Der er et par tegn på, at it-fagforeningen Prosa måske ikke står med helt så god en sag i en bebudet erstatningssag mod IBM som troet. For eksempel mødte kun en håndfuld Prosa-medlemmer frem til fagforeningens orienteringsmøde i går aftes om den såkaldte kartelaftale, skriver Computerworld.dk.
Prosa er gået på barrikaderne, fordi en kartelaftale mellem IBM og A.P. Møller-Mærsk binder folk, som måske måtte ønske at vende tilbage til rederigruppen. Det er folk, som IBM fik i hus, da koncernen købte Mærsk Data og DMdata for et milliardbeløb. De ansatte er bundet i en vis periode, men de var ikke gjort bekendt med, at der var indgået en sådan aftale. Ret så lusket.
Nyheden om den hemmelige kartelagtige aftale fik én af de ”opkøbte” personer til at kræve erstatning. Han var jo ikke bekendt med kartelaftalen, og han har forgæves flere gange forsøgt at komme væk fra IBM tilbage til rederigruppen, fortæller Prosa. Fagforeningen, der vil føre sagen for medlemmet, har udtalt, at den kan udløse en erstatning på op mod 1,2 millioner kroner. Nyhedstjenesten Comon har skrevet om det her.
Så vidt jeg fik lyttet mig frem til for et par dage siden gælder dog aftalen dog ikke alle. Aftalen gælder en gruppe personer uden hvem videreførelsen af de opkøbte selskaber vil være vanskeligere. Men jeg hørte også, at IBM og APM jævnligt har haft samtaler, der faktisk har gjort det muligt flere "bundne" personer at vende tilbage. Der opstod vist kun problemer for én person, og det skyldtes en bommert.
En nyhed, som Computerworld.dk bringer i dag, synes at bekræfte, at aftalen ikke har omfattet alle. Den fortæller, at IBM inden den 15. december vil have orienterer de ansatte individuelt og mundtligt om, hvem af dem, der er omfattet af aftalen. Computerworld.dk har også den interne mail med den udmelding, afsendt af IBM’s administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.
Har Prosa-medlemmet og dermed Prosa en konkret sag? Svaret får vi med dommen - hvis ikke der forinden sker et eller andet tys tys.
Fagforeningen selv oplyste i øvrigt over for Computerworld, at det ringe fremmøde til kartelmødet skyldes kommunikationsbrist. Prosa forventer til gengæld mange detagere til et kommende møde, der holdes sammen med Finansforbundet med det formål at få IBM til at indgå en overenskomst. Prosa-konkurrenten HK har it-overenskomst med IBM.
Kl. 01.20: Jeg har rettet lidt i ovenstående tekst, men grundsubstansen er ikke ændret.
30.11.06
Børsnotering som motor for spin
Jeg ser, at Zepto igen har sendt en børsmeddelelse ud med et indhold, der i gamle dage blot ville være en pressemeddelelse. Nu er Zepto jo "kun" på babybørsen First North, men jeg synes også, at jeg har set fondsbørsmeddelelser, der "blot" burde være en pressemeddelelse, idet indholdet ikke rigtig ventes at flytte noget.
Er børsnotering blevet en større motor for spin end tidligere? Journalister har jo pr. tradition mere øje for børsmeddelelser end pressemeddelelser. Mails med sidstnævnte type udløser ikke så sjældent blot et "tryk" på slet-knappen, fordi der er gået inflation i pressemeddelelser.
Umiddelbart efter børsnoteringer af ser vi ind imellem store umiddelbart uforklarlige højdespring i handelskursen. Også det giver jo sikker omtale i pressen, men er springet reelt?
På aktiedebatstedet Euroinvestor.dk antydes til tider, at også de store spring i kursudviklingen blot repræsenterer spin, igangsat af få aktionærer, der ejer majoriteten af aktier. (I tidens børsprospekter ser vi jo ofte en beroligende tekst om, at nogle har forhåndstegnet for rigtig store beløb). Men storaktionærer kan jo få kursen til at bevæge sig fuldstændig efter behag. Maddingen kan gøres stadig mere attraktiv. Kurstigning på 60 procent, hvaba? Skynd dig at komme til fadet, så vi kan få solgt og tjene stort på vores indledende investering!
Er denne tolkning, som jeg har set på Euroinvestor, korrekt eller helt hen i vejret?
Er børsnotering blevet en større motor for spin end tidligere? Journalister har jo pr. tradition mere øje for børsmeddelelser end pressemeddelelser. Mails med sidstnævnte type udløser ikke så sjældent blot et "tryk" på slet-knappen, fordi der er gået inflation i pressemeddelelser.
Umiddelbart efter børsnoteringer af ser vi ind imellem store umiddelbart uforklarlige højdespring i handelskursen. Også det giver jo sikker omtale i pressen, men er springet reelt?
På aktiedebatstedet Euroinvestor.dk antydes til tider, at også de store spring i kursudviklingen blot repræsenterer spin, igangsat af få aktionærer, der ejer majoriteten af aktier. (I tidens børsprospekter ser vi jo ofte en beroligende tekst om, at nogle har forhåndstegnet for rigtig store beløb). Men storaktionærer kan jo få kursen til at bevæge sig fuldstændig efter behag. Maddingen kan gøres stadig mere attraktiv. Kurstigning på 60 procent, hvaba? Skynd dig at komme til fadet, så vi kan få solgt og tjene stort på vores indledende investering!
Er denne tolkning, som jeg har set på Euroinvestor, korrekt eller helt hen i vejret?
28.11.06
Brug ALDRIG hotellernes pc'er
På rejse? Skal du lige have tjekket mails, eller en kundekonto? Glem alt om at bruge de pc'er, som hoteller stiller rådighed i deres Business Centers.
"98 procent af alle pc'er i hotellernes business centers er inficeret med ondartet software, der aflytter tasteaftryk." Så bombastisk lød advarslen fra en direktør hos IBM Internet Security Systems, som jeg lyttede til i går her i Atlanta.
Nu er jeg vant til overmåde bombastiske udmeldinger fra sikkerhedsfirmaer, men det skulle ikke undre mig, om majoriteten af hotel-pc'erne faktisk er befængt med både det ene og det andet. Den type ondartet kode, som direktøren nævnede betegnes som en Trojan Keylogger... en "trojansk hest", der er smuglet ind på pc'en, og som aflytter tastetryk blandt andet med det formål at få opsnuppet brugernavn, pinkode og lidt kontooplysninger. Kreditkortoplysninger er også nam nam.
Så selv om det måske kan være fristende lige at tjekke noget i farten via en hotelpc med gratis internetforbindelse i stedet for at "vække" ens egen pc til live og måske betale for bredbåndsforbindelse, så er det nok klogt at lade være.
"98 procent af alle pc'er i hotellernes business centers er inficeret med ondartet software, der aflytter tasteaftryk." Så bombastisk lød advarslen fra en direktør hos IBM Internet Security Systems, som jeg lyttede til i går her i Atlanta.
Nu er jeg vant til overmåde bombastiske udmeldinger fra sikkerhedsfirmaer, men det skulle ikke undre mig, om majoriteten af hotel-pc'erne faktisk er befængt med både det ene og det andet. Den type ondartet kode, som direktøren nævnede betegnes som en Trojan Keylogger... en "trojansk hest", der er smuglet ind på pc'en, og som aflytter tastetryk blandt andet med det formål at få opsnuppet brugernavn, pinkode og lidt kontooplysninger. Kreditkortoplysninger er også nam nam.
Så selv om det måske kan være fristende lige at tjekke noget i farten via en hotelpc med gratis internetforbindelse i stedet for at "vække" ens egen pc til live og måske betale for bredbåndsforbindelse, så er det nok klogt at lade være.
Knudsens bloggerdebut er skarp sovs
Udrykket i overskriften er nok antikveret, men det er jeg også jvf. min dåbsattest. Men den medieblog, som Lisbeth Knudsen, nyfyret nyhedsdirektør i DR, lægger ud med, tyder godt.
I det allerførste indlæg uddeles dumpekarakterer til journalister for håndteringen af hele den aktuelle debat om kræftpatienter, der lades i stikken, og for for deres tidligere dækning af lignende medieeksplosioner om kræftbehandling. Og i indlæg nummer to tager hun sgu' fat i lavstatusområdet af alle, nemlig mediernes håndtering af kvinder, der ikke blot er til underholdning.
Journalisternes reaktion på hendes medieblog? Den bliver garanteret blandet, for journalister er mimoser, og Knudsen er heldigvis ingen smilefinke. Men please. Giv os også lidt hurtige, korte skud fra hoften :-)
I det allerførste indlæg uddeles dumpekarakterer til journalister for håndteringen af hele den aktuelle debat om kræftpatienter, der lades i stikken, og for for deres tidligere dækning af lignende medieeksplosioner om kræftbehandling. Og i indlæg nummer to tager hun sgu' fat i lavstatusområdet af alle, nemlig mediernes håndtering af kvinder, der ikke blot er til underholdning.
Journalisternes reaktion på hendes medieblog? Den bliver garanteret blandet, for journalister er mimoser, og Knudsen er heldigvis ingen smilefinke. Men please. Giv os også lidt hurtige, korte skud fra hoften :-)
27.11.06
Vista vil udløse bølge af advarselsskrig
ATLANTA: Microsofts nye generation af Windows, Vista, vil udløse en bølge af ballade, når softwaren om få dage frigives til forretningsmæssig brug. Masser af små sikkerhedsfirmaer af varierende kvalitet vil melde ud om sårbarheder i Vista, men samtidig krydse fingre for, at problemet faktisk også eksisterer i den blåstemplede Vista-version, som frigives.
Sådan lyder forventningerne fra Günter Ollmann, som er direktør i it-sikkerhedsselskabet ISS, der i oktober blev opkøbt af IBM for omkring 7,5 milliarder kroner. Det opkøbte selskab, der aldrig fik etableret sig i Danmark, hedder fremover IBM Internet Security Systems.
”Vi er blevet kontaktet af mange små sikkerhedsselskaber, der vil sælge os afsløringer af svagheder i Vista,” fortæller Günter Ollmann. Han står i spidsen for selskabets X-force – en forsknings- og udviklingsafdeling, der har fokus på forebyggende indsatser. ISS var en pioner inden for, hvad der kaldes intrusion detection og prevention, altså afsløring og stop for forsøg på indbrud i it-systemerne.
Svaghederne har disse mange sikkerhedsaktører fundet i de mange betaversioner, som Microsoft har frigivet for at høste erfaringer og få tilbagemeldinger. Men ingen udefra ved, om sårbarhederne er rettet i den endelige version af Vista, der om få dage frigives til erhvervskunder og i slutningen af januar til forbrugere.
”Der findes mange små sikkerhedsselskaber, der enten forsøger at tjene penge ved at sælge deres opdagelser til højestbydende, eller også håber de på pressens opmærksomhed, så de kan få omtale og derigennem kunder,” siger Ollmann.
Så det gælder om for pressen at holde tungen lige i munden, nå advarselsskrigene kommer i en lind strøm. Og det vil ikke kun være advarsler mod sårbarheder i Microsofts Vista, som softwaregiganten faktisk har langt mange kræfter i på sikkerhedsfronten. Alle de softwareleverandører, der har lavet nye versioner af deres software til at køre netop på Vista, vil også blive kigget efter i sømmene for usikkerheder, siger Ollmann.
Sådan lyder forventningerne fra Günter Ollmann, som er direktør i it-sikkerhedsselskabet ISS, der i oktober blev opkøbt af IBM for omkring 7,5 milliarder kroner. Det opkøbte selskab, der aldrig fik etableret sig i Danmark, hedder fremover IBM Internet Security Systems.
”Vi er blevet kontaktet af mange små sikkerhedsselskaber, der vil sælge os afsløringer af svagheder i Vista,” fortæller Günter Ollmann. Han står i spidsen for selskabets X-force – en forsknings- og udviklingsafdeling, der har fokus på forebyggende indsatser. ISS var en pioner inden for, hvad der kaldes intrusion detection og prevention, altså afsløring og stop for forsøg på indbrud i it-systemerne.
Svaghederne har disse mange sikkerhedsaktører fundet i de mange betaversioner, som Microsoft har frigivet for at høste erfaringer og få tilbagemeldinger. Men ingen udefra ved, om sårbarhederne er rettet i den endelige version af Vista, der om få dage frigives til erhvervskunder og i slutningen af januar til forbrugere.
”Der findes mange små sikkerhedsselskaber, der enten forsøger at tjene penge ved at sælge deres opdagelser til højestbydende, eller også håber de på pressens opmærksomhed, så de kan få omtale og derigennem kunder,” siger Ollmann.
Så det gælder om for pressen at holde tungen lige i munden, nå advarselsskrigene kommer i en lind strøm. Og det vil ikke kun være advarsler mod sårbarheder i Microsofts Vista, som softwaregiganten faktisk har langt mange kræfter i på sikkerhedsfronten. Alle de softwareleverandører, der har lavet nye versioner af deres software til at køre netop på Vista, vil også blive kigget efter i sømmene for usikkerheder, siger Ollmann.
26.11.06
Kvinden der gør en forskel
Midt i store debatter om global opvarmning, AIDS, mangel på rent drikkevand og fældning af skovområder der erstattes af gold ørken, synes det som om, at de små jordnære projekter overses. Jeg har tilladt mig at sætte lidt spotlight på to af disse i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.
Jeg har nemlig fået mig en heltinde. En ingeniør med speciale i energibesparelser. Hendes navn er Christina Galitsky, og hun arbejder på at sikre, at kvinderne i Dafurs-flygningelejre kan begrænse deres timelange vandringer efter brænde ved at reducere behovet for netop brænde under kogekarene. Dermed begrænses også risikoen for, at kvinderne voldtages (mændene ville simpelthen blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for flygtningslejrene; kvindernes "nøjes" typisk med med gruppevoldtægter).
Galitsky arbejder også på at afbøde, hvad hun kalder verdens største forgiftning af en befolkning. Her handler det om familierne i Bangladesh, hvis drikkevand ofte trækkes fra boringer i områder med en kraftig arsenikforurening. Hendes forskning gælder et filter, der kun må koste to dollar, men som skal kunne hjælpe en hel familie mod arsenikken i et år.
Jeg mødte Christina Galitsky i september på en konference i Boston, hvor hun fik en pris overrakt som årets "humanitarian" blandt en lang række unge med "årets bedste ideer". Her fortalte hun også, at mens pengemænd rask væk bevilger millioner af dollar til alt, der lugter af internet-, nano- og bio-teknologi, så er der lukket for hjælp til lavpraktiske løsninger til drastiske problemer.
Hvordan hun selv tjener til dagens og vejen? Galitsky, der er forsker tilknyttet et universitet, rådgiver en række industrier (bryggerier, vinproducenter, kraftværker m.v.) om, hvorledes de får identificeret energispild. Hun står blandt andet bag en række it-modeller, der leder frem til energibesparelser.
Hvor har vi en tilsvarende dansk rollemodel for unge?
Tilføjelse den 7/2/2007. Jeg fik i dag en mail fra Christopher Fabritius, der havde været så venlig at oversætte dette indlæg. Han havde ad omveje fået en anmodning fra Christina Galitskys mor, som gerne ville vide, hvad der var skrevet. Her er oversættelsen (the translation of above blog entry):
The Woman That Makes a Difference
In the midst of the debate about global warming, AIDS, the lack of pure
drinking water and foresting resulting in bare deserts, it seems the
small, close-to-earth projects are overlooked.
I have allowed myself to set a bit of spotlight on two of these in
tomorrow's piece on the back of Berlingske [note: Large Danish
Newspaper] Business.
This is because I have found an idol. An engineer specializing in energy
saving. Her name is Christina Galitsky and she is working to ensure that
the women in the refugee camps of Dafur can limit their hour-long walks
for firewood by reducing the need for said firewood under the cooking
jars. Thus, the women's risk of being raped (men are typically just
killed if they move outside the refugee camps; the women typically
"only" get group raped)
Galitsky is also working to prevent what she refers to as the world's
largest population poisoning. This focuses on the families in
Bangladesh, whose drinking water is often pulled from wells in areas
severely poisoned by arsenic.
Her research is for a filter, that must cost less than 2 dollars but
will protect a whole family from the arsenic for a year.
I met Christina Galitsky in September on a conference in Boston, where
she received for "Humanitarian of the Year" - selected from a large
group of young people with "The Best Idea of the Year". Here, she also
told me that while venture capitalists will happily invest millions of
dollars in anything smelling of Internet- nano- or biotechnology, there
is no help for simple solutions to drastic problems.
How she makes her living? Galitsky, who is a researcher associated with
an university, advises a number of industries (breweries, wine producers
power plants, etc.) about how to identify energy waste. Among other
things, she has developed a number of IT modeling tools that lead to
energy savings.
Where do we have a similar danish role model for young people?
Jeg har nemlig fået mig en heltinde. En ingeniør med speciale i energibesparelser. Hendes navn er Christina Galitsky, og hun arbejder på at sikre, at kvinderne i Dafurs-flygningelejre kan begrænse deres timelange vandringer efter brænde ved at reducere behovet for netop brænde under kogekarene. Dermed begrænses også risikoen for, at kvinderne voldtages (mændene ville simpelthen blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for flygtningslejrene; kvindernes "nøjes" typisk med med gruppevoldtægter).
Galitsky arbejder også på at afbøde, hvad hun kalder verdens største forgiftning af en befolkning. Her handler det om familierne i Bangladesh, hvis drikkevand ofte trækkes fra boringer i områder med en kraftig arsenikforurening. Hendes forskning gælder et filter, der kun må koste to dollar, men som skal kunne hjælpe en hel familie mod arsenikken i et år.
Jeg mødte Christina Galitsky i september på en konference i Boston, hvor hun fik en pris overrakt som årets "humanitarian" blandt en lang række unge med "årets bedste ideer". Her fortalte hun også, at mens pengemænd rask væk bevilger millioner af dollar til alt, der lugter af internet-, nano- og bio-teknologi, så er der lukket for hjælp til lavpraktiske løsninger til drastiske problemer.
Hvordan hun selv tjener til dagens og vejen? Galitsky, der er forsker tilknyttet et universitet, rådgiver en række industrier (bryggerier, vinproducenter, kraftværker m.v.) om, hvorledes de får identificeret energispild. Hun står blandt andet bag en række it-modeller, der leder frem til energibesparelser.
Hvor har vi en tilsvarende dansk rollemodel for unge?
Tilføjelse den 7/2/2007. Jeg fik i dag en mail fra Christopher Fabritius, der havde været så venlig at oversætte dette indlæg. Han havde ad omveje fået en anmodning fra Christina Galitskys mor, som gerne ville vide, hvad der var skrevet. Her er oversættelsen (the translation of above blog entry):
The Woman That Makes a Difference
In the midst of the debate about global warming, AIDS, the lack of pure
drinking water and foresting resulting in bare deserts, it seems the
small, close-to-earth projects are overlooked.
I have allowed myself to set a bit of spotlight on two of these in
tomorrow's piece on the back of Berlingske [note: Large Danish
Newspaper] Business.
This is because I have found an idol. An engineer specializing in energy
saving. Her name is Christina Galitsky and she is working to ensure that
the women in the refugee camps of Dafur can limit their hour-long walks
for firewood by reducing the need for said firewood under the cooking
jars. Thus, the women's risk of being raped (men are typically just
killed if they move outside the refugee camps; the women typically
"only" get group raped)
Galitsky is also working to prevent what she refers to as the world's
largest population poisoning. This focuses on the families in
Bangladesh, whose drinking water is often pulled from wells in areas
severely poisoned by arsenic.
Her research is for a filter, that must cost less than 2 dollars but
will protect a whole family from the arsenic for a year.
I met Christina Galitsky in September on a conference in Boston, where
she received for "Humanitarian of the Year" - selected from a large
group of young people with "The Best Idea of the Year". Here, she also
told me that while venture capitalists will happily invest millions of
dollars in anything smelling of Internet- nano- or biotechnology, there
is no help for simple solutions to drastic problems.
How she makes her living? Galitsky, who is a researcher associated with
an university, advises a number of industries (breweries, wine producers
power plants, etc.) about how to identify energy waste. Among other
things, she has developed a number of IT modeling tools that lead to
energy savings.
Where do we have a similar danish role model for young people?
Sikkerhedsguru sælger ud
Det er helt gået hen over mit hovede, at it-sikkerhedsguruen Bruce Schneier, i slutningen af oktober solgte sit firma Counterpane til BT Group (tidligere British Telecom). Heldigvis er det også gået hen over hovedet på vores hjemlige it-medier:-)
Counterpanes forretningsområde er løbende overvågning eksterne fra af it-sikkerheden. Firmaet overvåger godt 500 netværk tilhørende mange af verdens største virksomheder. Salgsprisen oplyses i øvrigt ikke.
Bruce Schneier, der oprindelig blev berømt som en af verdens allerdygtigste udviklere af algoritmer til kryptering, har lovet at blive i firmaet, der nu hedder BT Counterpane.
Schneiers blog hører til blandt de allermest citerede, når det gælder it-sikkerhed, og han er en fremtrædende foredragsholder. Cisco havde ham også på programmet på en sikkerhedskonference i København i november.
Opkøbet lægger sig i kølvandet på en lang række andre. Giganterne opkøber de små, der har evnet at skaffe sig et godt ry. For eksempel har lagringsgiganten EMC har brugt milliarder på opkøbet af RSA Security og Network Intelligence, og IBM har opkøbt Internet Security Systems (ISS) for 1,3 milliarder dollar.
I øvrigt er det hovedårsagen til, at dette blogindlæg skrives i USA - i Atlanta, hvor ISS's hovedkontor holder til. Jeg er meget spændt på at høre mere om, hvilke planer IBM har for ISS. IBM byder i forvejen på visse sikkerhedsprodukter i sin Tivoli-software, men med ISS opkøbet råder verdens største it-selskabet vist over hele sikkerhedsviften.
ISS står i øvrigt besyndeligt svagt i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold til, hvor stærkt firmaet er i USA og i større lande i Europa.
Counterpanes forretningsområde er løbende overvågning eksterne fra af it-sikkerheden. Firmaet overvåger godt 500 netværk tilhørende mange af verdens største virksomheder. Salgsprisen oplyses i øvrigt ikke.
Bruce Schneier, der oprindelig blev berømt som en af verdens allerdygtigste udviklere af algoritmer til kryptering, har lovet at blive i firmaet, der nu hedder BT Counterpane.
Schneiers blog hører til blandt de allermest citerede, når det gælder it-sikkerhed, og han er en fremtrædende foredragsholder. Cisco havde ham også på programmet på en sikkerhedskonference i København i november.
Opkøbet lægger sig i kølvandet på en lang række andre. Giganterne opkøber de små, der har evnet at skaffe sig et godt ry. For eksempel har lagringsgiganten EMC har brugt milliarder på opkøbet af RSA Security og Network Intelligence, og IBM har opkøbt Internet Security Systems (ISS) for 1,3 milliarder dollar.
I øvrigt er det hovedårsagen til, at dette blogindlæg skrives i USA - i Atlanta, hvor ISS's hovedkontor holder til. Jeg er meget spændt på at høre mere om, hvilke planer IBM har for ISS. IBM byder i forvejen på visse sikkerhedsprodukter i sin Tivoli-software, men med ISS opkøbet råder verdens største it-selskabet vist over hele sikkerhedsviften.
ISS står i øvrigt besyndeligt svagt i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold til, hvor stærkt firmaet er i USA og i større lande i Europa.
24.11.06
Der findes intet sandhedsserum
Lidt tankevækkende/undeholdende stof til weekenden:
En artikel i Washington Post fastslår, at der ikke findes sandhedsserum, omend alkohol jo kan løsne tungebåndet lidt for meget. Og hvor efterlader det alle de forfattere, filmskabere og paranoie efterretningsfolk, der har sværget til de kendte former for "sandhedserum"? Dag for dag plukkes vi for illusioner. Luk det internet:-) Artiklen findes her.
Avisen Ingeniøren "tillader" sig at gøre grin med sælgere. Det sker på en blog, bestyret af avisens respektløse bagsideredaktør. Læs de tre skrøner om ingeniører og sælgere her. De byder på et godt grin, og bagefter kan man så tænke på, hvor ingeniører mon var i dag, hvis der ikke fandtes sælgere:-)
Podcasts? Hype eller bliver det en kæmpe succes. For tidligt at sige. Stadig flere downloader audio - nyheder og andre fortællinger - til afspilning på deres iPod/MP3-afspiller, men få gør det hyppigt. BBC skriver her om en ny undersøgelse af brugen. Min personlige vurdering er, at podcasts er alle tiders for amerikanere og andre, der har lang transporttid og som planlægger lidt på forhånd.
Jeg selv har aldrig fået taget mig sammen til at downloade en podcast på en MP3-afspiller, men jeg er taknemmelig over, at MP3-filerne findes. Så meget lettere lige at få genopfrisket et godt konferenceindlæg efter en stund, end når man skal studere sine egne sære notater. Også godt, når man lige finder et interview med en person, man researcher på. Men jeg har en klar barriere over for lange podcasts.... hvis man keder sig, hvordan kan man så vide, om det bliver pissespændende 7,5 minutter senere. Og jeg har ved gud kedet mig, selv når udsendelser produceres af mediehuse.
Hvad er din vurdering af podcast? Noget som mange vil bruge, eller få?
En artikel i Washington Post fastslår, at der ikke findes sandhedsserum, omend alkohol jo kan løsne tungebåndet lidt for meget. Og hvor efterlader det alle de forfattere, filmskabere og paranoie efterretningsfolk, der har sværget til de kendte former for "sandhedserum"? Dag for dag plukkes vi for illusioner. Luk det internet:-) Artiklen findes her.
Avisen Ingeniøren "tillader" sig at gøre grin med sælgere. Det sker på en blog, bestyret af avisens respektløse bagsideredaktør. Læs de tre skrøner om ingeniører og sælgere her. De byder på et godt grin, og bagefter kan man så tænke på, hvor ingeniører mon var i dag, hvis der ikke fandtes sælgere:-)
Podcasts? Hype eller bliver det en kæmpe succes. For tidligt at sige. Stadig flere downloader audio - nyheder og andre fortællinger - til afspilning på deres iPod/MP3-afspiller, men få gør det hyppigt. BBC skriver her om en ny undersøgelse af brugen. Min personlige vurdering er, at podcasts er alle tiders for amerikanere og andre, der har lang transporttid og som planlægger lidt på forhånd.
Jeg selv har aldrig fået taget mig sammen til at downloade en podcast på en MP3-afspiller, men jeg er taknemmelig over, at MP3-filerne findes. Så meget lettere lige at få genopfrisket et godt konferenceindlæg efter en stund, end når man skal studere sine egne sære notater. Også godt, når man lige finder et interview med en person, man researcher på. Men jeg har en klar barriere over for lange podcasts.... hvis man keder sig, hvordan kan man så vide, om det bliver pissespændende 7,5 minutter senere. Og jeg har ved gud kedet mig, selv når udsendelser produceres af mediehuse.
Hvad er din vurdering af podcast? Noget som mange vil bruge, eller få?
23.11.06
Online backup til forbrugere i Norton
Efter lang tids forsinkelse er it-sikkerhedsselskabet Symantec omsider parat med et betaudgave af næste generations beskyttelsessoftware til forbrugere, Norton 360. Det er en alt-i-en pakke, som imidlertid ikke alene rummer al den nødvendige anti-software (-virus, -spyware, -bedrageri), men som også byder på et længe savnet tilbud til folk med hjemmepc'er, nemlig automatisk online sikkerhedskopiering af data.
Skulle harddisken ryge eller hackere slå til med sletning af data, sikrer Norton-pakken også den nødvendige genetablering af dokumenter, fotos, video etc. ud fra online backup’en.
TDC som backup-partner?
Det er i øvrigt ikke Symantec selv, der står on backup-tjenesten. Da selskabets øverste chef John Thompson for nylig var i Danmark på et kort kundebesøg, fortalte han mig, at Symantec vil bruge eksterne partnere til det tilbud. Mit gæt, der absolut ikke bunder i faktuel viden, er, at TDC herhjemme bliver backup-partneren.
TDC tilbyder i forvejen online back up til virksomheder. Ifølge John Thomson er TDC er i øvrigt en af Symantecs helt store kunder. Men om det er Norton-software, som TDC tilbyder forbrugerne som sikkerhedspakke under eget navn, aner jeg ikke.
2 gigabytes til hver
Men endnu er der altså kun tale om en beta-version af Norton 360, det vil sige en version, som man kan downloade til testbrug, men som ikke er garanteret fri for fejl. Ifølge online-nyhedsstedet Informationweek vil Symantec stille 2 gigabytes gratis til rådighed for backup pr. person. I betaversionen stilles dog kun 250 megabytes til rådighed og kun til de første 25.000 betatestere.
Informationweek fortæller i øvrigt også, at Symantec har fået tunet sin beskyttelsessoftware, så den ikke længere æder så meget af pc’ens regnekræfter, som tidligere. Al antivirus sænker pc’ens hastighed, men Norton går for at være en sand grovæder.
Microsoft først
Symantec, der i mange år har været den største leverandør af antivirus til forbrugere, er i øvrigt sent ude med et væg-til-væg tilbud. Microsoft, som Symantec på sin vis kan takke sin yderst profitable fortid for, gik selv tidligere ind på markedet med en samlet sikkerhedspakke kaldet Microsoft OneCare, som vi dog – så vidt jeg ved – endnu ikke har mulighed for at bruge i Danmark. OneCare fra Microsoft rummer dog ikke automatisk back up og restore.
Symantec skifter i øvrigt prismodel til abonnementsbetaling, men hvad prisen bliver, og hvornår produktet kommer på dansk, ved jeg ikke.
Skulle harddisken ryge eller hackere slå til med sletning af data, sikrer Norton-pakken også den nødvendige genetablering af dokumenter, fotos, video etc. ud fra online backup’en.
TDC som backup-partner?
Det er i øvrigt ikke Symantec selv, der står on backup-tjenesten. Da selskabets øverste chef John Thompson for nylig var i Danmark på et kort kundebesøg, fortalte han mig, at Symantec vil bruge eksterne partnere til det tilbud. Mit gæt, der absolut ikke bunder i faktuel viden, er, at TDC herhjemme bliver backup-partneren.
TDC tilbyder i forvejen online back up til virksomheder. Ifølge John Thomson er TDC er i øvrigt en af Symantecs helt store kunder. Men om det er Norton-software, som TDC tilbyder forbrugerne som sikkerhedspakke under eget navn, aner jeg ikke.
2 gigabytes til hver
Men endnu er der altså kun tale om en beta-version af Norton 360, det vil sige en version, som man kan downloade til testbrug, men som ikke er garanteret fri for fejl. Ifølge online-nyhedsstedet Informationweek vil Symantec stille 2 gigabytes gratis til rådighed for backup pr. person. I betaversionen stilles dog kun 250 megabytes til rådighed og kun til de første 25.000 betatestere.
Informationweek fortæller i øvrigt også, at Symantec har fået tunet sin beskyttelsessoftware, så den ikke længere æder så meget af pc’ens regnekræfter, som tidligere. Al antivirus sænker pc’ens hastighed, men Norton går for at være en sand grovæder.
Microsoft først
Symantec, der i mange år har været den største leverandør af antivirus til forbrugere, er i øvrigt sent ude med et væg-til-væg tilbud. Microsoft, som Symantec på sin vis kan takke sin yderst profitable fortid for, gik selv tidligere ind på markedet med en samlet sikkerhedspakke kaldet Microsoft OneCare, som vi dog – så vidt jeg ved – endnu ikke har mulighed for at bruge i Danmark. OneCare fra Microsoft rummer dog ikke automatisk back up og restore.
Symantec skifter i øvrigt prismodel til abonnementsbetaling, men hvad prisen bliver, og hvornår produktet kommer på dansk, ved jeg ikke.
20.11.06
Microsofts Office 2007 med "dræberknap"
Med den nye kontorpakke Office 2007 strammer Microsoft garnet om de mange, der snyder sig til softwaren i stedet for at købe licens.
Der er i Office 2007 indbygget en slags "dræberknap", der efter en vis periode sætter vigtige funktioner ud af spil, hvis pc'ens bruger ikke har ønsket eller været i stand til at sikre den krævede aktivering af kontorpakken.
Undlades aktivering kan man således ikke skabe et dokument. Man kan godt se et dokument, men ikke ændre i det. Og man kan printe et dokument, men ikke lagre det, fortæller Microsoft-eksperten, bloggeren Mary Jo Foley. Nedlukningen af funktionerne, betegnes officielt som Office Genuine Advantage lockdowns.
Den form for stramning over for gratister (eller softwarepirater, som Microsoft ynder at kalde nasserne) blev første gang meldt ud i foromtale af Microsofts nye generation af Windows-styresystemet, Vista, som kommer i en forbrugerversion i januar 2007. Microsoft har ikke officielt berettet om Office 2007 i denne sammenhæng, men stramningerne fremgår af Microsofts eget websted med spørgsmål og svar om Office.
PS: For at "aktivere" sin software skal man kunne oplyse den rigtige "produktnøgle" enten via internettet eller telefon. Microsoft tjekker, hvorvidt antallet af aktiveringer for en given produktnøgle overskrider det antal gange, softwaren må installeres. Køber man en pc forsynet med software vil programmerne ofte være aktiveret fra fabrikkens side.
Der er i Office 2007 indbygget en slags "dræberknap", der efter en vis periode sætter vigtige funktioner ud af spil, hvis pc'ens bruger ikke har ønsket eller været i stand til at sikre den krævede aktivering af kontorpakken.
Undlades aktivering kan man således ikke skabe et dokument. Man kan godt se et dokument, men ikke ændre i det. Og man kan printe et dokument, men ikke lagre det, fortæller Microsoft-eksperten, bloggeren Mary Jo Foley. Nedlukningen af funktionerne, betegnes officielt som Office Genuine Advantage lockdowns.
Den form for stramning over for gratister (eller softwarepirater, som Microsoft ynder at kalde nasserne) blev første gang meldt ud i foromtale af Microsofts nye generation af Windows-styresystemet, Vista, som kommer i en forbrugerversion i januar 2007. Microsoft har ikke officielt berettet om Office 2007 i denne sammenhæng, men stramningerne fremgår af Microsofts eget websted med spørgsmål og svar om Office.
PS: For at "aktivere" sin software skal man kunne oplyse den rigtige "produktnøgle" enten via internettet eller telefon. Microsoft tjekker, hvorvidt antallet af aktiveringer for en given produktnøgle overskrider det antal gange, softwaren må installeres. Køber man en pc forsynet med software vil programmerne ofte være aktiveret fra fabrikkens side.
Analysediaré som PR
Berlingskes Jakob Skouboe havde i dag på it- og telesiderne en bidende kommentar til de mange opinionsundersøgelser, som it-firmaer bruger for at få skaffet sig omtale i disse tider. Og jovist. Også i dag dykker endnu en undersøgelse op i mailens indboks.
Et stort it-selskab fortæller: "Chefer stoler ikke på deres egne virksomheder, når det gælder håndteringen af fortrolige informationer." Uha, uha. Men gæt blot, hvem der kan medvirke til at sikre håndteringen af de fortrolige informationer!
Gad vide, hvornår analyser ikke længere anses for at være godt læsestof. Det må vi have en læseranalyse af:-)
Et stort it-selskab fortæller: "Chefer stoler ikke på deres egne virksomheder, når det gælder håndteringen af fortrolige informationer." Uha, uha. Men gæt blot, hvem der kan medvirke til at sikre håndteringen af de fortrolige informationer!
Gad vide, hvornår analyser ikke længere anses for at være godt læsestof. Det må vi have en læseranalyse af:-)
19.11.06
Devalueret innovation
”Den innovative virksomhed” er hot. I bøger, blandt tidens managementguruer, i kursuskataloger. Men spørgsmålet er, om vi vitterligt mener innovation i sin fornemste form, hvor der sættes nye regler for ”spillet”, eller om vi blot bruger ordet som beskrivelse af gode, små fremskridt, trin for trin. Typisk af produkter eller processer.
I min morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen >"Misfornøjelse bag innovation" hævder jeg, at innovation er enerens præstation, ikke en teampræstation. Dette er jo i strid med den aktuelle holdning på bjerget, hvor vi fortælles at tværfaglige team udgør den direkte vej til innovation. Naturligvis ledsaget af rette, forstående ledelse, og rette ”kreative rammer”, etc.
Jeg frakender dog på ingen måde tværfaglige teams og gode rammer en berettigelse. Tværtimod. De vil skabe mange forbedringer. Man vil også kunne opnå en masse fremskridt, hvis man lægger øret til, hvad der måtte komme af forslag fra slutbrugere, der brokker sig over et produkt, eller som er så begejstrede over et produkt, at de ”digter” videre. Kunne man ikke også...
Men altså. Individet eller teamet? Læs gerne min klumme og kommenter den her på bloggen. Som yderligere inspiration til kommentarer også lidt citater:
I min morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen >"Misfornøjelse bag innovation" hævder jeg, at innovation er enerens præstation, ikke en teampræstation. Dette er jo i strid med den aktuelle holdning på bjerget, hvor vi fortælles at tværfaglige team udgør den direkte vej til innovation. Naturligvis ledsaget af rette, forstående ledelse, og rette ”kreative rammer”, etc.
Jeg frakender dog på ingen måde tværfaglige teams og gode rammer en berettigelse. Tværtimod. De vil skabe mange forbedringer. Man vil også kunne opnå en masse fremskridt, hvis man lægger øret til, hvad der måtte komme af forslag fra slutbrugere, der brokker sig over et produkt, eller som er så begejstrede over et produkt, at de ”digter” videre. Kunne man ikke også...
Men altså. Individet eller teamet? Læs gerne min klumme og kommenter den her på bloggen. Som yderligere inspiration til kommentarer også lidt citater:
“The greatest danger for most of us is not that our aim is too high and we miss it, but that it is too low and we reach it."
Michelangelo
“Innovation is everything. When you’re on the forefront, you can see what the next innovation needs to be.”
Robert Noyce, Founder of Intel
"An important scientific innovation rarely makes its way by gradually winning over and converting its opponents: What does happen is that the opponents gradually die out."
Max Planck
"Great innovators and original thinkers and artists attract the wrath of mediocrities as lightning rods draw the flashes."
Theodor Reik
18.11.06
Bagstræber-DK: Nej til Google News
17.11.06
Lisbeth Knudsen som blogger om journalistik
Det garvede mediemenneske, Lisbeth Knudsen, der jo netop er fyret som nyhedsdirektør for DR, vil gerne ind i bloguniverset og skrive om medier og journalistik.
Kom, kom, kom. Det kan ikke gå hurtigt nok. Vi savner et kvalificeret sted for meninger og debat om, hvorledes medierne forvalter - og misforvalter - deres opgave.
Netop de danske medier er ekstremt mimoseagtige, når det gælder kritik. Alle andres snavsede vasketøj SKAL luftes. Til tider er selv en ganske lille plet nok til en overskrift, hvis firmaet eller personen er kendt. Men branchens egne tilsølede klæder! Nixen bixen. En stiltiende kartelagtig aftale råder.
Branchen går kun i kødet på hinanden, når de - som med Nyhedsavisen - trues på brødet. Ikke en gang når et andet medie hænger en uskyldig ud "i den gode histories tjeneste." I sjældne tilfælde det til et pip. Aldrig en modkampagne.
Oplysningen om, at Lisbeth Knudsen måske begynder at blogge, ses i dagens udgave af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.
Her fortæller hun også, at medierne tilsyneladende har fået et problem med at fylde de mange avissider, der efterhånden er afsat til erhvervsstof. Derfor har pressemeddelelser fra erhvervslivet fået en vigtigere rolle som kildemateriale.
Lisbeth Knudsen påpeger desuden, at indholdet i de mange ledelsesinterviews og karrieretillæg afspejler at "erhvervsredaktionernes dybere kendskab til livet derude i virksomhederne er ikke overvældende".
Hvor sandt! Men hvordan skal det blive anderledes, når redaktionsledelserne prioriterer dækningen af al andet erhvervsstof som væsentligere end ledelsesstoffet - også hvad angår resourcetildelingen.
Der findes enkelte exceptionelt dygtige journalister, der dækker ledelsesstof, men redaktionsledelsen supplerer typisk op med, hvad der må betragtes som "anden sortering" på det område. Ikke sjældent er der tale unge mennesker, der naturligt nok er helt blanke i knolden, når det gælder ledelse og konsekvenser. Men de er billige, de unge mikrofonholdere. Og så lystrer de. Det er jo så bekvemt for en ledelse:-)
PS: Selvrangelsen i amerikanske medier har en slags anker på nettet hos Romenesko, der har undertitlen "Your daily fix of media industry news, commentary, and memos." Den blev startet af en gammel garvet journalist, Romenesko himself, men om der er flere bag i dag, ved jeg ikke. Der er tale om en slags blog (men UDEN kommentarmuligheder), og den er tilknyttet Poynter Institute i Florida. En højt respekteret institution for videreuddannelse af journalister og andre mediemennesker.
Kom, kom, kom. Det kan ikke gå hurtigt nok. Vi savner et kvalificeret sted for meninger og debat om, hvorledes medierne forvalter - og misforvalter - deres opgave.
Netop de danske medier er ekstremt mimoseagtige, når det gælder kritik. Alle andres snavsede vasketøj SKAL luftes. Til tider er selv en ganske lille plet nok til en overskrift, hvis firmaet eller personen er kendt. Men branchens egne tilsølede klæder! Nixen bixen. En stiltiende kartelagtig aftale råder.
Branchen går kun i kødet på hinanden, når de - som med Nyhedsavisen - trues på brødet. Ikke en gang når et andet medie hænger en uskyldig ud "i den gode histories tjeneste." I sjældne tilfælde det til et pip. Aldrig en modkampagne.
Oplysningen om, at Lisbeth Knudsen måske begynder at blogge, ses i dagens udgave af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.
Her fortæller hun også, at medierne tilsyneladende har fået et problem med at fylde de mange avissider, der efterhånden er afsat til erhvervsstof. Derfor har pressemeddelelser fra erhvervslivet fået en vigtigere rolle som kildemateriale.
Lisbeth Knudsen påpeger desuden, at indholdet i de mange ledelsesinterviews og karrieretillæg afspejler at "erhvervsredaktionernes dybere kendskab til livet derude i virksomhederne er ikke overvældende".
Hvor sandt! Men hvordan skal det blive anderledes, når redaktionsledelserne prioriterer dækningen af al andet erhvervsstof som væsentligere end ledelsesstoffet - også hvad angår resourcetildelingen.
Der findes enkelte exceptionelt dygtige journalister, der dækker ledelsesstof, men redaktionsledelsen supplerer typisk op med, hvad der må betragtes som "anden sortering" på det område. Ikke sjældent er der tale unge mennesker, der naturligt nok er helt blanke i knolden, når det gælder ledelse og konsekvenser. Men de er billige, de unge mikrofonholdere. Og så lystrer de. Det er jo så bekvemt for en ledelse:-)
PS: Selvrangelsen i amerikanske medier har en slags anker på nettet hos Romenesko, der har undertitlen "Your daily fix of media industry news, commentary, and memos." Den blev startet af en gammel garvet journalist, Romenesko himself, men om der er flere bag i dag, ved jeg ikke. Der er tale om en slags blog (men UDEN kommentarmuligheder), og den er tilknyttet Poynter Institute i Florida. En højt respekteret institution for videreuddannelse af journalister og andre mediemennesker.
16.11.06
Pas på nettets jobtilbud
Vær mistænksom over for jobtilbud, der blot dumper ind via email. Jeg har lige fået et sådant tilbud ind, men de har cirklet rundt i en måneds tid, så vidt jeg ved.
Mailen, der er skrevet på nogenlunde pænt dansk, har til formål at få shanghajet folk til at være mellemmand for pengeoverførsler, der skal ende i kriminelle bagmænds lommer. De lokkes med mange dollar for få timers arbejde.
Overskriften på den aktuelle mail lyder således:
Nye medarbejdere soges
Som afsender står:
Personalechef EJF iljmgfhvzlb@hotmail.com
(alene hotmail.com-adressen lugter af svindel).
Her er starten på teksten:
Hej
EJF er en af de ledende virksomheder, der yder on-line økonomisk støtte og kvalitetsservice til kunder på seks forskellige kontinenter. Lige nu har vi planer om at udvide vores afsætningsmarked og udvide vores kundebase i nye lande.
Nytåret blev fulgt af nyheden om, at vi har opslået nye stillinger som økonomiansvarlig, og det blev besluttet, at de bedst kvalificerede kandidater skulle indskrives direkte fra internettet.
Prøv lykken med EJF!
Arbejd som økonomiansvarlig og bemærk, at det ikke er et krav, at du har en uddannelse indenfor denne type salgs-/marketingsvirksomhed. Det eneste og afgørende krav til dig er, at du er energisk, ærlig og arbejdsom.
Her er arbejdsopgaven beskrevet:
9. Modtag betalinger fra vores kunder, behandl dem og send dem videre enten til vores hovedkontor eller en af vores tilknyttede lokalafdelinger.
Denne type mail har samme funktion som visse annoncer på internettet om, hvor let det er at tjene gode penge. Og nogle mennesker hopper på tilbudet. Det så vi blandt andet ved de seneste indbrud i netbanker (Danske Bank og Spar Nord), hvor de penge, der blev stjålet blev overført til en konto i Hjørring. Manden bag den skulle så sørge for at få dem videre til en bagmand i Dubai mod en fed provision. Nu kan han i stedet imødese en retssag.
Mailen, der er skrevet på nogenlunde pænt dansk, har til formål at få shanghajet folk til at være mellemmand for pengeoverførsler, der skal ende i kriminelle bagmænds lommer. De lokkes med mange dollar for få timers arbejde.
Overskriften på den aktuelle mail lyder således:
Nye medarbejdere soges
Som afsender står:
Personalechef EJF iljmgfhvzlb@hotmail.com
(alene hotmail.com-adressen lugter af svindel).
Her er starten på teksten:
Hej
EJF er en af de ledende virksomheder, der yder on-line økonomisk støtte og kvalitetsservice til kunder på seks forskellige kontinenter. Lige nu har vi planer om at udvide vores afsætningsmarked og udvide vores kundebase i nye lande.
Nytåret blev fulgt af nyheden om, at vi har opslået nye stillinger som økonomiansvarlig, og det blev besluttet, at de bedst kvalificerede kandidater skulle indskrives direkte fra internettet.
Prøv lykken med EJF!
Arbejd som økonomiansvarlig og bemærk, at det ikke er et krav, at du har en uddannelse indenfor denne type salgs-/marketingsvirksomhed. Det eneste og afgørende krav til dig er, at du er energisk, ærlig og arbejdsom.
Her er arbejdsopgaven beskrevet:
9. Modtag betalinger fra vores kunder, behandl dem og send dem videre enten til vores hovedkontor eller en af vores tilknyttede lokalafdelinger.
Denne type mail har samme funktion som visse annoncer på internettet om, hvor let det er at tjene gode penge. Og nogle mennesker hopper på tilbudet. Det så vi blandt andet ved de seneste indbrud i netbanker (Danske Bank og Spar Nord), hvor de penge, der blev stjålet blev overført til en konto i Hjørring. Manden bag den skulle så sørge for at få dem videre til en bagmand i Dubai mod en fed provision. Nu kan han i stedet imødese en retssag.
14.11.06
Firefox 2.0 bedre end IE7 mod phishing
Microsoft har i sin netop lancerede browser Internet Explorer 7 indbygget en beskyttelse mod phishing, men Mozilla Firefox2.0 gør det bedre. Det er resultatet af en test foretaget af en tredjepart, fortæller Washington Post-bloggeren Brian Krebs her.
PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.
PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.
PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.
PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.
Reuters blåstempler blogs
Reuters, der oprindeligt startede som telegrambureau for pressen, udvider igen sit territorum. Selskabet har netop betalt 7 millioner dollar for en andel i web-mediefirmaet, Pluck, der står bag syndikering af blogs. Syndikering er, hvad der især kendes fra tegneserieverdenen, hvor flere aviser bringer samme tegneserie. Reuters distribuerer i forvejen nyhedstof i tekst, billeder og video.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
13.11.06
Gyldendal snød på vægten
Det er forunderligt at se, at Gyldendal nu i julekataloget reklamerer for bogen "En kort historie om næsten alt" i illustreret udgave. Bogen er jo skamrost for sin gode måde at fortælle om naturvidenskab på, så jeg købte to, men vel at mærke måneder før den kom ud i den illustrerede version. En som gave til nogle unge knægte for at inspirere dem til også at tænke i naturvidenskab. Og en som gave til mig selv.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
12.11.06
Chatbesked kostede dyrt
”Digitale indfødte volder problemer”. Sådan lyder overskriften på min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Den handler om alle de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet. Alle de , der er ”født” med en mus i hånden, og som har vidunderlig gå på mod, når det gælder om at finde og udnyttet godt software til at øge egen effektivitet og måske også firmaets. Men de er også letsindige.
Men. Problemet er jo, at de hidtil kun har haft ansvar for deres egen pc, og drøner den ned som følge af en angreb, så er det måske blot en ”udfordring”. Men får man ved et tilfælde åbnet en bagdør til sin arbejdsplads’ systemer kan det gå grueligt galt.
Jeg har et eksempel, som ikke helt holder sig til den boldgade, men som illustrerer problemet. Det er et lille firma, jeg kender. Her er det ikke en gang unge, vilde, nyansatte, der huserer, men en halv snes højt uddannede mennesker omkring 30-35 år. Som lynhurtigt samarbejdsredskab internt og eksternt bruges Microsofts Messenger (chatsoftware/instant messaging).
Firmaet, der af sikkerhedshensyn har al data samlet ude i byen (hos en professionel virksomhed – host), og som naturligvis også har alskens sikkerhedssoftware på deres pc’er – fik alligevel problemer. En chatbesked bragte ondartet kode i huset, og vupti var i alt fire pc’er internt smittet og ligeså eksterne chatpartnere (koden sendte sig selv videre til dem, der stod i chat-adressebogen).
Dette firma har ikke selv it-folk. Ville koste for dyrt. Men rensningen af pc’erne kostede også dyrt, for det tager jo ekstra tid for ”amatører”. Problemet på en af pc’erne var tilmed så sejlivet, at der her gik en hel arbejdsdag tabt, og det endte med, at al software måtte geninstalleres. Resultatet er, at der nu indføres forbud mod chatsoftware, og det er synd, men forståeligt.
Men måske vil det være bedre, hvis småfirmaer i stedet finder frem til chatsoftware, der IKKE bruges af 50 millioner mennesker eller mere. Desværre kan jeg ikke komme med en liste over egnede tilbud, men der er måske læsere af denne blog, der kan hjælpe. Der findes jo særlige firma-chatsoftware i en noget tungere kategori, hvor det vist er nødvendigt med installation af serversoftware m.v. I den lettere kategori - de web-baserede applikationer - er jeg blot faldet over produktet Campfire fra 37signals.
PS: Den ondartede kode ødelagde tilsyneladende intet, men den blev ved med at fylde skærmen med et tæt beskrevet skærmbillede, der lignede en officiel side fra et it-sikkerhedsfirma. Siden rummede en række oplysninger om firmaet og diverse sikkerhedsinformation, og så denne besked: ”Vi har opdaget, at din pc er blevet smittet med XZY-kode, som kan være meget skadelig. Men vi kan love at fjerne problemet straks, og det koster blot 49 dollars for softwaren, som du kan downloade ved at klikke her”. Det nyttede ikke blot at lukke vinduet. Skærmbilledet poppede blot op igen ind imellem.
Men. Problemet er jo, at de hidtil kun har haft ansvar for deres egen pc, og drøner den ned som følge af en angreb, så er det måske blot en ”udfordring”. Men får man ved et tilfælde åbnet en bagdør til sin arbejdsplads’ systemer kan det gå grueligt galt.
Jeg har et eksempel, som ikke helt holder sig til den boldgade, men som illustrerer problemet. Det er et lille firma, jeg kender. Her er det ikke en gang unge, vilde, nyansatte, der huserer, men en halv snes højt uddannede mennesker omkring 30-35 år. Som lynhurtigt samarbejdsredskab internt og eksternt bruges Microsofts Messenger (chatsoftware/instant messaging).
Firmaet, der af sikkerhedshensyn har al data samlet ude i byen (hos en professionel virksomhed – host), og som naturligvis også har alskens sikkerhedssoftware på deres pc’er – fik alligevel problemer. En chatbesked bragte ondartet kode i huset, og vupti var i alt fire pc’er internt smittet og ligeså eksterne chatpartnere (koden sendte sig selv videre til dem, der stod i chat-adressebogen).
Dette firma har ikke selv it-folk. Ville koste for dyrt. Men rensningen af pc’erne kostede også dyrt, for det tager jo ekstra tid for ”amatører”. Problemet på en af pc’erne var tilmed så sejlivet, at der her gik en hel arbejdsdag tabt, og det endte med, at al software måtte geninstalleres. Resultatet er, at der nu indføres forbud mod chatsoftware, og det er synd, men forståeligt.
Men måske vil det være bedre, hvis småfirmaer i stedet finder frem til chatsoftware, der IKKE bruges af 50 millioner mennesker eller mere. Desværre kan jeg ikke komme med en liste over egnede tilbud, men der er måske læsere af denne blog, der kan hjælpe. Der findes jo særlige firma-chatsoftware i en noget tungere kategori, hvor det vist er nødvendigt med installation af serversoftware m.v. I den lettere kategori - de web-baserede applikationer - er jeg blot faldet over produktet Campfire fra 37signals.
PS: Den ondartede kode ødelagde tilsyneladende intet, men den blev ved med at fylde skærmen med et tæt beskrevet skærmbillede, der lignede en officiel side fra et it-sikkerhedsfirma. Siden rummede en række oplysninger om firmaet og diverse sikkerhedsinformation, og så denne besked: ”Vi har opdaget, at din pc er blevet smittet med XZY-kode, som kan være meget skadelig. Men vi kan love at fjerne problemet straks, og det koster blot 49 dollars for softwaren, som du kan downloade ved at klikke her”. Det nyttede ikke blot at lukke vinduet. Skærmbilledet poppede blot op igen ind imellem.
10.11.06
Pøj, pøj til den nye digitale tænketank
Langt om længe forener gode kræfter sig om at tænke tanker om Danmarks digitale fremtid. Hverken politikere, embedsmænd eller horden af besserwissere på erhvervsfronten har gidet gøre det godt nok tidligere. Det kan måske skyldes, at ”stoffet”, som en digital fremtid bygger på, ikke er lige til at gå til for folk, der ikke blev ”født” med en mus i hånden. Selv regeringens stort anlagte globale tænketank ”overså” jo den digitale side af sagen (det pinlige deri blev dog opdaget og korrigeret, så der kom lidt tekst med om emnet i de endelige redegørelser).
Den nye tænkegang er oprettet af it-ansvarliges organisation Dansk IT, der har godt 6.000 medlemmer. Samarbejdspartner er avisen Computerworld - min gamle arbejdsplads. Tænketankens officielle navn er ”CIO Innovation Forum” (CIO = Chief Information Officer = it-chef).
De store tænkere er:
- Lars Mathiesen, CIO i Nykredit, formand Dansk IT. (fmd.)
- Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld.
- Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft DK.
- Jesper Bove-Nielsen, beta associate betahq.
- Peter Bruun, professor, DTU.
- Allan Fischer-Madsen, vice president, Devoteam Group.
- Torben Flensby, partner i Flensby & Partners.
- Klaus Kvorning Hansen, CIO i Pen-Sam.
- Henrik Jeberg, CIO i Økonomistyrelsen.
- Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management.
- Lisbeth Knudsen, forhenværende nyhedsdirektør i DR.
- Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD. Formand for IT-Branchen.
- Kenneth E. Schmidt, CIO hos Danfoss.
- Michael V. Skånstrøm, CIO hos Lundbeck.
- Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.
- Kim Østrup, underdirektør i IBM, næstformand IT-Branchen.
- Jan Horsager, erhvervsredaktør på Computerworld.
- Tony Franke, direktør i Dansk IT.
Mange rigtig gode navne. Måske lidt for mange Tordenskjolds soldater, når det gælder råd og udvalg. Personligt sætter jeg især min lid til it-cheferne og universitetsfolkene. De har været savnet i debatten. Mere om tænketanken hos Dansk IT og hos Computerworld.
Men når der alligevel er taget eksterne med ind... mangler der ikke lidt fremtid? Hvor er de, der ER ”født” med en mus i hånden, med sjælen på nettet, med pulsen fra de spritnye netbaserede applikationer. De grænseoverskridende, der lige nu er ved at få børn, som også giver dem store tanker? De, der stadig tror, de kan erobre verden.
PS: Hvorfor er jeg utænkbar? Hvorfor er der faktisk aldrig nogen, der spørger mig, om jeg vil tænke med? Det kan jeg så tænke over:-)
Den nye tænkegang er oprettet af it-ansvarliges organisation Dansk IT, der har godt 6.000 medlemmer. Samarbejdspartner er avisen Computerworld - min gamle arbejdsplads. Tænketankens officielle navn er ”CIO Innovation Forum” (CIO = Chief Information Officer = it-chef).
De store tænkere er:
- Lars Mathiesen, CIO i Nykredit, formand Dansk IT. (fmd.)
- Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld.
- Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft DK.
- Jesper Bove-Nielsen, beta associate betahq.
- Peter Bruun, professor, DTU.
- Allan Fischer-Madsen, vice president, Devoteam Group.
- Torben Flensby, partner i Flensby & Partners.
- Klaus Kvorning Hansen, CIO i Pen-Sam.
- Henrik Jeberg, CIO i Økonomistyrelsen.
- Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management.
- Lisbeth Knudsen, forhenværende nyhedsdirektør i DR.
- Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD. Formand for IT-Branchen.
- Kenneth E. Schmidt, CIO hos Danfoss.
- Michael V. Skånstrøm, CIO hos Lundbeck.
- Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.
- Kim Østrup, underdirektør i IBM, næstformand IT-Branchen.
- Jan Horsager, erhvervsredaktør på Computerworld.
- Tony Franke, direktør i Dansk IT.
Mange rigtig gode navne. Måske lidt for mange Tordenskjolds soldater, når det gælder råd og udvalg. Personligt sætter jeg især min lid til it-cheferne og universitetsfolkene. De har været savnet i debatten. Mere om tænketanken hos Dansk IT og hos Computerworld.
Men når der alligevel er taget eksterne med ind... mangler der ikke lidt fremtid? Hvor er de, der ER ”født” med en mus i hånden, med sjælen på nettet, med pulsen fra de spritnye netbaserede applikationer. De grænseoverskridende, der lige nu er ved at få børn, som også giver dem store tanker? De, der stadig tror, de kan erobre verden.
PS: Hvorfor er jeg utænkbar? Hvorfor er der faktisk aldrig nogen, der spørger mig, om jeg vil tænke med? Det kan jeg så tænke over:-)
9.11.06
DR’s smukke mænd og kvinderne
”Tættere på danskerne”? Hvorfor har man regioner, hvis man mener, at det er mere vigtigt for bornholmerne at høre stof fra Midt/Vestjylland. Selvfølgelig fordi man så kan skrue ned for egenproduktion og med tiden have færre ansatte på Bornholm.
I går røg én markant kvinde. Lisbeth Knudsen, men rare Vesterløkke forblev. Han trives med nysprog. Jeg hører, at en anden markant DR-kvinde, Kirsten Vestergaard, ikke trives med det. Hun stod i spidsen for DR Østjylland, men er gået, og lyden efter døren, der smækkede, runger endnu. "Tættere på danskerne". My ass.
Og hvad har dette med it at gøre? Ikke en dyt, men min klumme handler jo også om it OG business. I øvrigt startede smukke Mogens jo sin karriere på it-fronten, men det er han kommet over.
8.11.06
Lisbeth Knudsen med mandsmod
Jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvorfor DR’s nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen får sparket. Men historien fik mig til at mindes en hændelse, der gav mig dyb respekt for kvinden.
Jeg erindrer ikke helt dommerkomiteens sammensætning, men en kendt, veluddannet kvindelig politiker var i hvert fald også med (vel den gang den eneste politiker, der engagerede sig i it), foruden en handelshøjskolelektor. Der var vist også en personalemand med plus vist direktøren og måske en til (jeg smed årsberetninger fra den tid ud for blot et par uger siden - pladsnød – så jeg kan ikke tjekke).
Så slog Lisbeth Knudsen i bordet. Hun gad ikke være med, hvis det var sådan en gang forudsigeligt skriveri, der blev opfattet som det bedste bud på ”Fremtidens ideelle arbejdsplads”. Så ville hun ikke lægge navn til.
PS: Jeg læser, at Lisbeth Knudsen ikke ville tage imod tilbuddet om posten som kommunikationsche for DR. Jamen, hvor har Plummer dog arkiveret sin intelligens. Eller var der blot tale om et dobbelt spark.
Enhver i den journalistiske verden ved, at personer, der virkelig brænder for journalistik, kun yderst sjældent går over på den anden side af bordet. De udbrændte gør det måske. De, der brænder for penge, gør det. Og så enkelte, der er kørt helt sur i mediearbejdspladsen.
Informationschefstillinger har ikke høj status, fordi der sjældent er koblet reel magt til. Måske af samme årsag er det blevet til et typisk kvindejob.
7.11.06
Selvfølgelig gik afstemnings-pc’erne i sort
Skru' ned for annoncen, IBM
Netannoncer med lyd vinder frem, men de kan være en pestilens. For et par minutter siden blev jeg råbt ned af en IBM-annonce på Computerworld, blot fordi musen kom til at strejfe annoncen på skærmen. Når man er priviligeret med et meget stille kontor - som jeg er for tiden - får man et dobbeltsidet tankeskred af forskrækkelse. Sidder man i kontorlandsskab kommer man til at forstyrre alle andre.
Så skru' venligst lidt ned for lyden, IBM, selv om jeres reklamefirma synes, at det er åh så smart, at folk råbes ned.
Dagbladet Børsen har været mindst lige så slem som IBM med en skrigende egenannonce på borsen.dk. Måtte den aldrig komme igen. Det giver jo bagslag. Virker useriøst, og kan tilmed sætte folk i knibe -"Hvad er tossen dog i gang med?"
Allerhøfligst vil det jo være, hvis lyden først kommer, når man klikker på selve annoncen, men det er måske for meget forlangt:-)
Så skru' venligst lidt ned for lyden, IBM, selv om jeres reklamefirma synes, at det er åh så smart, at folk råbes ned.
Dagbladet Børsen har været mindst lige så slem som IBM med en skrigende egenannonce på borsen.dk. Måtte den aldrig komme igen. Det giver jo bagslag. Virker useriøst, og kan tilmed sætte folk i knibe -"Hvad er tossen dog i gang med?"
Allerhøfligst vil det jo være, hvis lyden først kommer, når man klikker på selve annoncen, men det er måske for meget forlangt:-)
6.11.06
Venter på Nyhedsavisen
Nyhedsavisen er nu udkommet en måned, og jeg har stadig ikke fået den ind ad min brevsprække. Omend jeg er nysgerrig, gør det ikke så meget. Har min daglige avis plus tre ekstra hver fredag. Og da min interesse går meget online-vejen, har jeg jo haft mulighed for at følge den satsning, der sker på adressen www.avisen.dk.
* I det oprindelige layout, som debuterede den 6. oktober, var der lagt op til masser af sektioner. Der er stadig kun tre. Kommer der flere?
* Vedrørende artikler. Er de bedre, end hvad man finder andre steder?
5.11.06
Børsnoteringer med vagthund?
Svigter avisernes finansjournalister, når nye firmaer føres på børsen, eller har det altid været et Wild West-land, hvor man også må acceptere, at den kloge narrer den mindre kloge, og den onde den godtroende?
Spørgsmålet rejser jeg, fordi vi igen ser en bølge af it-firmaer blive ført på børsen herhjemme. Timingen er den rette. Der er igen ”hype” og tiltro til it-området. Men jeg rejser også spørgsmålet, fordi jeg så hvad der skete under sidste bølge – inden dotcomkollapset. Og hvad der skete endnu tidligere.
Det må jo være overmåde vanskeligt selv for folk udi aktiehandel at gennemskue, om et it-firma vitterligt har fremtiden foran sig, eller ”fremtiden” ligger bag, og ejerne blot går efter ”cashe” ind, inden det går op for alle. Inden konkurrenter overhaler indenom, eller nye teknologier overhaler udenom.
Visse nye prospekter ser jo attraktive ud med lovede vækstprocenter på 30-50 procent, og med en stor forhåndstegning af aktier. Men er der måske blot tale om en bagmandsmanipulation, der skal give indtrykket af, at en aktie er hot på forhånd, for at lokke flere til fadet? Bagmænd, der lopper kursen lidt op efter noteringen og så sælger, mens andre holder fast i tiltroen til at de har købt noget godt.
Jeg har set bovlamme krikker blive markedsført som spænstige galopheste af både investeringsbanker og krikkernes ejere. Men i modsætning til i hesteland er det ikke let for potentielle købere at skue ”hesten på tænderne”.
Til tider har jeg funderet over, om investeringsbankerne blot har inkompetente analytikere, for godtroende analytikere eller om de er samvittighedsløse. It-området er godt nok svært at gennemskue, men er det sværere end andre områder, og kan indtægter ikke købes for dyrt?
Jeg har også funderet over, hvorfor pressen ikke går tættere på it-børsprospekter. Pressen ynder jo ellers at opfatte sig som en vagthund, der agerer på borgernes vegne, og der er immervæk mange borgere, som er interesserede i aktier, og som kunne have brug for lidt hjælp.
Men aviserne har jo skåret kraftigt ned på bemandingen, og det tager tid at grave. På it-området skal man typisk til udlandet for at finde konkurrenter og kompetente fagfolk, der kan vurdere sagen, og måske undlader finansjournalisten og it-journalisten at gå sammen. Nu om dage, hvor erhvervsjournalisterne gerne skal producere 2-3 artikler hver dag, må man jo også i højere grad gå efter de lavthængende frugter, selv om det også er dem, som konkurrentavisen plukker.
Men hvad mener du? Forlanger jeg for meget "omsorg" for aktiehandlende?
PS: Gennem de seneste år er der pænt med eksempler på it-børsnoteringer, der skuffede og visse katastrofalt (f.eks. e-Huset, Memory Card Technology, iData, Brandts Ventures, 2M Invest, Systemforum) andre noget (Columbus IT-Partner, Maconomy – og måske Danware (kan ikke få adgang til at tjekke kursudviklingen på Danwares site).
Tænk også bare på gamle Olicom, hvor stifterne efter at have nydt godt af en Nasdaq-notering i en årrække, så også lige ville ind på Københavns Fondsbørs, så der kom lidt ekstra millioner ind ind til ”satsninger” og lommer. Jeg påstår ikke, at Olicom snød folk med gustent overlæg.
Måske var selskabet blot uheldig. Olicoms valg af netværksteknologi (Token Ring) viste sig kort tid efter købehavnsnoteringen helt at tabe pusten, mens en anden type (Ethernet) vandt verden, og Olicom selv var for sent ude med sin Ethernet-teknologi. Men var afdækningen af muligheder og risici den gang tilstrækkelig?
Spørgsmålet rejser jeg, fordi vi igen ser en bølge af it-firmaer blive ført på børsen herhjemme. Timingen er den rette. Der er igen ”hype” og tiltro til it-området. Men jeg rejser også spørgsmålet, fordi jeg så hvad der skete under sidste bølge – inden dotcomkollapset. Og hvad der skete endnu tidligere.
Det må jo være overmåde vanskeligt selv for folk udi aktiehandel at gennemskue, om et it-firma vitterligt har fremtiden foran sig, eller ”fremtiden” ligger bag, og ejerne blot går efter ”cashe” ind, inden det går op for alle. Inden konkurrenter overhaler indenom, eller nye teknologier overhaler udenom.
Visse nye prospekter ser jo attraktive ud med lovede vækstprocenter på 30-50 procent, og med en stor forhåndstegning af aktier. Men er der måske blot tale om en bagmandsmanipulation, der skal give indtrykket af, at en aktie er hot på forhånd, for at lokke flere til fadet? Bagmænd, der lopper kursen lidt op efter noteringen og så sælger, mens andre holder fast i tiltroen til at de har købt noget godt.
Jeg har set bovlamme krikker blive markedsført som spænstige galopheste af både investeringsbanker og krikkernes ejere. Men i modsætning til i hesteland er det ikke let for potentielle købere at skue ”hesten på tænderne”.
Til tider har jeg funderet over, om investeringsbankerne blot har inkompetente analytikere, for godtroende analytikere eller om de er samvittighedsløse. It-området er godt nok svært at gennemskue, men er det sværere end andre områder, og kan indtægter ikke købes for dyrt?
Jeg har også funderet over, hvorfor pressen ikke går tættere på it-børsprospekter. Pressen ynder jo ellers at opfatte sig som en vagthund, der agerer på borgernes vegne, og der er immervæk mange borgere, som er interesserede i aktier, og som kunne have brug for lidt hjælp.
Men aviserne har jo skåret kraftigt ned på bemandingen, og det tager tid at grave. På it-området skal man typisk til udlandet for at finde konkurrenter og kompetente fagfolk, der kan vurdere sagen, og måske undlader finansjournalisten og it-journalisten at gå sammen. Nu om dage, hvor erhvervsjournalisterne gerne skal producere 2-3 artikler hver dag, må man jo også i højere grad gå efter de lavthængende frugter, selv om det også er dem, som konkurrentavisen plukker.
Men hvad mener du? Forlanger jeg for meget "omsorg" for aktiehandlende?
PS: Gennem de seneste år er der pænt med eksempler på it-børsnoteringer, der skuffede og visse katastrofalt (f.eks. e-Huset, Memory Card Technology, iData, Brandts Ventures, 2M Invest, Systemforum) andre noget (Columbus IT-Partner, Maconomy – og måske Danware (kan ikke få adgang til at tjekke kursudviklingen på Danwares site).
Tænk også bare på gamle Olicom, hvor stifterne efter at have nydt godt af en Nasdaq-notering i en årrække, så også lige ville ind på Københavns Fondsbørs, så der kom lidt ekstra millioner ind ind til ”satsninger” og lommer. Jeg påstår ikke, at Olicom snød folk med gustent overlæg.
Måske var selskabet blot uheldig. Olicoms valg af netværksteknologi (Token Ring) viste sig kort tid efter købehavnsnoteringen helt at tabe pusten, mens en anden type (Ethernet) vandt verden, og Olicom selv var for sent ude med sin Ethernet-teknologi. Men var afdækningen af muligheder og risici den gang tilstrækkelig?
3.11.06
Novell går i seng med Microsoft, men hvorfor?
Microsoft og Novell offentliggjorde i går en pagt, som gælder en fredelige sameksistens af Microsofts Windows-verden med Open Source-verdenen, men ikke den hele.
Kun Novells udgave af Linux-operativsystemet - SuSe - er omfattet. Oprindeligt udviklet i Tyskland, men købt for ikke så længe siden af Novell, der også har open source kontorpakken Open Office i produktpaletten. Pagten skulle også lette tilværelsen for Open Office pc'erne, og vel også for SuSe's egen desktop (pc)Linux.
Den anden store Linux-leverandør, Red Hat, er altså ikke omfattet. Red Hat er, hvad f.eks. IBM og Oracle støtter sig til. Oracle har i øvrigt netop sagt til sine kunder, at de skam ikke behøver købe dyr Linux-support fra Red Hat. Den vil Oracle leverer meget billigere.
Grundlæggende set fatter jeg ikke rigtig, hvad det her går ud på, og det trøster mig, at forskellige kloge kommentatorer heller ikke er enige. Men de to leverandører siger, at da flere og flere kunder bliver fælles, fordi det efterhånden er blevet muligt at køre både Windows og Linux på samme computer, så sker det af hensyn til kunderne. De har nemlig har anmodet om, at samspillet skal gøres gnidningsfrit.
(At man kan køre flere operativsystemer på samme computer skyldes en ny type software, der går under betegnelsen "virtualisering", der på sin vis opdeler én computer i flere computere. Til visse opgaver vælges billige Linux, til andre vælges Windows).
De to selskaber lover også hinanden, at kunderne ikke skal lide, når de klassiske magtkampe i it-branchen udspilles, nemlig når de sagsøger hinanden for patentkrænkelser. Microsoft hævder, at der visse steder i Linux er sket krænkelser af MS-patenter, men nu beskyttes Novell-kunderne altså, skulle MS få ret. Ikke Red Hat-kunder.
Mary Jo Foley, der hører til blandt de mest erfarne journalister med speciale i Microsofts kongedømme, mener at humlen ligger i patenterne og i Oracle/Red Hat-konstellationen. Hendes blog findes her.
En anden garvet analytiker, Josh Greenbaum, der har speciale i ERP (økonomisystemer med videre, herunder Microsofts) mener, at Microsofts omarmning af Linux er et klogt træk. Han sammenligner det med at Apple for nylig også åbnede for, at der kunne køres Windows på Mac-computere. Han mener, at omarmningen vil kvæle Linux.
I Open Source-verdenen lyder der i øvrigt vilde protester, selv om Microsoft har lovet ikke at tage patent på noget, som ulønnede open source-folk har udviklet i denne sammenhæng. Aftalen kan være i strid med reglerne i den licens, som gælder for distribution open source-systemer GPL (General Public License). Tjek for eksempel her.
Gad vide, hvad danske kunder og danske Open Source-tilhængere mener.
Kun Novells udgave af Linux-operativsystemet - SuSe - er omfattet. Oprindeligt udviklet i Tyskland, men købt for ikke så længe siden af Novell, der også har open source kontorpakken Open Office i produktpaletten. Pagten skulle også lette tilværelsen for Open Office pc'erne, og vel også for SuSe's egen desktop (pc)Linux.
Den anden store Linux-leverandør, Red Hat, er altså ikke omfattet. Red Hat er, hvad f.eks. IBM og Oracle støtter sig til. Oracle har i øvrigt netop sagt til sine kunder, at de skam ikke behøver købe dyr Linux-support fra Red Hat. Den vil Oracle leverer meget billigere.
Grundlæggende set fatter jeg ikke rigtig, hvad det her går ud på, og det trøster mig, at forskellige kloge kommentatorer heller ikke er enige. Men de to leverandører siger, at da flere og flere kunder bliver fælles, fordi det efterhånden er blevet muligt at køre både Windows og Linux på samme computer, så sker det af hensyn til kunderne. De har nemlig har anmodet om, at samspillet skal gøres gnidningsfrit.
(At man kan køre flere operativsystemer på samme computer skyldes en ny type software, der går under betegnelsen "virtualisering", der på sin vis opdeler én computer i flere computere. Til visse opgaver vælges billige Linux, til andre vælges Windows).
De to selskaber lover også hinanden, at kunderne ikke skal lide, når de klassiske magtkampe i it-branchen udspilles, nemlig når de sagsøger hinanden for patentkrænkelser. Microsoft hævder, at der visse steder i Linux er sket krænkelser af MS-patenter, men nu beskyttes Novell-kunderne altså, skulle MS få ret. Ikke Red Hat-kunder.
Mary Jo Foley, der hører til blandt de mest erfarne journalister med speciale i Microsofts kongedømme, mener at humlen ligger i patenterne og i Oracle/Red Hat-konstellationen. Hendes blog findes her.
En anden garvet analytiker, Josh Greenbaum, der har speciale i ERP (økonomisystemer med videre, herunder Microsofts) mener, at Microsofts omarmning af Linux er et klogt træk. Han sammenligner det med at Apple for nylig også åbnede for, at der kunne køres Windows på Mac-computere. Han mener, at omarmningen vil kvæle Linux.
I Open Source-verdenen lyder der i øvrigt vilde protester, selv om Microsoft har lovet ikke at tage patent på noget, som ulønnede open source-folk har udviklet i denne sammenhæng. Aftalen kan være i strid med reglerne i den licens, som gælder for distribution open source-systemer GPL (General Public License). Tjek for eksempel her.
Gad vide, hvad danske kunder og danske Open Source-tilhængere mener.
2.11.06
Formueekspressen tøffer videre
Berlingske Business har i dag fokus på det sammenfald i personkredsen omkring den varslede børsnotering af firmaet Rovsing A/S, som jeg nævnte på bloggen i går. De to hyppigste gengangere er Aldo Petersen og Peter Forchhammer, der har kørt parløb fra helt tilbage i de glade 80'ere. De seneste tilkomne i fællesskabet er Navision-milliardæren Erik Damgaard og erhvervsmanden Christian Rovsing.
Aldo Petersen og Peter Forchammer tjente sammen store penge i 80'erne, hvor obligationskursen skød i vejret. Men de så også et forretningskoncept i de gode tider. Sammen med Erik Winther oprettede de selskabet Dansk Formueforvaltning, der tilbød almindelige danskere at ride med på indtjeningsbølgen. Hop med på Formueekspressen, lød løftet. Nogle nåede at score, men tiderne skiftede, og det blev et dyrt bekendtskab for langt de fleste af småinvestorerne.
Stifterne solgte selv selskabet til Difko for 8,2 mio. kr. Senere stiftede Aldo Petersen og Peter Forchhammer sammen Telepartner, der ville sælge billig udlandstelefoni. Selskabet skiftede senere navn til Euro909 og senere igen til Eurotrust, der havde fokus på it-sikkerhed, men som også havde et medieside.
Peter Forchhammer har sideløbende foretaget en lang række investeringer via sit eget investeringsselskab Synerco, og der er sket mange virksomhedssalg på tværs.
Til Eurotrust solgte Forchhammer blandt andet Sunny Tours, franske Alphasys, tv-stationen DK4, Digiweb samt Virus 112. I alt var han med til at formidle salg til Eurotrust for 80-100 mio. kr. Betalingen faldt nogen gange i kontanter, andre gange i aktier.
Fra Eurotrust til Synerco er blandt andet solgt Chilli-magasinerne og Virus 112 samt Sunny Tours (altså begge retur). Virus 112 blev lagt sammen med et andet it-sikkerhedsselskab Comendo, der i øvrigt står foran en børsnotering via Capinordic. Investeringsbanken, som både Aldo Petersen og Forchammer har penge i, og som også står for at føre Rovsing A/S på børsen. Forchhammers selskab har i øvrigt også en lang række spændende innovative satsninger, som køres på egen hånd (så vidt jeg ved).
Der er altså intet nyt i personsammenfaldet. Aldo Petersen kører desuden et mangeårigt parløb med erhvervsadvokaten Karoly Nemeth, men Peter Forchhammer har valgt advokater til anden side. Bo Kristensen, som i sommer erstattede Aldo Petersen som adm. dir. for Eurotrust, er i øvrigt også en genganger på, hvad der har vist sig at være en sand formueekspres - for hovedpersonerne. Endnu en person er hyppigt med, men ALTID bag kulisserne, nemlig finansmanden Ole Abildgaard.
Nu har Eurotrust, som jeg skrev på bloggen i går, skiftet fokus til vindenergi. Jeg glemte dog at fortælle, at også ejendomsmarkedet er i fokus.
Og hvorfor jeg sådan lige kan remse forhistorien op:-) Jo, jeg har tidligere kigget en del på Eurotrust, som kørte med underskud på underskud. Da jeg sidste regnede på det - i 2003 - var det akkumulerede underskud på over en halv milliard kroner. Jeg har også skrevet om personerne, især i dagbladet Børsen. At følge de to hovedpersoners færden er for mig langt mere spændende end nogen biografi om topchefer. Måske bortset fra en, der endnu ikke er skrevet, den om Christian F. Rovsing.
Aldo Petersen og Peter Forchammer tjente sammen store penge i 80'erne, hvor obligationskursen skød i vejret. Men de så også et forretningskoncept i de gode tider. Sammen med Erik Winther oprettede de selskabet Dansk Formueforvaltning, der tilbød almindelige danskere at ride med på indtjeningsbølgen. Hop med på Formueekspressen, lød løftet. Nogle nåede at score, men tiderne skiftede, og det blev et dyrt bekendtskab for langt de fleste af småinvestorerne.
Stifterne solgte selv selskabet til Difko for 8,2 mio. kr. Senere stiftede Aldo Petersen og Peter Forchhammer sammen Telepartner, der ville sælge billig udlandstelefoni. Selskabet skiftede senere navn til Euro909 og senere igen til Eurotrust, der havde fokus på it-sikkerhed, men som også havde et medieside.
Peter Forchhammer har sideløbende foretaget en lang række investeringer via sit eget investeringsselskab Synerco, og der er sket mange virksomhedssalg på tværs.
Til Eurotrust solgte Forchhammer blandt andet Sunny Tours, franske Alphasys, tv-stationen DK4, Digiweb samt Virus 112. I alt var han med til at formidle salg til Eurotrust for 80-100 mio. kr. Betalingen faldt nogen gange i kontanter, andre gange i aktier.
Fra Eurotrust til Synerco er blandt andet solgt Chilli-magasinerne og Virus 112 samt Sunny Tours (altså begge retur). Virus 112 blev lagt sammen med et andet it-sikkerhedsselskab Comendo, der i øvrigt står foran en børsnotering via Capinordic. Investeringsbanken, som både Aldo Petersen og Forchammer har penge i, og som også står for at føre Rovsing A/S på børsen. Forchhammers selskab har i øvrigt også en lang række spændende innovative satsninger, som køres på egen hånd (så vidt jeg ved).
Der er altså intet nyt i personsammenfaldet. Aldo Petersen kører desuden et mangeårigt parløb med erhvervsadvokaten Karoly Nemeth, men Peter Forchhammer har valgt advokater til anden side. Bo Kristensen, som i sommer erstattede Aldo Petersen som adm. dir. for Eurotrust, er i øvrigt også en genganger på, hvad der har vist sig at være en sand formueekspres - for hovedpersonerne. Endnu en person er hyppigt med, men ALTID bag kulisserne, nemlig finansmanden Ole Abildgaard.
Nu har Eurotrust, som jeg skrev på bloggen i går, skiftet fokus til vindenergi. Jeg glemte dog at fortælle, at også ejendomsmarkedet er i fokus.
Og hvorfor jeg sådan lige kan remse forhistorien op:-) Jo, jeg har tidligere kigget en del på Eurotrust, som kørte med underskud på underskud. Da jeg sidste regnede på det - i 2003 - var det akkumulerede underskud på over en halv milliard kroner. Jeg har også skrevet om personerne, især i dagbladet Børsen. At følge de to hovedpersoners færden er for mig langt mere spændende end nogen biografi om topchefer. Måske bortset fra en, der endnu ikke er skrevet, den om Christian F. Rovsing.
1.11.06
Rovsing holder sig til familien
Jeg ser, at den kendte erhvervsmand Christian F. Rovsing vil på børsen med sit firma Rovsing A/S, der blev etableret i 1992. Selskabet udvikler software til kvalitetstjek af anden software i rumraketter og vil gerne ekspandere til automobilindustrien. Jeg ser, at Rovsing har valgt investeringsbanken Capinordic til at føre firmaet på børsen og dermed til at få omkring 60 millioner kroner i hus til den ønskede ekspansion.
Med valget af Capinordic bliver transaktionen på sin vis i familien. Christian Rovsing blev i maj medlem af bestyrelsen for danske Eurotrust, der er noteret på Nasdaq, og der er et vist personsammenfald mellem Eurotrust og Capinordic. På bestyrelsesfronten er Erik Damgaard, der blev milliardær på salget af Navision til Microsoft, repræsenteret begge steder, og der er også visse sammenfald i ejerkredsen, har jeg læst.
Eurotrust havde i en længere årrække fokus på it-sikkerhed, og med en enkelt undtagelse, var der altid minus på bundlinien. Nu har Eurotrust skiftet ham – nu gælder det vindenergi. I den sammenhæng ”opkøbte” Eurotrust selskabet Aktiv Gruppen, der blandt andet har vindmølleparker i Tyskland. Også her var der i øvrigt et vist sammenfald i ejerkredsen.
Med transaktionen fik Aktiv Gruppen på inddirekte vis sikret sig en plads på Nasdaq, og man har bebudet, at Eurotrust-navnet skiftes til noget med vind eller energi, men stadig indledt af Euro.
Capinordic er vist noget billigere, når det gælder om at komme på børsen, end de traditionelle investeringsbanker. På det seneste har Capinordic hjulpet blandt andre Notabene, hvor der også er vist sammenfald i ejerkredsen, på ”babybørsen” First North. Men for Rovsing A/S gælder det Københavns Fondsbørs.
Prospektet offentliggøres i morgen, onsdag. I øvrigt samme dag, som Christian F. Rovsing fylder 70. Han blev kendt af hele familien Danmark, da han for herrens mange år siden kommenterede opsendelsen af rumraketter på kyndig vis. I 1984 blev han kendt for det største virksomhedskrak nogensinde i den danske it-industri. Christian Rovsing A/S sank., men en række firmaer groede ud af resterne, heriblandt Olicom og CRI. Få overlevede dog i længden.
Christian Rovsing er i øvrigt ikke ubekendt med børsnoteringer. Han var som medstifter, bestyrelsesmedlem og aktionær (via sit selskab CRE) med til at føre batterifirmaet Danionics på børsen, men fik solgt ud i tide.
(Disclaimer: Jeg var ansat i Christian Rovsing A/S i et par år, men forlod selskabet to år før konkursen)
Med valget af Capinordic bliver transaktionen på sin vis i familien. Christian Rovsing blev i maj medlem af bestyrelsen for danske Eurotrust, der er noteret på Nasdaq, og der er et vist personsammenfald mellem Eurotrust og Capinordic. På bestyrelsesfronten er Erik Damgaard, der blev milliardær på salget af Navision til Microsoft, repræsenteret begge steder, og der er også visse sammenfald i ejerkredsen, har jeg læst.
Eurotrust havde i en længere årrække fokus på it-sikkerhed, og med en enkelt undtagelse, var der altid minus på bundlinien. Nu har Eurotrust skiftet ham – nu gælder det vindenergi. I den sammenhæng ”opkøbte” Eurotrust selskabet Aktiv Gruppen, der blandt andet har vindmølleparker i Tyskland. Også her var der i øvrigt et vist sammenfald i ejerkredsen.
Med transaktionen fik Aktiv Gruppen på inddirekte vis sikret sig en plads på Nasdaq, og man har bebudet, at Eurotrust-navnet skiftes til noget med vind eller energi, men stadig indledt af Euro.
Capinordic er vist noget billigere, når det gælder om at komme på børsen, end de traditionelle investeringsbanker. På det seneste har Capinordic hjulpet blandt andre Notabene, hvor der også er vist sammenfald i ejerkredsen, på ”babybørsen” First North. Men for Rovsing A/S gælder det Københavns Fondsbørs.
Prospektet offentliggøres i morgen, onsdag. I øvrigt samme dag, som Christian F. Rovsing fylder 70. Han blev kendt af hele familien Danmark, da han for herrens mange år siden kommenterede opsendelsen af rumraketter på kyndig vis. I 1984 blev han kendt for det største virksomhedskrak nogensinde i den danske it-industri. Christian Rovsing A/S sank., men en række firmaer groede ud af resterne, heriblandt Olicom og CRI. Få overlevede dog i længden.
Christian Rovsing er i øvrigt ikke ubekendt med børsnoteringer. Han var som medstifter, bestyrelsesmedlem og aktionær (via sit selskab CRE) med til at føre batterifirmaet Danionics på børsen, men fik solgt ud i tide.
(Disclaimer: Jeg var ansat i Christian Rovsing A/S i et par år, men forlod selskabet to år før konkursen)
Amter sælger it-medejerskab til spotpris
CSC bliver nu eneejer af datterselskabet CSC Scandihealth, der står for sygehussystemer og andre systemer, der har med sundhedsvæsenet at gøre. Amterne sælger sin 40 procents andel til CSC, der ifølge Computerworld betaler 120 millioner kroner for aktieposten.
Er det beløb ikke meget lavt? CSC Scandihealth omsatte jo for 316 millioner kroner i regnskabsåret 2004/2005 og havde et overskud på 25,5 millioner. CSC’s pris for 1 krone i omsætning er altså blot 1,50 kroner.
Af Computerworld-artiklen fremgår, at beløbet ikke har været til forhandling, da prisen ”blev låst fast til omsætningen” den gang, hvor CSC købte sig ind i amternes it-center. Det var efter at amterne selv havde ”købt” det såkaldte sundhedsdatacenter ud af KMD (da Kommunedata), som var ejet af amter og kommuner. Nu er det kun kommunerne.
Habilitet
Amterne forklarer salget af resterende 40 procent med, at der ellers kan opstå habilitetetsproblemer i forbindelse med de elektroniske patientjournaler. CSC Scandihealth er en af flere EPJ-leverandører, men staten og regionerne (amterne) har jo oprettet Den Nationale EPJ-organisation, der får ansvaret for at nå frem til en ny, fælles EPJ-platform. Ingen aner dog, om organisationen får udviklingsansvar eller om den ”blot” skal udarbejde kravsspecifikationer til markedets it-leverandører.
Er en medvirkende grund til, at amterne sælger til spotpris, at man ikke vil være med til at bære it-centrets underskud, skulle CSC Scandihealth ende helt ude i mørket, hvad angår e-journalerne, som der er postet mange millioner i? IT-selskabet vil jo stadig have kommunerne, som en vigtig kunde, men spørgsmålet er vel, om den omsætning batter nok.
CSC Scandihealth kom i øvrigt meget sent ind i EPJ-racet og kom tilmed i klemme, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen trak bremsen ved at dekretere, at nu skulle der skaffes fodslaw på den front. CSC var blot en underskrift fra at have vundet sin første ordre på EPJ-kernen, da Nordjyllands Amt lod sig forskrække af ministeren.
Kommundata snorksov
En anden sag er, at sundheds-selskabet burde have været allerførst ude med et EPJ-system. Foden var jo for længst inde hos alle amter, idet Kommunedata stod for sygehusenes patientadministrative system. 1. generation var det røde system, 2. generation det grønne, som p.t. findes i tre forskellige udgaver.
Hvorfor Kommunedata bommede totalt? Det skyldes nok en blanding af monopolsyge, grådighed og modvilje mod besvær. Udvikling koster dyrt. Kommunedatas sundhedsdatacenter tjente pengene på driften af patient-systemerne. Selve udviklingssiden var en underskudsforretning, så vidt jeg har lyttet mig til. Og ejerne – Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening – finansieredes i høj grad af Kommunedatas overskud. Læg så oveni, at amterne havde vidt forskellige ønsker til, hvad der skulle dækkes af EPJ. Resultatet blev ZZZZzzzzzzzz.
Så i stedet for en udvikling af et fælles basis EJP-system gik tiden. Og da fraværet af elektroniske patientjournaler nærmest blev pinlig for det danske sygehusvæsen begyndte stort set hvert amt at udvikle sit eget system, uden at der blev vedtaget standarder for indbyrdes kommunikation mellem systemerne. Og nu skal der startes forfra igen med noget fælles!
Er det beløb ikke meget lavt? CSC Scandihealth omsatte jo for 316 millioner kroner i regnskabsåret 2004/2005 og havde et overskud på 25,5 millioner. CSC’s pris for 1 krone i omsætning er altså blot 1,50 kroner.
Af Computerworld-artiklen fremgår, at beløbet ikke har været til forhandling, da prisen ”blev låst fast til omsætningen” den gang, hvor CSC købte sig ind i amternes it-center. Det var efter at amterne selv havde ”købt” det såkaldte sundhedsdatacenter ud af KMD (da Kommunedata), som var ejet af amter og kommuner. Nu er det kun kommunerne.
Habilitet
Amterne forklarer salget af resterende 40 procent med, at der ellers kan opstå habilitetetsproblemer i forbindelse med de elektroniske patientjournaler. CSC Scandihealth er en af flere EPJ-leverandører, men staten og regionerne (amterne) har jo oprettet Den Nationale EPJ-organisation, der får ansvaret for at nå frem til en ny, fælles EPJ-platform. Ingen aner dog, om organisationen får udviklingsansvar eller om den ”blot” skal udarbejde kravsspecifikationer til markedets it-leverandører.
Er en medvirkende grund til, at amterne sælger til spotpris, at man ikke vil være med til at bære it-centrets underskud, skulle CSC Scandihealth ende helt ude i mørket, hvad angår e-journalerne, som der er postet mange millioner i? IT-selskabet vil jo stadig have kommunerne, som en vigtig kunde, men spørgsmålet er vel, om den omsætning batter nok.
CSC Scandihealth kom i øvrigt meget sent ind i EPJ-racet og kom tilmed i klemme, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen trak bremsen ved at dekretere, at nu skulle der skaffes fodslaw på den front. CSC var blot en underskrift fra at have vundet sin første ordre på EPJ-kernen, da Nordjyllands Amt lod sig forskrække af ministeren.
Kommundata snorksov
En anden sag er, at sundheds-selskabet burde have været allerførst ude med et EPJ-system. Foden var jo for længst inde hos alle amter, idet Kommunedata stod for sygehusenes patientadministrative system. 1. generation var det røde system, 2. generation det grønne, som p.t. findes i tre forskellige udgaver.
Hvorfor Kommunedata bommede totalt? Det skyldes nok en blanding af monopolsyge, grådighed og modvilje mod besvær. Udvikling koster dyrt. Kommunedatas sundhedsdatacenter tjente pengene på driften af patient-systemerne. Selve udviklingssiden var en underskudsforretning, så vidt jeg har lyttet mig til. Og ejerne – Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening – finansieredes i høj grad af Kommunedatas overskud. Læg så oveni, at amterne havde vidt forskellige ønsker til, hvad der skulle dækkes af EPJ. Resultatet blev ZZZZzzzzzzzz.
Så i stedet for en udvikling af et fælles basis EJP-system gik tiden. Og da fraværet af elektroniske patientjournaler nærmest blev pinlig for det danske sygehusvæsen begyndte stort set hvert amt at udvikle sit eget system, uden at der blev vedtaget standarder for indbyrdes kommunikation mellem systemerne. Og nu skal der startes forfra igen med noget fælles!
Abonner på:
Opslag (Atom)
