29.5.06
Fransk hjerneblødning
Jeg læser på Computerworld.dk, at en fransk EU-politiker vil lægge skat på hver SMS og e-mail med det formål at skaffe penge til udvidelsen af EU med nye lande. Lad os følge hans tankegang: Så skal der altså også skat på hvert telefonopkald, og hver gang vi bare taler med hinanden ansigt til ansigt. Det næste indbringende beskatningsobjekt bliver vel vore tanker.
28.5.06
Alverdens nassere udfordrer business
Som man kan se af forannonceringen på bagsiden af Berlingske Business i dag handler min klumme i morgen om:
"Succeser som Google, Skype og Metro Express har vænnet unge som gamle til, at produkter meget vel kan være gratis. Erhvervslivet trues derfor af langt mere end globaliseringen."
I slutningen af klummen funderer jeg lidt - alt for lidt - over, hvad effekt det har på vores moral, at vi blivcr vænnet til, at det ikke er nødvendigt at betale for visse produkter. Spørgsmålet er også, hvilken effekt det har på kvalitet - og krav til kvalitet.
Vedr. moralen
Vi kender alle ordsproget, at mer' vil ha' mer'. At grådigheden stiger... Så jo flere gratisprodukter folk får adgang til, jo mere vil det være "for dåååååårligt", hvis de afkræves betaling for noget, der minder om, hvad de ellers kan få gratis. Vi har udsigt til, at folks brokkerøv næres. At de i endnu højere grad end i dag overser, at produkter skal finansieres. At penge ikke gror på træerne.
Der er også en tendens til, at folk passer mindre på det gratis end på det, der betales. Bare tag en tur i Charlottenlund Strandpark en smuk varm aften og se, hvor mange der blot placerer deres engangsgrill direkte på græsset eller på "moletræet" med grimme brandskader til følge. Jeg får altid lyst til at besøge de pågældende hjemme og placerer engangsgrillen direkte på den bærbare pc eller det ægte tæppe. Vil det stigende udbud af gratisprodukter mon også mindske ansvarligheden generelt?
Vedr. Kvaliteten
Lad os tage et spring ind i en anden verden, nemlig madens. Udbuddet af junk food fortsætter med at stige, og der synes ikke at være grænser for de unges appetit på junk food. De tilvænnes gennem smagssammensætninger, der afspejler "laveste fællesnævner", og gennem letheden i at finde steder med junk food.
Ser vi på medierne, synes jeg, der er tegn på samme udvikling . Vi tilbydes mental junk food, og "1000 fluer kan vel ikke tage fejl". Jeg erindrer en gang, hvor medierne havde råd til at give de allerbedste skribenter lov til at bruge den tid, de havde behov for, på en artikel. Det var den gang, hvor søndagsaviser virkelig blev imødeset med forventningens glæde. Nu er staben skåret betydeligt ned, og produktiviteten for den enkelte er vel fordoblet. Men for mit eget vedkommende er det efterhånden kun Weekendavisen, der giver mig aha-oplevelser og solide læseoplevelser. Gad vide hvordan det er for andre - og især for ikke-journalister?
Gratis e-mailtjenesten Gmail fra Google repræsenterer dog en helt anden udvikling. Gmail er for mig personligt et langt bedre værktøj end både Microsofts Outlook og Lotus Notes. Sandsynligvis fordi Google ikke er bundet af at skulle tage hensyn til fortidens rødder og starter med helt friske "nutidige" øjne på behov. Og fordi Google evner, hvad både amazon.com og ebay.com for længst har vist betaler sig, nemlig at gøre kunden nærmest "taknemmelig" for den service, kunden får.
Hvilken effekt tror du, at gratisbølgen får på moral og kvalitet?
"Succeser som Google, Skype og Metro Express har vænnet unge som gamle til, at produkter meget vel kan være gratis. Erhvervslivet trues derfor af langt mere end globaliseringen."
I slutningen af klummen funderer jeg lidt - alt for lidt - over, hvad effekt det har på vores moral, at vi blivcr vænnet til, at det ikke er nødvendigt at betale for visse produkter. Spørgsmålet er også, hvilken effekt det har på kvalitet - og krav til kvalitet.
Vedr. moralen
Vi kender alle ordsproget, at mer' vil ha' mer'. At grådigheden stiger... Så jo flere gratisprodukter folk får adgang til, jo mere vil det være "for dåååååårligt", hvis de afkræves betaling for noget, der minder om, hvad de ellers kan få gratis. Vi har udsigt til, at folks brokkerøv næres. At de i endnu højere grad end i dag overser, at produkter skal finansieres. At penge ikke gror på træerne.
Der er også en tendens til, at folk passer mindre på det gratis end på det, der betales. Bare tag en tur i Charlottenlund Strandpark en smuk varm aften og se, hvor mange der blot placerer deres engangsgrill direkte på græsset eller på "moletræet" med grimme brandskader til følge. Jeg får altid lyst til at besøge de pågældende hjemme og placerer engangsgrillen direkte på den bærbare pc eller det ægte tæppe. Vil det stigende udbud af gratisprodukter mon også mindske ansvarligheden generelt?
Vedr. Kvaliteten
Lad os tage et spring ind i en anden verden, nemlig madens. Udbuddet af junk food fortsætter med at stige, og der synes ikke at være grænser for de unges appetit på junk food. De tilvænnes gennem smagssammensætninger, der afspejler "laveste fællesnævner", og gennem letheden i at finde steder med junk food.
Ser vi på medierne, synes jeg, der er tegn på samme udvikling . Vi tilbydes mental junk food, og "1000 fluer kan vel ikke tage fejl". Jeg erindrer en gang, hvor medierne havde råd til at give de allerbedste skribenter lov til at bruge den tid, de havde behov for, på en artikel. Det var den gang, hvor søndagsaviser virkelig blev imødeset med forventningens glæde. Nu er staben skåret betydeligt ned, og produktiviteten for den enkelte er vel fordoblet. Men for mit eget vedkommende er det efterhånden kun Weekendavisen, der giver mig aha-oplevelser og solide læseoplevelser. Gad vide hvordan det er for andre - og især for ikke-journalister?
Gratis e-mailtjenesten Gmail fra Google repræsenterer dog en helt anden udvikling. Gmail er for mig personligt et langt bedre værktøj end både Microsofts Outlook og Lotus Notes. Sandsynligvis fordi Google ikke er bundet af at skulle tage hensyn til fortidens rødder og starter med helt friske "nutidige" øjne på behov. Og fordi Google evner, hvad både amazon.com og ebay.com for længst har vist betaler sig, nemlig at gøre kunden nærmest "taknemmelig" for den service, kunden får.
Hvilken effekt tror du, at gratisbølgen får på moral og kvalitet?
26.5.06
Bøvl med bloggen
Jeg har haft lidt problemer med bloggen. Den højre spalte (med profil, henvisninger til seneste indlæg samt arkiv) var røget helt i bund. Fandt ingen forklaring ved at tjekke koden, som "styrer" det blogformat, jeg har valgt. Men fandt hjælp via Bloggers "help group". Ikke helt let, dog.
Det viste sig dog, at indføjer man en rigtig lang lænke i sit indlæg, så kan det få højre spalte til at falde helt i bund. Og den slags lænker havde jeg tre af, så nu er de slettet. Må nok tage den "rigtige" vej, altså med skjulte lænker, i stedet for blot cut and paste ind i selve indlægget. De synlige lænker er sikkerhedsmæssigt at foretrække, synes jeg, men læsebilledet ødelægges godt nok.
Det viste sig dog, at indføjer man en rigtig lang lænke i sit indlæg, så kan det få højre spalte til at falde helt i bund. Og den slags lænker havde jeg tre af, så nu er de slettet. Må nok tage den "rigtige" vej, altså med skjulte lænker, i stedet for blot cut and paste ind i selve indlægget. De synlige lænker er sikkerhedsmæssigt at foretrække, synes jeg, men læsebilledet ødelægges godt nok.
Nej til klassedeling på internettet
Det lykkedes ikke for de store amerikanske tele- og kabelselskaber at få politikerne med på, at firmaer som Amazon og Google skal betale ekstra for at kunne levere deres ydelser hurtigt. Forslaget, der har mødt stærk kritik, blev i går nedstemt af et udvalg under Repræsentanternes hus, The House Judiciary Committee.
Teleselskaberne siger, at det ikke er fair, at de skal stå for alle investeringerne i at udbygge et stærkt net, mens andre blot kan skumme fløden. Selskaberne havde foreslået, at der fandtes en type trafik på nettet, der garanteres hurtig ekspedition mod betaling, og så den gratis type, der altså blot må vente, hvis der er travlt. Tanken er, at erhvervslivets trafik skal køre på "første klasse".
Forbrugergrupper og virksomheder, der ville blive ramt af forslaget, har lobbyet kraftigt imod forslaget, også fordi man frygter, at teleselskaberne vil udnytte deres nærmest monopolagtige status til at skrue priserne i vejret. Ifølge Wall Street Journal arbejder den juridiske komités formand på at få forbudet med ind i en større lovpakke på teleområdet, så forslaget ikke kan lempes igennem ad andre kanaler.
Avisen Computerworld har i øvrigt et par gode sider om emnet i dag, men artiklen kan ikke ses på nettet.
Teleselskaberne siger, at det ikke er fair, at de skal stå for alle investeringerne i at udbygge et stærkt net, mens andre blot kan skumme fløden. Selskaberne havde foreslået, at der fandtes en type trafik på nettet, der garanteres hurtig ekspedition mod betaling, og så den gratis type, der altså blot må vente, hvis der er travlt. Tanken er, at erhvervslivets trafik skal køre på "første klasse".
Forbrugergrupper og virksomheder, der ville blive ramt af forslaget, har lobbyet kraftigt imod forslaget, også fordi man frygter, at teleselskaberne vil udnytte deres nærmest monopolagtige status til at skrue priserne i vejret. Ifølge Wall Street Journal arbejder den juridiske komités formand på at få forbudet med ind i en større lovpakke på teleområdet, så forslaget ikke kan lempes igennem ad andre kanaler.
Avisen Computerworld har i øvrigt et par gode sider om emnet i dag, men artiklen kan ikke ses på nettet.
23.5.06
Carly Fiorina om svære valg
Det er 15 måneder siden, at Carly Fiorina blev fyret fra posten som øverste chef for Hewlett-Packard og erstattet af NCR's Mark Hurd. I oktober kommer hendes bog, som hedder "Tough Choices" - svære valg. Hun har skrevet af to årsager. Hun vil gerne rette op på den "karikatur", som hun fremstod som i forbindelse med fyringen, og hun vil gerne fastslå, at hun har en stor aktie i, at HP nu er godt på vej frem. Desuden vil hun gerne give menigmand en indsigt i, hvad der sker i erhvervslivet - og at det er spændende.
Ifølge Business Week trak hun fulde huse på en messe for 400 forlæggere, hvor bogen blev forannonceret og et mindre afsnit offentliggjort. De store tv-stationer var på pletten, for der har altid været Star Quality over hende.
Nu er jeg ikke til biografier, omend en af de allerbedste bøger jeg har læst er en sådan (Washington Post-bossen Katherine Grahams "Personal History", der også går dybt ind i Watergate-sagen). Fiorinas vil jeg dog læse. Jeg beundrer hende - kvinden har stil og mod - måske er jeg "blændet" af stjernekvaliteten, men hvad så. De gange, jeg har snakket med hende, har hun udvist et utroligt nærvær for en topchef. Hendes efterfølger, Mark Hurd, har jeg kun interviewet en gang, og det fungerede ikke. Slet intet nærvær, men måske havde det hjulpet om jeg havde være 35 år yngre eller mand:-) . Faktisk var det interview det mest mislykkede, jeg nogensinde har haft med it-branchens topchefer.
Det kan jo så udlægges for at være forskellen på en "charmer" og en "performer", og måske er det.
Ifølge Business Week trak hun fulde huse på en messe for 400 forlæggere, hvor bogen blev forannonceret og et mindre afsnit offentliggjort. De store tv-stationer var på pletten, for der har altid været Star Quality over hende.
Nu er jeg ikke til biografier, omend en af de allerbedste bøger jeg har læst er en sådan (Washington Post-bossen Katherine Grahams "Personal History", der også går dybt ind i Watergate-sagen). Fiorinas vil jeg dog læse. Jeg beundrer hende - kvinden har stil og mod - måske er jeg "blændet" af stjernekvaliteten, men hvad så. De gange, jeg har snakket med hende, har hun udvist et utroligt nærvær for en topchef. Hendes efterfølger, Mark Hurd, har jeg kun interviewet en gang, og det fungerede ikke. Slet intet nærvær, men måske havde det hjulpet om jeg havde være 35 år yngre eller mand:-) . Faktisk var det interview det mest mislykkede, jeg nogensinde har haft med it-branchens topchefer.
Det kan jo så udlægges for at være forskellen på en "charmer" og en "performer", og måske er det.
21.5.06
Microsoft og Symantec slås på to fronter
IT-sikkerhedsfirmaer har i mange år levet fedt og godt af Microsoft - eller rettere af de mange hackerangreb, som svagheder i Microsofts software har muliggjort. Men trange tider er lige om hjørnet. Som jeg fortæller i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, lancerer softwaregiganten selv et sikkerheds-"Kinderæg" i juni. Produktet Windows Live OnceCare rummer anti-virus, anti-spyware og firewall.
Kun en tåbe frygter ikke Microsoft, men det store sikkerhedsselskab Symantec påstår, at man ikke frygter noget. Symantec får ellers halvdelen af antivirus-indtægterne fra private brugere af sine Norton-produkter, og det er netop forbrugerne, som Microsoft går efter med sit billigere produkt.
Men Symantec forsøger nu at ramme Microsoft lige i solar pleksus med et sagsanlæg, der gælder et helt andet område, nemlig lagring af data. I værste fald vil det betyde, at Microsoft bliver nødt til forsinke den næste generation af Windows, kaldes Vista, yderligere, og det vil gøre ondt økonomisk set.
Sagen skal ses på baggrund af, at Symantec sidste år købte firmaet Veritas, der så vidt jeg husker er verdens største rene softwarehus, hvad angår software til lagring af data, og herunder back up og restore. Ifølge Symantec bruger Microsoft Veritas-teknologi i Vista. Oprindeligt havde Microsoft købt brugsret - altså "licens" til den software, men softwaregiganten lod sig så "inspirere" så meget af det stykke software, at softwaregiganten kodede en tilsvarende teknologi og ansøgte om diverse patenter på den.
Partner har forgæves forhandlet om et forlig. Nu kræver Symantec altså, at Vista skal forhindres i at komme på markedet i begyndelsenn af 2007, som ellers bebudet af Microsoft. Og Symantec kræver ersatning for "skader".
Det kan også ramme Symantec slemt på pengepungen, hvis virksomheder pludselig kan få leveret Veritas-agtig teknologi blot ved at opgradere styresystemet, for der er god profit i lagringssoftwaren, og Symantec betalte 13,5 milliarder dollar for Veritas. Oveni kommer så den økonomiske øretæve som Microsofts nye sikkerhedspakke sandsynligvis vil resultere i. Analytikerne spår dog, at de tungere dele af erhvervslivet holder sig fra Microsofts OneCare. Fordi man har råd til at investere i det allerbedste, og fordi OneCare kun virker på pc'er. Ikke servere.
Kun en tåbe frygter ikke Microsoft, men det store sikkerhedsselskab Symantec påstår, at man ikke frygter noget. Symantec får ellers halvdelen af antivirus-indtægterne fra private brugere af sine Norton-produkter, og det er netop forbrugerne, som Microsoft går efter med sit billigere produkt.
Men Symantec forsøger nu at ramme Microsoft lige i solar pleksus med et sagsanlæg, der gælder et helt andet område, nemlig lagring af data. I værste fald vil det betyde, at Microsoft bliver nødt til forsinke den næste generation af Windows, kaldes Vista, yderligere, og det vil gøre ondt økonomisk set.
Sagen skal ses på baggrund af, at Symantec sidste år købte firmaet Veritas, der så vidt jeg husker er verdens største rene softwarehus, hvad angår software til lagring af data, og herunder back up og restore. Ifølge Symantec bruger Microsoft Veritas-teknologi i Vista. Oprindeligt havde Microsoft købt brugsret - altså "licens" til den software, men softwaregiganten lod sig så "inspirere" så meget af det stykke software, at softwaregiganten kodede en tilsvarende teknologi og ansøgte om diverse patenter på den.
Partner har forgæves forhandlet om et forlig. Nu kræver Symantec altså, at Vista skal forhindres i at komme på markedet i begyndelsenn af 2007, som ellers bebudet af Microsoft. Og Symantec kræver ersatning for "skader".
Det kan også ramme Symantec slemt på pengepungen, hvis virksomheder pludselig kan få leveret Veritas-agtig teknologi blot ved at opgradere styresystemet, for der er god profit i lagringssoftwaren, og Symantec betalte 13,5 milliarder dollar for Veritas. Oveni kommer så den økonomiske øretæve som Microsofts nye sikkerhedspakke sandsynligvis vil resultere i. Analytikerne spår dog, at de tungere dele af erhvervslivet holder sig fra Microsofts OneCare. Fordi man har råd til at investere i det allerbedste, og fordi OneCare kun virker på pc'er. Ikke servere.
Skræmmende om økomisk kriminalitet via nettet
Business Week har en virkelig god artikel om, hvorledes østeuropæiske hackere scorer milliarder af dollar via bedragerier på nettet,. Den handler blandt andet om organiseret køb og salg af kreditkortdata inklusive pinkode, og om hvorledes ganske almindelige mennesker intetanende lokkes ud i kriminalitet blot ved at reflektere på web-annoncer.
Artiklen med titlen "Meet the Hackers" er lang, men er "must read" for den, der stadig tror, at nettet er nogenlunde tilforladeligt.
Det store spørgsmål, som efterlades, er, hvor længe vi fortsat kan have tillid til kreditkort overhovedet, til netbanker, til netbutikker, e-auktioner og til mennesker "som vi møder" på nettet. Et sted, hvor den indbyrdes tillid de første mange år var overmåde stor.
Artiklen med titlen "Meet the Hackers" er lang, men er "must read" for den, der stadig tror, at nettet er nogenlunde tilforladeligt.
Det store spørgsmål, som efterlades, er, hvor længe vi fortsat kan have tillid til kreditkort overhovedet, til netbanker, til netbutikker, e-auktioner og til mennesker "som vi møder" på nettet. Et sted, hvor den indbyrdes tillid de første mange år var overmåde stor.
19.5.06
Hvem ejer egentlig din pc/storpolitik/spionage
I gamle dage havde du en pc, som du havde fuld hånds- og halsret over. Så kom hackerne, der forsøgte at overtage din pc, og som modkur begyndte flere it-sikkerhedsselskaber at have diverse følere inden for din pc. Hvis du tillader, det kan Microsoft for eksempel holde et øje med, hvad du har på din pc, og pr. automatik sende beskeder tilbage til softwaregiganten, hvis der er ugler i mosen, og så vidt jeg ved, bygger stadig flere it-selskaber sådanne automatiske tilbagemeldinger ind, alt for at hjælpe kunden.
Men hvem ved, hvad de egentlig "laver i banken efter klokken tre".
I det amerikanske indenrigsministerium har en sådan usikkerhed fået konsekvens. Ministeriet købte i marts næsten 16.000 pc'er fra kineske Lenovo, der overtog IBM's pc-forretning i maj 2005. Et medlem af en komité, U.s.-China Economic and Security Review Commission - nedsat af den amerikanske kongres, krævede, at købet skulle kigges nærmere efter. For hvad nu hvis der i de kinesiske pc'er skulle findes kode, indbygget i chip, som kunne aktiveres fra Kina... tænk, hvis pc'erne begyndte at transmittere fortrolig information tilbage til Kina.
Nu har indenrigsministeriet ifølge senator Frank Wolf besluttet, at Lenovo-computerne ikke vil blive brugt til fortroligt materiale.
Jamen hvilke perspektiver har dette ikke. Nye pc- og komponentfabrikker i USA?
Set på news.com.com.
Men hvem ved, hvad de egentlig "laver i banken efter klokken tre".
I det amerikanske indenrigsministerium har en sådan usikkerhed fået konsekvens. Ministeriet købte i marts næsten 16.000 pc'er fra kineske Lenovo, der overtog IBM's pc-forretning i maj 2005. Et medlem af en komité, U.s.-China Economic and Security Review Commission - nedsat af den amerikanske kongres, krævede, at købet skulle kigges nærmere efter. For hvad nu hvis der i de kinesiske pc'er skulle findes kode, indbygget i chip, som kunne aktiveres fra Kina... tænk, hvis pc'erne begyndte at transmittere fortrolig information tilbage til Kina.
Nu har indenrigsministeriet ifølge senator Frank Wolf besluttet, at Lenovo-computerne ikke vil blive brugt til fortroligt materiale.
Jamen hvilke perspektiver har dette ikke. Nye pc- og komponentfabrikker i USA?
Set på news.com.com.
18.5.06
Endelig - politikerne faar ide om taleteknologi
Barcelona: Efter en nat med kaempefyrvaerki og hylende biler som turer op og ned gennem gaderne (jovist Barcelona vandt Champion-mesterskabet), og en dag med spaendende viden om selvbetjening i detailhandelen (incl. scanne varer og betale) lige et udfald.
Jeg laeste, at Folketinget nu vil bruge talegenkendelse, saa der ikke laengere skal gaa hele 9 dage inden folk og maaske politikerne selv bliver klart over, hvad der egentlig blev sagt. Det er jo fantastiske nyheder. Foerste gang, at politikerne faar taleteknologi ind paa kroppen. De stoetter jo dansk litteratur, dansk film, dansk det ene og det andet, men de har altid taget syntetiske tale og talegenkendelse alvorligt. Kun sporadiske bevillinger til halvdaarlige programmer er det blevet til, saa vi havde udsigt til virkelig at blive engelsksprogede, hvis vi ville benytte de effektiviseringsgevinster, som taleteknologi giver.
Nu vil politikerne blive konfronteret med standarden paa talegenkendelse paa dansk. Bliver spaende, for nok har markedskraefter investeret lidt, men det er peanuts - i forhold til hvad der er investeret i andre lande, der saetter pris paa eget sprog. Og hvis standarden ikke er god nok, jamen saa kommer der vel omsider politisk interesse i omraadet.
Laeste om nyheden pè http://www.computerworld.dk/art/33972?a=fp&i=1
Jeg laeste, at Folketinget nu vil bruge talegenkendelse, saa der ikke laengere skal gaa hele 9 dage inden folk og maaske politikerne selv bliver klart over, hvad der egentlig blev sagt. Det er jo fantastiske nyheder. Foerste gang, at politikerne faar taleteknologi ind paa kroppen. De stoetter jo dansk litteratur, dansk film, dansk det ene og det andet, men de har altid taget syntetiske tale og talegenkendelse alvorligt. Kun sporadiske bevillinger til halvdaarlige programmer er det blevet til, saa vi havde udsigt til virkelig at blive engelsksprogede, hvis vi ville benytte de effektiviseringsgevinster, som taleteknologi giver.
Nu vil politikerne blive konfronteret med standarden paa talegenkendelse paa dansk. Bliver spaende, for nok har markedskraefter investeret lidt, men det er peanuts - i forhold til hvad der er investeret i andre lande, der saetter pris paa eget sprog. Og hvis standarden ikke er god nok, jamen saa kommer der vel omsider politisk interesse i omraadet.
Laeste om nyheden pè http://www.computerworld.dk/art/33972?a=fp&i=1
15.5.06
Bannerfører forlader Videnskabsministeriet
Mikkel Hemmingsen forlader Videnskabsministeriet, hvor exitten bliver fra posten som næstkommanderende for IT- og Telestyrelsen. Han bliver, som jeg ser det, svær at erstatte. Hemmingsen gik ikke efter de lavthængende frugter - de, som selv en politiker kunne fatte. Han satsede på det allermest komplekse, nemlig at få lavet et grundlag, som den offentlige infrastruktur med fordel kunne baseres på.
Jeg har hørt meldinger, der gik på, at Videnskabsministeriet med Hemmingsen i spidsen var alt for it-teoretisk. Meldinger fra politiske cirkler. Men nogen gange skal der nu engang bygges et fundament, før der kan bygges et hus. Og måske blev der heller ikke overladt andet til ministeriet.
At Videnskabsministeriet (tidl. Forskningsministeriet) så alt i alt er en særhed, skabt for at give cd'eren Svend Bergstein - en militærperson med tv-tække (Golf-krigen) og dermed vælgertække - en platform er en helt anden ting. Det sære ministerium har lige siden fungeret som refugium for politikere på vej ud og børnehaveklasse for ministre på vej op.
Når der virkelig har skullet løftes praktiske ting og dirigeres på it-fronten har status-ministerierne taget over, og dirigeret videnskabsministeriet over i en krog. Tag f.eks. finansministeriet. Her oprettede man en digital task force, der var fokuseret på praktisk opgave, og som fik slagkraft grundet sit tilhørsforhold.
Det mest krasse, jeg har hørt, er påstanden om, at når regeringen stod over for noget på it-fronten, som man ikke rigtig gad, så blev det lagt i videnskabsministeriet, mens ting, der skulle løftes blev lagt i de tunge ministerier. Er det tilfældet, udgør regeringen en meget dårligt direktion for dette land. Det mindste man kunne have gjort var at nedlægge videnskabsministeriet, så der ikke fandtes nogen syltekrukke.
Nuvel - ministeriets tungeste udadvendte it-personlighed Mikkel Hemmingsen går til it-konsulenthuset Accenture. Bliver interessant at se, hvem han erstattes af. For man har i ministeriet aldrig været kræsen på it-fronten. Folk for hvem bureaukrati er en fornemmere disciplin end det at virkelig at flytte ting frem har besat mange poster - selv helt i toppen.
Jeg har hørt meldinger, der gik på, at Videnskabsministeriet med Hemmingsen i spidsen var alt for it-teoretisk. Meldinger fra politiske cirkler. Men nogen gange skal der nu engang bygges et fundament, før der kan bygges et hus. Og måske blev der heller ikke overladt andet til ministeriet.
At Videnskabsministeriet (tidl. Forskningsministeriet) så alt i alt er en særhed, skabt for at give cd'eren Svend Bergstein - en militærperson med tv-tække (Golf-krigen) og dermed vælgertække - en platform er en helt anden ting. Det sære ministerium har lige siden fungeret som refugium for politikere på vej ud og børnehaveklasse for ministre på vej op.
Når der virkelig har skullet løftes praktiske ting og dirigeres på it-fronten har status-ministerierne taget over, og dirigeret videnskabsministeriet over i en krog. Tag f.eks. finansministeriet. Her oprettede man en digital task force, der var fokuseret på praktisk opgave, og som fik slagkraft grundet sit tilhørsforhold.
Det mest krasse, jeg har hørt, er påstanden om, at når regeringen stod over for noget på it-fronten, som man ikke rigtig gad, så blev det lagt i videnskabsministeriet, mens ting, der skulle løftes blev lagt i de tunge ministerier. Er det tilfældet, udgør regeringen en meget dårligt direktion for dette land. Det mindste man kunne have gjort var at nedlægge videnskabsministeriet, så der ikke fandtes nogen syltekrukke.
Nuvel - ministeriets tungeste udadvendte it-personlighed Mikkel Hemmingsen går til it-konsulenthuset Accenture. Bliver interessant at se, hvem han erstattes af. For man har i ministeriet aldrig været kræsen på it-fronten. Folk for hvem bureaukrati er en fornemmere disciplin end det at virkelig at flytte ting frem har besat mange poster - selv helt i toppen.
14.5.06
Flyt dig vovse, støvsugeren "rules"
Sony har fået spalte på spalte af omtale af sin kære robothund Aibo, som også er overmåde fascinerende, men den har ikke rigtig flyttet noget. Det har verdens mest solgte robotstøvsuger, Roomba, til gengæld.
Med et salg på 1,5 mio. styk, er det ROBOTTEN, som har taget hr. og fru Amerika ved hjertet. Dens markedsandel er endnu dog kun på 1 procent, men Aibo's markedsandel har jeg slet ikke set tal for. Den er også så pissedyr, at kun manden, der har alt og lyst til at vise det, køber en sådan til sine børn eller sig selv.
Jeg skriver lidt om støvsugeren i morgendagens klumme om robotter på bagsiden af Berlingske Business, og jeg nævnte den også kort i en større artikel, som jeg havde i dag på forsiden af Politikens 3. sektion (Videnskab Debat). Men jeg mangler at fortælle, at iRobot, selskabet, der står bag Roomba, faktisk også har udgivet et værktøj, der gør det muligt for folk at udvikle deres egen robot med Roomba som fundament. At dømme efter diskussiongrupper og medier er der interesse derfor.
Mennesker, som IKKE er ansat i iRobot, har faktisk skabt et større forum på nettet, hvor disse Roomba-"hackere" udveksler viden, men der er langt mere at hente på http://roombareview.com. Her finder man nemlig også diskussion om "mandags-roombaer", der begynder at snurre rundt omkring sig selv som en hund efter sin hale, men der er desuden nogen, der angiver en løsning (har lidt med rengøring af nogle linser at gøre). Og der findes andre gode tip, samt godt råd om, hvor man finder støvsugeren billigst.
Jovist, robotten engagerer - langt mere end Nilfisk nogensinde har gjort i Nilfisklandet Danmark. Interessant i øvrigt, at det blev et IKKE-støvsugerfirma, der står bag den allermest populære støvsugerrobot.
Med et salg på 1,5 mio. styk, er det ROBOTTEN, som har taget hr. og fru Amerika ved hjertet. Dens markedsandel er endnu dog kun på 1 procent, men Aibo's markedsandel har jeg slet ikke set tal for. Den er også så pissedyr, at kun manden, der har alt og lyst til at vise det, køber en sådan til sine børn eller sig selv.
Jeg skriver lidt om støvsugeren i morgendagens klumme om robotter på bagsiden af Berlingske Business, og jeg nævnte den også kort i en større artikel, som jeg havde i dag på forsiden af Politikens 3. sektion (Videnskab Debat). Men jeg mangler at fortælle, at iRobot, selskabet, der står bag Roomba, faktisk også har udgivet et værktøj, der gør det muligt for folk at udvikle deres egen robot med Roomba som fundament. At dømme efter diskussiongrupper og medier er der interesse derfor.
Mennesker, som IKKE er ansat i iRobot, har faktisk skabt et større forum på nettet, hvor disse Roomba-"hackere" udveksler viden, men der er langt mere at hente på http://roombareview.com. Her finder man nemlig også diskussion om "mandags-roombaer", der begynder at snurre rundt omkring sig selv som en hund efter sin hale, men der er desuden nogen, der angiver en løsning (har lidt med rengøring af nogle linser at gøre). Og der findes andre gode tip, samt godt råd om, hvor man finder støvsugeren billigst.
Jovist, robotten engagerer - langt mere end Nilfisk nogensinde har gjort i Nilfisklandet Danmark. Interessant i øvrigt, at det blev et IKKE-støvsugerfirma, der står bag den allermest populære støvsugerrobot.
Microsoft slæber på fødderne
Det amerikanske justititsministerium vil sætte Microsoft under overvågning i yderligere to år. Sådan lød beskeden i fredags, og begrundelsen er, at Microsoft ikke har evet op til kravet om at sikre den nødvendige åbenhed om tekniske detaljer vedr. kommunikationsprotokoller over for konkurrenter, hvis produkter skal fungere sammen med Microsofts eller erstatte nogle af disse produkter.
Ministeriets mange år gamle antitrustsag mod Microsoft faldt ellers på plads rimeligt hurtigt, i modsætningen til hvad der er tilfældet for EU's antitrustsag mod softwaregiganten, der stadig kører på fuldt blus og som har udløst kæmpebøder. EU's argumentation ligner den fra det amerikanske justistministerium.
Justitsministeriet satte oprindeligt Microsoft under overvågning frem til 2007 for at sikre, at de mange krav, som fremgik af forliget, blev overholdt. Men nu anklages softwaregiganten altså for at slæbe på fødderne.
Ministeriets mange år gamle antitrustsag mod Microsoft faldt ellers på plads rimeligt hurtigt, i modsætningen til hvad der er tilfældet for EU's antitrustsag mod softwaregiganten, der stadig kører på fuldt blus og som har udløst kæmpebøder. EU's argumentation ligner den fra det amerikanske justistministerium.
Justitsministeriet satte oprindeligt Microsoft under overvågning frem til 2007 for at sikre, at de mange krav, som fremgik af forliget, blev overholdt. Men nu anklages softwaregiganten altså for at slæbe på fødderne.
11.5.06
København - naiv eller dum?
Københavns kommune må have spist søm. Igen. Det famøse lønsystem sendes i udbud, og ifølge udbudsmaterialet håber kommunen på at få mindst fem og helst otte tilbud fra leverandører. Men interessen er overmåde beskeden.
Det er jo også samme kommune, der først satser på at få konsulenthuset Accenture til at udvikle systemet - et af Danmarks mest komplekse systemer. Ingen steder findes så mange tusinde overenskomster/lokalaftaler som i det offentlige (uha, uha - vi skal have fred, så vi lirker lidt her og der). Man skulle tro, det offentlige havde råd til det.
Udviklingsarbejdet ender i skandale - om den er teknologisk begrundet eller i overvejende grad politisk/fagforeningspolitisk står stadig uklart for mig. Men kommunen skælder Accenture ud i medierne og losser til sidst firmaet ud. Ifølge Accenture på et tidspunkt, hvor fejlmargin ligger under, hvad der kræves i kontrakten.
Ind hentes gamle KMD, der med sit lønsystem skal håndtere opgaven ind til næste udbudsrunde, og det brager igen løs med overskrifter om fejl og oveni kommer arbejdsrutiner, der ligger lysår fra informationsalderen. Ikke at sådanne plager KMD's lønsystem normalt, men det er ikke en normalt situation hurtigt at skulle overtage en sådan opgave og måske kun midlertidigt.
Hvem får lyst til at byde efter sådan en forhistorie? Bortset altså fra KMD og en eller anden hals-over-hovedet spiller, der vil have sit gennembrud i den offentlige sektor. Udbuddet kan kun være på skrømt, eller?
Computerworld har i øvrigt en god artikel om sagen: Klik ind på http://www.computerworld.dk/art/33884?a=block&i=83
Det er jo også samme kommune, der først satser på at få konsulenthuset Accenture til at udvikle systemet - et af Danmarks mest komplekse systemer. Ingen steder findes så mange tusinde overenskomster/lokalaftaler som i det offentlige (uha, uha - vi skal have fred, så vi lirker lidt her og der). Man skulle tro, det offentlige havde råd til det.
Udviklingsarbejdet ender i skandale - om den er teknologisk begrundet eller i overvejende grad politisk/fagforeningspolitisk står stadig uklart for mig. Men kommunen skælder Accenture ud i medierne og losser til sidst firmaet ud. Ifølge Accenture på et tidspunkt, hvor fejlmargin ligger under, hvad der kræves i kontrakten.
Ind hentes gamle KMD, der med sit lønsystem skal håndtere opgaven ind til næste udbudsrunde, og det brager igen løs med overskrifter om fejl og oveni kommer arbejdsrutiner, der ligger lysår fra informationsalderen. Ikke at sådanne plager KMD's lønsystem normalt, men det er ikke en normalt situation hurtigt at skulle overtage en sådan opgave og måske kun midlertidigt.
Hvem får lyst til at byde efter sådan en forhistorie? Bortset altså fra KMD og en eller anden hals-over-hovedet spiller, der vil have sit gennembrud i den offentlige sektor. Udbuddet kan kun være på skrømt, eller?
Computerworld har i øvrigt en god artikel om sagen: Klik ind på http://www.computerworld.dk/art/33884?a=block&i=83
10.5.06
Rige EMC på opkøb igen
For en måned siden havde lagringsgiganten EMC brugt 4,5 mia. dollar på opkøb. Læg nu dertil 153 millioner kroner til selskabet Kashaya. Formålet er, at få EMC gjort stærkere inden for, hvad der kaldes virtualisering - nemlig at alle lagringsenheder betragtes som en stor pulje, og inden for katastrofeberedskab.
EMC har ikke helt levet op til løfterne på disse områder. Nærmere om købet på: http://www.byteandswitch.com/document.asp?doc_id=94415&WT.svl=news1_1
Og jovist. Jeg har en svaghed for lagringssystemer, for vi er ved at gå til i eksplosionen af datamængder, men ellers er jeg sund og rask.
EMC har ikke helt levet op til løfterne på disse områder. Nærmere om købet på: http://www.byteandswitch.com/document.asp?doc_id=94415&WT.svl=news1_1
Og jovist. Jeg har en svaghed for lagringssystemer, for vi er ved at gå til i eksplosionen af datamængder, men ellers er jeg sund og rask.
8.5.06
Web Dogma '06
Der findes uendeligt mange web-steder, der fungerer a.h.t., blandt andet fordi stedets ejer og designeren lader egne egoer vinde over hensynet til dem, der er målgruppen for web-stedet.
Det har fået amerikaneren Eric Reiss, der igennem mange år har arbejdet med brugervenlighed og meget andet her i Danmark, til at nedfælde, hvad han kalder Web Dogma '06.
Reiss luftede de 10 bud første gang i marts på en opslagstavle i Vancouver. Det var under konferencen The 6th Annual Information Architecture Summit, hvor han selv talte om innovation og "best practice".
Han rammer lige på kornet, synes jeg, og derfor bad jeg om lov til at vidergive dem på denne blog. Her er de:
10 dogmer for gode web-steder
1. Anything that exists only to satisfy the internal politics of the site owner must be eliminated.
2. Anything that exists only to satisfy the ego of the designer must be eliminated.
3. Anything that is irrelevant within the context of the page must be eliminated.
4. Any feature or technique that reduces the visitor's ability to navigate freely must be reworked og eliminated.
5. Any interactive object that forces the visitor to guess its meaning must be reworked or eliminated.
6. No software, apart from the browser itself, must be required to get the site to work correctly.
7. Content must be readable first, printable second, downloadable third.
8. Usability must never be sacrificed for the sake of a style guide.
9. No visitor must be forced to register or surrender personal data unless the site owner is unable to provide a service or complete a transaction without it.
10. Bread any of these rules sooner than do anything outright barbarous.
"Nummer 10 har jeg tyvstjålet fra Orwell," siger Eric Reiss til mig. Han skønner også, at mange kan få svært ved at overholde alle dogmer.
Lars von Trier har med sine dogmefilm naturligt nok også været en inspiration, fortæller han. Reiss har i øvrigt selv lagt stemme til flere af personerne i filmen "Dancer in the Dark" med Bjørk.
Hans websted http://www.e-reiss.com/ rummer meget mere om design af websteder.
Det har fået amerikaneren Eric Reiss, der igennem mange år har arbejdet med brugervenlighed og meget andet her i Danmark, til at nedfælde, hvad han kalder Web Dogma '06.
Reiss luftede de 10 bud første gang i marts på en opslagstavle i Vancouver. Det var under konferencen The 6th Annual Information Architecture Summit, hvor han selv talte om innovation og "best practice".
Han rammer lige på kornet, synes jeg, og derfor bad jeg om lov til at vidergive dem på denne blog. Her er de:
10 dogmer for gode web-steder
1. Anything that exists only to satisfy the internal politics of the site owner must be eliminated.
2. Anything that exists only to satisfy the ego of the designer must be eliminated.
3. Anything that is irrelevant within the context of the page must be eliminated.
4. Any feature or technique that reduces the visitor's ability to navigate freely must be reworked og eliminated.
5. Any interactive object that forces the visitor to guess its meaning must be reworked or eliminated.
6. No software, apart from the browser itself, must be required to get the site to work correctly.
7. Content must be readable first, printable second, downloadable third.
8. Usability must never be sacrificed for the sake of a style guide.
9. No visitor must be forced to register or surrender personal data unless the site owner is unable to provide a service or complete a transaction without it.
10. Bread any of these rules sooner than do anything outright barbarous.
"Nummer 10 har jeg tyvstjålet fra Orwell," siger Eric Reiss til mig. Han skønner også, at mange kan få svært ved at overholde alle dogmer.
Lars von Trier har med sine dogmefilm naturligt nok også været en inspiration, fortæller han. Reiss har i øvrigt selv lagt stemme til flere af personerne i filmen "Dancer in the Dark" med Bjørk.
Hans websted http://www.e-reiss.com/ rummer meget mere om design af websteder.
Abonner på:
Opslag (Atom)
