Dagbladet Børsens forsidehistorie ”Dansk forskning i IT og nano halter” halter selv. Den viser, at at blandt verdens 30 førende forskningsregioner kommer Københavns Universitet/Lund Universitet ind på en 26. plads, når det gælder forskning inden for IT.
Inde i bladet kan man læse, at Danmark er langt fra en førerposition inden for IT, på trods af at det er et indsatsområde for regeringen.
Nu er der jo lige det ved Københavns Datalogiske Institut (DIKU), at det ikke er repræsentativ for dansk IT-forskning. DIKU bløder og har gjort det i mange år. Alt for få søger studierne, skrækkeligt mange opgiver studierne, flere af lærekræfterne er gået til IT-universitet, og instituttet har kun højekspertise inden for et par områder (men der er de til gengæld også i verdensklasse).
At udråbe Danmark til at være i bundklasse på baggrund af DIKU (og Lund) holder ikke. Der er mere vellykkede IT-forskningsmiljøer på andre universiteter i Danmark. Men statistik er statistik, og tal lyver jo ikke, vel?
I statistikken, som er udført af Geografisk Institut (og hvorfor det?) kigges på videnskabelige artikler offentliggjort i verdens førende videnskabelige tidsskrifter inden for naturvidenskab, teknik og medicin i perioden 2002-2004.
Inden for IT rykker Seoul, Hong Kong og Beijing op i top-seks over de førende videnskabelige centre på bekostning af førende amerikanske centre som Boston og New York, skriver Børsen. Og det er jo interessant i sig selv, for det er endnu en bekræftelse på at lavlønslande ikke blot er relevante, når der outsources produktion, men også når det gælder videnarbejde.
I øvrigt mener formanden for højteknologifonden, Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen, at der skal flere penge til. Jeg tror ikke, at penge hjælper på DIKU. Der er nogle helt andre fundamentale problemer i instituttet, der skal løses først. For at få et af mange indtryk af, hvad der halter, kan man læse en debat på Computerworld.dk i kølvandet på artiklen "De unge vender ryggen til datalogi". Tjek for eksempel indlæg nummer 36 på denne side af debatten.
12.7.06
Søgning til datalogi 20% ned
På Computerworld.dk er der gang i en god debat om, hvorfor der er så stort et fald i søgningen til datalogistudiet. Computerworld har via en rundringning konstateret følgende: "Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har i gennemsnit oplevet et fald på omkring 20 procent i antallet af unge, der har søgt datalogi som førsteprioritet i forhold til sidste år.". Udviklingen betegnes af brancheforeningen IT-Branchen som katastrofal, da der er et skrigende behov for netop dataloger.
Tjek artiklen De unge vender ryggen til datalogi.
Blandt debattørerne, der kommenterer artiklen, gives flere bud, og heriblandt rejses muligheden for at det er den danske fremmedfjendskhed, der er afskrækker. I debatten tages i øvrigt også fat på et andet svært problem, nemlig det store frafald blandt studerende.
Jeg har - som nummer 24 - blandet mig i debatten: "Gad vide om store fald i søgningen til datalogien er direkte forbundet med, at de danske datalogistudier ikke længe er et gratis tag selv bord for hele verdens uddannelsessultne unge. Lige som de danske ingeniøruddannelser heller ikke længere er gratis for alle.
Da jeg i februar 2003 jeg kiggede på INGENIØR-studiet (altså ikke datalogien)var hver ottende ingeniørstuderende fra udlandet. Især talte kineserne godt i statistikkerne." Citat slut.
For universiteterne gav de "taxameter-penge" i kassen. Også derfor vakte det megen bekymring, da der blev sat en stopper for gratis uddannelse af folk (vist nok af dem uden for EU). Med den lille interesse fra danske unges side (afspejlet blandt andet i, at karakteren, der giver adgang, er lav), var der jo stor risiko for at den akademiske stab måtte skæres ned. Også til skade for de tilbageblevne danske unge.
Jeg erindrer ikke pr. hvilken dato dette stop indtrådte. Helt stop er der dog ikke tale om, idet der gives stipendier, men slet ikke i samme omfang.
I øvrigt viste min research den gang, at der var nettoudvandring af færdiguddannede ingeniører, og her talte ikke blot "de fremmede" i tallet. Rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet forklarede med, at de fremmede dimmitender måtte ud af klappen (Danmark)lige efter eksamen, så der var ikke tid til at søge arbejde. Jeg tvivler på, at det er hele forklaringen. Mon ikke skat, vejr og det ejendommelige danske sprog spiller en stor rolle ligesom lysten til enten at springe videre til USA og Canada med en datalogigrad i ryggen eller til at vende hjem til fosterlandet.
Om jeg tager fejl vil vise sig, for der er så vidt jeg ved åbnet for, at de unge færddiguddannede nu har nogle måneder til at søge sig arbejde efter endt uddannelse. Med den efterspørgsel, der er efter højtuddannede, burde hver og en færdigdimmiteret udenlandsk datalog og ingeniør kunne få job herhjemme.
Tjek artiklen De unge vender ryggen til datalogi.
Blandt debattørerne, der kommenterer artiklen, gives flere bud, og heriblandt rejses muligheden for at det er den danske fremmedfjendskhed, der er afskrækker. I debatten tages i øvrigt også fat på et andet svært problem, nemlig det store frafald blandt studerende.
Jeg har - som nummer 24 - blandet mig i debatten: "Gad vide om store fald i søgningen til datalogien er direkte forbundet med, at de danske datalogistudier ikke længe er et gratis tag selv bord for hele verdens uddannelsessultne unge. Lige som de danske ingeniøruddannelser heller ikke længere er gratis for alle.
Da jeg i februar 2003 jeg kiggede på INGENIØR-studiet (altså ikke datalogien)var hver ottende ingeniørstuderende fra udlandet. Især talte kineserne godt i statistikkerne." Citat slut.
For universiteterne gav de "taxameter-penge" i kassen. Også derfor vakte det megen bekymring, da der blev sat en stopper for gratis uddannelse af folk (vist nok af dem uden for EU). Med den lille interesse fra danske unges side (afspejlet blandt andet i, at karakteren, der giver adgang, er lav), var der jo stor risiko for at den akademiske stab måtte skæres ned. Også til skade for de tilbageblevne danske unge.
Jeg erindrer ikke pr. hvilken dato dette stop indtrådte. Helt stop er der dog ikke tale om, idet der gives stipendier, men slet ikke i samme omfang.
I øvrigt viste min research den gang, at der var nettoudvandring af færdiguddannede ingeniører, og her talte ikke blot "de fremmede" i tallet. Rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet forklarede med, at de fremmede dimmitender måtte ud af klappen (Danmark)lige efter eksamen, så der var ikke tid til at søge arbejde. Jeg tvivler på, at det er hele forklaringen. Mon ikke skat, vejr og det ejendommelige danske sprog spiller en stor rolle ligesom lysten til enten at springe videre til USA og Canada med en datalogigrad i ryggen eller til at vende hjem til fosterlandet.
Om jeg tager fejl vil vise sig, for der er så vidt jeg ved åbnet for, at de unge færddiguddannede nu har nogle måneder til at søge sig arbejde efter endt uddannelse. Med den efterspørgsel, der er efter højtuddannede, burde hver og en færdigdimmiteret udenlandsk datalog og ingeniør kunne få job herhjemme.
Milliardafklapsning af Microsoft
EU har i dag givet Microsoft en bøde på over to milliarder kroner (357 mio. dollar) for stadig ikke at have fulgt EU's krav fra 2004 om at sikre konkurrenter adgang til visse dele af Microsofts programkode, skriver Wall Street Journal. Yderligere dagsbøder på 23 millioner kroner påløber startende fra 31. juli.
Dagsbøderne træder dog ikke i kraft, såfrem softwaregiganten sørger for "fuldstændig og helt akkurat" teknisk information til udviklerverdenen, så der kan udvikles software, der kører smidigt på Microsofts Windows-styresystem, skriver avisen.
EU's kommissær for konkurrenceforhold, Neelie Kroes, siger, at bøderne har været nødvendige for at markere, at intet selskab står over loven. Tilbage i 2004 fik Microsoft en bøde på tre milliarder kroner for at have krænket EU's antitrust-love.
Ifølge Microsoft kræver EU, at forretningshemmeligheder udleveres, men det afviser EU.
Jeg undrer mig lidt. Retsvæsenet i USA stillede sig jo tilfreds med mindre indgreb end EU. Hvem har ret?
Dagsbøderne træder dog ikke i kraft, såfrem softwaregiganten sørger for "fuldstændig og helt akkurat" teknisk information til udviklerverdenen, så der kan udvikles software, der kører smidigt på Microsofts Windows-styresystem, skriver avisen.
EU's kommissær for konkurrenceforhold, Neelie Kroes, siger, at bøderne har været nødvendige for at markere, at intet selskab står over loven. Tilbage i 2004 fik Microsoft en bøde på tre milliarder kroner for at have krænket EU's antitrust-love.
Ifølge Microsoft kræver EU, at forretningshemmeligheder udleveres, men det afviser EU.
Jeg undrer mig lidt. Retsvæsenet i USA stillede sig jo tilfreds med mindre indgreb end EU. Hvem har ret?
11.7.06
Chipkortlæser i ultrabærbar ny Dell
Der findes masser af gode sikkerhedsaspekter i chipkort, men jeg har altid fået at vide, at de er for bøvlede til bred brug, da folk jo skal anskaffe en separat chipkortlæser til deres bærbare eller hjemmepc'en. Men måske bliver det historie. Jeg kan i hvert fald se, at Dells nye ultrabærbare D420 som standard har en indbygget chipkortlæser - en bette revne i siden. Måske er andre producenter også ved at gøre chipkortlæser til standard.
Chipkortet er som måske bekendt langt, langt sværere at kopiere og forfalske end et kort, som blot har en magnetstribe (derfor satte bankerne chip på vores Dankort). I visse virksomheder er chipkortet allerede blevet en af adgangskoderne til såvel bygninger som systemer.
Perspektiverne for private? Lad os sige, at fremtidens sygesikringskort får en chip i sig. Kortet kunne så blive en af adgangsnøglerne til diverse offentlige registre og serviceydelser, altså vores digitale signatur(så vi slipper for bøvlet med den nuværende). Det kunne såmæn også rumme vores elektroniske patientjournal, således at vi altid har vores helbredsoplysninger på os (og selvfølgelig skal der ekstra adgangskoder knyttes til den del).
Køber vi ind på nettet og vil betale med et chipkort (Dankort, Visa, Mastercard, American Express etc), slipper vi for møjsommeligt at indtaste tal for tal, og skulle der i pc'en være indsmuglet ondartet kode, der aflytter tastaturtryk, lytter koden forgæves.
Men udviklingen fordrer jo, at diverse web-steders software (applikationer) evner at hente data fra chipkortet, og det tager nok tid, inden det er på plads. Til gengæld må det også være muligt at sikre ubrudt kryptering af kortets informationer fra chippen til dybt inde i applikationen.
Dells D420'eren debuterede i øvrigt USA i den 20. juni og i Europa i denne måned. Vægten ligger på omkring 1,5 kilo, og der kan vælges et batteri, som har op mod syv timer i sig. (Det har Dell også brug for - har ikke det bedste ry, hvad angår de lette bærbare og batterierne) Pc'en er ikke som standard superbestykket med hverken processor, RAM eller harddisk, men den lette vægt og batteritiden er jo også det vigtigste den ultrabærbare kategori.
Hvad jeg også noterede mig var imidlertid, at forbindelse til mobiltelefonnettet (det hurtige 3G-net) er indbygget som standard (ligesom til Wi-Fi). Man er altså ikke kommunikationsmæssigt fortabt, hvis man som jeg var i sidste uge, er langt væk fra en bredbåndsforbindelse. (Og jo, jeg ved. Også ved 3G-net kan man jo risikere at være i et "hul" på kortet, og så er der kun tankeoverførsel tilbage:-))
Chipkortet er som måske bekendt langt, langt sværere at kopiere og forfalske end et kort, som blot har en magnetstribe (derfor satte bankerne chip på vores Dankort). I visse virksomheder er chipkortet allerede blevet en af adgangskoderne til såvel bygninger som systemer.
Perspektiverne for private? Lad os sige, at fremtidens sygesikringskort får en chip i sig. Kortet kunne så blive en af adgangsnøglerne til diverse offentlige registre og serviceydelser, altså vores digitale signatur(så vi slipper for bøvlet med den nuværende). Det kunne såmæn også rumme vores elektroniske patientjournal, således at vi altid har vores helbredsoplysninger på os (og selvfølgelig skal der ekstra adgangskoder knyttes til den del).
Køber vi ind på nettet og vil betale med et chipkort (Dankort, Visa, Mastercard, American Express etc), slipper vi for møjsommeligt at indtaste tal for tal, og skulle der i pc'en være indsmuglet ondartet kode, der aflytter tastaturtryk, lytter koden forgæves.
Men udviklingen fordrer jo, at diverse web-steders software (applikationer) evner at hente data fra chipkortet, og det tager nok tid, inden det er på plads. Til gengæld må det også være muligt at sikre ubrudt kryptering af kortets informationer fra chippen til dybt inde i applikationen.
Dells D420'eren debuterede i øvrigt USA i den 20. juni og i Europa i denne måned. Vægten ligger på omkring 1,5 kilo, og der kan vælges et batteri, som har op mod syv timer i sig. (Det har Dell også brug for - har ikke det bedste ry, hvad angår de lette bærbare og batterierne) Pc'en er ikke som standard superbestykket med hverken processor, RAM eller harddisk, men den lette vægt og batteritiden er jo også det vigtigste den ultrabærbare kategori.
Hvad jeg også noterede mig var imidlertid, at forbindelse til mobiltelefonnettet (det hurtige 3G-net) er indbygget som standard (ligesom til Wi-Fi). Man er altså ikke kommunikationsmæssigt fortabt, hvis man som jeg var i sidste uge, er langt væk fra en bredbåndsforbindelse. (Og jo, jeg ved. Også ved 3G-net kan man jo risikere at være i et "hul" på kortet, og så er der kun tankeoverførsel tilbage:-))
Firefox: Plus 1 pct. - Explorer: Minus 2 pct.
Markedsandelen for Microsofts browser Internet Explorer fortsætter med at vige. Siden maj er markedsandelen faldet med godt to procent, og den ligger i dag på 83 procent world wide, oplyser Amsterdam-firmaet OneStat, der har specialiseret sig i online-statistikker over webbrug og som har store kendte firmaer blandt de 50.000 kunder.
Det er stadig en imponerende markedsandel, men så vidt jeg erindrer, er det ganske usædvanligt for Microsoft at tabe terræn, når territoriet først er erobret og jorden stampet godt og grundigt til. Jeg har for eksempel ikke set det inden for hverken operativsystemer, kontorpakker eller databaser.
Det er Mozilla Firefox-browseren, der lidt efter lidt æder sig ind på Internet Explorer. Firefox har nu en global markedsandel på 13 procent - godt en procent mere end i maj. Men ser man isoleret på USA er Firefox' markedsandel oppe på 16 procent, i Italien på 20 procent og i Tyskland oppe på hele på 40 procent. Der er dog ikke noget entydigt mønster for Firefox-præferencen, hvilket fremgår af statistikken her.
Firefox' fremgang kan blandt andet tilskrives, at Microsofts browser gang på gang har haft sikkerhedsproblemer. Men en sand prisregn fortæller også, at produktet er godt.
I bunden af OneStat-statistikken ligger i øvrigt en sørgelig historie, nemlig den om Netscape. Markedsandelen er i dag kun på 0,16 procent, men det var Netscape, der sørgede for, at internettet blev farbart for menigmand. Browseren var altdominerende lige indtil Microsoft langt om længe fandt ud af, at "The name of the game" var Internet og så skyndte sig at få en browser frem, som blev foræret væk. I øvrigt en af de allerførste historier om, hvorledes it-selskaber bruger gratis-principper til at slå pionerer, eller dem, der har bedre produkter teknologisk set, af banen.
Det er stadig en imponerende markedsandel, men så vidt jeg erindrer, er det ganske usædvanligt for Microsoft at tabe terræn, når territoriet først er erobret og jorden stampet godt og grundigt til. Jeg har for eksempel ikke set det inden for hverken operativsystemer, kontorpakker eller databaser.
Det er Mozilla Firefox-browseren, der lidt efter lidt æder sig ind på Internet Explorer. Firefox har nu en global markedsandel på 13 procent - godt en procent mere end i maj. Men ser man isoleret på USA er Firefox' markedsandel oppe på 16 procent, i Italien på 20 procent og i Tyskland oppe på hele på 40 procent. Der er dog ikke noget entydigt mønster for Firefox-præferencen, hvilket fremgår af statistikken her.
Firefox' fremgang kan blandt andet tilskrives, at Microsofts browser gang på gang har haft sikkerhedsproblemer. Men en sand prisregn fortæller også, at produktet er godt.
I bunden af OneStat-statistikken ligger i øvrigt en sørgelig historie, nemlig den om Netscape. Markedsandelen er i dag kun på 0,16 procent, men det var Netscape, der sørgede for, at internettet blev farbart for menigmand. Browseren var altdominerende lige indtil Microsoft langt om længe fandt ud af, at "The name of the game" var Internet og så skyndte sig at få en browser frem, som blev foræret væk. I øvrigt en af de allerførste historier om, hvorledes it-selskaber bruger gratis-principper til at slå pionerer, eller dem, der har bedre produkter teknologisk set, af banen.
9.7.06
På vej mod Google-pc'en?
Magasinet Slate har en interessant artikel om et web-baseret operativsystem, kaldet YouOS. Perspektivet er, at man på et tidspunkt kan vinke goodbye til Windows. Bag operativsystemet står fire unge, uddannet på MIT (Massachusetts Institute of Technology). Tag et kig på artiklen Where's My Google PC? It's coming. It'll be great. You'll hate it.<
Nødsystemer i alvorlig nød
På sin vis er det lidt ejendommeligt, at der er så stor en ophidselse over de elektroniske patientjournaler (EPJ) – eller rettere over, at amterne er gået i hver sin retning uden at prioritere kommunikation mellem EPJ-systemerne på tværs af amtsgrænser. Ophidselsen burde nemlig være endnu større over de danske nød- og beredskabssystemerne. Kryds fingre for, at vi ikke får et terroristangreb her. Blot en sølle julestorm for nogle år siden kunne ikke håndteres hensigtsmæssigt, hvad angår kommunikation mellem nødsystemerne.
Der er omkring 100 forskellige nødsystemer – hos politi, hos brandvæsen, hos Falck og de kommunale ambulancer. Systemerne er gennemsnitligt 15 år gamle, og de kan ikke tale sammen. Slet ikke på tværs af ”væsener” og typisk heller ikke inden for samme væsen, hvis det er på tværs af kommuner eller amter.
Mon ikke det kan koste langt flere menneskeliv, skulle katastrofen ske, en at ét EPJ-system ikke kan snakke med et andet.
Seest og Roskilde Festivalen
Ved katastrofen i Seest, hvor en fyrværkerifabrik eksploderede, kom brandvæsener og hjalp til på tværs af kommunegrænser. Men deres respektive systemer kunne ikke kommunikere sammen!
B.T. har fortalt, hvorledes Falck-ambulancer spildte kostbar tid ved katastrofen på Roskilde Festivalen. Falcks systemer kunne ikke kommunikere direkte med politiets og brandvæsenets systemer, så kommunikationen skulle gennem tre ekstra led.
Tetranet på vej
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen fortæller jeg om, hvorledes man omsider tager fat ved nældens rod. Der indføres et landsdækkende, digitalt nød- og beredskabssystem. Kommunikationen sker via radiosendere og altså ikke GSM-mobiltelefonnettet. I morgen, mandag, skal de selskaber, der ønsker at stå for driften af nødsystemet i 10 år, senest klokken 12 have afleveret nødvendig dokumentation for økonomi og teknologi til Økonomistyrelsen.Der er tale om en teknologi, som hedder Tetra (Terrestrial Trunked Radio), og det er standarden, som man har lagt sig fast på i Europa. Derfor skulle det også blive muligt at kommunikere på tværs af grænser, skulle katastrofen gøre det relevant.
I Tetranet får nødopkald topprioritet pr. automatik (der findes særlig nødknap på den håndbårne enhed). Den tillader en-til-mange kommmunikation, walkie-talkie funktionalitet og mange-til-mange kommunikation.
Tetranet kan ikke aflyttes, da kommunikationen krypteres. Det vil måske gøre livet kedeligere i de danske hjem, der finder fornøjelse i at scanne politiets linier, men heldigvis vil det også gøre livet sværere for dem, der er i gang med fortløbende ødelæggende aktioner.
Hvorledes Tetra-teknologien i øvrigt er i sammenligning med mobiltelefonien kan man se på opslagsværket
Wikipedia. Det skrives af alskens mennesker, og normalt er det ret så korrekt, når det gælder faktuelle oplysninger om ukontroversielle emner.
Fortsat strid
Men selv om Tetranettet forventes af blive brugt af alle aktørerne i nød- og beredskabet, kommer det ikke til at ske uden sværdslag. Politiet er modent til et skifte. Politiets gamle kommunikationsystem, Thor, er faktisk så gammelt, at det ikke er muligt at skaffe reservedele længere. Men på visse kommunale brandstationer høres protester om, at det bliver alt for dyrt, og ”det vi har er jo betalt, og det er godt nok til os”, ligeledes klages andre steder over omkostningerne. De mobiltelefonlignende enheder, de enkelte skal bruge, er der også noget dyrere end almindelige mobiltelefon. Falck har i øvrigt sit helt eget system! Gad vide, om de bliver til at skubbe over på det fælles system. Falck er jo privat ejet.
Forældet teknologi
Men der er anden kritik mod Tetranettet end blot den økonomiske. For eksempel kunne man for et par måneder siden læse i Berlingske Tidende, at Tetra repræsenterer en forældet teknologi, og den er vitterligt langsom. Det gør det umuligt for eksempel at sende live-video fra et ulykkessted til en kommandocentral, og det kan være kritisk.
Rådgivningsfirmaet Gartner, der har kigget nærmere på både økonomi og teknologi for Rigspolitiets Radioudvalg, siger, at nok er Tetra en ældre teknologi, men den er gennemprøvet og fungerer, derfor anbefales den. Der er nye nødteknologier på vej, blandt andet i forbindelse med den hurtige såkaldte 3. generations mobiltelefoni, men de er endnu ikke gennemtestet.
På den anden side ser man for eksempel i USA, at Tetra IKKE står alene. At den tungere datatransmission, såsom videobilleder, sker via et system, der bruger internettet som transportvej. Det fordrer så, at der på ulykkesstedet kan etableres internetforbindelse uden videre. Det må kunne ske via satellit, eller med tiden måske via et landsdækkende trådløst internet. Danmark er jo et lille land. Hvad det koster, aner jeg ikke, men det ville jo også give et løsning på problemet med, at bor man i en udkrog, så kan det godt være svært overhovedet at få bredbånd. Og får man den, er det bredbånd med sneglefart.
Der er omkring 100 forskellige nødsystemer – hos politi, hos brandvæsen, hos Falck og de kommunale ambulancer. Systemerne er gennemsnitligt 15 år gamle, og de kan ikke tale sammen. Slet ikke på tværs af ”væsener” og typisk heller ikke inden for samme væsen, hvis det er på tværs af kommuner eller amter.
Mon ikke det kan koste langt flere menneskeliv, skulle katastrofen ske, en at ét EPJ-system ikke kan snakke med et andet.
Seest og Roskilde Festivalen
Ved katastrofen i Seest, hvor en fyrværkerifabrik eksploderede, kom brandvæsener og hjalp til på tværs af kommunegrænser. Men deres respektive systemer kunne ikke kommunikere sammen!
B.T. har fortalt, hvorledes Falck-ambulancer spildte kostbar tid ved katastrofen på Roskilde Festivalen. Falcks systemer kunne ikke kommunikere direkte med politiets og brandvæsenets systemer, så kommunikationen skulle gennem tre ekstra led.
Tetranet på vej
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen fortæller jeg om, hvorledes man omsider tager fat ved nældens rod. Der indføres et landsdækkende, digitalt nød- og beredskabssystem. Kommunikationen sker via radiosendere og altså ikke GSM-mobiltelefonnettet. I morgen, mandag, skal de selskaber, der ønsker at stå for driften af nødsystemet i 10 år, senest klokken 12 have afleveret nødvendig dokumentation for økonomi og teknologi til Økonomistyrelsen.Der er tale om en teknologi, som hedder Tetra (Terrestrial Trunked Radio), og det er standarden, som man har lagt sig fast på i Europa. Derfor skulle det også blive muligt at kommunikere på tværs af grænser, skulle katastrofen gøre det relevant.
I Tetranet får nødopkald topprioritet pr. automatik (der findes særlig nødknap på den håndbårne enhed). Den tillader en-til-mange kommmunikation, walkie-talkie funktionalitet og mange-til-mange kommunikation.
Tetranet kan ikke aflyttes, da kommunikationen krypteres. Det vil måske gøre livet kedeligere i de danske hjem, der finder fornøjelse i at scanne politiets linier, men heldigvis vil det også gøre livet sværere for dem, der er i gang med fortløbende ødelæggende aktioner.
Hvorledes Tetra-teknologien i øvrigt er i sammenligning med mobiltelefonien kan man se på opslagsværket
Wikipedia. Det skrives af alskens mennesker, og normalt er det ret så korrekt, når det gælder faktuelle oplysninger om ukontroversielle emner.
Fortsat strid
Men selv om Tetranettet forventes af blive brugt af alle aktørerne i nød- og beredskabet, kommer det ikke til at ske uden sværdslag. Politiet er modent til et skifte. Politiets gamle kommunikationsystem, Thor, er faktisk så gammelt, at det ikke er muligt at skaffe reservedele længere. Men på visse kommunale brandstationer høres protester om, at det bliver alt for dyrt, og ”det vi har er jo betalt, og det er godt nok til os”, ligeledes klages andre steder over omkostningerne. De mobiltelefonlignende enheder, de enkelte skal bruge, er der også noget dyrere end almindelige mobiltelefon. Falck har i øvrigt sit helt eget system! Gad vide, om de bliver til at skubbe over på det fælles system. Falck er jo privat ejet.
Forældet teknologi
Men der er anden kritik mod Tetranettet end blot den økonomiske. For eksempel kunne man for et par måneder siden læse i Berlingske Tidende, at Tetra repræsenterer en forældet teknologi, og den er vitterligt langsom. Det gør det umuligt for eksempel at sende live-video fra et ulykkessted til en kommandocentral, og det kan være kritisk.
Rådgivningsfirmaet Gartner, der har kigget nærmere på både økonomi og teknologi for Rigspolitiets Radioudvalg, siger, at nok er Tetra en ældre teknologi, men den er gennemprøvet og fungerer, derfor anbefales den. Der er nye nødteknologier på vej, blandt andet i forbindelse med den hurtige såkaldte 3. generations mobiltelefoni, men de er endnu ikke gennemtestet.
På den anden side ser man for eksempel i USA, at Tetra IKKE står alene. At den tungere datatransmission, såsom videobilleder, sker via et system, der bruger internettet som transportvej. Det fordrer så, at der på ulykkesstedet kan etableres internetforbindelse uden videre. Det må kunne ske via satellit, eller med tiden måske via et landsdækkende trådløst internet. Danmark er jo et lille land. Hvad det koster, aner jeg ikke, men det ville jo også give et løsning på problemet med, at bor man i en udkrog, så kan det godt være svært overhovedet at få bredbånd. Og får man den, er det bredbånd med sneglefart.
7.7.06
Amanda - Queen of Videoblogging - skred
For kort tid siden fik jeg øjnene op for noget, der i USA er en kæmpesucces, nemlig Rocketboom. Det er en blog, men baseret på video, ikke tekst som Bizzen. Videobloggen, der regelmæssigt ses af en 250.0000 mennesker, bruges især til IT-nyheder, der serveres kvikt, frækt og slagfærdigt af appetitlige, lyshårede Amanda Congdon.
Men Amanda Congdon, der om nogen må betragtes som dronningen af videoblogs, "has left the building". Lige pludselig - i forgårs. Afskeden blev bebudet i et videoindslag, hun selv havde produceret. Hun ejer 49 procent af Rocketboom, mens partneren Andrew Baron har 51 procent.
Rocketboom gik nærmest i sort, nemlig i text-mode, men Baron lover en midlertid vært fra på mandag. Ifølge ham gik det galt, fordi Amanda ville til Hollywood, men Rocketboom er baseret i New York, og der er ikke penge til også at have et kontor i Los Angeles. Selv om Rocketboom nu også har annoncer og kommer ind i tv-seernes stue via Tivo - en set-top boks, der styrer alskens kanaler.
Og så er det, at alverden spekulerer på, om Amanda overhovedet kan erstattes, eller om hendes exit bliver Rocketbooms exit og starten på hendes helt egen "tv-station". Men tag et kig på Rocketbooms arkiver og se, hvor godt Amanda gjorde det. Tag et kik på for eksempel et kig på fredag den 23. juli, hvor indslaget handler om internet-neutralitet - om hvorvidt de, der leverer internettets infrastruktur, bør få ret til at sænke farten, hvis man ikke er en betalende bruger. Populære web-steder som Google og Amazon er i kikkerten som "ofre" foruden altså du og jeg.
Rocketboom repræsenterer et fornøjeligt brud med tv-stationernes alt for stivnede formsprog. Selv om Amanda Congdon oftest blot var placeret foran et landkort sikrede diverse klip, at det var spillevende.
Men Amanda Congdon, der om nogen må betragtes som dronningen af videoblogs, "has left the building". Lige pludselig - i forgårs. Afskeden blev bebudet i et videoindslag, hun selv havde produceret. Hun ejer 49 procent af Rocketboom, mens partneren Andrew Baron har 51 procent.
Rocketboom gik nærmest i sort, nemlig i text-mode, men Baron lover en midlertid vært fra på mandag. Ifølge ham gik det galt, fordi Amanda ville til Hollywood, men Rocketboom er baseret i New York, og der er ikke penge til også at have et kontor i Los Angeles. Selv om Rocketboom nu også har annoncer og kommer ind i tv-seernes stue via Tivo - en set-top boks, der styrer alskens kanaler.
Og så er det, at alverden spekulerer på, om Amanda overhovedet kan erstattes, eller om hendes exit bliver Rocketbooms exit og starten på hendes helt egen "tv-station". Men tag et kig på Rocketbooms arkiver og se, hvor godt Amanda gjorde det. Tag et kik på for eksempel et kig på fredag den 23. juli, hvor indslaget handler om internet-neutralitet - om hvorvidt de, der leverer internettets infrastruktur, bør få ret til at sænke farten, hvis man ikke er en betalende bruger. Populære web-steder som Google og Amazon er i kikkerten som "ofre" foruden altså du og jeg.
Rocketboom repræsenterer et fornøjeligt brud med tv-stationernes alt for stivnede formsprog. Selv om Amanda Congdon oftest blot var placeret foran et landkort sikrede diverse klip, at det var spillevende.
Miniaturerobotter med papirvinger
Et sydkoreansk universitet, Inha, har demonstreret, at cellulose, der er hovedingrediensen i papir, kan bøje sig, hvis "papiret" udsættes for elektricitet. Cellulosen, der er forsynet med et tyndt lag guld, vejer kun lidt, det er billigt, og kravene til strøm er meget små.
Nu samarbejder de koreanske forskere med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa om at fremstille små flyvende enheder i insektstørrelse med vinger af papir. De skal bruges til udforskning af steder, hvor mennesker ikke bør sætte deres ben, skriver magasinet Technology Review (udgives af Massachusetts Institute of Technology) i artiklen Moving Paper Parts for Robots.
Nu samarbejder de koreanske forskere med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa om at fremstille små flyvende enheder i insektstørrelse med vinger af papir. De skal bruges til udforskning af steder, hvor mennesker ikke bør sætte deres ben, skriver magasinet Technology Review (udgives af Massachusetts Institute of Technology) i artiklen Moving Paper Parts for Robots.
6.7.06
Microsoft bøjer nakken
Lang tids pres fra især politisk side og udsigt til endnu hårdere pres har fået Microsoft til at ændre strategi, hvad angår åbne dokumentstandarder. Nu kommer den åbne standard ODF (Open Document Format) ind i Microsoft-universet, omend ikke 100 procent.
Hidtil har Microsoft lagret Word-dokumenter i én dokumentstandard (.doc), Excel i en anden og PowerPoint i en tredje, og der har været tale om, hvad der kaldes lukkede standarder. Microsoft har bebudet, at den fremtidige standard bliver fælles for MS-programmerne – og der er tale om en såkaldt XML-standard. Men selv om XML i sig selv er en åben standard, så har softwaregiganten bygget egen funktionalitet på, som ikke er standard.
Microsoft har nægtet at anvende den åbne standard, ODF – Open Document Standard – der også er XML-baseret. Det skete blandt andet med henvisning til, at ODF var for ”gammeldags” – ikke avanceret nok til nutidens dokumenter. Men ODF er, hvad den såkaldte Open Source-verden bygger på, heriblandt den gratis kontorpakke Open Office, der er konkurrent til Microsoft Office.
Den manglende brobygning mellem Microsofts verden og den åbne verden har blandt andet forårsaget, at man inden for det offentlige ikke har turdet spare pengene ved at gå over til de åbne systemer, fordi det kunne give problemer med dokumentudveksling på tværs af myndigheder. Mange ville nok holde sig Microsofts platform, grundet de investeringer der er gjort deri. Nu oplyser Microsoft altså, at der vil blive udviklet software, der sikrer bro til og fra ODF-verdenen.
Kovendingen skyldes presset fra politikere og offentlige myndigheder, og danske politikere er med i koret. Anført af de Radikale vedtog Folketinget for nylig, at offentlige dokumenter om få år SKAL lagres i åben standarder.
Microsoft bøjer dog først nakken efter i lang tid at have lobbyet for, at koncernens egen fremtidige ”standard” for lagring i et fælles format (XML) var et åbent alternativt. Microsoft forsøger netop nu at få standardiseringsorganers blåstempling.
Herhjemme har den administrerende direktør for Microsoft i Danmark, Jørgen Bardenfleth, i lang tid lobbyet for koncernens holdning – blandt andet på Videnskabsministeriets store arkitekturkonference i Århus i marts – men argumenterne bed heller ikke på herhjemme.
Hidtil har Microsoft lagret Word-dokumenter i én dokumentstandard (.doc), Excel i en anden og PowerPoint i en tredje, og der har været tale om, hvad der kaldes lukkede standarder. Microsoft har bebudet, at den fremtidige standard bliver fælles for MS-programmerne – og der er tale om en såkaldt XML-standard. Men selv om XML i sig selv er en åben standard, så har softwaregiganten bygget egen funktionalitet på, som ikke er standard.
Microsoft har nægtet at anvende den åbne standard, ODF – Open Document Standard – der også er XML-baseret. Det skete blandt andet med henvisning til, at ODF var for ”gammeldags” – ikke avanceret nok til nutidens dokumenter. Men ODF er, hvad den såkaldte Open Source-verden bygger på, heriblandt den gratis kontorpakke Open Office, der er konkurrent til Microsoft Office.
Den manglende brobygning mellem Microsofts verden og den åbne verden har blandt andet forårsaget, at man inden for det offentlige ikke har turdet spare pengene ved at gå over til de åbne systemer, fordi det kunne give problemer med dokumentudveksling på tværs af myndigheder. Mange ville nok holde sig Microsofts platform, grundet de investeringer der er gjort deri. Nu oplyser Microsoft altså, at der vil blive udviklet software, der sikrer bro til og fra ODF-verdenen.
Kovendingen skyldes presset fra politikere og offentlige myndigheder, og danske politikere er med i koret. Anført af de Radikale vedtog Folketinget for nylig, at offentlige dokumenter om få år SKAL lagres i åben standarder.
Microsoft bøjer dog først nakken efter i lang tid at have lobbyet for, at koncernens egen fremtidige ”standard” for lagring i et fælles format (XML) var et åbent alternativt. Microsoft forsøger netop nu at få standardiseringsorganers blåstempling.
Herhjemme har den administrerende direktør for Microsoft i Danmark, Jørgen Bardenfleth, i lang tid lobbyet for koncernens holdning – blandt andet på Videnskabsministeriets store arkitekturkonference i Århus i marts – men argumenterne bed heller ikke på herhjemme.
5.7.06
Syg patientforening?
For nogle tid siden læste jeg en artikel, som jeg ikke rigtig kan glemme. Den handler om, at Danmarks Patientforening er glad for, at sundhedsministeren snart opretter en organisation, som skal sikre fodslag for de elektroniske patientjournaler. I dag kører flere amter jo i hver sin retning. Patientforeningen udtalte imidlertid, at det allervigtigste for den nye organisation er at sikre, at patienten havde fuld kontrol over, hvem der måtte se hvad i den pågældendes patientjournal! Ikke, at journalsystemet skal udformes, så det på bedst mulig måde kan sikre patienten mod fejl og sjusk i medicinering og behandling. Det var slet ikke nævnt i artiklen.
Jeg tog et kik på foreningens hjemmeside, og her finder man følgende programerklæring: ”Vi er talerør for mennesker, der har været udsat for horrible behandlingsforløb; mennesker, der er blevet skadet af fejl og sjusk; mennesker, der sygner hen på en venteliste; mennesker, der ikke er blevet ordentligt informeret før et forsøg”. Citat slut.
Patientforeningen har så vidt jeg ved nogle tusinde medlemmer.
Dykker man længere ned i patientforeningens websted ser man, at patienten ret til at læse og skrive i sin patientjournal er i fokus, ligesom retten til at styre, hvilken person der må se hvad, og i hvilken periode af patientens liv.
Personligt går jeg 100 procent ind for, at man skal have ret til at tjekke sin journal, og det har man da også. Skal jeg have ret til at skrive i journalen? Jo, det er sikkert ikke tosset, for der er tilfælde, hvor patientens fornemmelse og viden overgår lægens. Men retten til selv at skrive i journalen kan jo desværre også udvikle sig til et kværulerende mareridt, ligesom det ind imellem sker i ethvert åben forum.
Men det med, at jeg skal sætte grænser for, hvad lægen må se, såsom hvilken periode, han må få indblik i. Nej, den tror jeg ikke på. Det er jo en udpræget mistillidserklæring.
Vi kræver næsten det umulige af lægerne, nemlig at de skal holde os raske, uanset hvordan vi selv lever. Hvis vi fjerner lægens adgang til den viden, der måske ligger 20 år tilbage, men som kan være relevant for det akutte problem, så forhindrer vi lægen i at gøre sit arbejde på bedst mulige måde. Går det galt, har vi kun os selv at klage over. Går det helt galt har de efterlevende kun den afdøde at klage over. Patientforeningen får ingen kunde i butikken.
Men måske har jeg misforstået noget. Måske har Patientforeningen også folks helbred på sinde og ikke kun folks data. Måske er det slet ikke lægernes adgang, der skal begrænses, men kun andre gruppers adgang.
Svære grænser
Men hvem skal i øvrigt hjælpe gamle fru Jensen med at tage beslutning om, hvem der må se hvad?
Hvad med diabetikeren, der forbyder alle adgang til at se, at insulin er en livsnødvendighed?
Hvad med patienten, der skammer sig over at få antidepressiva, og derfor nægter alle adgang til de informationer, selv om anden medicinering kan give uheldige bivirkninger i samspil med depressionsmedicinen?
Og hvordan beskytter man i øvrigt det barn, som er født ind i en bevægelse, som mener, at naturen må gå sin gang, selv om lægen kunne redde barnet. Hvis Patientforeningens krav skal tages bogstaveligt, vil barnets forældre vel kunne forhindre alle i at se alt om barnet, eller?
Der er mange forskellige ting, der skal tages højde for. Men tag ikke fejl af min holdning. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at sygdomsdata skal flyde frit på kryds og tværs, men heller ikke en løsning, der kun kan fungere i besserwisser-utopia, og som forudsætter at alle mennesker ved og kan forudse, hvem der får behov for data. Og som sætter alle mennesker under mistanke for at ville misbruge data. Netop den holdning minder mig i øvrigt vældig om venstrefløjens klassiske holdning til registre.
Jeg tog et kik på foreningens hjemmeside, og her finder man følgende programerklæring: ”Vi er talerør for mennesker, der har været udsat for horrible behandlingsforløb; mennesker, der er blevet skadet af fejl og sjusk; mennesker, der sygner hen på en venteliste; mennesker, der ikke er blevet ordentligt informeret før et forsøg”. Citat slut.
Patientforeningen har så vidt jeg ved nogle tusinde medlemmer.
Dykker man længere ned i patientforeningens websted ser man, at patienten ret til at læse og skrive i sin patientjournal er i fokus, ligesom retten til at styre, hvilken person der må se hvad, og i hvilken periode af patientens liv.
Personligt går jeg 100 procent ind for, at man skal have ret til at tjekke sin journal, og det har man da også. Skal jeg have ret til at skrive i journalen? Jo, det er sikkert ikke tosset, for der er tilfælde, hvor patientens fornemmelse og viden overgår lægens. Men retten til selv at skrive i journalen kan jo desværre også udvikle sig til et kværulerende mareridt, ligesom det ind imellem sker i ethvert åben forum.
Men det med, at jeg skal sætte grænser for, hvad lægen må se, såsom hvilken periode, han må få indblik i. Nej, den tror jeg ikke på. Det er jo en udpræget mistillidserklæring.
Vi kræver næsten det umulige af lægerne, nemlig at de skal holde os raske, uanset hvordan vi selv lever. Hvis vi fjerner lægens adgang til den viden, der måske ligger 20 år tilbage, men som kan være relevant for det akutte problem, så forhindrer vi lægen i at gøre sit arbejde på bedst mulige måde. Går det galt, har vi kun os selv at klage over. Går det helt galt har de efterlevende kun den afdøde at klage over. Patientforeningen får ingen kunde i butikken.
Men måske har jeg misforstået noget. Måske har Patientforeningen også folks helbred på sinde og ikke kun folks data. Måske er det slet ikke lægernes adgang, der skal begrænses, men kun andre gruppers adgang.
Svære grænser
Men hvem skal i øvrigt hjælpe gamle fru Jensen med at tage beslutning om, hvem der må se hvad?
Hvad med diabetikeren, der forbyder alle adgang til at se, at insulin er en livsnødvendighed?
Hvad med patienten, der skammer sig over at få antidepressiva, og derfor nægter alle adgang til de informationer, selv om anden medicinering kan give uheldige bivirkninger i samspil med depressionsmedicinen?
Og hvordan beskytter man i øvrigt det barn, som er født ind i en bevægelse, som mener, at naturen må gå sin gang, selv om lægen kunne redde barnet. Hvis Patientforeningens krav skal tages bogstaveligt, vil barnets forældre vel kunne forhindre alle i at se alt om barnet, eller?
Der er mange forskellige ting, der skal tages højde for. Men tag ikke fejl af min holdning. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at sygdomsdata skal flyde frit på kryds og tværs, men heller ikke en løsning, der kun kan fungere i besserwisser-utopia, og som forudsætter at alle mennesker ved og kan forudse, hvem der får behov for data. Og som sætter alle mennesker under mistanke for at ville misbruge data. Netop den holdning minder mig i øvrigt vældig om venstrefløjens klassiske holdning til registre.
3.7.06
Kina skærper kontrol med blogs
Kina skærper kontrollen over for blogs og søgemaskiner, fortæller nyhedstjenesten Associated Press. Det sker for at blokere for materiale, der er "undergravende" eller "amoralsk". Så er der vist frit spil for censuren.
BEIJING (AP) -- China is tightening controls on blogs and search engines to block material deemed subversive or immoral, the government said Friday.
The announcement comes amid a media crackdown by President Hu Jintao's government, with Web sites being shut down and journalists jailed.
''As more and more illegal and unhealthy information spreads through the blog and search engine, we will take effective measures to put the BBS, blog and search engine under control,'' said Cai Wu, director of the Information Office of China's Cabinet, quoted by the official Xinhua News Agency.
China encourages Internet use for business and education, but tries to block access to material deemed obscene or politically dangerous.
2.7.06
Windows 98 ude i kulden
Er du en af de 70 millioner mennesker, som bruger Windows 98, er du ude i kulden, hvad angår sikkerhedsopdateringer fra den 11. juli. Microsoft ophører med at udvikle kode til udbedring af sikkerhedsmæssige svagheder i Windows 98, Windows 98 Special Edition (SE) og Windows Millennium Edition (ME).
Der er dog intet overraskende i datoen. Den har længe været bebudet, og oprindeligt ville Microsoft faktisk have sluttet for et par år siden, men udvidede så fristen, skriver avisen Washington Post.
Men hvis nogen skulle opdage hidtil ukendte svagheder i Windows 98 - og fortælle om dem - er døren i værste fald åben for hackere. Derfor gælder det - som altid - om at have helt opdateret sikkerhedssoftware på plads.
Siden Windows 98 har Microsoft udviklet to nye generationer, Windows 2000 og Windows XP. Den længe bebudede, men forsinkede næste generation, Vista, ventes i starten af 2007.
Der er dog intet overraskende i datoen. Den har længe været bebudet, og oprindeligt ville Microsoft faktisk have sluttet for et par år siden, men udvidede så fristen, skriver avisen Washington Post.
Men hvis nogen skulle opdage hidtil ukendte svagheder i Windows 98 - og fortælle om dem - er døren i værste fald åben for hackere. Derfor gælder det - som altid - om at have helt opdateret sikkerhedssoftware på plads.
Siden Windows 98 har Microsoft udviklet to nye generationer, Windows 2000 og Windows XP. Den længe bebudede, men forsinkede næste generation, Vista, ventes i starten af 2007.
Helvede på jorden: Adgangskoder
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen tager jeg et kig bøvlet med at holde styr på mylderet af brugernavne, passwords og pinkoder. De fleste af os kender til det.
Vi har fået besked på, at vi ikke må skrive adgangskoderne ned, men få får dem lært udenad. Ofte bliver koderne alligevel skrevet ned, men på kryptisk vis. Når vi senere forsøger at tyde vores "egne" koder, har vi måske glemt, hvad vores system egentlig gik ud på.
Jeg tog temperaturen blandt en række bekendte, før jeg skrev klummen, og frustrationen over bøvlet var fremherskende blandt de fleste.
"Jeg ville ønske, at der var installeret en iris-scanner (øjets iris er den farvede ring uden om pupillen - min tilføjelse) på enhver pc og enhver pengeautomat. Man glemmer jo ikke at tage øjet med i byen" lød det tørt fra en af personerne, der forsøgte at være systematisk ved at notere koder ned i sin lommebog på en måde, som kun hun ville kunne tolke, men alligevel ikke kunne, når det kom til stykket.
Men de såkaldte biometriske metoder er endnu ikke vejen ud af adgangskode-helvedet. Hverken brug af fingeraftryk, hånd, ansigt, øje, stemme, gangart eller helt andre ting. Jovist kan man på forsøgsbasis give pengeautomaten "fingeren" visse steder i udlandet, men en svensk kvindelig forsker viste for et års tid siden, hvordan hun kunne snyde de fleste fingeraftryksscannere (hun "løftede" fingerprint af diverse ting, støbte den i en tynd, geleagtig masse og "klistrede" det falske fingeraftryk på sin finger).
Biometriske metoder har dog vundet frem, men først og fremmest til internt brug i virksomheder heriblandt hos banker, politi og i lufthavne. At bruge teknologien bredt - over for alle kunder eller rejsende - giver endnu mange problemer. Vi så det, da Bornholms-trafikken indførte fingeraftryk som "billet" - flere mennesker havde uegnede fingeraftryk, heriblandt øens keramikere. Der mangler i øvrigt også standarder inden for biometri.
Der findes dog folk, der har helt styr på adgangskoderne, og nogle af disse bruger IT-baserede password-huskere til at løse problemerne med koderne. En bekendt brugte Password Safe (http://passwordsafe.sourceforge.net/) fra Open Source-verdenen. Og så læste jeg gode anmeldelser af produktet Roboform, der også findes på dansk (http://www.roboform.com/dk), men ikke med helt så omfattende funktionalitet som det amerikanske moderprodukt.
Endelig findes der mennesker, der blot nedskriver alt i et særligt dokument på pc'en (eller håndpc'en), og som krypterer filen, så det for udeforstående synes som volapyk.
Har du en enkelt løsning, der ikke kræver "højere ledvogtereksamen", så fortæl gerne. Klik på Comments.
Vi har fået besked på, at vi ikke må skrive adgangskoderne ned, men få får dem lært udenad. Ofte bliver koderne alligevel skrevet ned, men på kryptisk vis. Når vi senere forsøger at tyde vores "egne" koder, har vi måske glemt, hvad vores system egentlig gik ud på.
Jeg tog temperaturen blandt en række bekendte, før jeg skrev klummen, og frustrationen over bøvlet var fremherskende blandt de fleste.
"Jeg ville ønske, at der var installeret en iris-scanner (øjets iris er den farvede ring uden om pupillen - min tilføjelse) på enhver pc og enhver pengeautomat. Man glemmer jo ikke at tage øjet med i byen" lød det tørt fra en af personerne, der forsøgte at være systematisk ved at notere koder ned i sin lommebog på en måde, som kun hun ville kunne tolke, men alligevel ikke kunne, når det kom til stykket.
Men de såkaldte biometriske metoder er endnu ikke vejen ud af adgangskode-helvedet. Hverken brug af fingeraftryk, hånd, ansigt, øje, stemme, gangart eller helt andre ting. Jovist kan man på forsøgsbasis give pengeautomaten "fingeren" visse steder i udlandet, men en svensk kvindelig forsker viste for et års tid siden, hvordan hun kunne snyde de fleste fingeraftryksscannere (hun "løftede" fingerprint af diverse ting, støbte den i en tynd, geleagtig masse og "klistrede" det falske fingeraftryk på sin finger).
Biometriske metoder har dog vundet frem, men først og fremmest til internt brug i virksomheder heriblandt hos banker, politi og i lufthavne. At bruge teknologien bredt - over for alle kunder eller rejsende - giver endnu mange problemer. Vi så det, da Bornholms-trafikken indførte fingeraftryk som "billet" - flere mennesker havde uegnede fingeraftryk, heriblandt øens keramikere. Der mangler i øvrigt også standarder inden for biometri.
Der findes dog folk, der har helt styr på adgangskoderne, og nogle af disse bruger IT-baserede password-huskere til at løse problemerne med koderne. En bekendt brugte Password Safe (http://passwordsafe.sourceforge.net/) fra Open Source-verdenen. Og så læste jeg gode anmeldelser af produktet Roboform, der også findes på dansk (http://www.roboform.com/dk), men ikke med helt så omfattende funktionalitet som det amerikanske moderprodukt.
Endelig findes der mennesker, der blot nedskriver alt i et særligt dokument på pc'en (eller håndpc'en), og som krypterer filen, så det for udeforstående synes som volapyk.
Har du en enkelt løsning, der ikke kræver "højere ledvogtereksamen", så fortæl gerne. Klik på Comments.
1.7.06
Bloggere bag skjult reklame
Bloggere lader sig betale for at promovere et særligt produkt i deres blog, men de oplyser oftest ikke, at de er på annoncørens "lønningsliste". Det er en ny tendens i blogsfæren, skriver Business Week i artiklen Polluting The Blogosphere. Tendensen er problematisk, da blogverdenen endnu har et ret sobert image, og det kan let ødelægges.
Business Week citerer en reklamemand for, at blogplaceringen giver mere troværdighed end annoncer.
Til tider bestemmer annoncøren alt, såsom hvilken tekst og billede, bloggeren skal bruge. Folk med høj trafik på deres blogs får selvfølgelig flest penge.
Det er en skidt udvikling. I dag ser man da anbefalinger af produkter på blogs - inklusive på min - men her er det anbefalinger af den type, man typisk vil give venner og bekendte, altså "Har du prøvet xxxx. Det er faktisk ret smart". Hvordan skal den tilfælde læser kunne kende forskel på gode råd og opportunisme?
Er udviklingen set herhjemme?
Business Week citerer en reklamemand for, at blogplaceringen giver mere troværdighed end annoncer.
Til tider bestemmer annoncøren alt, såsom hvilken tekst og billede, bloggeren skal bruge. Folk med høj trafik på deres blogs får selvfølgelig flest penge.
Det er en skidt udvikling. I dag ser man da anbefalinger af produkter på blogs - inklusive på min - men her er det anbefalinger af den type, man typisk vil give venner og bekendte, altså "Har du prøvet xxxx. Det er faktisk ret smart". Hvordan skal den tilfælde læser kunne kende forskel på gode råd og opportunisme?
Er udviklingen set herhjemme?
Abonner på:
Opslag (Atom)
