet for eksempel købt Documentum, et af verdens største firmaer inden for dokumenthåndtering, og Legato, der står for e-mailarkivering.
RSA er bredt kendt for to ting. Sin årlige konference, der er blevet hele sikkerhedsbranchens fælles og største konference, samt teknologi til adgangskontrol til systemer - små dimser. RSA har blandt andet sin Secure ID Token, der udleverer engangs-passwords til sine ejer.
29.6.06
Nedbrud hos IBM DK rammer 10 kunder
Interessant historie på computerworld.dk:
IBM-nedbrud rammer danske virksomheder. Defekte netværkskomponenter lagde onsdag eftermiddag IBM's core-system dødt. Nedbruddet ramte ti virksomheder, der har outsourcet it-driften til giganten. Citat slut.
IBM-nedbrud rammer danske virksomheder. Defekte netværkskomponenter lagde onsdag eftermiddag IBM's core-system dødt. Nedbruddet ramte ti virksomheder, der har outsourcet it-driften til giganten. Citat slut.
Ny MS-topboss for Navision/Axapta
Orlando Ayala, senior vice president hos Microsoft, var en flittig gæst i det tidligere Navision-hovedkontor i Vedbæk - det, der nu udgør Microsofts største udviklingscenter i Vesten. Han havde nemlig det overordnede ansvar for salg til små og mellemstore virksomheder, og salgsansvaret omfatter derfor også de dansk udviklede økonomisystemer Navision og Axapta (nu Dynamics Nav og Dynamics AX). Nu er den vævre, energiske sydamerikaner flyttet til en ny position som ansvarlig for nye markeder, og mon ikke Kina er specielt i fokus.
I stedet vil det fremover være Eduardo Rosini, som Vedbæk-folkene får besøg af. Han stod tidligere i spidsen for Microsofts Asia-Pacific enhed, skriver Cnet.
Doug Burgum, manden der flankerede Jesper Balser og Preben Damgaard, den gang Microsofts køb af Navision blev officielt, har tidligere meddelt, at han forlader posten som adm. dir. for Microsoft Business Solution, når han efterfølger er fundet. Det er ikke sket endnu.
Dough Burgum stod oprindeligt i spidsen for Great Plains, som Microsoft opkøbte, inden Navision-opkøbet fandt sted, og det var faktisk Great Plains, der opkøbte Navision. Navision havde i øvrigt selv overvejet at opkøbe Great Plains.
Så vidt jeg er orienteret havde Navision langt bedre teknologi i hus. Et modent Navision, som der var udviklet mange ekstra moduler til, og som var enkelt at bruge. Og et ungt Axapta baseret på nyeste Microsoft-teknologi og en meget flexibel arkitektur. Hvad Microsoft havde øje var for imidlertid, at Navision havde et meget stærkt partnerkoncept og dermed et stort internationalt salg.
Mon ikke det burde have været duoen Balser/Damgaard, der blev sat i spidsen for Microsoft Business Solutions? Så havde Microsoft ikke bommet sig, som selskabet gjorde over for især de amerikanske partnere, som blev presset for hårdt på salgsprovisionen. Ikke noget, der ligefrem fremmer salgsengagementet, og det viste sig hurtigt på Microsofts bundlinie.
Det var jo ikke den eneste fejl Microsoft gjorde. Faktisk undervurderede Microsoft potentialet især i Navision-pakken. I USA blev markedsføringskronerne sat bag Great Plains produkterne og Axapta, indtil Microsoft fik lagt øret til jorden, alias tjekkede salget af Navision. Navision kom også i centrum for markedsføringsbestræbelser i USA.
Microsoft har alvorligt brug for succes på MBS-siden, idet salget af malkekøerne, Windows og Office, ikke længere udviser stor vækst. Desuden har den, der "ejer" økonomisystemet hos en kunde, en vældig god platform for at sælge flere forretningsapplikationer ind. I øvrigt har Microsoft besluttet at gøre MBS til en del af divisionen Office Business Platform.
Men summa sumarum. Jesper Balser forlod Microsoft, det samme gjorde Preben og Erik Damgaard samt Peter Bang. Så vidt jeg er orienteret er den femte og sidste medstifter af Navision/Damgaard, Torben Wind, stadig hos MS, men jeg har ikke tjekket længe.
I stedet vil det fremover være Eduardo Rosini, som Vedbæk-folkene får besøg af. Han stod tidligere i spidsen for Microsofts Asia-Pacific enhed, skriver Cnet.
Doug Burgum, manden der flankerede Jesper Balser og Preben Damgaard, den gang Microsofts køb af Navision blev officielt, har tidligere meddelt, at han forlader posten som adm. dir. for Microsoft Business Solution, når han efterfølger er fundet. Det er ikke sket endnu.
Dough Burgum stod oprindeligt i spidsen for Great Plains, som Microsoft opkøbte, inden Navision-opkøbet fandt sted, og det var faktisk Great Plains, der opkøbte Navision. Navision havde i øvrigt selv overvejet at opkøbe Great Plains.
Så vidt jeg er orienteret havde Navision langt bedre teknologi i hus. Et modent Navision, som der var udviklet mange ekstra moduler til, og som var enkelt at bruge. Og et ungt Axapta baseret på nyeste Microsoft-teknologi og en meget flexibel arkitektur. Hvad Microsoft havde øje var for imidlertid, at Navision havde et meget stærkt partnerkoncept og dermed et stort internationalt salg.
Mon ikke det burde have været duoen Balser/Damgaard, der blev sat i spidsen for Microsoft Business Solutions? Så havde Microsoft ikke bommet sig, som selskabet gjorde over for især de amerikanske partnere, som blev presset for hårdt på salgsprovisionen. Ikke noget, der ligefrem fremmer salgsengagementet, og det viste sig hurtigt på Microsofts bundlinie.
Det var jo ikke den eneste fejl Microsoft gjorde. Faktisk undervurderede Microsoft potentialet især i Navision-pakken. I USA blev markedsføringskronerne sat bag Great Plains produkterne og Axapta, indtil Microsoft fik lagt øret til jorden, alias tjekkede salget af Navision. Navision kom også i centrum for markedsføringsbestræbelser i USA.
Microsoft har alvorligt brug for succes på MBS-siden, idet salget af malkekøerne, Windows og Office, ikke længere udviser stor vækst. Desuden har den, der "ejer" økonomisystemet hos en kunde, en vældig god platform for at sælge flere forretningsapplikationer ind. I øvrigt har Microsoft besluttet at gøre MBS til en del af divisionen Office Business Platform.
Men summa sumarum. Jesper Balser forlod Microsoft, det samme gjorde Preben og Erik Damgaard samt Peter Bang. Så vidt jeg er orienteret er den femte og sidste medstifter af Navision/Damgaard, Torben Wind, stadig hos MS, men jeg har ikke tjekket længe.
28.6.06
A.P. Møllers IT-problem isoleret
SIDSTE NYT. Computerworld.dk har nu lagt en rigtig god, detaljeret artikel på nettet om problemerne. Du finder den her.
A.P. Møllers problemer på IT-siden er en medvirkende årsag til, at koncernen i går måtte se kursværdien falde med 18 milliarder kroner. Så drastisk var reaktionen på rederigruppens nedjustering, og faldet er fortsat i dag.
IT-problemerne hænger sammen med, at nye systemer skulle indføres i A.P.Møller og det opkøbte rederi P&O Nedlloyd. Det er dog ikke tale om den type problemer, som ofte ses ved fusioner, nemlig at noget går galt, når den opkøbte part lægges over på køberens it-systemer. Faktisk gik sammenlægningen smertefrit - helt efter planen for flere måneder siden, erfarer jeg.
Problemet er opstået, da både den gamle del af rederigruppen og den nyopkøbte del skulle tage et nyudviklet system rettet mod kernekunder i brug. I pressen har man således kunne læse, at man i visse tilfælde fik problemer med at få leveret rette container til rette kunde og få containerne med på skibet.
Også problemer med indkøring af nye væsentlige systemer er et bredt kendt fænomen. I visse tilfælde skyldes det, at uddannelsen af medarbejderne i brug af det nye system er sket alt for tidligt i forhold til hvornår det blev indført, eller ikke er omfattende nok. I andre tilfælde skyldes det, at systemets grundlæggende brugervenlighed simpelthen ikke er god nok. Systemet er for kompliceret at bruge i dagligdagen. Det hænder ikke så sjældent ved ambitiøse projekter (sagde nogen de elektroniske patientjournaler?).
Hvad forklaringen er hos A.P. Møller, ved jeg ikke. Men jeg har svært ved at forestille mig, at rederigruppen ikke udøver den rettidige omhu i forbindelse med uddannelse af medarbejderne.
PS: Hændelsen er endnu en reminder til den danske erhvervstop om, at IT kan være forskellen på knald eller fald. IT er ikke bare noget "man har folk til".
A.P. Møllers problemer på IT-siden er en medvirkende årsag til, at koncernen i går måtte se kursværdien falde med 18 milliarder kroner. Så drastisk var reaktionen på rederigruppens nedjustering, og faldet er fortsat i dag.
IT-problemerne hænger sammen med, at nye systemer skulle indføres i A.P.Møller og det opkøbte rederi P&O Nedlloyd. Det er dog ikke tale om den type problemer, som ofte ses ved fusioner, nemlig at noget går galt, når den opkøbte part lægges over på køberens it-systemer. Faktisk gik sammenlægningen smertefrit - helt efter planen for flere måneder siden, erfarer jeg.
Problemet er opstået, da både den gamle del af rederigruppen og den nyopkøbte del skulle tage et nyudviklet system rettet mod kernekunder i brug. I pressen har man således kunne læse, at man i visse tilfælde fik problemer med at få leveret rette container til rette kunde og få containerne med på skibet.
Også problemer med indkøring af nye væsentlige systemer er et bredt kendt fænomen. I visse tilfælde skyldes det, at uddannelsen af medarbejderne i brug af det nye system er sket alt for tidligt i forhold til hvornår det blev indført, eller ikke er omfattende nok. I andre tilfælde skyldes det, at systemets grundlæggende brugervenlighed simpelthen ikke er god nok. Systemet er for kompliceret at bruge i dagligdagen. Det hænder ikke så sjældent ved ambitiøse projekter (sagde nogen de elektroniske patientjournaler?).
Hvad forklaringen er hos A.P. Møller, ved jeg ikke. Men jeg har svært ved at forestille mig, at rederigruppen ikke udøver den rettidige omhu i forbindelse med uddannelse af medarbejderne.
PS: Hændelsen er endnu en reminder til den danske erhvervstop om, at IT kan være forskellen på knald eller fald. IT er ikke bare noget "man har folk til".
Pyt med usikre trådløse net eller?
Forunderlige toner er dukket op i sikkerhedskredse. Det er o.k. at lade sit trådløse net stå pivåbent, såfremt man har sørget for, at ens pc er godt beskyttet med det relevante sikkerhedsoftware. Nu har vi jo ellers fulgt diverse afslørende journalister ude på tur i det Københavnske sammen med PR-mindede "sikkerhedseksperter" og læst om, hvor mange totalt usikre trådløse net, de har pejlet sig frem til. Net, som hackere garanteret stod på spring for at udnytte.
Budskabet om, at man slet ikke behøver at slå krypteringen til på det trådløse net, kom på en konference på Cambridge University om økonomien i sikkerkhed. Bag budskabet stod en af verdens mest respekterede sikkerhedseksperter, amerikaneren Bruce Schneier, hvis eget trådløse net i hjemmet er ubeskyttet. Nyhedstjenesten cnet refererer ham for en udtalelse om, at det er helt i orden, at naboer og gæster bruger hans net, for han har beskyttet sin pc med diverse software. En sikkerhedsekspert på Cambridge University har nogenlunde samme holdning, og en fra Microsoft siger, at den traditionelle kryptering af de trådløse net er så spinkel, at den er let at bryde.
Anledningen til udtalelserne er endnu en undersøgelse af, hvor mange trådløse net, der er helt ubeskyttede. Bag undersøgelsen stod University of Indianapolis, og den viste at 46 pct. af nettene ikke var beskyttet. Selv højtuddannede folk undlod at beskytte sig, forlød det. Holdningen fra universitetets side var, at der var tale om et meget stort sikkerhedsmæssigt problem.
Herhjemme måtte et ægtepar fra Korsør stå skoleret hos politiet grundet et ubeskyttet trådløst net. Kriminelle havde koblet sig på deres pc via det ubeskyttede trådløse net og brugt pc'en til pengeafpresning rettet mod et amerikanske mål. Det er så anskuelighedsundervisning i, hvor galt det kan gå. Pc'en var ikke beskyttet.
Hvad skal den almindelige forbruger gøre? Umiddelbart synes jeg, at man skal ofre, hvad det koster at få sin internetudbyder til selv at stå for hele opsætningen af det trådløse net og inklusive at sætte krypteringen til som standard. Men er der nogen, der har bedre rådgivning til dem, som ikke føler sig hjemme i sikringen af trådløse net? Og hvis man lader nettet være åbent - nøjagtig, hvilken type sikkerhedssoftware skal lægges på pc'en foruden firewall og 3xanti (virus, spam og spyware)? Eller er det nok?
PS: Livet ER farligt. Sidder lige nu med min Dell på skødet i sofaen, og læser om, at Dell nu undersøger, hvorfor en af deres bærbare pludselige eksploderede. Det skete på en konference, og en tilskuer fik det fanget på en stump video. Jeg så billederne på nettet for nogle dage siden og blev skræmt, men ikke nok til at ændre vaner. Hmmmm. Ny ekstrem sport for de, der kun lever, hvis det er på kanten af livet?
Budskabet om, at man slet ikke behøver at slå krypteringen til på det trådløse net, kom på en konference på Cambridge University om økonomien i sikkerkhed. Bag budskabet stod en af verdens mest respekterede sikkerhedseksperter, amerikaneren Bruce Schneier, hvis eget trådløse net i hjemmet er ubeskyttet. Nyhedstjenesten cnet refererer ham for en udtalelse om, at det er helt i orden, at naboer og gæster bruger hans net, for han har beskyttet sin pc med diverse software. En sikkerhedsekspert på Cambridge University har nogenlunde samme holdning, og en fra Microsoft siger, at den traditionelle kryptering af de trådløse net er så spinkel, at den er let at bryde.
Anledningen til udtalelserne er endnu en undersøgelse af, hvor mange trådløse net, der er helt ubeskyttede. Bag undersøgelsen stod University of Indianapolis, og den viste at 46 pct. af nettene ikke var beskyttet. Selv højtuddannede folk undlod at beskytte sig, forlød det. Holdningen fra universitetets side var, at der var tale om et meget stort sikkerhedsmæssigt problem.
Herhjemme måtte et ægtepar fra Korsør stå skoleret hos politiet grundet et ubeskyttet trådløst net. Kriminelle havde koblet sig på deres pc via det ubeskyttede trådløse net og brugt pc'en til pengeafpresning rettet mod et amerikanske mål. Det er så anskuelighedsundervisning i, hvor galt det kan gå. Pc'en var ikke beskyttet.
Hvad skal den almindelige forbruger gøre? Umiddelbart synes jeg, at man skal ofre, hvad det koster at få sin internetudbyder til selv at stå for hele opsætningen af det trådløse net og inklusive at sætte krypteringen til som standard. Men er der nogen, der har bedre rådgivning til dem, som ikke føler sig hjemme i sikringen af trådløse net? Og hvis man lader nettet være åbent - nøjagtig, hvilken type sikkerhedssoftware skal lægges på pc'en foruden firewall og 3xanti (virus, spam og spyware)? Eller er det nok?
PS: Livet ER farligt. Sidder lige nu med min Dell på skødet i sofaen, og læser om, at Dell nu undersøger, hvorfor en af deres bærbare pludselige eksploderede. Det skete på en konference, og en tilskuer fik det fanget på en stump video. Jeg så billederne på nettet for nogle dage siden og blev skræmt, men ikke nok til at ændre vaner. Hmmmm. Ny ekstrem sport for de, der kun lever, hvis det er på kanten af livet?
27.6.06
Fredagsblogs som Microsofts damage control
Tjek de forskellige blogs fra Microsoft sent om eftermiddagen om fredagen. Ifølge Jupiter Research er softwarekoncernen begyndt at lukke de dårlige nyheder ud af den dør, skriver Information Week.
At tidspunktet fredag eftermiddag er godt, hvis man vil slippe mediaopmærksomhed er gammelt nyt. Herhjemme kan man være så godt som sikker på, at hvis et børsnoteret firma sender en fondsbørsmeddelelse ud på det tidspunkt, så er det med dårligt nyt. Men det med bruge blogs til dårlige nyheder har jeg ikke hørt om før.
Senest var det beskeden om, at Microsoft droppede et i årevis bebudet filsystem (WinFS) som selvstændigt produkt, der blev lukket ud via en blog en fredag eftermiddag. Fordelen ved PR-strategien er, at der garanteret er en hist og pist, der straks opdager det og begynder at skrive lidt, men nok ikke business-journalisterne, og når de opdager det senere hen på aftenen, er det allerede bredt kendt viden, altså slet ikke værd en tophistorie i morgendagens avis.
At tidspunktet fredag eftermiddag er godt, hvis man vil slippe mediaopmærksomhed er gammelt nyt. Herhjemme kan man være så godt som sikker på, at hvis et børsnoteret firma sender en fondsbørsmeddelelse ud på det tidspunkt, så er det med dårligt nyt. Men det med bruge blogs til dårlige nyheder har jeg ikke hørt om før.
Senest var det beskeden om, at Microsoft droppede et i årevis bebudet filsystem (WinFS) som selvstændigt produkt, der blev lukket ud via en blog en fredag eftermiddag. Fordelen ved PR-strategien er, at der garanteret er en hist og pist, der straks opdager det og begynder at skrive lidt, men nok ikke business-journalisterne, og når de opdager det senere hen på aftenen, er det allerede bredt kendt viden, altså slet ikke værd en tophistorie i morgendagens avis.
Google udfordrer eBay på betalinger
Det er ikke kun softwaregiganten Microsoft, der føler Google varme ånde i nakken. Nu må også auktionsgiganren eBay kigge sig nervøst over skulderen. Google er nemlig ved at være parat med en konkurrent til eBays opkøbte betalingsservice PayPal, der har 100 millioner brugere, skriver avisen Wall Street Journal i dag. Googles betalingstjeneste har navnet GBuy.
Herhjemme synes nyheden ikke umiddelbart at have den store betydning, idet vi har så smidigt netbanksystem, at vi både kan overføre penge på tværs af banker og betale girokort. Det er lidt af det samme, som PayPal gjorde muligt i USA, da der ikke er noget tværgående netbank-samarbejde, og hvor checks derfor måtte bruges. PayPal, der tillader betaling via kreditkort og netbank, blev betalingsformidler, mellem folk indbyrdes og mellem folk og netbutikker. Væsentligt er, at PayPal gjorde det muligt for folk at undgå at slippe deres kreditkortinformationer løs på internettet, når der skulle betales.
Men nyheden kan få betydning også herhjemme, hvis Google åbner for brug af betalingstjenesten fra Danmark. Det er jo også mange danskere, der ikke er trygge ved at betale over nettet med et kreditkort ved køb i en international web-butik, eller andre steder, hvor der ikke er åbnet for netbankbetaling. Oveni kommer så, at Google tilmed vil en slags rabat på købet til den, der betaler via GBuy.
Google vil ifølge avisen kræve en provision fra sælger på 2,2 procent, plus 30 cent pr. transaktion. Pay Pals transaktionsgebyr er det samme, men provisionen er 1,9 pct.
PS: PayPal kan også bruges fra Danmark.
PPS: Pr. 30.6.06. Navnet blev ikke GBuy men Google Checkout!
Herhjemme synes nyheden ikke umiddelbart at have den store betydning, idet vi har så smidigt netbanksystem, at vi både kan overføre penge på tværs af banker og betale girokort. Det er lidt af det samme, som PayPal gjorde muligt i USA, da der ikke er noget tværgående netbank-samarbejde, og hvor checks derfor måtte bruges. PayPal, der tillader betaling via kreditkort og netbank, blev betalingsformidler, mellem folk indbyrdes og mellem folk og netbutikker. Væsentligt er, at PayPal gjorde det muligt for folk at undgå at slippe deres kreditkortinformationer løs på internettet, når der skulle betales.
Men nyheden kan få betydning også herhjemme, hvis Google åbner for brug af betalingstjenesten fra Danmark. Det er jo også mange danskere, der ikke er trygge ved at betale over nettet med et kreditkort ved køb i en international web-butik, eller andre steder, hvor der ikke er åbnet for netbankbetaling. Oveni kommer så, at Google tilmed vil en slags rabat på købet til den, der betaler via GBuy.
Google vil ifølge avisen kræve en provision fra sælger på 2,2 procent, plus 30 cent pr. transaktion. Pay Pals transaktionsgebyr er det samme, men provisionen er 1,9 pct.
PS: PayPal kan også bruges fra Danmark.
PPS: Pr. 30.6.06. Navnet blev ikke GBuy men Google Checkout!
26.6.06
DK's største sikkerhedsfirma! Vrøvl
I dag kan vi på comon.dk læse, at Danmarks største it-sikkerhedsfirma er dannet gennem en fusion. Dagbladet Børsen finder nyheden væsentlig nok til at sætte på borsen.dk. Jyllands-Posten har den også på nettet, men JP's IT på nettet er især fra comon.dk. Ingen af medierne fortæller dog, hvor mange ansatte, der bliver i det nye firma, ej heller hvor stor omsætningen i de to firmaer er.
I fusionen indgår CSIS, der ifølge sit websted har 14 ansatte. Bridicum oplyser på sit websted, at der er 15 ansatte. Whauw. Hele 29 ansatte. Gad vide, hvad IBM Danmark siger til, at det nye selskab, der kommer til at hedde CSIS Security Group, udnævnes til Danmarks største it-sikkerhedsselskab af Comon. IBM har godt 300 ansatte alene på sikkerhedsfronten og et utal af ydelser.
Men ret skal være ret. I pressemeddelelsen står intet om, at det bliver Danmarks største it-sikkerhedsselskab. Der står: "Tilsammen vil de kunne tilbyde det største sortiment af IT-sikkerhedsløsninger herhjemme". Gad vide, hvad IBM siger til det.
Bridicum har innovationsrødder og står bag et overvågningsprodukt, der bruges i flere større danske selskaber. Selskabet gik i foråret 2004 konkurs efter forsøg på international ekspansion. Tidligere havde selskabet fået 30 millioner kroner i risikovillig kapital, men de oprindelige investorer ville ikke være med længere. Redningen skete, da en gruppe, som den tidligere CSC-direktør Asger Jensby repræsenterer trådte til sammen med Internet Ventures Scandinavia. Gælden blev placeret i et afviklingsselskab. (Kilde: Computerworld.dk).
Medstifter af CSIS var Peter Kruse, der kom fra Eurotrust' Virus112. Det foresvæver mig, men jeg er ikke helt sikker, at CSIS også har penge fra den dygtige finansmand Peter Forchhammer i ryggen (ligesom Virus112 og flere andre IT-selskaber). Forchhammer er i øvrigt en knag til at opkøbe til spotpriser, når andre VIL af med noget.
Men tilbage til presseomtalen. At Comon giver så stort et skulderklap til det nye selskab passer ind i mønstret. Comon, der ejes af nCom-mediekoncernen, har alene siden 1. januar 2006 haft 36 artikler med CSIS som kilde - over en pr. uge.
I fusionen indgår CSIS, der ifølge sit websted har 14 ansatte. Bridicum oplyser på sit websted, at der er 15 ansatte. Whauw. Hele 29 ansatte. Gad vide, hvad IBM Danmark siger til, at det nye selskab, der kommer til at hedde CSIS Security Group, udnævnes til Danmarks største it-sikkerhedsselskab af Comon. IBM har godt 300 ansatte alene på sikkerhedsfronten og et utal af ydelser.
Men ret skal være ret. I pressemeddelelsen står intet om, at det bliver Danmarks største it-sikkerhedsselskab. Der står: "Tilsammen vil de kunne tilbyde det største sortiment af IT-sikkerhedsløsninger herhjemme". Gad vide, hvad IBM siger til det.
Bridicum har innovationsrødder og står bag et overvågningsprodukt, der bruges i flere større danske selskaber. Selskabet gik i foråret 2004 konkurs efter forsøg på international ekspansion. Tidligere havde selskabet fået 30 millioner kroner i risikovillig kapital, men de oprindelige investorer ville ikke være med længere. Redningen skete, da en gruppe, som den tidligere CSC-direktør Asger Jensby repræsenterer trådte til sammen med Internet Ventures Scandinavia. Gælden blev placeret i et afviklingsselskab. (Kilde: Computerworld.dk).
Medstifter af CSIS var Peter Kruse, der kom fra Eurotrust' Virus112. Det foresvæver mig, men jeg er ikke helt sikker, at CSIS også har penge fra den dygtige finansmand Peter Forchhammer i ryggen (ligesom Virus112 og flere andre IT-selskaber). Forchhammer er i øvrigt en knag til at opkøbe til spotpriser, når andre VIL af med noget.
Men tilbage til presseomtalen. At Comon giver så stort et skulderklap til det nye selskab passer ind i mønstret. Comon, der ejes af nCom-mediekoncernen, har alene siden 1. januar 2006 haft 36 artikler med CSIS som kilde - over en pr. uge.
Brokollaps og løbske it-projekter
Folk bag løbske IT-projekter og fejlbehæftede IT-systemer, må vejre morgenluft, men desværre på en grum baggrund.
Hidtil har disse folk altid skullet høre på, at det er totalt uforståeligt, at IT-folk ikke kan sikre styr på projekter, når ingeniører kan, og det er typisk broer, der fremhæves som eksempel. Nu fastslår undersøgelser af det grimme brokollaps i april i Nørre Sundby, at det skyldtes sjusk.
Kollapset, der kostede et menneske livet og kvæstede flere, skyldtes, at forarbejdet var ikke gjort godt nok. Der var tale om mangelfulde statiske beregninger i projekteringen, skriver Ingeniøren i dag på http://ing.dk
Også i de løbske it-projekter er det ofte forarbejdet, der er forsømt. Men dertil kommer dog typisk, at der udvikles frem mod et bevægeligt mål, fordi folk bliver klogere hen ad vejen. Der skal en overmåde stærk projektansvarlig og fast økonomistyring til for at sikre, at ændrings-ønskelisten ikke fører til kaos.
Hidtil har disse folk altid skullet høre på, at det er totalt uforståeligt, at IT-folk ikke kan sikre styr på projekter, når ingeniører kan, og det er typisk broer, der fremhæves som eksempel. Nu fastslår undersøgelser af det grimme brokollaps i april i Nørre Sundby, at det skyldtes sjusk.
Kollapset, der kostede et menneske livet og kvæstede flere, skyldtes, at forarbejdet var ikke gjort godt nok. Der var tale om mangelfulde statiske beregninger i projekteringen, skriver Ingeniøren i dag på http://ing.dk
Også i de løbske it-projekter er det ofte forarbejdet, der er forsømt. Men dertil kommer dog typisk, at der udvikles frem mod et bevægeligt mål, fordi folk bliver klogere hen ad vejen. Der skal en overmåde stærk projektansvarlig og fast økonomistyring til for at sikre, at ændrings-ønskelisten ikke fører til kaos.
Lagring til mindre virksomheder hot
De kendte store lagringsfirmaer, der hidtil har brugt kræfterne til at bejle til de største kunder, er nu på udkig efter det kolossale vækstmarked, der ligger i produkter til mindre og mellemstore virksomheder. Nu har NetApp lige meldt sig med produktet Storevault S500, der håndterer fra en halv terabyte op til tre. Verdens største leverandør af selvstændige lagringsenheder i sværvægterklassen, EMC, kom med sit bud for et halvt år siden, og HP har allerede fået et godt greb om det marked.
Men når de amerikanske it-selskaber taler om SMB-markedet (Small Medium Businesses), så er det ofte firmaer med fra 500 til 1000 ansatte. Gad vide om der er et prismæssigt overkommeligt produkt til virksomheder med 30-100 ansatte? Et produkt, der gør hele lagringen, backup og restore enkel via omfattende automatik. De mindre firmaer har jo endnu mere brug for enkelhed end de store, der har råd til at have it-specialister ansat.
Men sandsynligvis er det lettest for de mindre blot at satse på at bruge online-back up hos en af de leverandører, der tilbyder det. Spørgsmålet er så, om det også er billigst.
Men når de amerikanske it-selskaber taler om SMB-markedet (Small Medium Businesses), så er det ofte firmaer med fra 500 til 1000 ansatte. Gad vide om der er et prismæssigt overkommeligt produkt til virksomheder med 30-100 ansatte? Et produkt, der gør hele lagringen, backup og restore enkel via omfattende automatik. De mindre firmaer har jo endnu mere brug for enkelhed end de store, der har råd til at have it-specialister ansat.
Men sandsynligvis er det lettest for de mindre blot at satse på at bruge online-back up hos en af de leverandører, der tilbyder det. Spørgsmålet er så, om det også er billigst.
25.6.06
Tilfældighedskaos i sundhedssektoren
Koks i sikkerhedslogikken, koks i udveksling af information på tværs af systemer. Lige nu ser vi inden for diverse sundhedsregistre (e-journal, receptregistret, de elektroniske patientjournal), hvad der sker, når ingen har styr på sundhedssektorens overordnede IT-arkitektur (der desværre heller ikke findes), og når borgerne ikke er i centrum for designet.
Hvad vi i stedet ser er, at alle andre aktører (sygehuse, praktiserende læger, Sundhedsstyrelse, apotekere, kommune etc.) har hver deres navle som centrum, og så går det ellers over stok og sten med hovsa-løsninger, hver gang navler skal forbindes – og ikke mindst, når det kræver patientens/borgerens samtykke. Oveni ser vi gang på gang patienter, der kommer i klemme, fordi de rette data ikke er fremme ved rette aktør på rette tidspunkt.
Jeg kommer ind sagen i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den tager dog først og fremmest udgangspunkt i, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen omsider kræver fodslag for de elektroniske patientjournaler, men desværre efterlader en sump af usikkerhed, fordi der intet konkret meldes ud. Kun at en organisation med bestyrelsesmedlemmer fra stat, regioner og KL skal sikre fodslaget (effektivt eller blot en ny kampplads?).
Det hele får mig til at tænke på det gamle ordsprog blandt it-udviklere (og måske andre). ”Adding manpower to a late project only makes it later”. Indførelsen af EPJ er i forvejen forsinket.
Og jeg kommer til at tænke på alle de gange, som et punkt på en dagsorden bliver afsluttet med, at der liiiiiiige også skal den og den undersøgelse til, før der kan tages beslutning. Jeg kan frygte, at der bliver masser af den slags dagsordensrefererater fra den nye organisations side.
De, der gerne vil vide mere om problemerne med e-journal (informationer til den praktiserende læge fra hospitalets elektroniske patientjournal), receptregistret (data om borger, medicin og hvad medicinen skal kurere kombineret med apoteker-indsigt) og EPJ kan online finde en del på www.computerworld.dk og diverse steder hos Amtsrådsforeningen på www.arf.dk.
Hvad vi i stedet ser er, at alle andre aktører (sygehuse, praktiserende læger, Sundhedsstyrelse, apotekere, kommune etc.) har hver deres navle som centrum, og så går det ellers over stok og sten med hovsa-løsninger, hver gang navler skal forbindes – og ikke mindst, når det kræver patientens/borgerens samtykke. Oveni ser vi gang på gang patienter, der kommer i klemme, fordi de rette data ikke er fremme ved rette aktør på rette tidspunkt.
Jeg kommer ind sagen i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Den tager dog først og fremmest udgangspunkt i, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen omsider kræver fodslag for de elektroniske patientjournaler, men desværre efterlader en sump af usikkerhed, fordi der intet konkret meldes ud. Kun at en organisation med bestyrelsesmedlemmer fra stat, regioner og KL skal sikre fodslaget (effektivt eller blot en ny kampplads?).
Det hele får mig til at tænke på det gamle ordsprog blandt it-udviklere (og måske andre). ”Adding manpower to a late project only makes it later”. Indførelsen af EPJ er i forvejen forsinket.
Og jeg kommer til at tænke på alle de gange, som et punkt på en dagsorden bliver afsluttet med, at der liiiiiiige også skal den og den undersøgelse til, før der kan tages beslutning. Jeg kan frygte, at der bliver masser af den slags dagsordensrefererater fra den nye organisations side.
De, der gerne vil vide mere om problemerne med e-journal (informationer til den praktiserende læge fra hospitalets elektroniske patientjournal), receptregistret (data om borger, medicin og hvad medicinen skal kurere kombineret med apoteker-indsigt) og EPJ kan online finde en del på www.computerworld.dk og diverse steder hos Amtsrådsforeningen på www.arf.dk.
24.6.06
Microsoft og dobbeltmoral
Microsoft som verdens største leverandør af it-sikkerhedssoftware? Verdens største beskytter mod angreb mod ikke blot forbrugerpc'er men også verdenskoncerners pc'er/servere - computere som netop er sårbare, fordi de kører med Microsofts hovedprodukter?
Det kunne lyde som aprilsnar, men bliver måske en realitet. Nyhedstjenesten Cnet har i en artikel fokus på sagen. Især den side af sagen, der ikke tidligere er skrevet så meget om, nemlig satsningen på sikkerhedsprodukter til erhvervslivet.
Det interessante i hele denne historie er dog analytikernes dom. Ifølge dem er det simpelthen lettere for Microsoft at levere kur mod egne dårligdomme end at få fjernet alle dårligdomme. Og man kan tilmed tjene penge på det.
Det er ligegodt skrappe udtalelser, som Cnet bringer frem. Men måske er det alligevel den eneste realistiske vej at gå. Læste jo fornylig at det kommende styresystem Vista er svulmet op til 50 millioner linies kode og i en næsten uoverskuelige arkitektur.
Forhistorie
Microsoft har som bekendt længe bebudet sikkerhedsprodukter til forbrugerne, og i USA lancerede sikkerhedsgiganten jo i denne måned sin relativt billige sikkerhedspakke, Windows Live OnceCare, til forbrugerne. Det er - som jeg tidligere har skrevet i min Berlingske-klumme - nok meget godt, fordi 60-70 procent af verdens pc'er ikke er beskyttet. Det skyldes enten, at folk har opgivet at finde ud af hvordan man beskytter, eller fordi folk vil spare penge. Måske bliver det enklere, hvis det er samme leverandør, der står for problem og løsning.
(OBS: OneCare kan kun bruges, hvis man kører Windows XP - altså seneste Windows-operativsystem. Og som en bloglæser tidligere skrev på Bizzen, kan produktet kun downloades, hvis man har et engelssproget Windows installeret).
Microsoft taler imidlertid oftere og oftere om Forefront, der tilsyneladende er paraplyen for, hvad der skal leveres på sikkerhedsfronten til erhvervslivet, altså der, hvor firmaer som Symantec, McAfee og Trend Micro, stadig skulle have en chance, selv om forbrugerne går MS-vejen.
Men før nogen hidser sig alt for højt op over Microsofts planer, så husk at der intet nyt er under solen. Jeg husker et besøg for et par årtier tilbage på en glødelampefabrik, hvor jeg erfarede, at der blev brugt enorme midler til at forske i, hvordan man bedst sikrede, at pærene ikke holdt for længe, for omsætningen skulle jo gerne stige.
Vi kender vel også alle sammen til oldgamle radioer, tv'er, køleskabe, kameraer etc., der holder for evigt, mens levealderen på nutidige produkter er skrumpet betydeligt. Om forældelse er indbygget eller om det simpelthen er prispresset (som du og jeg står for ved at købe billigst) der har underminieret kvalitetsbegrebet ved jeg ikke. Men mon ikke begge dele.
PS:
Gad vide om der nogensinde kan komme en industri ud af at lave "need to have"-produkter i stedet for "nice to have". Altså et lille operativsystem, og en lille tekstbehandler til de 80 pct. af os, der kan nøjes med det, og små versioner af det andet også.
Og jovist, Google synes at gå lidt hen ad den vej - foreløbig dog med fokus på web-løsninger, så man skal altså være koblet op, men der snakkes jo om, at der skal kunne downloades lidt, så det er muligt at arbejde alligevel. Men - og her er mit kritiske punkt - hvad med stavekontrol på dansk?
I øvrigt har der jo været en tendens til, at folk ikke vil nøjes med mindre end the full monty (gad vide om det ord kan bruges i denne sammenhæng). Forbrugerne ville jo ikke lade sig nøje med Microsoft Works, men køber Officepakken. Om det så er fordi Works lige netop mangler de 5 procent, der skal til, ved jeg ikke.
Det kunne lyde som aprilsnar, men bliver måske en realitet. Nyhedstjenesten Cnet har i en artikel fokus på sagen. Især den side af sagen, der ikke tidligere er skrevet så meget om, nemlig satsningen på sikkerhedsprodukter til erhvervslivet.
Det interessante i hele denne historie er dog analytikernes dom. Ifølge dem er det simpelthen lettere for Microsoft at levere kur mod egne dårligdomme end at få fjernet alle dårligdomme. Og man kan tilmed tjene penge på det.
Det er ligegodt skrappe udtalelser, som Cnet bringer frem. Men måske er det alligevel den eneste realistiske vej at gå. Læste jo fornylig at det kommende styresystem Vista er svulmet op til 50 millioner linies kode og i en næsten uoverskuelige arkitektur.
Forhistorie
Microsoft har som bekendt længe bebudet sikkerhedsprodukter til forbrugerne, og i USA lancerede sikkerhedsgiganten jo i denne måned sin relativt billige sikkerhedspakke, Windows Live OnceCare, til forbrugerne. Det er - som jeg tidligere har skrevet i min Berlingske-klumme - nok meget godt, fordi 60-70 procent af verdens pc'er ikke er beskyttet. Det skyldes enten, at folk har opgivet at finde ud af hvordan man beskytter, eller fordi folk vil spare penge. Måske bliver det enklere, hvis det er samme leverandør, der står for problem og løsning.
(OBS: OneCare kan kun bruges, hvis man kører Windows XP - altså seneste Windows-operativsystem. Og som en bloglæser tidligere skrev på Bizzen, kan produktet kun downloades, hvis man har et engelssproget Windows installeret).
Microsoft taler imidlertid oftere og oftere om Forefront, der tilsyneladende er paraplyen for, hvad der skal leveres på sikkerhedsfronten til erhvervslivet, altså der, hvor firmaer som Symantec, McAfee og Trend Micro, stadig skulle have en chance, selv om forbrugerne går MS-vejen.
Men før nogen hidser sig alt for højt op over Microsofts planer, så husk at der intet nyt er under solen. Jeg husker et besøg for et par årtier tilbage på en glødelampefabrik, hvor jeg erfarede, at der blev brugt enorme midler til at forske i, hvordan man bedst sikrede, at pærene ikke holdt for længe, for omsætningen skulle jo gerne stige.
Vi kender vel også alle sammen til oldgamle radioer, tv'er, køleskabe, kameraer etc., der holder for evigt, mens levealderen på nutidige produkter er skrumpet betydeligt. Om forældelse er indbygget eller om det simpelthen er prispresset (som du og jeg står for ved at købe billigst) der har underminieret kvalitetsbegrebet ved jeg ikke. Men mon ikke begge dele.
PS:
Gad vide om der nogensinde kan komme en industri ud af at lave "need to have"-produkter i stedet for "nice to have". Altså et lille operativsystem, og en lille tekstbehandler til de 80 pct. af os, der kan nøjes med det, og små versioner af det andet også.
Og jovist, Google synes at gå lidt hen ad den vej - foreløbig dog med fokus på web-løsninger, så man skal altså være koblet op, men der snakkes jo om, at der skal kunne downloades lidt, så det er muligt at arbejde alligevel. Men - og her er mit kritiske punkt - hvad med stavekontrol på dansk?
I øvrigt har der jo været en tendens til, at folk ikke vil nøjes med mindre end the full monty (gad vide om det ord kan bruges i denne sammenhæng). Forbrugerne ville jo ikke lade sig nøje med Microsoft Works, men køber Officepakken. Om det så er fordi Works lige netop mangler de 5 procent, der skal til, ved jeg ikke.
22.6.06
Et greb i lommen, Ellison
Oracle er kommet ud med en pæn stigning i profitten på 27 procent i kvartalsregnskabet, og omsætningen voksede med 25 procent, så Oracle-bossen Larry Ellison har intet at klage over. Han meldte sig da også på banen i form at en trykt udtalelse. Ellison fortæller her, at man vinder andele på databasemarkedet.
Da alverdens journalister i går forsøgte at få fat i Ellison, var dørene lukket. De ville såmænd blot have svar på, hvorfor Ellisons gamle løfte til Harvard University om en donation på 115 millioner dollar svarende til 700 millioner kroner aldrig blev indfriet. Financial Times gravede vist historien frem først.
Oracles kvartalsomsætning blev på 4,85 milliarder doller og overskuddet på 1,3 milliarder dollar. Ellison selv hører til blandt verdens rigeste mænd.
Da alverdens journalister i går forsøgte at få fat i Ellison, var dørene lukket. De ville såmænd blot have svar på, hvorfor Ellisons gamle løfte til Harvard University om en donation på 115 millioner dollar svarende til 700 millioner kroner aldrig blev indfriet. Financial Times gravede vist historien frem først.
Oracles kvartalsomsætning blev på 4,85 milliarder doller og overskuddet på 1,3 milliarder dollar. Ellison selv hører til blandt verdens rigeste mænd.
Beskyt IT-Universitet mod Sander, del II
Jeg har skrevet videre under Comments til mit første indlæg om ITU. Blev pirret af gode kommentarer. Tjek endelig dem, hvis du ikke har været der endnu.
21.6.06
Badwill fra bloggere slår hårdt
IT-avisen Computer Sweden fortæller her om en svensk kandidatafhandling, der har fokus på, hvor skadelig kritik i blogverdenen kan være for en virksomheds rygte. Kritik fra en utilfreds kunde kan sprede sig som en steppebrand.
Mon ikke afhandlingen er værd at studere i diverse virksomheders PR-afdelinger? Den er på engelsk og lænken dertil findes i bunden af den svenske artikel.
Mon ikke afhandlingen er værd at studere i diverse virksomheders PR-afdelinger? Den er på engelsk og lænken dertil findes i bunden af den svenske artikel.
Bloggernes lukkede kredsløb - Ohøj
Jeg har lige - endnu en gang - taget en tur rundt til de danske "hard core" bloggere med forbindelse til medieverdenen/teknologiverdenen. De, der var pionerer. De, der får peget på alt vigtigt, som foregår i blogverdenen. De, der allesammen var på Reboot 8. De, der fortæller om hinanden og hinanden og hinanden og linker til hinanden og hinanden og hinanden. Og hvis liste over danske blogs sjældent rummer nye navne.
I dag kalder man det vel et community, men lige som med gamle dages kliker, kan man som udeforstående blive misundelig på samhøret. Og selv savne nogen at ping-ponge med om blogrelaterede ting, man slås med.
Men inden nogen foreslår mig at tage en tudekiks "and get on with your life", her lidt om årsagen til mit skriv om bloggernes lukkede kredsløb.
Jeg sidder midt i nogle spekulationer p.t. om eventuelt at "sælge" min blog (og blogdelen af "hjernen"). Tankerne hænger også sammen med ønsket om at blive tilknyttet en "trafikmotor" og få lidt økonomi i blogarbejdet (så jeg kan tillade mig at bruge lidt mere tid på det).
Men hvad skal man tænke på i forbindelse med en sådan beslutning?
Vil det være realistisk at tage et engangsbeløb - en goodwill - for, at bloggen (forretningskonceptet) er nogenlunde på plads, og at der ER abonnenter og andre besøgende?
Skal man regulere den månedlige ydelse ud fra trafik (med et fast minimumsbeløb?)
Hvad skal man sikre sig omkring ophavsret?
Skal der formuleres nogetsomhelst i retning af ytringsfrihed?
Er der nogen, der har gjort det samme før herhjemme (altså startet selvstændigt og senere "købt" ind), og hvis ja, hvad er læren deraf (fortrød de f.eks.)?
Hvad er læren fra udlandet?
Så Ohøj there! Hjælp, tak.
I dag kalder man det vel et community, men lige som med gamle dages kliker, kan man som udeforstående blive misundelig på samhøret. Og selv savne nogen at ping-ponge med om blogrelaterede ting, man slås med.
Men inden nogen foreslår mig at tage en tudekiks "and get on with your life", her lidt om årsagen til mit skriv om bloggernes lukkede kredsløb.
Jeg sidder midt i nogle spekulationer p.t. om eventuelt at "sælge" min blog (og blogdelen af "hjernen"). Tankerne hænger også sammen med ønsket om at blive tilknyttet en "trafikmotor" og få lidt økonomi i blogarbejdet (så jeg kan tillade mig at bruge lidt mere tid på det).
Men hvad skal man tænke på i forbindelse med en sådan beslutning?
Vil det være realistisk at tage et engangsbeløb - en goodwill - for, at bloggen (forretningskonceptet) er nogenlunde på plads, og at der ER abonnenter og andre besøgende?
Skal man regulere den månedlige ydelse ud fra trafik (med et fast minimumsbeløb?)
Hvad skal man sikre sig omkring ophavsret?
Skal der formuleres nogetsomhelst i retning af ytringsfrihed?
Er der nogen, der har gjort det samme før herhjemme (altså startet selvstændigt og senere "købt" ind), og hvis ja, hvad er læren deraf (fortrød de f.eks.)?
Hvad er læren fra udlandet?
Så Ohøj there! Hjælp, tak.
20.6.06
Beskyt IT-Universitetet mod Sander
Hukommelsen er kort i den politiske verden. Da IT-universitetet blev oprettet var der jo tale om en slags redningssituation. Det stod overmåde skralt til med datalogien i Østdanmark, og der blev udklækket alt, alt for få dataloger.
Et eller anden var gået i stå på DIKU (Datalogisk Institut på Københavns Universitet) - måske var det lysten. Få unge søgte ind, alt for få af de få blev færdige. DIKU var godt nok stjernedygtig på et par områder (algoritmer, computersyn m.v.), men åbenheden over for udviklingen og behov kneb det med. Oveni kom så, at DIKU blev udsultet. Politikere havde i årevis kanaliseret flest midler til it-forskningen over i det jydske, hvor man var langt dygtigere til lobbyarbejdet. Også datalogien på RUC led.
IT-Universitet (ITU) fik vendt udviklingen i øst, og den lydhørhed der var over for udviklingen i både unges fremtidsdrømme og erhvervslivets behov har resulteret i stor succes. IT-Universitet fik også flere af de dygtige lektorer fra både DIKU og RUC i staben.
Det er jo også betegnende, at der i universitetskredse var stor frygt for, om ITU opnåede den endelige blåstempling, nemlig også at få lov til at stå for bachelor-delen. Så ville det være tæt på, at DIKU kunne lukke og slukke. Og vel også RUC's datalogi.
Og nu vil Helge Sander altså have IT-Universitet ind under Københavns Universitet! Jamen, det er jo DIKU, der skulle under ITU. Og RUC's datalogi. På ITU fatter ledelsen vigtigheden af området. Ikke på Københavns Universitet, hvor status ligger på langt ældre forskningsdiscipliner. Og ikke på RUC, hvor datalogien blot var et stedbarn.
Skab den kritiske masse, der hvor engagementet er. Der, hvor fokus er på professionen.
Eller?
Et eller anden var gået i stå på DIKU (Datalogisk Institut på Københavns Universitet) - måske var det lysten. Få unge søgte ind, alt for få af de få blev færdige. DIKU var godt nok stjernedygtig på et par områder (algoritmer, computersyn m.v.), men åbenheden over for udviklingen og behov kneb det med. Oveni kom så, at DIKU blev udsultet. Politikere havde i årevis kanaliseret flest midler til it-forskningen over i det jydske, hvor man var langt dygtigere til lobbyarbejdet. Også datalogien på RUC led.
IT-Universitet (ITU) fik vendt udviklingen i øst, og den lydhørhed der var over for udviklingen i både unges fremtidsdrømme og erhvervslivets behov har resulteret i stor succes. IT-Universitet fik også flere af de dygtige lektorer fra både DIKU og RUC i staben.
Det er jo også betegnende, at der i universitetskredse var stor frygt for, om ITU opnåede den endelige blåstempling, nemlig også at få lov til at stå for bachelor-delen. Så ville det være tæt på, at DIKU kunne lukke og slukke. Og vel også RUC's datalogi.
Og nu vil Helge Sander altså have IT-Universitet ind under Københavns Universitet! Jamen, det er jo DIKU, der skulle under ITU. Og RUC's datalogi. På ITU fatter ledelsen vigtigheden af området. Ikke på Københavns Universitet, hvor status ligger på langt ældre forskningsdiscipliner. Og ikke på RUC, hvor datalogien blot var et stedbarn.
Skab den kritiske masse, der hvor engagementet er. Der, hvor fokus er på professionen.
Eller?
Lig på bordet
Computerworld har nu sikret, at regeringens støtteparti, Dansk Folkparti, vil "slå bremserne" i over for registre inden for sundhedssektoren.
En dag håber jeg, at der er en grundig journalist, som er villig til at tage en anden indgangsvinkel til registre end skrækkampagnen. En journalist, der vil se på, hvor mange liv, som ufuldstændige data om patienter har kostet. Hvor mange ekstra sygedage det har kostet. Hvor mange forkerte amputioner. Hvor megen livstruende fejlmedicinering.
Registerangsten har jo i årtier være en stor hjælp for de mange læger, som ikke brød sig om IT. Som mente, at hospitalsverdenen slet ikke burde sættes på data, og slet ikke deres del af hospitalsverdenen. Kun privathospitaler vidste, hvad alle uden for sygehussektoren ved, nemlig at det er et gode både for patient, læger og økonomi at have styr på sagerne. Kun klamhuggere kan med sindsro påstå, at overblik ikke betyder noget.
Registerangsten er også skyld i, at vi har et sygesikringsbevis, der næsten kun rummer, hvad der står i en telefonbog om dig og din læge. Hurtig hjælp er afgørende i mange tilfælde, men indlægges du akut og bevidstløs, er der ingen hjælp at hente i dit sygesikringskort, hverken om blodtype, diabetes eller allergier.
Selvfølgelig skal vi passe på vores data, men at endnu en gang forsinke en tiltrængt udvikling og i visse tilfælde sætte liv på spil for at få livrem, seler og gummicelle på plads, er galimatias i det godes tjeneste.
Vedr. medicinregistret. Jovist ligger der en fare i, at en apoteksansat kigger efter om Anders Fogh Rasmussen eller Pia Kjærsgaard mand måske får antidepressiva, og så lækker det til kloakpressen. Det er jo argumentet, som de, der vil have stoppet registret henviser til. Og det er joet argument, som er skræddersyet til politikere. Men afvejes fordele mod ulemper. Er det så berettiget at standse medicinregistret, indtil der er opbygget bedre forholdsregler mod de idioter, der måtte misbruge adgang til sådanne data? Det er der ingen, der har gidet belyse.
En dag håber jeg, at der er en grundig journalist, som er villig til at tage en anden indgangsvinkel til registre end skrækkampagnen. En journalist, der vil se på, hvor mange liv, som ufuldstændige data om patienter har kostet. Hvor mange ekstra sygedage det har kostet. Hvor mange forkerte amputioner. Hvor megen livstruende fejlmedicinering.
Registerangsten har jo i årtier være en stor hjælp for de mange læger, som ikke brød sig om IT. Som mente, at hospitalsverdenen slet ikke burde sættes på data, og slet ikke deres del af hospitalsverdenen. Kun privathospitaler vidste, hvad alle uden for sygehussektoren ved, nemlig at det er et gode både for patient, læger og økonomi at have styr på sagerne. Kun klamhuggere kan med sindsro påstå, at overblik ikke betyder noget.
Registerangsten er også skyld i, at vi har et sygesikringsbevis, der næsten kun rummer, hvad der står i en telefonbog om dig og din læge. Hurtig hjælp er afgørende i mange tilfælde, men indlægges du akut og bevidstløs, er der ingen hjælp at hente i dit sygesikringskort, hverken om blodtype, diabetes eller allergier.
Selvfølgelig skal vi passe på vores data, men at endnu en gang forsinke en tiltrængt udvikling og i visse tilfælde sætte liv på spil for at få livrem, seler og gummicelle på plads, er galimatias i det godes tjeneste.
Vedr. medicinregistret. Jovist ligger der en fare i, at en apoteksansat kigger efter om Anders Fogh Rasmussen eller Pia Kjærsgaard mand måske får antidepressiva, og så lækker det til kloakpressen. Det er jo argumentet, som de, der vil have stoppet registret henviser til. Og det er joet argument, som er skræddersyet til politikere. Men afvejes fordele mod ulemper. Er det så berettiget at standse medicinregistret, indtil der er opbygget bedre forholdsregler mod de idioter, der måtte misbruge adgang til sådanne data? Det er der ingen, der har gidet belyse.
19.6.06
Svenskere ok'er øget overvågning
Vore naboer er ikke særligt nervøse over for øget overvågning. 84 procent mener, at der godt må anvendes flere overvågningskameraer, og 67 procent støtter EU's beslutning om at lagre trafikdata. Det skriver Computer Sweden. Gælder det elektronisk overvågning for at komme organiseret kriminalitet til livs synes en klar majoritet af svenskerne er det er i orden. De fleste mener også, at det er o.k. at overvåge den elektroniske kommunikation for personer dømt for seksualforbrydelser.
Svenskerne sætter imildertid grænser ved generel overvågning af e-posttrafik, og ved overvågningskameraer i hjemmet. Kun på steder, hvor man i forvejen udsættes for andre menneskers øjne er kameraer o.k.
Artiklen blev på nettet kommenteret af en debattør, der fortalte det svenske folk, at de ikke vidste nok, siden de kunne være for øget overvågning.
Svenskerne sætter imildertid grænser ved generel overvågning af e-posttrafik, og ved overvågningskameraer i hjemmet. Kun på steder, hvor man i forvejen udsættes for andre menneskers øjne er kameraer o.k.
Artiklen blev på nettet kommenteret af en debattør, der fortalte det svenske folk, at de ikke vidste nok, siden de kunne være for øget overvågning.
18.6.06
Big brother kontra Big Besvær
Når man har en pæn del år på bagen, har man hørt mange gang, at Big Brother-samfundet nærmer sig. At det er lige om hjørnet. At lovgivningen åbner for, at ingen af os kan have vores privatliv i fred. At nogen vil misbruge registre, der er oprettet i det godes tjeneste, for eksempel for at hjælpe syge folk.
Men hvad. Vi har jo også gang på gang hørt, at Jehovas Vidner forudsige dommedag, uden den indtræffer. Så vidt jeg har hørt, har sekten nu klog af skade undladt at sætte dato på næste gang dommedag kommer.
Med den indledning har jeg garanteret ophidset gode mennesker, der har andre menneskers ve og vel på sinde. At bruge en sådan sammenligning! Men tilgiv mig. Jeg er jo fra tidsalderen hvor venstrefløjen i Folketinget krævede Dankortet forbudt, fordi det ville lægge folks privatliv i ruiner.
Vi fik ikke Big Brother. Til gengæld fik vi Big Besvær, nemlig uhensigtsmæssigheder som følge af persondataloven og mistænkeliggørelse. Alt skete i det godes tjeneste, men ind imellem til skade for dig og mig, erhvervslivet og statskassen. Det er måske den nødvendige pris for at forhindre det onde.
Jeg synes imidlertid, at debatten er for unuanceret. Alle de, der ser Big Brother tegne sig, får spalte på spalte til deres mistænkeliggørelse af regering, politi, erhvervsliv, læger – ja af alle. På den anden side har vi nogen, der snakker om sund fornuft og økonomi, men de får ikke mange linier.
Og ingen spørger menigmand om hendes mening!
Noget af dette er, hvad jeg kommer ind på i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.
Jeg gætter på reaktioner fra organisationen Digital Rights. Måske bliver det bestyrelsesmedlemmet Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, måske cand. jur. Tanja Krabbe med speciale i menneskerettigheder og international ret, eller Thomas Kønigsfelt, fuldmægtig i udenrigsministeriet med menneskerettigheder blandt arbejdsområderne.
Stensikker er en anden spiller, Stephan Engberg, der er en sand enmandshær, når det kommer til kommunikation om sådanne emner. Det kan faktisk være svært at forstå, hvordan manden også får tid til at køre sin forretning, Open Business Innovation, men måske slår han to fluer med kommunikationen.
Formidabel god debat
I min klumme nævner jeg nogle konkrete eksempler på, at det kan afhænge af ens egen situation, hvilken holdning man har til nytten af et register og ulempen ved det. Det er faktisk en svær sag. Det viste også en debat, som jeg hørte vel for et halvt års tid siden.
Emnet var så vidt jeg husker regeringens forslag til terrorlovgningen. Ordstyrer var professor Mads Bryde Andersen. Kombatanter var bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen, og forfatteren og bestyrelsesmedlem i Digital Rights Per Helge Sørensen, hvis konsulentfirma E-source Development ApS har speciale i Internetteknologier og IT-sikkerhed.
Thiesen så fordele, Per Helge Sørensen så ulemper, og jeg fandt mig selv ind imellem nikkende til den ene holdning og ind imellem til den anden. Som jeg skrev. Let er det ikke.
Familien Danmark snydes konsekvent for debatter af det format om emnet. Mit store ønske er, at familien Danmark en gang imellem blev opfattet som tænkende væsener, der selv kan tage stilling ud fra en kvalificeret debat.
Men hvad. Vi har jo også gang på gang hørt, at Jehovas Vidner forudsige dommedag, uden den indtræffer. Så vidt jeg har hørt, har sekten nu klog af skade undladt at sætte dato på næste gang dommedag kommer.
Med den indledning har jeg garanteret ophidset gode mennesker, der har andre menneskers ve og vel på sinde. At bruge en sådan sammenligning! Men tilgiv mig. Jeg er jo fra tidsalderen hvor venstrefløjen i Folketinget krævede Dankortet forbudt, fordi det ville lægge folks privatliv i ruiner.
Vi fik ikke Big Brother. Til gengæld fik vi Big Besvær, nemlig uhensigtsmæssigheder som følge af persondataloven og mistænkeliggørelse. Alt skete i det godes tjeneste, men ind imellem til skade for dig og mig, erhvervslivet og statskassen. Det er måske den nødvendige pris for at forhindre det onde.
Jeg synes imidlertid, at debatten er for unuanceret. Alle de, der ser Big Brother tegne sig, får spalte på spalte til deres mistænkeliggørelse af regering, politi, erhvervsliv, læger – ja af alle. På den anden side har vi nogen, der snakker om sund fornuft og økonomi, men de får ikke mange linier.
Og ingen spørger menigmand om hendes mening!
Noget af dette er, hvad jeg kommer ind på i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.
Jeg gætter på reaktioner fra organisationen Digital Rights. Måske bliver det bestyrelsesmedlemmet Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, måske cand. jur. Tanja Krabbe med speciale i menneskerettigheder og international ret, eller Thomas Kønigsfelt, fuldmægtig i udenrigsministeriet med menneskerettigheder blandt arbejdsområderne.
Stensikker er en anden spiller, Stephan Engberg, der er en sand enmandshær, når det kommer til kommunikation om sådanne emner. Det kan faktisk være svært at forstå, hvordan manden også får tid til at køre sin forretning, Open Business Innovation, men måske slår han to fluer med kommunikationen.
Formidabel god debat
I min klumme nævner jeg nogle konkrete eksempler på, at det kan afhænge af ens egen situation, hvilken holdning man har til nytten af et register og ulempen ved det. Det er faktisk en svær sag. Det viste også en debat, som jeg hørte vel for et halvt års tid siden.
Emnet var så vidt jeg husker regeringens forslag til terrorlovgningen. Ordstyrer var professor Mads Bryde Andersen. Kombatanter var bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen, og forfatteren og bestyrelsesmedlem i Digital Rights Per Helge Sørensen, hvis konsulentfirma E-source Development ApS har speciale i Internetteknologier og IT-sikkerhed.
Thiesen så fordele, Per Helge Sørensen så ulemper, og jeg fandt mig selv ind imellem nikkende til den ene holdning og ind imellem til den anden. Som jeg skrev. Let er det ikke.
Familien Danmark snydes konsekvent for debatter af det format om emnet. Mit store ønske er, at familien Danmark en gang imellem blev opfattet som tænkende væsener, der selv kan tage stilling ud fra en kvalificeret debat.
17.6.06
Firefox stærk blandt it-interesserede
Noget tyder på at Firefox-browseren er langt mere populær blandt folk med interesse for it end blandt andre. Jeg kan i hvert fald konstatere at hele 24 procent af dem, der besøger mit it-blog, bruger Firefox, og det er en langt højere Firefox andel, end man ser normalt.
Jeg tog et check mod chart.dk (viser toplister over besøg på diverse danske websteder og weblogs). Der var tallet for Firefox kun på 7,7 procent, mens Microsofts Internet Explorer tegner sig for 89,9 pct. Hos "mig" ligger Exploren kun på 72 pct.
Nu er dette en ganske uvidenskabelig undersøgelse i lommeuldskategorien, men alligevel... Måske har it-interesserede i højere grad lagt mærke til, at ganske mange sikkerhedseksperter for nogen tid siden anbefalede at bruge andre browsere end Microsofts, idet denne har flere "huller", og hackere flokkes om at udnytte huller netop på Microsofts platform. Men sandsynligvis er der også flere Microsoft-allergikere i it-kredse.
Jeg tog et check mod chart.dk (viser toplister over besøg på diverse danske websteder og weblogs). Der var tallet for Firefox kun på 7,7 procent, mens Microsofts Internet Explorer tegner sig for 89,9 pct. Hos "mig" ligger Exploren kun på 72 pct.
Nu er dette en ganske uvidenskabelig undersøgelse i lommeuldskategorien, men alligevel... Måske har it-interesserede i højere grad lagt mærke til, at ganske mange sikkerhedseksperter for nogen tid siden anbefalede at bruge andre browsere end Microsofts, idet denne har flere "huller", og hackere flokkes om at udnytte huller netop på Microsofts platform. Men sandsynligvis er der også flere Microsoft-allergikere i it-kredse.
16.6.06
Fogh slog Gates ud
Mange herhjemme har haft ondt et vist sted over, at Anders Fogh Rasmussen brugte en halv time af sit USA-ophold på at mødes med Bill Gates. Det må da være en trøst for dem, der ser Microsoft som indbegrebet af al ondskab og monopolmisbrug, at Foghs besøg tilsyneladende fik Gates til at sige stop og gå i kloster (hellige sig velgørenhed, er det). Det skete i hvert fald få dage efter det danske besøg:-)
Gates gider ikke længere være involveret i den daglige ledelse, men helt fri for ham, bliver verden ikke. Han fortsætter som bestyrelsesformand.
Alverdens it-chefer har dog meget at takke den mand og de andre stiftere af Microsoft for. Microsoft fik nemlig sat en standard på tværs af udstyr, og det gjorde, at alverdens softwarehuse begyndte at udvikle programmer på den standard, så valgfriheden for de helt afgørende systemer, applikationerne, blev langt større end tidligere.
Microsofts mulighed for at sætte standarder kunne dog kun realiseres, fordi IBM ikke alene satte standarden for pc'er, men også var så fornuftige at lade andre bruge standarden. IBM var ellers i mange år klandret for at have misbrugt sin monopollignende situation. I øvrigt skal Intel også have en overmåde stor tak, for Intels mikroprocessorarkitektur udviklede sig til standarden, som styresystemer lagde sig op ad.
Tænk lige over, at før Microsoft/IBM/Intel-satsningen, var it-chefer nærmest stavnsbunden til at holde sig til én it-leverandørs egen standarder. Det kostede en bondegård at få omprogrammeret, hvis man ønskede at flytte systemerne over til en måske billigere platform fra en anden leverandør. Priserne er raslet ned, fordi konkurrencen blev reel.
At tiden nu er inde til helt åbne standarder er blot en naturlig del af modningen af en relativt ung industri.
Gates gider ikke længere være involveret i den daglige ledelse, men helt fri for ham, bliver verden ikke. Han fortsætter som bestyrelsesformand.
Alverdens it-chefer har dog meget at takke den mand og de andre stiftere af Microsoft for. Microsoft fik nemlig sat en standard på tværs af udstyr, og det gjorde, at alverdens softwarehuse begyndte at udvikle programmer på den standard, så valgfriheden for de helt afgørende systemer, applikationerne, blev langt større end tidligere.
Microsofts mulighed for at sætte standarder kunne dog kun realiseres, fordi IBM ikke alene satte standarden for pc'er, men også var så fornuftige at lade andre bruge standarden. IBM var ellers i mange år klandret for at have misbrugt sin monopollignende situation. I øvrigt skal Intel også have en overmåde stor tak, for Intels mikroprocessorarkitektur udviklede sig til standarden, som styresystemer lagde sig op ad.
Tænk lige over, at før Microsoft/IBM/Intel-satsningen, var it-chefer nærmest stavnsbunden til at holde sig til én it-leverandørs egen standarder. Det kostede en bondegård at få omprogrammeret, hvis man ønskede at flytte systemerne over til en måske billigere platform fra en anden leverandør. Priserne er raslet ned, fordi konkurrencen blev reel.
At tiden nu er inde til helt åbne standarder er blot en naturlig del af modningen af en relativt ung industri.
14.6.06
Google bag album på nettet
I går ægrede jeg mig over, at Google ikke havde en web-albumtjeneste til digitale fotos lige som Yahoo har fået sig gennem opkøbet af Flickr. I dag ser jeg, at Google netop har lanceret en med navnet Picasa Web Album.
Den tjeneste vil være lettere for mig at bruge end Flickr. Det skyldes, at jeg i forvejen bruger Googles "billedordner" Picasa, der selv skaber et katalog over det mylder af fotos, jeg har liggende på pc'en. Google bruger selvfølgelig Picasa-kataloget som "føde-led" for web-albummet.
Som jeg nævnte i min mandagsklumme i Berlingske Business, har jeg mistet en del digitale fotos, fordi jeg ikke kunne læse sikkerhedskopierne på cd. Jeg skrev også, at jeg nu ville lægge billederne ud i et album på nettet - også som en sikkerhedskopi. Men Googles web-album viser sig kun at være i beta - altså i afsluttende testversion og kun åbent for visse.
Men hvorfor skriver jeg denne "reklame"? Well. Især fordi det jo er aktuelt i denne blogsammenhæng. Og så er det jo heller ikke hver dag man får tilbudt 250 Megabyte gratis plads på nettet til sine fotos. Vælger man for eksempel at bruge danske e-boks, som IKKE har albumsoftware, men som nu tilbyder en sikker opbevaringsplads, er prisen 95 kroner årligt for 100 megabyte. (E-boks' grundydelse - elektronisk dokumenter fra myndigheder, banker med flere er gratis).
Den tjeneste vil være lettere for mig at bruge end Flickr. Det skyldes, at jeg i forvejen bruger Googles "billedordner" Picasa, der selv skaber et katalog over det mylder af fotos, jeg har liggende på pc'en. Google bruger selvfølgelig Picasa-kataloget som "føde-led" for web-albummet.
Som jeg nævnte i min mandagsklumme i Berlingske Business, har jeg mistet en del digitale fotos, fordi jeg ikke kunne læse sikkerhedskopierne på cd. Jeg skrev også, at jeg nu ville lægge billederne ud i et album på nettet - også som en sikkerhedskopi. Men Googles web-album viser sig kun at være i beta - altså i afsluttende testversion og kun åbent for visse.
Men hvorfor skriver jeg denne "reklame"? Well. Især fordi det jo er aktuelt i denne blogsammenhæng. Og så er det jo heller ikke hver dag man får tilbudt 250 Megabyte gratis plads på nettet til sine fotos. Vælger man for eksempel at bruge danske e-boks, som IKKE har albumsoftware, men som nu tilbyder en sikker opbevaringsplads, er prisen 95 kroner årligt for 100 megabyte. (E-boks' grundydelse - elektronisk dokumenter fra myndigheder, banker med flere er gratis).
13.6.06
Fejl i regneark
Der er fejl i gennemsnitligt en ud af 100 regnearks-formler, så har dit firma har flere formler i brug, så "regn med" et eller flere fejlresultater. Det siger en business professor ved navn Ray Panko fra University of Hawaii til avisen Wall Street Journal. Professoren baserer sin vurdering på 12 års studier af regneark i brug.
Han har i øvrigt en spøjs observation. Ifølge ham er folk stensikre på, at deres regneark er fejlfrie. Men spørger man en programmør, der netop er færdig med et stykke kode, om han er sikker på, at koden er fejlfri, vil denne typisk siger, at der vel er mellem 1 og 2 procent fejl i koden.
Panko siger videre: "Stiller du den, der har "udviklet" et regneark, det samme spørgsmål, er det nærmest, som du rejser tvivl om hans mandighed."
Rådet fra Ray Panko er, at man skal bruge en tredjedel af den samlede tid, der går til udarbejdelse af et regneark, til test - selv om alle hader at teste. Og så skal man beskytte celler, der rummer formler, så en bruger ikke ved et tilfælde kommer til at skrive et tal ind i den celle.
Professoren fraråder i øvrigt for udstrakt brug af regneark - af tal. Han henviser til et gammelt ordsprog, der lyder sådant: "Numbers drive out Thinking".
Han har i øvrigt en spøjs observation. Ifølge ham er folk stensikre på, at deres regneark er fejlfrie. Men spørger man en programmør, der netop er færdig med et stykke kode, om han er sikker på, at koden er fejlfri, vil denne typisk siger, at der vel er mellem 1 og 2 procent fejl i koden.
Panko siger videre: "Stiller du den, der har "udviklet" et regneark, det samme spørgsmål, er det nærmest, som du rejser tvivl om hans mandighed."
Rådet fra Ray Panko er, at man skal bruge en tredjedel af den samlede tid, der går til udarbejdelse af et regneark, til test - selv om alle hader at teste. Og så skal man beskytte celler, der rummer formler, så en bruger ikke ved et tilfælde kommer til at skrive et tal ind i den celle.
Professoren fraråder i øvrigt for udstrakt brug af regneark - af tal. Han henviser til et gammelt ordsprog, der lyder sådant: "Numbers drive out Thinking".
Mere om de digitale fotofælder
Tak for de mange gode forslag, der er løbet ind via kommentarer til min blogindlæg Mistede minder om sikring af de digitale fotos. Jeg har også fået mail direkte, så hermed lidt fra et par af disse.
Citat: "Jeg har undervejs i mit digitale foto-liv - startende med mit første Canon PowerShot S10 i 2000 - og er nu "opgraderet" til PowerShot S70 - som de fleste været ude for at miste billeder - både min computer med billederne på og kamera blev stjålet under en sommerferie i 2003 - og jeg havde ikke lavet back-up af billederne. Så der fik jeg mine første erfaringer.
Jeg gør nu altid det, at jeg ikke lader for mange billeder blive liggende for længe på computeren - og jeg laver altid 2 eksemplarer af en back-up CD-rom - som står hver sit sted i huset.
De brændte CD-rommer laver jeg som multisession - dvs. at jeg løbende fylder nye billeder på - og jeg laver altid en simulering af brændingen først, så jeg ikke risikerer (det har jeg nemlig også prøvet) at brændingen går galt med den virkning, at alle de gamle billeder pludselig ikke er læsbare mere. Med simuleringen forinden kan det nås at stoppe i tide, såfremt CD-rommen skulle have taget skade, og der ikke kan brændes flere billeder. Så er de eksisterende i hvert fald tilgængelige.
Der snakkes ind i mellem meget om holdbarheden af CD-rommer - jeg køber altid mærkevare produkter, p.t. FUJI, som jeg har gode erfaringer med. Så fremtiden vil vise, om der sker en nedbrydning af CD-rom overfladen, så de pludselig ikke længere kan læses. Nogen siger, at man skal brænde om hvert 10 år - men ingen ved reelt noget om holdbarheden.
Digital foto er fantastisk - jeg har investeret i flere billedbehandlingsprogrammer på min PC, som jeg har stor glæde af." Citat slut.
En anden læser foreslår, at man holder sig fra de digitale fotografiapparater, for det er der økonomi i. Her er læserens regnestykke.
Citat: "Jeg har for 4 år siden købt et brugt Nikon F 50 spejlreflekscamera for kr 2500,- incl 2 stk zoom (fremragende billeder) kameraet er solidt og slidstærkt og et hav af forskellige optagemuligheder, den indbyggede blitz klarer alt.
Jeg giver 15,- kr for en Kodak 200 asa film og 60,- kr for fremkaldelsen altså ca 2,- kr pr billede
Et moderne digitalkamera til 2500,- kr forældes på 2 år, det gør mit Nikon ikke, det er allerede forældet, men det fortsætter med at tage fremragende og holdbare billeder, det er så nemt de sættes bare fortløbende i et ringbind, og dem jeg ikke gider have bliver smidt ud. Der kan smides mange billeder ud til 2,- kr stykket uden at det bliver dyrere. Regn selv efter.
Jeg sparer omkostninger til softvare, harddiskplads, printere og patroner og bla bla bla, - og det er hurtigere.
Tro mig det var en lykkelig beslutning jeg tog, da jeg afskrev at gå over til digital fotografering privat, men jeg bruger det hyppigt i mit job." Citat slut.
I øvrigt havde jeg begået en lille fejl i min Berlingske-klumme. Jeg skrev, at den dansk udviklede fototjeneste 23hq.com desværre kun forelå i en engelsk version. Der er imidlertid en dansk version på www.23hq.dk. Dog fører "Hjælp"-funktionen frem til en engelssproget side med de hyppigst stillede spørgsmål (FAQ = Frequently Asked Questions), og det er nok synd. Der er nemlig langt flere, der har taget de digitale kameraer til sig, end de, der føler sig så godt hjemme i det engelske, at de helst læser brugervejledningen på engelsk. Og det er FAQ-delen jo - en slags brugervejledning.
I øvrigt tyder svarene også på, at der står yderligere nogle danskere parat med fototjenester. Her er der dog tale om "franchise". De laver altså en dansk forretning ud fra et udenlandsk produkt, der fordanskes.
PS: I øvrigt fik jeg i dag at vide fra Berlingske Tidende, at klummen havde været den næstmest læste artikel på nettet i går. Bare dejligt. Klummen "De digitale fotofælder" indledes her. Berlingske har fulgt op i dag med udsnit af de gode råd, der er løbet ind på bloggen.
Citat: "Jeg har undervejs i mit digitale foto-liv - startende med mit første Canon PowerShot S10 i 2000 - og er nu "opgraderet" til PowerShot S70 - som de fleste været ude for at miste billeder - både min computer med billederne på og kamera blev stjålet under en sommerferie i 2003 - og jeg havde ikke lavet back-up af billederne. Så der fik jeg mine første erfaringer.
Jeg gør nu altid det, at jeg ikke lader for mange billeder blive liggende for længe på computeren - og jeg laver altid 2 eksemplarer af en back-up CD-rom - som står hver sit sted i huset.
De brændte CD-rommer laver jeg som multisession - dvs. at jeg løbende fylder nye billeder på - og jeg laver altid en simulering af brændingen først, så jeg ikke risikerer (det har jeg nemlig også prøvet) at brændingen går galt med den virkning, at alle de gamle billeder pludselig ikke er læsbare mere. Med simuleringen forinden kan det nås at stoppe i tide, såfremt CD-rommen skulle have taget skade, og der ikke kan brændes flere billeder. Så er de eksisterende i hvert fald tilgængelige.
Der snakkes ind i mellem meget om holdbarheden af CD-rommer - jeg køber altid mærkevare produkter, p.t. FUJI, som jeg har gode erfaringer med. Så fremtiden vil vise, om der sker en nedbrydning af CD-rom overfladen, så de pludselig ikke længere kan læses. Nogen siger, at man skal brænde om hvert 10 år - men ingen ved reelt noget om holdbarheden.
Digital foto er fantastisk - jeg har investeret i flere billedbehandlingsprogrammer på min PC, som jeg har stor glæde af." Citat slut.
En anden læser foreslår, at man holder sig fra de digitale fotografiapparater, for det er der økonomi i. Her er læserens regnestykke.
Citat: "Jeg har for 4 år siden købt et brugt Nikon F 50 spejlreflekscamera for kr 2500,- incl 2 stk zoom (fremragende billeder) kameraet er solidt og slidstærkt og et hav af forskellige optagemuligheder, den indbyggede blitz klarer alt.
Jeg giver 15,- kr for en Kodak 200 asa film og 60,- kr for fremkaldelsen altså ca 2,- kr pr billede
Et moderne digitalkamera til 2500,- kr forældes på 2 år, det gør mit Nikon ikke, det er allerede forældet, men det fortsætter med at tage fremragende og holdbare billeder, det er så nemt de sættes bare fortløbende i et ringbind, og dem jeg ikke gider have bliver smidt ud. Der kan smides mange billeder ud til 2,- kr stykket uden at det bliver dyrere. Regn selv efter.
Jeg sparer omkostninger til softvare, harddiskplads, printere og patroner og bla bla bla, - og det er hurtigere.
Tro mig det var en lykkelig beslutning jeg tog, da jeg afskrev at gå over til digital fotografering privat, men jeg bruger det hyppigt i mit job." Citat slut.
I øvrigt havde jeg begået en lille fejl i min Berlingske-klumme. Jeg skrev, at den dansk udviklede fototjeneste 23hq.com desværre kun forelå i en engelsk version. Der er imidlertid en dansk version på www.23hq.dk. Dog fører "Hjælp"-funktionen frem til en engelssproget side med de hyppigst stillede spørgsmål (FAQ = Frequently Asked Questions), og det er nok synd. Der er nemlig langt flere, der har taget de digitale kameraer til sig, end de, der føler sig så godt hjemme i det engelske, at de helst læser brugervejledningen på engelsk. Og det er FAQ-delen jo - en slags brugervejledning.
I øvrigt tyder svarene også på, at der står yderligere nogle danskere parat med fototjenester. Her er der dog tale om "franchise". De laver altså en dansk forretning ud fra et udenlandsk produkt, der fordanskes.
PS: I øvrigt fik jeg i dag at vide fra Berlingske Tidende, at klummen havde været den næstmest læste artikel på nettet i går. Bare dejligt. Klummen "De digitale fotofælder" indledes her. Berlingske har fulgt op i dag med udsnit af de gode råd, der er løbet ind på bloggen.
11.6.06
Verdensberømt blogger forlader Microsoft
Robert Scoble, verdens mest berømte corporate blogger, forlader sin arbejdsplads Microsoft. Et lille relativt nystartet podcast-firma (audio/video-udsendelser via internettet), PodTech Network, kan fremover bryste sig med at have Scoble som vice president for media-udvikling.
Scoble bloggede allerede før han kom til Microsoft og fortsatte - også med at give sin arbejdsplads såvel ris som ros. Hans stil gjorde, at han blev en slags ikon for, hvor god corporate blogging kan være.
Scobles afgang fra Microsoft har imidlertid vakt alle mulige rygter om, at der var problemer mellem ham og Microsoft. Disse rygter imødegår han på det kraftigste på sin blog.
Avisen Wall Street Jounal fortæller, at Scoble også stod bag en overmåde succesrig video-blog kaldet "Channel 9". Her interviewde han forskellige Microsoft-ingeniører/dataloger om de softwareprodukter, de var i gang med at udvikle, og alene sidste måned trak "kanalen" 3,5 millioner besøgende (unique visitors). Den erfaring har været med til at friste ham til jobskiftet, siger han til avisen.
Scoble bloggede allerede før han kom til Microsoft og fortsatte - også med at give sin arbejdsplads såvel ris som ros. Hans stil gjorde, at han blev en slags ikon for, hvor god corporate blogging kan være.
Scobles afgang fra Microsoft har imidlertid vakt alle mulige rygter om, at der var problemer mellem ham og Microsoft. Disse rygter imødegår han på det kraftigste på sin blog.
Avisen Wall Street Jounal fortæller, at Scoble også stod bag en overmåde succesrig video-blog kaldet "Channel 9". Her interviewde han forskellige Microsoft-ingeniører/dataloger om de softwareprodukter, de var i gang med at udvikle, og alene sidste måned trak "kanalen" 3,5 millioner besøgende (unique visitors). Den erfaring har været med til at friste ham til jobskiftet, siger han til avisen.
Mistede minder
Jeg har mistet omkring en tredjedele af de fotos, som der var taget to styks sikkerheds-backup på CD af. Godt nok har jeg print af enkelte af dem, men det er ekstra surt, fordi der jo var tænkt på sikkerheden.
Det tab af minder er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag.
Mønstret, der tegner sig er, at det er den sidste tredjedel af de elektroniske data på CD'en, som ikke kan læses. Måske et argument for ikke at fylde en cd helt ud. Måske en tilfældighed.
Har du tabt sikkerhedsbeskyttede data? Hvordan gik det med redningsforsøgene? Hvad kan andre lære af det?
Det tab af minder er emnet for min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag.
Mønstret, der tegner sig er, at det er den sidste tredjedel af de elektroniske data på CD'en, som ikke kan læses. Måske et argument for ikke at fylde en cd helt ud. Måske en tilfældighed.
Har du tabt sikkerhedsbeskyttede data? Hvordan gik det med redningsforsøgene? Hvad kan andre lære af det?
Fælde ved journalistens blog
Som journalist skal man være tilstræbt objektiv - et svært begreb, idet "sandheden" kan have mange "farver", og måske hæfter man sig mest ved én farve. Men journalister bør normalt ikke give udtryk for egen holdning, med mindre der er tale om for eksempel en klumme. Men selv der tænker man sig overmåde godt om, inden man mener noget.
Bloggen er imidlertid et andet medie. Tidligere var en kritisk kommentar på bloggen, hvor jeg blev kritiseret for ikke at have været dybdegravende nok. Jeg svarede da, at hvis jeg skulle skrive bloggen ud fra de journalistiske normer, ville den ikke eksistere. Jeg har simpelthen ikke tid til at tjekke alt i dybden, som jeg ville gøre i en artikel. Bloggen er "ulønnet". Men problemet er jo ikke så stort, for bloggens styrke er netop, at laver jeg en bommert, så vil der hurtigt være en læser, som kommenterer det - som skriver det rigtige i en kommentar. Til glæde for mig og alle andre. So far so good.
Men så er der tilfældene, hvor jeg dømmer for hurtigt, og hvor det bliver ris til egen r... Nogen husker måske, at jeg skrev om sagen i Birkerød, hvor elever blev bortvist for at have hacket skolens system. Eleverne ændrede typisk egne karakterer, så de blev bedre. Jeg mente da, at rektor også burde bortvises, for uvæsenet stod på i et halvt års tid, så nogen have ikke taget sikkerhedsansvaret alvorligt, og ansvaret måtte i sidste ende ligge hos rektor.
Siden har jeg hørt, at eleverne simpelthen havde afluret en lærers brugernavn og pinkode og brugt det, så alt systemmæssigt syntes at være legalt. At eleverne pyntede på egne karakterer blev kun opdaget, fordi en lærer erindrede, at han havet givet en elev en relativ lav karakter, men pludselig stod eleven til et 10-tal.
Den type misbrug kan være overmåde svær at opdage, men der burde nok have været indbygget et varsel i systemet, hvis der blev rettet for mange karakterer.
Problemet for mig i denne sammenhæng er imidlertid, at nu har jeg brug for den pågældende rektor som kilde til en artikel om it-sikkerhed. Og det er ved gud et dårligt udgangspunkt at have som journalist, hvis man tidligere i en blog sagt, at manden burde fyres.
Bloggen er imidlertid et andet medie. Tidligere var en kritisk kommentar på bloggen, hvor jeg blev kritiseret for ikke at have været dybdegravende nok. Jeg svarede da, at hvis jeg skulle skrive bloggen ud fra de journalistiske normer, ville den ikke eksistere. Jeg har simpelthen ikke tid til at tjekke alt i dybden, som jeg ville gøre i en artikel. Bloggen er "ulønnet". Men problemet er jo ikke så stort, for bloggens styrke er netop, at laver jeg en bommert, så vil der hurtigt være en læser, som kommenterer det - som skriver det rigtige i en kommentar. Til glæde for mig og alle andre. So far so good.
Men så er der tilfældene, hvor jeg dømmer for hurtigt, og hvor det bliver ris til egen r... Nogen husker måske, at jeg skrev om sagen i Birkerød, hvor elever blev bortvist for at have hacket skolens system. Eleverne ændrede typisk egne karakterer, så de blev bedre. Jeg mente da, at rektor også burde bortvises, for uvæsenet stod på i et halvt års tid, så nogen have ikke taget sikkerhedsansvaret alvorligt, og ansvaret måtte i sidste ende ligge hos rektor.
Siden har jeg hørt, at eleverne simpelthen havde afluret en lærers brugernavn og pinkode og brugt det, så alt systemmæssigt syntes at være legalt. At eleverne pyntede på egne karakterer blev kun opdaget, fordi en lærer erindrede, at han havet givet en elev en relativ lav karakter, men pludselig stod eleven til et 10-tal.
Den type misbrug kan være overmåde svær at opdage, men der burde nok have været indbygget et varsel i systemet, hvis der blev rettet for mange karakterer.
Problemet for mig i denne sammenhæng er imidlertid, at nu har jeg brug for den pågældende rektor som kilde til en artikel om it-sikkerhed. Og det er ved gud et dårligt udgangspunkt at have som journalist, hvis man tidligere i en blog sagt, at manden burde fyres.
8.6.06
Windows ånder nu Unix i nakken - bedre end Linux
En gang var der ingen tvivl om, at styresystemet Unix var en langt mere sikker platform en Microsofts Windows, men ifølge en ny undersøgelse, har Windows Server 2003 næsten indhentet Unix' forspring. Undersøgelsen, som Yankee Group står bag, viser også, at Windows faktisk er en smule mere stabil driftsmæssigt end Linux fra Red Hat. Et af de mest solgt versioner af Open Source-styresystemet.
Undersøgelsen, der refereres på Computerworld Onlinepeger på Hewlett-Packards Unix HP-UX og Sun Microsystems Solaris 10 som de mest driftssikre. Yankee påpeger også, at forskellen mellem alle testede styresystemer er relativ lille. Red Hat's Linux er i øvrigt det produkt, som verdens største IT-selskab, IBM anbefaler. Den anden store Linux-leverandør er Novell, der opkøbte tyske SuSe.
PS: Så vidt jeg erindrer er HP ved at udfase sin Unix. Husker jeg fejl?
Undersøgelsen, der refereres på Computerworld Onlinepeger på Hewlett-Packards Unix HP-UX og Sun Microsystems Solaris 10 som de mest driftssikre. Yankee påpeger også, at forskellen mellem alle testede styresystemer er relativ lille. Red Hat's Linux er i øvrigt det produkt, som verdens største IT-selskab, IBM anbefaler. Den anden store Linux-leverandør er Novell, der opkøbte tyske SuSe.
PS: Så vidt jeg erindrer er HP ved at udfase sin Unix. Husker jeg fejl?
4.6.06
Kollektiv u-intelligens - Wikipedia/Linux
Via dagbladet.no fandt jeg frem til et interessant indlæg, hvis forfatter nægter at falde på halen for kollektivets intelligens, repræsenteret for eksempel af internettets berømmede hvem-hvad-hvor-hvordan bibel, opslagsværket Wikipedia. Forfatteren er Jaron Lanier - en interessant tænker, som jeg erindrer fra de dage, hvor virtual reality var noget helt nyt og hot. Indlægget har overskriften: DIGITAL MAOISM: The Hazards of the New Online Collectivism.
Lanier advarer mod at ophøje Wikipedia til øverste visdom. Rent faktuelle ting, som alle stort set er enige om, er repræsenteret godt i opslagsværket (ligeså godt som i Encyclopedia Britannica, viser en undersøgelse). Teksterne er desuden ofte planket fra autoritative kilder. Men det kniber indimellem på andre områder. Jaron Lanier har således forgæves gentagne gange forsøgt at korrigere beskrivelsen af sig selv, for i Wikipedia står han som filminstruktur, og han har kun instrueret en eneste film - en elendig en, som han håber at folk forskånes for at skulle se. Men hver gang han retter, ændres det tilbage.
Den personlige stemme mangler på Wikipedia og i mange andre sammenhæng, hvor mængden af stemmer ophøjes til betydningsfuld information, mener Jaron Lanier. Personen, der forfatter et stykke tekst er jo ikke uvæsentlig for tekstens troværdighed og tolkning.
Lanier kommer også ind på Open Source-bevægelsen, der nyder godt af omtale, hvor den kritiske sans ofte er tilsidesat. Han skriver således:
"...Here I must take a moment to comment on Linux and similar efforts. The various formulations of "open" or "free" software are different from the Wikipedia and the race to be most Meta in important ways. Linux programmers are not anonymous and in fact personal glory is part of the motivational engine that keeps such enterprises in motion. But there are similarities, and the lack of a coherent voice or design sensibility in an esthetic sense is one negative quality of both open source software and the Wikipedia.
These movements are at their most efficient while building hidden information plumbing layers, such as Web servers. They are hopeless when it comes to producing fine user interfaces or user experiences. If the code that ran the Wikipedia user interface were as open as the contents of the entries, it would churn itself into impenetrable muck almost immediately. The collective is good at solving problems which demand results that can be evaluated by uncontroversial performance parameters, but it is bad when taste and judgment matter. " Citat slut.
Hele indlægget kan findes her
PS: Der bruges et begreb kaldet "Hive mind" igen og igen i teksten. Jeg kender ikke udtrykket, men så vidt jeg forstår har det noget at gøre med, at viden ikke længere blot er inde i hovedet på forskellige individer, men at disse menneskers viden tilsammen kan udgøre en enorm intelligens-enhed - takket være for eksempel Wikis - software, der gør det enkelt for mange at arbejde sammen om én ting. Men Please. Hvis nogen har en præcis definition, så skriv den ind. Wikipedia definerer det således:
Hive mind can mean:
* a collective consciousness strongly exhibiting traits of conformity and groupthink.
* the Hivemind software framework.
* in science fiction, a group of organisms with a single mind
* the apparent consciousness of colonies of social insects such as ants, bees and termites
Lanier advarer mod at ophøje Wikipedia til øverste visdom. Rent faktuelle ting, som alle stort set er enige om, er repræsenteret godt i opslagsværket (ligeså godt som i Encyclopedia Britannica, viser en undersøgelse). Teksterne er desuden ofte planket fra autoritative kilder. Men det kniber indimellem på andre områder. Jaron Lanier har således forgæves gentagne gange forsøgt at korrigere beskrivelsen af sig selv, for i Wikipedia står han som filminstruktur, og han har kun instrueret en eneste film - en elendig en, som han håber at folk forskånes for at skulle se. Men hver gang han retter, ændres det tilbage.
Den personlige stemme mangler på Wikipedia og i mange andre sammenhæng, hvor mængden af stemmer ophøjes til betydningsfuld information, mener Jaron Lanier. Personen, der forfatter et stykke tekst er jo ikke uvæsentlig for tekstens troværdighed og tolkning.
Lanier kommer også ind på Open Source-bevægelsen, der nyder godt af omtale, hvor den kritiske sans ofte er tilsidesat. Han skriver således:
"...Here I must take a moment to comment on Linux and similar efforts. The various formulations of "open" or "free" software are different from the Wikipedia and the race to be most Meta in important ways. Linux programmers are not anonymous and in fact personal glory is part of the motivational engine that keeps such enterprises in motion. But there are similarities, and the lack of a coherent voice or design sensibility in an esthetic sense is one negative quality of both open source software and the Wikipedia.
These movements are at their most efficient while building hidden information plumbing layers, such as Web servers. They are hopeless when it comes to producing fine user interfaces or user experiences. If the code that ran the Wikipedia user interface were as open as the contents of the entries, it would churn itself into impenetrable muck almost immediately. The collective is good at solving problems which demand results that can be evaluated by uncontroversial performance parameters, but it is bad when taste and judgment matter. " Citat slut.
Hele indlægget kan findes her
PS: Der bruges et begreb kaldet "Hive mind" igen og igen i teksten. Jeg kender ikke udtrykket, men så vidt jeg forstår har det noget at gøre med, at viden ikke længere blot er inde i hovedet på forskellige individer, men at disse menneskers viden tilsammen kan udgøre en enorm intelligens-enhed - takket være for eksempel Wikis - software, der gør det enkelt for mange at arbejde sammen om én ting. Men Please. Hvis nogen har en præcis definition, så skriv den ind. Wikipedia definerer det således:
Hive mind can mean:
* a collective consciousness strongly exhibiting traits of conformity and groupthink.
* the Hivemind software framework.
* in science fiction, a group of organisms with a single mind
* the apparent consciousness of colonies of social insects such as ants, bees and termites
3.6.06
Hold kundedatabaser fra den bærbare
Revisionsfirmaet Ernst & Young står endnu en gang i en pinlig situation som følge af, at bærbare pc'er stjæles som aldrig før. Adskillige af selskabets revisorer har tidligere fået deres bærbare stjålet, og nu står endnu en revisor med ildrøde øren.
Tidligere har revisionskunder kunder som BP, Cisco, IBM og Sun fået at vide, at store mængder af personfølsomme data lå på stjålne bærbare. Denne gang hedder er det hotelreservationstjenesten, hotels.com, der har set 243.000 af sine kunders data - inklusive kreditkortoplysninger - være i farezonen, da revisorens pc med alle disse data blev stjålet. Det skriver nyhedstjenesten theregister.co.uk.
Måske er det alligevel ikke så fantastisk en idé, det med at være hundrede procent mobil - at have "hele kontoret" med på sin bærbare, uanset hvilket effektivitetsløft, det måtte give. Især skal man være varsom med kundernes data, hvis man fortsat vil have kunder. Det burde vel være nok med fjernadgang til disse databaser, eller?
Miseren skyldes, at de bærbare pc'er er blevet særdeles attraktivt tyvegods, fordi de er så let omsættelige på det grå marked. Flere sikkerhedseksperter har antydet, at de mere sofistikerede kriminelle, nu går bevidst efter visse firmaers og visse personers bærbare, netop ud fra viden om, at der ligger masser af fortrolige data derpå. Og disse data scores der penge på ved at sælge dem til andre kriminelle via nettet, hvis ikke man "nøjes" med at kræve løsepenge for pc'en. Det vil i øvrigt være en dårlig idé at hoppe på et sådant krav, idet data nok samtidig er kopieret og solgt til anden side.
Men man kan kryptere data, så de er nytteløse for andre. Det fordrer dog, at der bruges en kryptering med muskler, for lur mig om ikke også de kriminelle har krypteringseksperter.
Hvad er i øvrigt konsekvensen, hvis din bærbare bliver stjålet i pinsen?
Tidligere har revisionskunder kunder som BP, Cisco, IBM og Sun fået at vide, at store mængder af personfølsomme data lå på stjålne bærbare. Denne gang hedder er det hotelreservationstjenesten, hotels.com, der har set 243.000 af sine kunders data - inklusive kreditkortoplysninger - være i farezonen, da revisorens pc med alle disse data blev stjålet. Det skriver nyhedstjenesten theregister.co.uk.
Måske er det alligevel ikke så fantastisk en idé, det med at være hundrede procent mobil - at have "hele kontoret" med på sin bærbare, uanset hvilket effektivitetsløft, det måtte give. Især skal man være varsom med kundernes data, hvis man fortsat vil have kunder. Det burde vel være nok med fjernadgang til disse databaser, eller?
Miseren skyldes, at de bærbare pc'er er blevet særdeles attraktivt tyvegods, fordi de er så let omsættelige på det grå marked. Flere sikkerhedseksperter har antydet, at de mere sofistikerede kriminelle, nu går bevidst efter visse firmaers og visse personers bærbare, netop ud fra viden om, at der ligger masser af fortrolige data derpå. Og disse data scores der penge på ved at sælge dem til andre kriminelle via nettet, hvis ikke man "nøjes" med at kræve løsepenge for pc'en. Det vil i øvrigt være en dårlig idé at hoppe på et sådant krav, idet data nok samtidig er kopieret og solgt til anden side.
Men man kan kryptere data, så de er nytteløse for andre. Det fordrer dog, at der bruges en kryptering med muskler, for lur mig om ikke også de kriminelle har krypteringseksperter.
Hvad er i øvrigt konsekvensen, hvis din bærbare bliver stjålet i pinsen?
2.6.06
Tidligere amtspolitiker podcaster
Den, der tror, at de unge er først med at tage ny teknologi i brug, er gal på den, for innovation afhænger jo ikke af alder, men af visioner. Jeg er lige blevet gjort opmærksomhed på et eksempel, der illustrerer det.
Den tidligere amtsborgmester i Vejle, Erling Tiedemann, fortæller, at katpod.dk - der er Katolsk Podcasting Danmark - er nået til udsendelse nummer 100. Tiedemann, som jeg lærte at kende i min tid i Kommunedata (KMD), var den gang den eneste politiker i bestyrelsen, der hurtigt tog pc'en og dens muligheder til sig.
For en del år siden forlod han imidlertid det politiske liv og brugte blandt andet tiden på netop den katolske religion, og det bragte også ham og hans hustru på længere ophold i udlandet.
Og nu er han altså ansvarshavende redaktør på Katpod. Lyt eventuelt til http://www.katpod.dk/.
Den tidligere amtsborgmester i Vejle, Erling Tiedemann, fortæller, at katpod.dk - der er Katolsk Podcasting Danmark - er nået til udsendelse nummer 100. Tiedemann, som jeg lærte at kende i min tid i Kommunedata (KMD), var den gang den eneste politiker i bestyrelsen, der hurtigt tog pc'en og dens muligheder til sig.
For en del år siden forlod han imidlertid det politiske liv og brugte blandt andet tiden på netop den katolske religion, og det bragte også ham og hans hustru på længere ophold i udlandet.
Og nu er han altså ansvarshavende redaktør på Katpod. Lyt eventuelt til http://www.katpod.dk/.
1.6.06
Helge Sanders kønsfordomme
Videnskabsministeriet er for andet år trækhest for kampagnen Netsikker nu, der så vidt jeg er orienteret startede i Finland med Microsoft som initiativtager og et finsk ministerium som villig støtte. Jeg har tidligere kritiseret kampagnen for at være urealistisk. Den vil gøre folk TRYGGE ved at gå på nettet, og man skal bare lige tage sig lidt forholdsregler, så kan man være TRYG, hvilket er bull shit.
I år er kampagnen delt op på køn som målgrupper. Kvinderne får at vide, at det nok er deres mænd, der tager sig af sikkerheden, men de skal huske at tale med deres børn om chat på nettet.....
Du kan læse mere om Videnskabsministeriets viden om målgrupper på Computerworld.dk. Men nyhedstjenestens overskrift falder vist selv i samme fælde. "It-kvinder mukker over sikkerhedskampagne". "Mukker" - er det ikke et ord, der særligt bruges om kvinder - og måske til nøds pubertetsunger? Mænd protesterer eller kritiserer.
I år er kampagnen delt op på køn som målgrupper. Kvinderne får at vide, at det nok er deres mænd, der tager sig af sikkerheden, men de skal huske at tale med deres børn om chat på nettet.....
Du kan læse mere om Videnskabsministeriets viden om målgrupper på Computerworld.dk. Men nyhedstjenestens overskrift falder vist selv i samme fælde. "It-kvinder mukker over sikkerhedskampagne". "Mukker" - er det ikke et ord, der særligt bruges om kvinder - og måske til nøds pubertetsunger? Mænd protesterer eller kritiserer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
