Microsoft har i sin netop lancerede browser Internet Explorer 7 indbygget en beskyttelse mod phishing, men Mozilla Firefox2.0 gør det bedre. Det er resultatet af en test foretaget af en tredjepart, fortæller Washington Post-bloggeren Brian Krebs her.
PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.
PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.
14.11.06
Reuters blåstempler blogs
Reuters, der oprindeligt startede som telegrambureau for pressen, udvider igen sit territorum. Selskabet har netop betalt 7 millioner dollar for en andel i web-mediefirmaet, Pluck, der står bag syndikering af blogs. Syndikering er, hvad der især kendes fra tegneserieverdenen, hvor flere aviser bringer samme tegneserie. Reuters distribuerer i forvejen nyhedstof i tekst, billeder og video.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
13.11.06
Gyldendal snød på vægten
Det er forunderligt at se, at Gyldendal nu i julekataloget reklamerer for bogen "En kort historie om næsten alt" i illustreret udgave. Bogen er jo skamrost for sin gode måde at fortælle om naturvidenskab på, så jeg købte to, men vel at mærke måneder før den kom ud i den illustrerede version. En som gave til nogle unge knægte for at inspirere dem til også at tænke i naturvidenskab. Og en som gave til mig selv.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
12.11.06
Chatbesked kostede dyrt
”Digitale indfødte volder problemer”. Sådan lyder overskriften på min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Den handler om alle de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet. Alle de , der er ”født” med en mus i hånden, og som har vidunderlig gå på mod, når det gælder om at finde og udnyttet godt software til at øge egen effektivitet og måske også firmaets. Men de er også letsindige.
Men. Problemet er jo, at de hidtil kun har haft ansvar for deres egen pc, og drøner den ned som følge af en angreb, så er det måske blot en ”udfordring”. Men får man ved et tilfælde åbnet en bagdør til sin arbejdsplads’ systemer kan det gå grueligt galt.
Jeg har et eksempel, som ikke helt holder sig til den boldgade, men som illustrerer problemet. Det er et lille firma, jeg kender. Her er det ikke en gang unge, vilde, nyansatte, der huserer, men en halv snes højt uddannede mennesker omkring 30-35 år. Som lynhurtigt samarbejdsredskab internt og eksternt bruges Microsofts Messenger (chatsoftware/instant messaging).
Firmaet, der af sikkerhedshensyn har al data samlet ude i byen (hos en professionel virksomhed – host), og som naturligvis også har alskens sikkerhedssoftware på deres pc’er – fik alligevel problemer. En chatbesked bragte ondartet kode i huset, og vupti var i alt fire pc’er internt smittet og ligeså eksterne chatpartnere (koden sendte sig selv videre til dem, der stod i chat-adressebogen).
Dette firma har ikke selv it-folk. Ville koste for dyrt. Men rensningen af pc’erne kostede også dyrt, for det tager jo ekstra tid for ”amatører”. Problemet på en af pc’erne var tilmed så sejlivet, at der her gik en hel arbejdsdag tabt, og det endte med, at al software måtte geninstalleres. Resultatet er, at der nu indføres forbud mod chatsoftware, og det er synd, men forståeligt.
Men måske vil det være bedre, hvis småfirmaer i stedet finder frem til chatsoftware, der IKKE bruges af 50 millioner mennesker eller mere. Desværre kan jeg ikke komme med en liste over egnede tilbud, men der er måske læsere af denne blog, der kan hjælpe. Der findes jo særlige firma-chatsoftware i en noget tungere kategori, hvor det vist er nødvendigt med installation af serversoftware m.v. I den lettere kategori - de web-baserede applikationer - er jeg blot faldet over produktet Campfire fra 37signals.
PS: Den ondartede kode ødelagde tilsyneladende intet, men den blev ved med at fylde skærmen med et tæt beskrevet skærmbillede, der lignede en officiel side fra et it-sikkerhedsfirma. Siden rummede en række oplysninger om firmaet og diverse sikkerhedsinformation, og så denne besked: ”Vi har opdaget, at din pc er blevet smittet med XZY-kode, som kan være meget skadelig. Men vi kan love at fjerne problemet straks, og det koster blot 49 dollars for softwaren, som du kan downloade ved at klikke her”. Det nyttede ikke blot at lukke vinduet. Skærmbilledet poppede blot op igen ind imellem.
Men. Problemet er jo, at de hidtil kun har haft ansvar for deres egen pc, og drøner den ned som følge af en angreb, så er det måske blot en ”udfordring”. Men får man ved et tilfælde åbnet en bagdør til sin arbejdsplads’ systemer kan det gå grueligt galt.
Jeg har et eksempel, som ikke helt holder sig til den boldgade, men som illustrerer problemet. Det er et lille firma, jeg kender. Her er det ikke en gang unge, vilde, nyansatte, der huserer, men en halv snes højt uddannede mennesker omkring 30-35 år. Som lynhurtigt samarbejdsredskab internt og eksternt bruges Microsofts Messenger (chatsoftware/instant messaging).
Firmaet, der af sikkerhedshensyn har al data samlet ude i byen (hos en professionel virksomhed – host), og som naturligvis også har alskens sikkerhedssoftware på deres pc’er – fik alligevel problemer. En chatbesked bragte ondartet kode i huset, og vupti var i alt fire pc’er internt smittet og ligeså eksterne chatpartnere (koden sendte sig selv videre til dem, der stod i chat-adressebogen).
Dette firma har ikke selv it-folk. Ville koste for dyrt. Men rensningen af pc’erne kostede også dyrt, for det tager jo ekstra tid for ”amatører”. Problemet på en af pc’erne var tilmed så sejlivet, at der her gik en hel arbejdsdag tabt, og det endte med, at al software måtte geninstalleres. Resultatet er, at der nu indføres forbud mod chatsoftware, og det er synd, men forståeligt.
Men måske vil det være bedre, hvis småfirmaer i stedet finder frem til chatsoftware, der IKKE bruges af 50 millioner mennesker eller mere. Desværre kan jeg ikke komme med en liste over egnede tilbud, men der er måske læsere af denne blog, der kan hjælpe. Der findes jo særlige firma-chatsoftware i en noget tungere kategori, hvor det vist er nødvendigt med installation af serversoftware m.v. I den lettere kategori - de web-baserede applikationer - er jeg blot faldet over produktet Campfire fra 37signals.
PS: Den ondartede kode ødelagde tilsyneladende intet, men den blev ved med at fylde skærmen med et tæt beskrevet skærmbillede, der lignede en officiel side fra et it-sikkerhedsfirma. Siden rummede en række oplysninger om firmaet og diverse sikkerhedsinformation, og så denne besked: ”Vi har opdaget, at din pc er blevet smittet med XZY-kode, som kan være meget skadelig. Men vi kan love at fjerne problemet straks, og det koster blot 49 dollars for softwaren, som du kan downloade ved at klikke her”. Det nyttede ikke blot at lukke vinduet. Skærmbilledet poppede blot op igen ind imellem.
10.11.06
Pøj, pøj til den nye digitale tænketank
Langt om længe forener gode kræfter sig om at tænke tanker om Danmarks digitale fremtid. Hverken politikere, embedsmænd eller horden af besserwissere på erhvervsfronten har gidet gøre det godt nok tidligere. Det kan måske skyldes, at ”stoffet”, som en digital fremtid bygger på, ikke er lige til at gå til for folk, der ikke blev ”født” med en mus i hånden. Selv regeringens stort anlagte globale tænketank ”overså” jo den digitale side af sagen (det pinlige deri blev dog opdaget og korrigeret, så der kom lidt tekst med om emnet i de endelige redegørelser).
Den nye tænkegang er oprettet af it-ansvarliges organisation Dansk IT, der har godt 6.000 medlemmer. Samarbejdspartner er avisen Computerworld - min gamle arbejdsplads. Tænketankens officielle navn er ”CIO Innovation Forum” (CIO = Chief Information Officer = it-chef).
De store tænkere er:
- Lars Mathiesen, CIO i Nykredit, formand Dansk IT. (fmd.)
- Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld.
- Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft DK.
- Jesper Bove-Nielsen, beta associate betahq.
- Peter Bruun, professor, DTU.
- Allan Fischer-Madsen, vice president, Devoteam Group.
- Torben Flensby, partner i Flensby & Partners.
- Klaus Kvorning Hansen, CIO i Pen-Sam.
- Henrik Jeberg, CIO i Økonomistyrelsen.
- Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management.
- Lisbeth Knudsen, forhenværende nyhedsdirektør i DR.
- Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD. Formand for IT-Branchen.
- Kenneth E. Schmidt, CIO hos Danfoss.
- Michael V. Skånstrøm, CIO hos Lundbeck.
- Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.
- Kim Østrup, underdirektør i IBM, næstformand IT-Branchen.
- Jan Horsager, erhvervsredaktør på Computerworld.
- Tony Franke, direktør i Dansk IT.
Mange rigtig gode navne. Måske lidt for mange Tordenskjolds soldater, når det gælder råd og udvalg. Personligt sætter jeg især min lid til it-cheferne og universitetsfolkene. De har været savnet i debatten. Mere om tænketanken hos Dansk IT og hos Computerworld.
Men når der alligevel er taget eksterne med ind... mangler der ikke lidt fremtid? Hvor er de, der ER ”født” med en mus i hånden, med sjælen på nettet, med pulsen fra de spritnye netbaserede applikationer. De grænseoverskridende, der lige nu er ved at få børn, som også giver dem store tanker? De, der stadig tror, de kan erobre verden.
PS: Hvorfor er jeg utænkbar? Hvorfor er der faktisk aldrig nogen, der spørger mig, om jeg vil tænke med? Det kan jeg så tænke over:-)
Den nye tænkegang er oprettet af it-ansvarliges organisation Dansk IT, der har godt 6.000 medlemmer. Samarbejdspartner er avisen Computerworld - min gamle arbejdsplads. Tænketankens officielle navn er ”CIO Innovation Forum” (CIO = Chief Information Officer = it-chef).
De store tænkere er:
- Lars Mathiesen, CIO i Nykredit, formand Dansk IT. (fmd.)
- Mikael Lindholm, chefredaktør, Computerworld.
- Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft DK.
- Jesper Bove-Nielsen, beta associate betahq.
- Peter Bruun, professor, DTU.
- Allan Fischer-Madsen, vice president, Devoteam Group.
- Torben Flensby, partner i Flensby & Partners.
- Klaus Kvorning Hansen, CIO i Pen-Sam.
- Henrik Jeberg, CIO i Økonomistyrelsen.
- Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management.
- Lisbeth Knudsen, forhenværende nyhedsdirektør i DR.
- Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD. Formand for IT-Branchen.
- Kenneth E. Schmidt, CIO hos Danfoss.
- Michael V. Skånstrøm, CIO hos Lundbeck.
- Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.
- Kim Østrup, underdirektør i IBM, næstformand IT-Branchen.
- Jan Horsager, erhvervsredaktør på Computerworld.
- Tony Franke, direktør i Dansk IT.
Mange rigtig gode navne. Måske lidt for mange Tordenskjolds soldater, når det gælder råd og udvalg. Personligt sætter jeg især min lid til it-cheferne og universitetsfolkene. De har været savnet i debatten. Mere om tænketanken hos Dansk IT og hos Computerworld.
Men når der alligevel er taget eksterne med ind... mangler der ikke lidt fremtid? Hvor er de, der ER ”født” med en mus i hånden, med sjælen på nettet, med pulsen fra de spritnye netbaserede applikationer. De grænseoverskridende, der lige nu er ved at få børn, som også giver dem store tanker? De, der stadig tror, de kan erobre verden.
PS: Hvorfor er jeg utænkbar? Hvorfor er der faktisk aldrig nogen, der spørger mig, om jeg vil tænke med? Det kan jeg så tænke over:-)
9.11.06
DR’s smukke mænd og kvinderne
”Tættere på danskerne”? Hvorfor har man regioner, hvis man mener, at det er mere vigtigt for bornholmerne at høre stof fra Midt/Vestjylland. Selvfølgelig fordi man så kan skrue ned for egenproduktion og med tiden have færre ansatte på Bornholm.
I går røg én markant kvinde. Lisbeth Knudsen, men rare Vesterløkke forblev. Han trives med nysprog. Jeg hører, at en anden markant DR-kvinde, Kirsten Vestergaard, ikke trives med det. Hun stod i spidsen for DR Østjylland, men er gået, og lyden efter døren, der smækkede, runger endnu. "Tættere på danskerne". My ass.
Og hvad har dette med it at gøre? Ikke en dyt, men min klumme handler jo også om it OG business. I øvrigt startede smukke Mogens jo sin karriere på it-fronten, men det er han kommet over.
8.11.06
Lisbeth Knudsen med mandsmod
Jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvorfor DR’s nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen får sparket. Men historien fik mig til at mindes en hændelse, der gav mig dyb respekt for kvinden.
Jeg erindrer ikke helt dommerkomiteens sammensætning, men en kendt, veluddannet kvindelig politiker var i hvert fald også med (vel den gang den eneste politiker, der engagerede sig i it), foruden en handelshøjskolelektor. Der var vist også en personalemand med plus vist direktøren og måske en til (jeg smed årsberetninger fra den tid ud for blot et par uger siden - pladsnød – så jeg kan ikke tjekke).
Så slog Lisbeth Knudsen i bordet. Hun gad ikke være med, hvis det var sådan en gang forudsigeligt skriveri, der blev opfattet som det bedste bud på ”Fremtidens ideelle arbejdsplads”. Så ville hun ikke lægge navn til.
PS: Jeg læser, at Lisbeth Knudsen ikke ville tage imod tilbuddet om posten som kommunikationsche for DR. Jamen, hvor har Plummer dog arkiveret sin intelligens. Eller var der blot tale om et dobbelt spark.
Enhver i den journalistiske verden ved, at personer, der virkelig brænder for journalistik, kun yderst sjældent går over på den anden side af bordet. De udbrændte gør det måske. De, der brænder for penge, gør det. Og så enkelte, der er kørt helt sur i mediearbejdspladsen.
Informationschefstillinger har ikke høj status, fordi der sjældent er koblet reel magt til. Måske af samme årsag er det blevet til et typisk kvindejob.
7.11.06
Selvfølgelig gik afstemnings-pc’erne i sort
Skru' ned for annoncen, IBM
Netannoncer med lyd vinder frem, men de kan være en pestilens. For et par minutter siden blev jeg råbt ned af en IBM-annonce på Computerworld, blot fordi musen kom til at strejfe annoncen på skærmen. Når man er priviligeret med et meget stille kontor - som jeg er for tiden - får man et dobbeltsidet tankeskred af forskrækkelse. Sidder man i kontorlandsskab kommer man til at forstyrre alle andre.
Så skru' venligst lidt ned for lyden, IBM, selv om jeres reklamefirma synes, at det er åh så smart, at folk råbes ned.
Dagbladet Børsen har været mindst lige så slem som IBM med en skrigende egenannonce på borsen.dk. Måtte den aldrig komme igen. Det giver jo bagslag. Virker useriøst, og kan tilmed sætte folk i knibe -"Hvad er tossen dog i gang med?"
Allerhøfligst vil det jo være, hvis lyden først kommer, når man klikker på selve annoncen, men det er måske for meget forlangt:-)
Så skru' venligst lidt ned for lyden, IBM, selv om jeres reklamefirma synes, at det er åh så smart, at folk råbes ned.
Dagbladet Børsen har været mindst lige så slem som IBM med en skrigende egenannonce på borsen.dk. Måtte den aldrig komme igen. Det giver jo bagslag. Virker useriøst, og kan tilmed sætte folk i knibe -"Hvad er tossen dog i gang med?"
Allerhøfligst vil det jo være, hvis lyden først kommer, når man klikker på selve annoncen, men det er måske for meget forlangt:-)
6.11.06
Venter på Nyhedsavisen
Nyhedsavisen er nu udkommet en måned, og jeg har stadig ikke fået den ind ad min brevsprække. Omend jeg er nysgerrig, gør det ikke så meget. Har min daglige avis plus tre ekstra hver fredag. Og da min interesse går meget online-vejen, har jeg jo haft mulighed for at følge den satsning, der sker på adressen www.avisen.dk.
* I det oprindelige layout, som debuterede den 6. oktober, var der lagt op til masser af sektioner. Der er stadig kun tre. Kommer der flere?
* Vedrørende artikler. Er de bedre, end hvad man finder andre steder?
5.11.06
Børsnoteringer med vagthund?
Svigter avisernes finansjournalister, når nye firmaer føres på børsen, eller har det altid været et Wild West-land, hvor man også må acceptere, at den kloge narrer den mindre kloge, og den onde den godtroende?
Spørgsmålet rejser jeg, fordi vi igen ser en bølge af it-firmaer blive ført på børsen herhjemme. Timingen er den rette. Der er igen ”hype” og tiltro til it-området. Men jeg rejser også spørgsmålet, fordi jeg så hvad der skete under sidste bølge – inden dotcomkollapset. Og hvad der skete endnu tidligere.
Det må jo være overmåde vanskeligt selv for folk udi aktiehandel at gennemskue, om et it-firma vitterligt har fremtiden foran sig, eller ”fremtiden” ligger bag, og ejerne blot går efter ”cashe” ind, inden det går op for alle. Inden konkurrenter overhaler indenom, eller nye teknologier overhaler udenom.
Visse nye prospekter ser jo attraktive ud med lovede vækstprocenter på 30-50 procent, og med en stor forhåndstegning af aktier. Men er der måske blot tale om en bagmandsmanipulation, der skal give indtrykket af, at en aktie er hot på forhånd, for at lokke flere til fadet? Bagmænd, der lopper kursen lidt op efter noteringen og så sælger, mens andre holder fast i tiltroen til at de har købt noget godt.
Jeg har set bovlamme krikker blive markedsført som spænstige galopheste af både investeringsbanker og krikkernes ejere. Men i modsætning til i hesteland er det ikke let for potentielle købere at skue ”hesten på tænderne”.
Til tider har jeg funderet over, om investeringsbankerne blot har inkompetente analytikere, for godtroende analytikere eller om de er samvittighedsløse. It-området er godt nok svært at gennemskue, men er det sværere end andre områder, og kan indtægter ikke købes for dyrt?
Jeg har også funderet over, hvorfor pressen ikke går tættere på it-børsprospekter. Pressen ynder jo ellers at opfatte sig som en vagthund, der agerer på borgernes vegne, og der er immervæk mange borgere, som er interesserede i aktier, og som kunne have brug for lidt hjælp.
Men aviserne har jo skåret kraftigt ned på bemandingen, og det tager tid at grave. På it-området skal man typisk til udlandet for at finde konkurrenter og kompetente fagfolk, der kan vurdere sagen, og måske undlader finansjournalisten og it-journalisten at gå sammen. Nu om dage, hvor erhvervsjournalisterne gerne skal producere 2-3 artikler hver dag, må man jo også i højere grad gå efter de lavthængende frugter, selv om det også er dem, som konkurrentavisen plukker.
Men hvad mener du? Forlanger jeg for meget "omsorg" for aktiehandlende?
PS: Gennem de seneste år er der pænt med eksempler på it-børsnoteringer, der skuffede og visse katastrofalt (f.eks. e-Huset, Memory Card Technology, iData, Brandts Ventures, 2M Invest, Systemforum) andre noget (Columbus IT-Partner, Maconomy – og måske Danware (kan ikke få adgang til at tjekke kursudviklingen på Danwares site).
Tænk også bare på gamle Olicom, hvor stifterne efter at have nydt godt af en Nasdaq-notering i en årrække, så også lige ville ind på Københavns Fondsbørs, så der kom lidt ekstra millioner ind ind til ”satsninger” og lommer. Jeg påstår ikke, at Olicom snød folk med gustent overlæg.
Måske var selskabet blot uheldig. Olicoms valg af netværksteknologi (Token Ring) viste sig kort tid efter købehavnsnoteringen helt at tabe pusten, mens en anden type (Ethernet) vandt verden, og Olicom selv var for sent ude med sin Ethernet-teknologi. Men var afdækningen af muligheder og risici den gang tilstrækkelig?
Spørgsmålet rejser jeg, fordi vi igen ser en bølge af it-firmaer blive ført på børsen herhjemme. Timingen er den rette. Der er igen ”hype” og tiltro til it-området. Men jeg rejser også spørgsmålet, fordi jeg så hvad der skete under sidste bølge – inden dotcomkollapset. Og hvad der skete endnu tidligere.
Det må jo være overmåde vanskeligt selv for folk udi aktiehandel at gennemskue, om et it-firma vitterligt har fremtiden foran sig, eller ”fremtiden” ligger bag, og ejerne blot går efter ”cashe” ind, inden det går op for alle. Inden konkurrenter overhaler indenom, eller nye teknologier overhaler udenom.
Visse nye prospekter ser jo attraktive ud med lovede vækstprocenter på 30-50 procent, og med en stor forhåndstegning af aktier. Men er der måske blot tale om en bagmandsmanipulation, der skal give indtrykket af, at en aktie er hot på forhånd, for at lokke flere til fadet? Bagmænd, der lopper kursen lidt op efter noteringen og så sælger, mens andre holder fast i tiltroen til at de har købt noget godt.
Jeg har set bovlamme krikker blive markedsført som spænstige galopheste af både investeringsbanker og krikkernes ejere. Men i modsætning til i hesteland er det ikke let for potentielle købere at skue ”hesten på tænderne”.
Til tider har jeg funderet over, om investeringsbankerne blot har inkompetente analytikere, for godtroende analytikere eller om de er samvittighedsløse. It-området er godt nok svært at gennemskue, men er det sværere end andre områder, og kan indtægter ikke købes for dyrt?
Jeg har også funderet over, hvorfor pressen ikke går tættere på it-børsprospekter. Pressen ynder jo ellers at opfatte sig som en vagthund, der agerer på borgernes vegne, og der er immervæk mange borgere, som er interesserede i aktier, og som kunne have brug for lidt hjælp.
Men aviserne har jo skåret kraftigt ned på bemandingen, og det tager tid at grave. På it-området skal man typisk til udlandet for at finde konkurrenter og kompetente fagfolk, der kan vurdere sagen, og måske undlader finansjournalisten og it-journalisten at gå sammen. Nu om dage, hvor erhvervsjournalisterne gerne skal producere 2-3 artikler hver dag, må man jo også i højere grad gå efter de lavthængende frugter, selv om det også er dem, som konkurrentavisen plukker.
Men hvad mener du? Forlanger jeg for meget "omsorg" for aktiehandlende?
PS: Gennem de seneste år er der pænt med eksempler på it-børsnoteringer, der skuffede og visse katastrofalt (f.eks. e-Huset, Memory Card Technology, iData, Brandts Ventures, 2M Invest, Systemforum) andre noget (Columbus IT-Partner, Maconomy – og måske Danware (kan ikke få adgang til at tjekke kursudviklingen på Danwares site).
Tænk også bare på gamle Olicom, hvor stifterne efter at have nydt godt af en Nasdaq-notering i en årrække, så også lige ville ind på Københavns Fondsbørs, så der kom lidt ekstra millioner ind ind til ”satsninger” og lommer. Jeg påstår ikke, at Olicom snød folk med gustent overlæg.
Måske var selskabet blot uheldig. Olicoms valg af netværksteknologi (Token Ring) viste sig kort tid efter købehavnsnoteringen helt at tabe pusten, mens en anden type (Ethernet) vandt verden, og Olicom selv var for sent ude med sin Ethernet-teknologi. Men var afdækningen af muligheder og risici den gang tilstrækkelig?
3.11.06
Novell går i seng med Microsoft, men hvorfor?
Microsoft og Novell offentliggjorde i går en pagt, som gælder en fredelige sameksistens af Microsofts Windows-verden med Open Source-verdenen, men ikke den hele.
Kun Novells udgave af Linux-operativsystemet - SuSe - er omfattet. Oprindeligt udviklet i Tyskland, men købt for ikke så længe siden af Novell, der også har open source kontorpakken Open Office i produktpaletten. Pagten skulle også lette tilværelsen for Open Office pc'erne, og vel også for SuSe's egen desktop (pc)Linux.
Den anden store Linux-leverandør, Red Hat, er altså ikke omfattet. Red Hat er, hvad f.eks. IBM og Oracle støtter sig til. Oracle har i øvrigt netop sagt til sine kunder, at de skam ikke behøver købe dyr Linux-support fra Red Hat. Den vil Oracle leverer meget billigere.
Grundlæggende set fatter jeg ikke rigtig, hvad det her går ud på, og det trøster mig, at forskellige kloge kommentatorer heller ikke er enige. Men de to leverandører siger, at da flere og flere kunder bliver fælles, fordi det efterhånden er blevet muligt at køre både Windows og Linux på samme computer, så sker det af hensyn til kunderne. De har nemlig har anmodet om, at samspillet skal gøres gnidningsfrit.
(At man kan køre flere operativsystemer på samme computer skyldes en ny type software, der går under betegnelsen "virtualisering", der på sin vis opdeler én computer i flere computere. Til visse opgaver vælges billige Linux, til andre vælges Windows).
De to selskaber lover også hinanden, at kunderne ikke skal lide, når de klassiske magtkampe i it-branchen udspilles, nemlig når de sagsøger hinanden for patentkrænkelser. Microsoft hævder, at der visse steder i Linux er sket krænkelser af MS-patenter, men nu beskyttes Novell-kunderne altså, skulle MS få ret. Ikke Red Hat-kunder.
Mary Jo Foley, der hører til blandt de mest erfarne journalister med speciale i Microsofts kongedømme, mener at humlen ligger i patenterne og i Oracle/Red Hat-konstellationen. Hendes blog findes her.
En anden garvet analytiker, Josh Greenbaum, der har speciale i ERP (økonomisystemer med videre, herunder Microsofts) mener, at Microsofts omarmning af Linux er et klogt træk. Han sammenligner det med at Apple for nylig også åbnede for, at der kunne køres Windows på Mac-computere. Han mener, at omarmningen vil kvæle Linux.
I Open Source-verdenen lyder der i øvrigt vilde protester, selv om Microsoft har lovet ikke at tage patent på noget, som ulønnede open source-folk har udviklet i denne sammenhæng. Aftalen kan være i strid med reglerne i den licens, som gælder for distribution open source-systemer GPL (General Public License). Tjek for eksempel her.
Gad vide, hvad danske kunder og danske Open Source-tilhængere mener.
Kun Novells udgave af Linux-operativsystemet - SuSe - er omfattet. Oprindeligt udviklet i Tyskland, men købt for ikke så længe siden af Novell, der også har open source kontorpakken Open Office i produktpaletten. Pagten skulle også lette tilværelsen for Open Office pc'erne, og vel også for SuSe's egen desktop (pc)Linux.
Den anden store Linux-leverandør, Red Hat, er altså ikke omfattet. Red Hat er, hvad f.eks. IBM og Oracle støtter sig til. Oracle har i øvrigt netop sagt til sine kunder, at de skam ikke behøver købe dyr Linux-support fra Red Hat. Den vil Oracle leverer meget billigere.
Grundlæggende set fatter jeg ikke rigtig, hvad det her går ud på, og det trøster mig, at forskellige kloge kommentatorer heller ikke er enige. Men de to leverandører siger, at da flere og flere kunder bliver fælles, fordi det efterhånden er blevet muligt at køre både Windows og Linux på samme computer, så sker det af hensyn til kunderne. De har nemlig har anmodet om, at samspillet skal gøres gnidningsfrit.
(At man kan køre flere operativsystemer på samme computer skyldes en ny type software, der går under betegnelsen "virtualisering", der på sin vis opdeler én computer i flere computere. Til visse opgaver vælges billige Linux, til andre vælges Windows).
De to selskaber lover også hinanden, at kunderne ikke skal lide, når de klassiske magtkampe i it-branchen udspilles, nemlig når de sagsøger hinanden for patentkrænkelser. Microsoft hævder, at der visse steder i Linux er sket krænkelser af MS-patenter, men nu beskyttes Novell-kunderne altså, skulle MS få ret. Ikke Red Hat-kunder.
Mary Jo Foley, der hører til blandt de mest erfarne journalister med speciale i Microsofts kongedømme, mener at humlen ligger i patenterne og i Oracle/Red Hat-konstellationen. Hendes blog findes her.
En anden garvet analytiker, Josh Greenbaum, der har speciale i ERP (økonomisystemer med videre, herunder Microsofts) mener, at Microsofts omarmning af Linux er et klogt træk. Han sammenligner det med at Apple for nylig også åbnede for, at der kunne køres Windows på Mac-computere. Han mener, at omarmningen vil kvæle Linux.
I Open Source-verdenen lyder der i øvrigt vilde protester, selv om Microsoft har lovet ikke at tage patent på noget, som ulønnede open source-folk har udviklet i denne sammenhæng. Aftalen kan være i strid med reglerne i den licens, som gælder for distribution open source-systemer GPL (General Public License). Tjek for eksempel her.
Gad vide, hvad danske kunder og danske Open Source-tilhængere mener.
2.11.06
Formueekspressen tøffer videre
Berlingske Business har i dag fokus på det sammenfald i personkredsen omkring den varslede børsnotering af firmaet Rovsing A/S, som jeg nævnte på bloggen i går. De to hyppigste gengangere er Aldo Petersen og Peter Forchhammer, der har kørt parløb fra helt tilbage i de glade 80'ere. De seneste tilkomne i fællesskabet er Navision-milliardæren Erik Damgaard og erhvervsmanden Christian Rovsing.
Aldo Petersen og Peter Forchammer tjente sammen store penge i 80'erne, hvor obligationskursen skød i vejret. Men de så også et forretningskoncept i de gode tider. Sammen med Erik Winther oprettede de selskabet Dansk Formueforvaltning, der tilbød almindelige danskere at ride med på indtjeningsbølgen. Hop med på Formueekspressen, lød løftet. Nogle nåede at score, men tiderne skiftede, og det blev et dyrt bekendtskab for langt de fleste af småinvestorerne.
Stifterne solgte selv selskabet til Difko for 8,2 mio. kr. Senere stiftede Aldo Petersen og Peter Forchhammer sammen Telepartner, der ville sælge billig udlandstelefoni. Selskabet skiftede senere navn til Euro909 og senere igen til Eurotrust, der havde fokus på it-sikkerhed, men som også havde et medieside.
Peter Forchhammer har sideløbende foretaget en lang række investeringer via sit eget investeringsselskab Synerco, og der er sket mange virksomhedssalg på tværs.
Til Eurotrust solgte Forchhammer blandt andet Sunny Tours, franske Alphasys, tv-stationen DK4, Digiweb samt Virus 112. I alt var han med til at formidle salg til Eurotrust for 80-100 mio. kr. Betalingen faldt nogen gange i kontanter, andre gange i aktier.
Fra Eurotrust til Synerco er blandt andet solgt Chilli-magasinerne og Virus 112 samt Sunny Tours (altså begge retur). Virus 112 blev lagt sammen med et andet it-sikkerhedsselskab Comendo, der i øvrigt står foran en børsnotering via Capinordic. Investeringsbanken, som både Aldo Petersen og Forchammer har penge i, og som også står for at føre Rovsing A/S på børsen. Forchhammers selskab har i øvrigt også en lang række spændende innovative satsninger, som køres på egen hånd (så vidt jeg ved).
Der er altså intet nyt i personsammenfaldet. Aldo Petersen kører desuden et mangeårigt parløb med erhvervsadvokaten Karoly Nemeth, men Peter Forchhammer har valgt advokater til anden side. Bo Kristensen, som i sommer erstattede Aldo Petersen som adm. dir. for Eurotrust, er i øvrigt også en genganger på, hvad der har vist sig at være en sand formueekspres - for hovedpersonerne. Endnu en person er hyppigt med, men ALTID bag kulisserne, nemlig finansmanden Ole Abildgaard.
Nu har Eurotrust, som jeg skrev på bloggen i går, skiftet fokus til vindenergi. Jeg glemte dog at fortælle, at også ejendomsmarkedet er i fokus.
Og hvorfor jeg sådan lige kan remse forhistorien op:-) Jo, jeg har tidligere kigget en del på Eurotrust, som kørte med underskud på underskud. Da jeg sidste regnede på det - i 2003 - var det akkumulerede underskud på over en halv milliard kroner. Jeg har også skrevet om personerne, især i dagbladet Børsen. At følge de to hovedpersoners færden er for mig langt mere spændende end nogen biografi om topchefer. Måske bortset fra en, der endnu ikke er skrevet, den om Christian F. Rovsing.
Aldo Petersen og Peter Forchammer tjente sammen store penge i 80'erne, hvor obligationskursen skød i vejret. Men de så også et forretningskoncept i de gode tider. Sammen med Erik Winther oprettede de selskabet Dansk Formueforvaltning, der tilbød almindelige danskere at ride med på indtjeningsbølgen. Hop med på Formueekspressen, lød løftet. Nogle nåede at score, men tiderne skiftede, og det blev et dyrt bekendtskab for langt de fleste af småinvestorerne.
Stifterne solgte selv selskabet til Difko for 8,2 mio. kr. Senere stiftede Aldo Petersen og Peter Forchhammer sammen Telepartner, der ville sælge billig udlandstelefoni. Selskabet skiftede senere navn til Euro909 og senere igen til Eurotrust, der havde fokus på it-sikkerhed, men som også havde et medieside.
Peter Forchhammer har sideløbende foretaget en lang række investeringer via sit eget investeringsselskab Synerco, og der er sket mange virksomhedssalg på tværs.
Til Eurotrust solgte Forchhammer blandt andet Sunny Tours, franske Alphasys, tv-stationen DK4, Digiweb samt Virus 112. I alt var han med til at formidle salg til Eurotrust for 80-100 mio. kr. Betalingen faldt nogen gange i kontanter, andre gange i aktier.
Fra Eurotrust til Synerco er blandt andet solgt Chilli-magasinerne og Virus 112 samt Sunny Tours (altså begge retur). Virus 112 blev lagt sammen med et andet it-sikkerhedsselskab Comendo, der i øvrigt står foran en børsnotering via Capinordic. Investeringsbanken, som både Aldo Petersen og Forchammer har penge i, og som også står for at føre Rovsing A/S på børsen. Forchhammers selskab har i øvrigt også en lang række spændende innovative satsninger, som køres på egen hånd (så vidt jeg ved).
Der er altså intet nyt i personsammenfaldet. Aldo Petersen kører desuden et mangeårigt parløb med erhvervsadvokaten Karoly Nemeth, men Peter Forchhammer har valgt advokater til anden side. Bo Kristensen, som i sommer erstattede Aldo Petersen som adm. dir. for Eurotrust, er i øvrigt også en genganger på, hvad der har vist sig at være en sand formueekspres - for hovedpersonerne. Endnu en person er hyppigt med, men ALTID bag kulisserne, nemlig finansmanden Ole Abildgaard.
Nu har Eurotrust, som jeg skrev på bloggen i går, skiftet fokus til vindenergi. Jeg glemte dog at fortælle, at også ejendomsmarkedet er i fokus.
Og hvorfor jeg sådan lige kan remse forhistorien op:-) Jo, jeg har tidligere kigget en del på Eurotrust, som kørte med underskud på underskud. Da jeg sidste regnede på det - i 2003 - var det akkumulerede underskud på over en halv milliard kroner. Jeg har også skrevet om personerne, især i dagbladet Børsen. At følge de to hovedpersoners færden er for mig langt mere spændende end nogen biografi om topchefer. Måske bortset fra en, der endnu ikke er skrevet, den om Christian F. Rovsing.
1.11.06
Rovsing holder sig til familien
Jeg ser, at den kendte erhvervsmand Christian F. Rovsing vil på børsen med sit firma Rovsing A/S, der blev etableret i 1992. Selskabet udvikler software til kvalitetstjek af anden software i rumraketter og vil gerne ekspandere til automobilindustrien. Jeg ser, at Rovsing har valgt investeringsbanken Capinordic til at føre firmaet på børsen og dermed til at få omkring 60 millioner kroner i hus til den ønskede ekspansion.
Med valget af Capinordic bliver transaktionen på sin vis i familien. Christian Rovsing blev i maj medlem af bestyrelsen for danske Eurotrust, der er noteret på Nasdaq, og der er et vist personsammenfald mellem Eurotrust og Capinordic. På bestyrelsesfronten er Erik Damgaard, der blev milliardær på salget af Navision til Microsoft, repræsenteret begge steder, og der er også visse sammenfald i ejerkredsen, har jeg læst.
Eurotrust havde i en længere årrække fokus på it-sikkerhed, og med en enkelt undtagelse, var der altid minus på bundlinien. Nu har Eurotrust skiftet ham – nu gælder det vindenergi. I den sammenhæng ”opkøbte” Eurotrust selskabet Aktiv Gruppen, der blandt andet har vindmølleparker i Tyskland. Også her var der i øvrigt et vist sammenfald i ejerkredsen.
Med transaktionen fik Aktiv Gruppen på inddirekte vis sikret sig en plads på Nasdaq, og man har bebudet, at Eurotrust-navnet skiftes til noget med vind eller energi, men stadig indledt af Euro.
Capinordic er vist noget billigere, når det gælder om at komme på børsen, end de traditionelle investeringsbanker. På det seneste har Capinordic hjulpet blandt andre Notabene, hvor der også er vist sammenfald i ejerkredsen, på ”babybørsen” First North. Men for Rovsing A/S gælder det Københavns Fondsbørs.
Prospektet offentliggøres i morgen, onsdag. I øvrigt samme dag, som Christian F. Rovsing fylder 70. Han blev kendt af hele familien Danmark, da han for herrens mange år siden kommenterede opsendelsen af rumraketter på kyndig vis. I 1984 blev han kendt for det største virksomhedskrak nogensinde i den danske it-industri. Christian Rovsing A/S sank., men en række firmaer groede ud af resterne, heriblandt Olicom og CRI. Få overlevede dog i længden.
Christian Rovsing er i øvrigt ikke ubekendt med børsnoteringer. Han var som medstifter, bestyrelsesmedlem og aktionær (via sit selskab CRE) med til at føre batterifirmaet Danionics på børsen, men fik solgt ud i tide.
(Disclaimer: Jeg var ansat i Christian Rovsing A/S i et par år, men forlod selskabet to år før konkursen)
Med valget af Capinordic bliver transaktionen på sin vis i familien. Christian Rovsing blev i maj medlem af bestyrelsen for danske Eurotrust, der er noteret på Nasdaq, og der er et vist personsammenfald mellem Eurotrust og Capinordic. På bestyrelsesfronten er Erik Damgaard, der blev milliardær på salget af Navision til Microsoft, repræsenteret begge steder, og der er også visse sammenfald i ejerkredsen, har jeg læst.
Eurotrust havde i en længere årrække fokus på it-sikkerhed, og med en enkelt undtagelse, var der altid minus på bundlinien. Nu har Eurotrust skiftet ham – nu gælder det vindenergi. I den sammenhæng ”opkøbte” Eurotrust selskabet Aktiv Gruppen, der blandt andet har vindmølleparker i Tyskland. Også her var der i øvrigt et vist sammenfald i ejerkredsen.
Med transaktionen fik Aktiv Gruppen på inddirekte vis sikret sig en plads på Nasdaq, og man har bebudet, at Eurotrust-navnet skiftes til noget med vind eller energi, men stadig indledt af Euro.
Capinordic er vist noget billigere, når det gælder om at komme på børsen, end de traditionelle investeringsbanker. På det seneste har Capinordic hjulpet blandt andre Notabene, hvor der også er vist sammenfald i ejerkredsen, på ”babybørsen” First North. Men for Rovsing A/S gælder det Københavns Fondsbørs.
Prospektet offentliggøres i morgen, onsdag. I øvrigt samme dag, som Christian F. Rovsing fylder 70. Han blev kendt af hele familien Danmark, da han for herrens mange år siden kommenterede opsendelsen af rumraketter på kyndig vis. I 1984 blev han kendt for det største virksomhedskrak nogensinde i den danske it-industri. Christian Rovsing A/S sank., men en række firmaer groede ud af resterne, heriblandt Olicom og CRI. Få overlevede dog i længden.
Christian Rovsing er i øvrigt ikke ubekendt med børsnoteringer. Han var som medstifter, bestyrelsesmedlem og aktionær (via sit selskab CRE) med til at føre batterifirmaet Danionics på børsen, men fik solgt ud i tide.
(Disclaimer: Jeg var ansat i Christian Rovsing A/S i et par år, men forlod selskabet to år før konkursen)
Amter sælger it-medejerskab til spotpris
CSC bliver nu eneejer af datterselskabet CSC Scandihealth, der står for sygehussystemer og andre systemer, der har med sundhedsvæsenet at gøre. Amterne sælger sin 40 procents andel til CSC, der ifølge Computerworld betaler 120 millioner kroner for aktieposten.
Er det beløb ikke meget lavt? CSC Scandihealth omsatte jo for 316 millioner kroner i regnskabsåret 2004/2005 og havde et overskud på 25,5 millioner. CSC’s pris for 1 krone i omsætning er altså blot 1,50 kroner.
Af Computerworld-artiklen fremgår, at beløbet ikke har været til forhandling, da prisen ”blev låst fast til omsætningen” den gang, hvor CSC købte sig ind i amternes it-center. Det var efter at amterne selv havde ”købt” det såkaldte sundhedsdatacenter ud af KMD (da Kommunedata), som var ejet af amter og kommuner. Nu er det kun kommunerne.
Habilitet
Amterne forklarer salget af resterende 40 procent med, at der ellers kan opstå habilitetetsproblemer i forbindelse med de elektroniske patientjournaler. CSC Scandihealth er en af flere EPJ-leverandører, men staten og regionerne (amterne) har jo oprettet Den Nationale EPJ-organisation, der får ansvaret for at nå frem til en ny, fælles EPJ-platform. Ingen aner dog, om organisationen får udviklingsansvar eller om den ”blot” skal udarbejde kravsspecifikationer til markedets it-leverandører.
Er en medvirkende grund til, at amterne sælger til spotpris, at man ikke vil være med til at bære it-centrets underskud, skulle CSC Scandihealth ende helt ude i mørket, hvad angår e-journalerne, som der er postet mange millioner i? IT-selskabet vil jo stadig have kommunerne, som en vigtig kunde, men spørgsmålet er vel, om den omsætning batter nok.
CSC Scandihealth kom i øvrigt meget sent ind i EPJ-racet og kom tilmed i klemme, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen trak bremsen ved at dekretere, at nu skulle der skaffes fodslaw på den front. CSC var blot en underskrift fra at have vundet sin første ordre på EPJ-kernen, da Nordjyllands Amt lod sig forskrække af ministeren.
Kommundata snorksov
En anden sag er, at sundheds-selskabet burde have været allerførst ude med et EPJ-system. Foden var jo for længst inde hos alle amter, idet Kommunedata stod for sygehusenes patientadministrative system. 1. generation var det røde system, 2. generation det grønne, som p.t. findes i tre forskellige udgaver.
Hvorfor Kommunedata bommede totalt? Det skyldes nok en blanding af monopolsyge, grådighed og modvilje mod besvær. Udvikling koster dyrt. Kommunedatas sundhedsdatacenter tjente pengene på driften af patient-systemerne. Selve udviklingssiden var en underskudsforretning, så vidt jeg har lyttet mig til. Og ejerne – Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening – finansieredes i høj grad af Kommunedatas overskud. Læg så oveni, at amterne havde vidt forskellige ønsker til, hvad der skulle dækkes af EPJ. Resultatet blev ZZZZzzzzzzzz.
Så i stedet for en udvikling af et fælles basis EJP-system gik tiden. Og da fraværet af elektroniske patientjournaler nærmest blev pinlig for det danske sygehusvæsen begyndte stort set hvert amt at udvikle sit eget system, uden at der blev vedtaget standarder for indbyrdes kommunikation mellem systemerne. Og nu skal der startes forfra igen med noget fælles!
Er det beløb ikke meget lavt? CSC Scandihealth omsatte jo for 316 millioner kroner i regnskabsåret 2004/2005 og havde et overskud på 25,5 millioner. CSC’s pris for 1 krone i omsætning er altså blot 1,50 kroner.
Af Computerworld-artiklen fremgår, at beløbet ikke har været til forhandling, da prisen ”blev låst fast til omsætningen” den gang, hvor CSC købte sig ind i amternes it-center. Det var efter at amterne selv havde ”købt” det såkaldte sundhedsdatacenter ud af KMD (da Kommunedata), som var ejet af amter og kommuner. Nu er det kun kommunerne.
Habilitet
Amterne forklarer salget af resterende 40 procent med, at der ellers kan opstå habilitetetsproblemer i forbindelse med de elektroniske patientjournaler. CSC Scandihealth er en af flere EPJ-leverandører, men staten og regionerne (amterne) har jo oprettet Den Nationale EPJ-organisation, der får ansvaret for at nå frem til en ny, fælles EPJ-platform. Ingen aner dog, om organisationen får udviklingsansvar eller om den ”blot” skal udarbejde kravsspecifikationer til markedets it-leverandører.
Er en medvirkende grund til, at amterne sælger til spotpris, at man ikke vil være med til at bære it-centrets underskud, skulle CSC Scandihealth ende helt ude i mørket, hvad angår e-journalerne, som der er postet mange millioner i? IT-selskabet vil jo stadig have kommunerne, som en vigtig kunde, men spørgsmålet er vel, om den omsætning batter nok.
CSC Scandihealth kom i øvrigt meget sent ind i EPJ-racet og kom tilmed i klemme, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen trak bremsen ved at dekretere, at nu skulle der skaffes fodslaw på den front. CSC var blot en underskrift fra at have vundet sin første ordre på EPJ-kernen, da Nordjyllands Amt lod sig forskrække af ministeren.
Kommundata snorksov
En anden sag er, at sundheds-selskabet burde have været allerførst ude med et EPJ-system. Foden var jo for længst inde hos alle amter, idet Kommunedata stod for sygehusenes patientadministrative system. 1. generation var det røde system, 2. generation det grønne, som p.t. findes i tre forskellige udgaver.
Hvorfor Kommunedata bommede totalt? Det skyldes nok en blanding af monopolsyge, grådighed og modvilje mod besvær. Udvikling koster dyrt. Kommunedatas sundhedsdatacenter tjente pengene på driften af patient-systemerne. Selve udviklingssiden var en underskudsforretning, så vidt jeg har lyttet mig til. Og ejerne – Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening – finansieredes i høj grad af Kommunedatas overskud. Læg så oveni, at amterne havde vidt forskellige ønsker til, hvad der skulle dækkes af EPJ. Resultatet blev ZZZZzzzzzzzz.
Så i stedet for en udvikling af et fælles basis EJP-system gik tiden. Og da fraværet af elektroniske patientjournaler nærmest blev pinlig for det danske sygehusvæsen begyndte stort set hvert amt at udvikle sit eget system, uden at der blev vedtaget standarder for indbyrdes kommunikation mellem systemerne. Og nu skal der startes forfra igen med noget fælles!
Abonner på:
Opslag (Atom)
