International morgenmad

Fra Hewlett-Packards chefskifte, til Singapores fremsyn og bødepolitik, til Nigerias problemer med et statsejet fabrik, til arrangerede ægteskaber i Indien, og det voksende antal frivillige singler i Kina. Du milde, hvor man kommer omkring i løbet af et morgenmåltid på den lille bed&breakfast i Somerville. Og jeg som ellers hader mennesker om morgenen! (o.k. jeg tager også lige en times tid bag pc-skærmen inden jeg vover mig ned til morgenmaden).

Men her et lille smugkig fra den it-fokusede del - blot et indtryk fra en HP-ansat. Carly Fiorina (blev fyret for godt halvandet år siden) var populær i starten, men ikke til sidst. Hun nød klart det gode liv i fulde drag og havde gode talegaver. Men hen ad vejen konstaterede de ansatte, at der ikke var tilstrækkelig forbindelse mellem hvad der blev sagt, og hvordan der blev handlet. Mark Hurd (hendes efterfølger, hentet fra NCR), giver åbenbart et mere troværdigt indtryk, selv om heller ikke han har rødder i ingeniørernes verden....

Mark Hurd er meget mere "The HP Way" - slogan'et, som jo nævnes igen og igen i disse uger i forbindelse med de metoder, som er taget i brug for at afsløre en læk i bestyrelsen. Hvad der sker er så non "The HP Way", lyder det. HP har blandt andet brugt særligt software, som sporer en afsendt e-mail, og giver besked, når den bliver åbnet (ja, også det findes der en ganske almindelig web-tjeneste til). Og HP fik sat teknologi op, så instant chat mellem en HP ansat og en journalist blev aflyttet. Men det, som for alvor sværter HP er jo, at man lod et hyret detektivfirma skaffe telefonoplysninger om HP-bestyrelsesmedlemmer og -ansatte, samt om journalister, via ulovlige metoder. Detektivbureauet fik listet oplysningerne ud af teleselskaberne ved at udgive sig for at være nogle med legitime behov for at få oplysningerne. Hovederne er faldet på stribe i HP og der er senatshøringer. Mark Hurd overlever - måske. Hvem ved, hvad der afsløres i morgen.

Det indiske ægtepar ved bordet ville gerne blive gamle i Singapore, for "it's so safe". Singapore regulerer tilsyneladen en masse af det sociale via bøder. At tisse offentligt for eksempel i en elevator giver en bøde på 500 dollars (fandt ikke ud om om lokal mønt eller hvad) i bøde, at gå over gaden uden for fodgængerovergange, koster 50 dollar. Der gives bøder for at smide selv den mindste stump affald på gaden, og bøder for at spise og drikke i det offentlige transportsystem. At Singapore så også er ekstremt fremsynet, når det gælder hele den offentlige it-infrastruktur, og uddannelse m.v., har vi jo læst om mange gange. Tre millioner indbyggere på et område, hvor der ikke er mere end godt en times kørsel på tværs fra grænse til grænse.