Den tid, hvor venturefirmaer gik i lange buer uden om den boomende industri, der tager sig af lyster og begær, er på retur. En af de første kendte blandt venturefolket, der tog skridtet, var venturemanden Tim Draper, som er berømt sin investering i den gratis mailtjeneste Hotmail, der blev solgt til Microsoft, og telefoni-tjenesten Skype (med de dansk/svenske-rødder), der blev solgt til auktionsgiganten eBay. Draper investerede tilbage i 2006 i firmaet Jimmyjane, der blandt andet sælger vibratorer til forbrugere, herunder en guldbelagt model til 250 dollar.
Det er New York Times, der fortæller om, at venturekapitalens berøringsangst over for de dele af forretningslivet, er vigende. Tidligere var det ”no go”, også fordi venturepengene typisk blev skaffet fra respekterede, rige forretningsfolk og fonde, og ingen ønskede at se sit navn forbunden med den type industri.
Nu fortæller firmaer inden for begærets branche, at hvor de tidligere aldrig kom længere end til dørtrinet, når de søgte kapital, så begynder det at lysne, og det samme siger iagttagere af venturebranchen.
Jimmyjanes administrerende direktør, Ethan Imboden, fortæller i øvrigt avisen, at han foreløbig har seks venturefirmaer i ryggen, og at han er tæt på at få underskrifter på plads til yderligere end runde kapital på fra tre til fem millioner dollar.
Ethan Imboden har tidligere været designkonsulent for firmaer som Nike og Motorola. Firmaets vibratorer fremstilles tilmed også en særlig designudgave, der samtidig markedsføres som popart, idet de er dekoreret af en kendt kunstner.
PS: Den, der under sig over, at jeg ikke skriver seks stavet rigtigt og pfhorno, skal lige kende årsagen. Der er nogle, der konsekvent - via softwarerobotter og søgninger - leder efter de ord på blogs, enten for at plastre bloggen til med reklamer for den type tilbud eller også for at anmelde bloggen for at have fy-fy-indhold, der kan krænke.
30.7.07
Kändisrabat ved børsnoteringer
Et børsnotering bebudes. Der fortælles om kendt person, der har forhåndstegnet sig for en pæn portion aktier, som en slags blåstempling af, at her er virkelig noget at komme efter. Der fortælles IKKE om, hvis den kendte person har fået aktien med 66 procents rabat i forhold til, hvad aktien udbydes til. Og de færreste ved, at den kendte realiserer sine aktier med normalt en ret stor fortjeneste umiddelbart efter børsnoteringen.
Dette billede har adskillige af mine kilder set gang på gang, og i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag skriver jeg lidt mere om fænomenet under overskriften ”Børsnoteringer med blå briller”.* Jeg ser mest på børsnoteringer af it-/internet-aktier, men nævner også en intern handel med aktier i AGF, hvor mere åbenhed også kunne være tiltrængt.
Umiddelbart ser jeg ikke noget forkert i, at aktier udbydes med rabat til ”Friends & Family” – et begreb, som en af mine kilder bruger om forhåndssalget. Den kendte sætter på sin vis sit navn på spil, selv om visse kendte navne jo er forsynet med Teflon, så bommert på bommert alligevel ikke klæber ved navnet. Men jeg ville mene, at det troværdige firma, der reklamere med et kendt navn, også burde opgive, hvad den kendte fik aktierne til. Det andet er at stikke blår i øjenene på alle de private, der ikke kender til de smarte ”drenges” julelege.
Hvad mener du?
Jeg slutter i øvrigt min klumme af med et spørgsmål, som jeg også håber på svar på, nemlig dette: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af ejenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Og hvorfor lukkede og slukkede man ikke blot Olicom, da det oprindelige selskab, netværksselskabet, endegyldigt var kørt bagud af valsen? Hvorfor brugte man resten af kapitalen til at lege ventureselskab i stedet for at betale dem tilbage til aktionærerne?
PS: En tre dage gammel mail, der var strandet i mit spamfilter, har en interessant navneliste a pro pos aktier. I dette tilfælde er det danske investorer i et amerikanske selskab, som forsøger at få medicin frem mod kræft i hoved og hals.
Tilføjelse den 2. august: Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i min klumme. Jeg citerer der Peter Forchhammer på en måde. der ikke er præcis. Jeg fik nemlig overset, at det faktisk er Peter Forchhammer, der selv citerer, hvad nogen har sagt til ham. Den rigtige sammenhæng er som følger:
Dette billede har adskillige af mine kilder set gang på gang, og i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag skriver jeg lidt mere om fænomenet under overskriften ”Børsnoteringer med blå briller”.* Jeg ser mest på børsnoteringer af it-/internet-aktier, men nævner også en intern handel med aktier i AGF, hvor mere åbenhed også kunne være tiltrængt.
Umiddelbart ser jeg ikke noget forkert i, at aktier udbydes med rabat til ”Friends & Family” – et begreb, som en af mine kilder bruger om forhåndssalget. Den kendte sætter på sin vis sit navn på spil, selv om visse kendte navne jo er forsynet med Teflon, så bommert på bommert alligevel ikke klæber ved navnet. Men jeg ville mene, at det troværdige firma, der reklamere med et kendt navn, også burde opgive, hvad den kendte fik aktierne til. Det andet er at stikke blår i øjenene på alle de private, der ikke kender til de smarte ”drenges” julelege.
Hvad mener du?
Jeg slutter i øvrigt min klumme af med et spørgsmål, som jeg også håber på svar på, nemlig dette: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af ejenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Og hvorfor lukkede og slukkede man ikke blot Olicom, da det oprindelige selskab, netværksselskabet, endegyldigt var kørt bagud af valsen? Hvorfor brugte man resten af kapitalen til at lege ventureselskab i stedet for at betale dem tilbage til aktionærerne?
PS: En tre dage gammel mail, der var strandet i mit spamfilter, har en interessant navneliste a pro pos aktier. I dette tilfælde er det danske investorer i et amerikanske selskab, som forsøger at få medicin frem mod kræft i hoved og hals.
Tilføjelse den 2. august: Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i min klumme. Jeg citerer der Peter Forchhammer på en måde. der ikke er præcis. Jeg fik nemlig overset, at det faktisk er Peter Forchhammer, der selv citerer, hvad nogen har sagt til ham. Den rigtige sammenhæng er som følger:
"Hvor stor er den formue så?Tak til den person, der pr. mail adviserede mig om den beklagelige fejl.
»Tæt på en milliard kroner. Der var en, der sagde til mig: »Peter! Den eneste måde, du kan komme ud af dine problemer på, det er ved at blive milliardær. Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!««"
29.7.07
Pas på journalister i netværket
Vil du fremstå for hele verden som en kontakt i en given journalists sociale netværk, være det sig på LinkedIn, Facebook, k-forum eller et helt fjerde sted?
Lad os nu sige, at jeg skriver en artikel, der kommer lige lovlig tæt på koncernen IT-ZYZ. Jeg citerer "kilder", og hos IT-ZYZ føler man sig uretfærdigt angrebet. "Hvem er mon den interne læk", som Dorte Toft har fat i?
Spørgsmålet har jeg jo hørt, selv da jeg ikke havde en profil i sociale net (har p.t. hos LinkedIn og en anæmisk en på Facebook). Især var it-servicekoncernen CSC på et tidspunkt sikker på, at der måtte være en intern læk:-) Et indlæg på en ZDnet-blog med overskriften Social networks could reveal journalist sources fik mig til lige at tænke lidt ekstra over sagen.
Jeg har sagt nej til at blive "friend" til visse personer på LinkedIn netop af den årsag. Godt nok er det kun dem i mit eget kontaktnet, der kan se mine kontakter, men alligevel. Danmark er en forfærdelig lille verden, så nogen kender nogen. Ingen vil vel bevidst være med til at "spionere", men.... Disse sociale net kan gøre det lettere at stykke puslespil sammen.
I ZDnet-blogindlægget henvises også til en kendt PR-mands blog, Steve Rubels. Denne glæder sig over udviklingen. Hidtil har PR-folket jo især måttet "pitche" (markedsføre) deres kunders "succeser" og versioner af sandheden via emails og telefonopkald.
Nu vil det komme til at kunne ske via sociale netværk, hvor der jo også er en masse anden funktionalitet, for her fortæller folk jo også rask væk om interesser, fortid etc. etc. Der synes desuden at være en klar tendens til, at folk emailer mere via funktioner i deres sociale net, end via deres "gamle" emailsystem.
Rubel ser de nye sociale netværk, som stedet hvor "journalists, consumers and PR pros work together toward a common goal"..... Værsgo' at skylle.
Indlægget har overskriften: "The PR Theater of Operations Will Flee Email for Social Networks".
Jeg har masser af respekt for en del professionelle PR/informations-folk, og de bedste af dem udgør ofte en hjælp. Men der kommer også mange banaliteter fra den kant, ligesom der sommetider afsløres en forunderlig mangel på viden om, hvordan journalister tænker og arbejder, og om hvad det egentlig er, de "pitcher".
PS: Jeg har tidligere skrevet om businessnetværket LinkedIn, som jeg var lidt skeptisk over nytten af, men i de efterfølgende kommentarer til indlægget fortalte flere om, at de vitterligt fik et reelt udbytte af at deltager. Indlægget med kommentarer er her.
Lad os nu sige, at jeg skriver en artikel, der kommer lige lovlig tæt på koncernen IT-ZYZ. Jeg citerer "kilder", og hos IT-ZYZ føler man sig uretfærdigt angrebet. "Hvem er mon den interne læk", som Dorte Toft har fat i?
Spørgsmålet har jeg jo hørt, selv da jeg ikke havde en profil i sociale net (har p.t. hos LinkedIn og en anæmisk en på Facebook). Især var it-servicekoncernen CSC på et tidspunkt sikker på, at der måtte være en intern læk:-) Et indlæg på en ZDnet-blog med overskriften Social networks could reveal journalist sources fik mig til lige at tænke lidt ekstra over sagen.
Jeg har sagt nej til at blive "friend" til visse personer på LinkedIn netop af den årsag. Godt nok er det kun dem i mit eget kontaktnet, der kan se mine kontakter, men alligevel. Danmark er en forfærdelig lille verden, så nogen kender nogen. Ingen vil vel bevidst være med til at "spionere", men.... Disse sociale net kan gøre det lettere at stykke puslespil sammen.
I ZDnet-blogindlægget henvises også til en kendt PR-mands blog, Steve Rubels. Denne glæder sig over udviklingen. Hidtil har PR-folket jo især måttet "pitche" (markedsføre) deres kunders "succeser" og versioner af sandheden via emails og telefonopkald.
Nu vil det komme til at kunne ske via sociale netværk, hvor der jo også er en masse anden funktionalitet, for her fortæller folk jo også rask væk om interesser, fortid etc. etc. Der synes desuden at være en klar tendens til, at folk emailer mere via funktioner i deres sociale net, end via deres "gamle" emailsystem.
Rubel ser de nye sociale netværk, som stedet hvor "journalists, consumers and PR pros work together toward a common goal"..... Værsgo' at skylle.
Indlægget har overskriften: "The PR Theater of Operations Will Flee Email for Social Networks".
Jeg har masser af respekt for en del professionelle PR/informations-folk, og de bedste af dem udgør ofte en hjælp. Men der kommer også mange banaliteter fra den kant, ligesom der sommetider afsløres en forunderlig mangel på viden om, hvordan journalister tænker og arbejder, og om hvad det egentlig er, de "pitcher".
PS: Jeg har tidligere skrevet om businessnetværket LinkedIn, som jeg var lidt skeptisk over nytten af, men i de efterfølgende kommentarer til indlægget fortalte flere om, at de vitterligt fik et reelt udbytte af at deltager. Indlægget med kommentarer er her.
26.7.07
Flere Windows-pc'er end biler i 2008
Ved slutningen af regnskabsåret 2008 runder Microsoft 1 milliard installerede Windows-styresystemer. Det sagde topbossen, Steve Ballmer, på det årlige møde med Wall Street analytikere og medier i dag.
"På det tidspunkt vil der findes flere PC'er, der kører Windows, end der vil være biler," sagde Steve Ballmer, ifølge den kendte Microsoft-blogger Mary Jo Foley. Hun var inviteret med som del af de "rigtige" mediefolk! Jo bloggerne tæller mere og mere i "regnskabet".
Microsofts regnskabsår afsluttes den 30. juni. Selskabet har i øvrigt netop rundet 60 millioner solgte eksemplarer af sit seneste Windows-styresystem Vista.
Mary Jo Foley hæftede sig i øvrigt ved, at Steve Ballmer flere gange sagde, at Microsoft nu er et "advertising company". Microsoft har netop indgået en reklameaftale med det meget populære websted digg.com, hvor læsere prioriterer vigtige nyheder og blogindlæg. Det bliver Microsoft, der skal sikre, at de rette annoncer placeres i rette sammenhæng på siderne. Her er endnu en kamp med Google i gang.
Steve Ballmer nævnte annonceområdet som et ud af fire primære områder. De andre tre er "Commercial Software", forbrugerelektronik.... og "Open Source". Hva' ba. Det må være en spøg.
"På det tidspunkt vil der findes flere PC'er, der kører Windows, end der vil være biler," sagde Steve Ballmer, ifølge den kendte Microsoft-blogger Mary Jo Foley. Hun var inviteret med som del af de "rigtige" mediefolk! Jo bloggerne tæller mere og mere i "regnskabet".
Microsofts regnskabsår afsluttes den 30. juni. Selskabet har i øvrigt netop rundet 60 millioner solgte eksemplarer af sit seneste Windows-styresystem Vista.
Mary Jo Foley hæftede sig i øvrigt ved, at Steve Ballmer flere gange sagde, at Microsoft nu er et "advertising company". Microsoft har netop indgået en reklameaftale med det meget populære websted digg.com, hvor læsere prioriterer vigtige nyheder og blogindlæg. Det bliver Microsoft, der skal sikre, at de rette annoncer placeres i rette sammenhæng på siderne. Her er endnu en kamp med Google i gang.
Steve Ballmer nævnte annonceområdet som et ud af fire primære områder. De andre tre er "Commercial Software", forbrugerelektronik.... og "Open Source". Hva' ba. Det må være en spøg.
25.7.07
Helmers og Forchhammers spor krydses igen
Millionæren Finn Helmer, der stod i spidsen for NKT's Giga, da det blev solgt til Intel, gør igen forretninger med den dygtige finansmand Peter Forchhammer. Denne gang sælger Helmer sit tabsgivende bredbåndsselskab Comex til det børsnoterede it-sikkerhedsselskab Comendo, der har Forchammers investeringsselskab Synerco i ryggen.
I januar var det Helmer, der købte af Synerco, nemlig 11,3 procent af aktiekapitalen i tabsgivende Deadlines games.
Helmer købte sig tidligere ind i vindmølleselskabet Greentech Energy Systems, hvor Forchhammer også er i ejerkredsen via Synerco, ligesom han også har investeret i Eurotrust, som Forchhammer var medstifter af for mange, mange år siden. Eurotrust har for et par år siden skiftet fokus fra it-sikkerhed og tv-produktion til vindmøller.
I forbindelse med investeringen i Deadline Games sagde Finn Helmer i øvrigt følgende til business.dk.
"Jeg skylder Peter Forchhammer en stor tak. Han fik mig også med i Nordicom, hvor jeg fik mine penge fem gange igen". Nordicom blev solgt til islandske Baugur Group.
Finn Helmer er kendt for sin tyrkertro på, at det ville tjene Danmark rigtig godt på mange områder, hvis hver husstand fik adgang til 10 gigabits pr. sekund-bredbånd, og det har han ret i. I Japan er visse husstande foreløbig op på 100 gigabits. Men de danske politikerne har ikke været fristet til investeringer, og herhjemme tillader leverandører som TDC sig jo også at kalde 128 kilobits på de gamle telefonledninger for bredbånd.
Helmer har ikke ladet det blive ved troen. Han har arbejdet på at få den udmøntet i sit firma ComX, og det har kostet ham mange af millionerne, han fik fra Gigasalget.
Comendo som ny medejer? En lidt sær konstellation. Godt nok købte Comendo for nogen tid siden Telsome, der sælger IP-telefoni (telefoni over internettet), men forbrugerkunderne er siden solgt fra til en investor. Så der skal måske bikses et eller andet Comex/Telsome sammen til erhvervskunder.
I januar var det Helmer, der købte af Synerco, nemlig 11,3 procent af aktiekapitalen i tabsgivende Deadlines games.
Helmer købte sig tidligere ind i vindmølleselskabet Greentech Energy Systems, hvor Forchhammer også er i ejerkredsen via Synerco, ligesom han også har investeret i Eurotrust, som Forchhammer var medstifter af for mange, mange år siden. Eurotrust har for et par år siden skiftet fokus fra it-sikkerhed og tv-produktion til vindmøller.
I forbindelse med investeringen i Deadline Games sagde Finn Helmer i øvrigt følgende til business.dk.
"Jeg skylder Peter Forchhammer en stor tak. Han fik mig også med i Nordicom, hvor jeg fik mine penge fem gange igen". Nordicom blev solgt til islandske Baugur Group.
Finn Helmer er kendt for sin tyrkertro på, at det ville tjene Danmark rigtig godt på mange områder, hvis hver husstand fik adgang til 10 gigabits pr. sekund-bredbånd, og det har han ret i. I Japan er visse husstande foreløbig op på 100 gigabits. Men de danske politikerne har ikke været fristet til investeringer, og herhjemme tillader leverandører som TDC sig jo også at kalde 128 kilobits på de gamle telefonledninger for bredbånd.
Helmer har ikke ladet det blive ved troen. Han har arbejdet på at få den udmøntet i sit firma ComX, og det har kostet ham mange af millionerne, han fik fra Gigasalget.
Comendo som ny medejer? En lidt sær konstellation. Godt nok købte Comendo for nogen tid siden Telsome, der sælger IP-telefoni (telefoni over internettet), men forbrugerkunderne er siden solgt fra til en investor. Så der skal måske bikses et eller andet Comex/Telsome sammen til erhvervskunder.
SuccessFactors - en lottokupon?
Danskeren Lars Dalgaard og hans californiske it-selskab SuccessFactors, der i juni scorede Lego som kunde, har badet i positiv omtale de seneste år. Tonen skiftede imidlertid, da selskabet i fredags bebudede sin entre på børsen.
Målet er at hente 125 millioner dollar, altså knap 700 millioner kroner, men planerne har fået analytikere af forretningssoftware til at holde inde med roserne. Der udtrykkes nu overraskelse over, hvor store tab firmaet kører med, over kritiske revisorpåtegninger, over væksttal og over fremtidsmuligheder.
Til gengæld jubler tidsskriftet Forbes i juli-nummeret over Lars Dalgaard og hans kendte motto med, at der ikke bør være plads til dumme svin, brokhoveder og klynkere i virksomheder. Ud med ”a**holes” og ”jerks”, lyder budskabet, som også har fænget flere danske medier på det seneste.
Det hjælper også på omtalen, at det californiske firma har haft den store pengepung frem for på brugerkonferencen i maj at få den berømte erhvervsmand Jack Welch som taler og som Lars Dalgaards meddebattør. ”Strategic HR (Human Resource, red.): Jack Pioneed It. Lars Advanced It”, lød slogan'et fra firmaets side, og der var tilmed transmission på CNBC af dele af snakken.
Firmaets virke nærmest drukner i Dalgaard’s veludviklede sans for at skabe overskrifter og begejstring. SuccessFactors, som han købte i 2001, står imidlertid bag en webbaseret tjeneste, der skulle gøre det mere enkelt for chefer og deres medarbejdere få dokumenteret deres indbyrdes forventninger samt dokumenteret præstationer og talenter. De klare linier leder angiveligt til en kraftigt stigning i effektiviteten.
Firmaet føres på børsen af de store investeringsbanker Morgan Stanley og Goldman, Sachs & Co. Forventningerne er ophedede, hvilket flere steder tilskrives, at der er hele otte år siden at den seneste succes inden for webbaseret forretningssoftware, salesforce.com gik på børsen. Men bredt kendte kundenavnene tæller også. I USA, hvor langt den største del af 1.300 kunder befinder sig, ses navne som Hilton, Nasdaq og American Airlines. Ifølge firmaet bruges softwaren af to millioner mennesker.
Af børsprospektet fremgår imidlertid, at selskabet, trods det, at det ikke er purungt, brænder store penge af. SuccessFactors havde et minus på omkring 180 millioner kroner på bundlinien i 2006, hvor omsætningen stort set lå på samme beløb, men udgifterne til salg og marketing æder næsten hele omsætningen!!!!
Udsigten for 2007 lyder på minus 275 millioner, men med en fordobling af omsætningen i forhold til 2006. Tallene nævnes i bloggen humancapitalist.com ført af rådgiveren Jason Cartello – en tidligere analytiker hos Yankee Group med speciale i software til personaleområdet – HR.
Cartello undrer sig over de meget store udgifter til salg og marketing, over meget store udviklingsomkostninger i 2006, og over, at SuccessFactors kun har et datacenter i USA, men to i Europa, hvor kun tre procent af kunderne er. Han nævner også, at der er stærke konkurrenter med nogenlunde samme speciale, og skriver at det er for tidligt at afskrive de gamle giganter som SAP og Oracle (inklusive opkøbte Peoplesoft) på dette område. Begge har ”klassiske” personalesystemer.
Joshua Greenbaum, der hører til blandt de mest kendte analytikere inden for forretningssoftware, undrer sig i sin blog Enterprise Antimatter, over, at lige netop et firma, der fører sig frem som hjælper til ledelse af folk, åbenbart har haft finansfolk, der har resulteret i påtegninger fra revisionen. Han påpeger også, at den imponerende vækst i antallet af kunder slet ikke modsvares i tilsvarende vækst af brugere.
Men Lars Dalgaard, der har en mastergrad fra Stanford i ryggen, og som tidligere har arbejdet for blandt andet Unilever, ISS og Novartis, har store ambitioner, netop med fokus på små og mellemstore virksomheder. HR-analytikeren Bill Kutik skriver således på Human Resource Executive Online, at Dalgaard på brugerkonferencen lovede disse et komplet HR-system.
Kutik slutter sin ret så skeptiske artikel således: ”Og hold et nøje øje på Dalgaard og SuccessFactors, efterhånden som de vokser eller eksploderer”.
Overskriften var "Is SuccessFactors really a Success".
Hvad tror du? Umiddelbart virker det på mig som noget, der giver minder om dotcom-alderen, altså tæt på en lottokupon.
Lars Dalgaard fortalte dagbladet Børsen i foråret 2006, at han kort forinden på blot to måneder havde rejst 275 millioner kroner i risikovillig kapital. Men allerede nu søges altså en børsnotering, der skal give 700 millioner kroner. Så kort en tålmodighed fra ventureselskaberne side er da bemærkelsesværdig.
Analytikeren Josh Greebaum påpeger også, at det faktisk kun er to af de i alt otte moduler, som selskabet udbyder, der sælger godt. Er det nok til at opretholde videreudvikling af alle? Og nu skal der tilmed investeres i udvikling et komplet netbaseret HR-system til små og mellemstore virksomheder, som Microsoft har i kikkerten med sine Dynamics systemer. Både Oracle og SAP presser jo også voldsomt på for også at få deres ind i "midmarket", hvor væksten er, og før eller siden har de jo alle også webbaserede HR-systemer som led i deres samlede udbud.
Tidligere gik virksomheder ofte efter "best of breed" - det bedste inden for hver klasse, være det sig økonomisystem, personalesystem eller produktionssystem. Dernæst kom vel et tiår, hvor tendensen gik på samlede pakker fra én leverandør, også selv om visse af deres moduler måske ikke var verdens bedste. Men det var enklere på den måde.
Så som salesforce.com, der bød på et netbaseret system med en bemærkelsesværdig brugervenlighed - altså noget, som sælgerne virkelig trivedes ved. Der er også et par netbaserede økonomisystemer, der er på vej frem. Og nu måske et personalesystem fra en helt tredje leverandør, SuccessFactors. Jeg ser mange positive ting ved netbaserede systemer, men også ved fuld integration på tværs af "siloer".
Det her blev alt for langt, men hele den indledende del var såmænd også skrevet til Berlingske Business på mandag. Jeg troede mig på sikker grund, da ingen danske aviser selv i går havde omtalt børsnoteringen, men så var det at Josh Greenbaum publicerede sit blogindlæg, og han er i forvejen Børsen-journalisten Johan Christensens mest citerede analytiker, når det gælder forretningssoftware:-)
Derfor denne hybrid mellem en artikel og et blogindlæg. I mit baghovede kan jeg frygte, at jeg er ude med janteloven. Jeg kan se dotcom-agtige spøgelser, hvor ingen er. Men min "gut feeling" siger mig altså, at analytikernes tvivl meget vel kan være på sin plads.
Målet er at hente 125 millioner dollar, altså knap 700 millioner kroner, men planerne har fået analytikere af forretningssoftware til at holde inde med roserne. Der udtrykkes nu overraskelse over, hvor store tab firmaet kører med, over kritiske revisorpåtegninger, over væksttal og over fremtidsmuligheder.
Til gengæld jubler tidsskriftet Forbes i juli-nummeret over Lars Dalgaard og hans kendte motto med, at der ikke bør være plads til dumme svin, brokhoveder og klynkere i virksomheder. Ud med ”a**holes” og ”jerks”, lyder budskabet, som også har fænget flere danske medier på det seneste.
Det hjælper også på omtalen, at det californiske firma har haft den store pengepung frem for på brugerkonferencen i maj at få den berømte erhvervsmand Jack Welch som taler og som Lars Dalgaards meddebattør. ”Strategic HR (Human Resource, red.): Jack Pioneed It. Lars Advanced It”, lød slogan'et fra firmaets side, og der var tilmed transmission på CNBC af dele af snakken.
Firmaets virke nærmest drukner i Dalgaard’s veludviklede sans for at skabe overskrifter og begejstring. SuccessFactors, som han købte i 2001, står imidlertid bag en webbaseret tjeneste, der skulle gøre det mere enkelt for chefer og deres medarbejdere få dokumenteret deres indbyrdes forventninger samt dokumenteret præstationer og talenter. De klare linier leder angiveligt til en kraftigt stigning i effektiviteten.
Firmaet føres på børsen af de store investeringsbanker Morgan Stanley og Goldman, Sachs & Co. Forventningerne er ophedede, hvilket flere steder tilskrives, at der er hele otte år siden at den seneste succes inden for webbaseret forretningssoftware, salesforce.com gik på børsen. Men bredt kendte kundenavnene tæller også. I USA, hvor langt den største del af 1.300 kunder befinder sig, ses navne som Hilton, Nasdaq og American Airlines. Ifølge firmaet bruges softwaren af to millioner mennesker.
Af børsprospektet fremgår imidlertid, at selskabet, trods det, at det ikke er purungt, brænder store penge af. SuccessFactors havde et minus på omkring 180 millioner kroner på bundlinien i 2006, hvor omsætningen stort set lå på samme beløb, men udgifterne til salg og marketing æder næsten hele omsætningen!!!!
Udsigten for 2007 lyder på minus 275 millioner, men med en fordobling af omsætningen i forhold til 2006. Tallene nævnes i bloggen humancapitalist.com ført af rådgiveren Jason Cartello – en tidligere analytiker hos Yankee Group med speciale i software til personaleområdet – HR.
Cartello undrer sig over de meget store udgifter til salg og marketing, over meget store udviklingsomkostninger i 2006, og over, at SuccessFactors kun har et datacenter i USA, men to i Europa, hvor kun tre procent af kunderne er. Han nævner også, at der er stærke konkurrenter med nogenlunde samme speciale, og skriver at det er for tidligt at afskrive de gamle giganter som SAP og Oracle (inklusive opkøbte Peoplesoft) på dette område. Begge har ”klassiske” personalesystemer.
Joshua Greenbaum, der hører til blandt de mest kendte analytikere inden for forretningssoftware, undrer sig i sin blog Enterprise Antimatter, over, at lige netop et firma, der fører sig frem som hjælper til ledelse af folk, åbenbart har haft finansfolk, der har resulteret i påtegninger fra revisionen. Han påpeger også, at den imponerende vækst i antallet af kunder slet ikke modsvares i tilsvarende vækst af brugere.
Men Lars Dalgaard, der har en mastergrad fra Stanford i ryggen, og som tidligere har arbejdet for blandt andet Unilever, ISS og Novartis, har store ambitioner, netop med fokus på små og mellemstore virksomheder. HR-analytikeren Bill Kutik skriver således på Human Resource Executive Online, at Dalgaard på brugerkonferencen lovede disse et komplet HR-system.
Kutik slutter sin ret så skeptiske artikel således: ”Og hold et nøje øje på Dalgaard og SuccessFactors, efterhånden som de vokser eller eksploderer”.
Overskriften var "Is SuccessFactors really a Success".
Hvad tror du? Umiddelbart virker det på mig som noget, der giver minder om dotcom-alderen, altså tæt på en lottokupon.
Lars Dalgaard fortalte dagbladet Børsen i foråret 2006, at han kort forinden på blot to måneder havde rejst 275 millioner kroner i risikovillig kapital. Men allerede nu søges altså en børsnotering, der skal give 700 millioner kroner. Så kort en tålmodighed fra ventureselskaberne side er da bemærkelsesværdig.
Analytikeren Josh Greebaum påpeger også, at det faktisk kun er to af de i alt otte moduler, som selskabet udbyder, der sælger godt. Er det nok til at opretholde videreudvikling af alle? Og nu skal der tilmed investeres i udvikling et komplet netbaseret HR-system til små og mellemstore virksomheder, som Microsoft har i kikkerten med sine Dynamics systemer. Både Oracle og SAP presser jo også voldsomt på for også at få deres ind i "midmarket", hvor væksten er, og før eller siden har de jo alle også webbaserede HR-systemer som led i deres samlede udbud.
Tidligere gik virksomheder ofte efter "best of breed" - det bedste inden for hver klasse, være det sig økonomisystem, personalesystem eller produktionssystem. Dernæst kom vel et tiår, hvor tendensen gik på samlede pakker fra én leverandør, også selv om visse af deres moduler måske ikke var verdens bedste. Men det var enklere på den måde.
Så som salesforce.com, der bød på et netbaseret system med en bemærkelsesværdig brugervenlighed - altså noget, som sælgerne virkelig trivedes ved. Der er også et par netbaserede økonomisystemer, der er på vej frem. Og nu måske et personalesystem fra en helt tredje leverandør, SuccessFactors. Jeg ser mange positive ting ved netbaserede systemer, men også ved fuld integration på tværs af "siloer".
Det her blev alt for langt, men hele den indledende del var såmænd også skrevet til Berlingske Business på mandag. Jeg troede mig på sikker grund, da ingen danske aviser selv i går havde omtalt børsnoteringen, men så var det at Josh Greenbaum publicerede sit blogindlæg, og han er i forvejen Børsen-journalisten Johan Christensens mest citerede analytiker, når det gælder forretningssoftware:-)
Derfor denne hybrid mellem en artikel og et blogindlæg. I mit baghovede kan jeg frygte, at jeg er ude med janteloven. Jeg kan se dotcom-agtige spøgelser, hvor ingen er. Men min "gut feeling" siger mig altså, at analytikernes tvivl meget vel kan være på sin plads.
23.7.07
Mobilen gør din hjerne dummere
Nu foreligger der videnskabeligt bevis på, hvad de fleste af os for længst har erfaret på den hårde måde, nemlig at jo mere, man bruger gadgets som mobiltelefoner og lommecomputere (PDA’er) som hjælp til sin hukommelse, jo ”dummere” bliver man. Antallet af telefonnumre, man husker, rasler ned. Samme skæbne får pinkoder, brugernavne, fødselsdage, kontonumre og meget andet.
Det var psykologiprofessor Ian Robertson ved Trinity College i Dublin, der for nylig præsenterede forskningen, som bygger på en undersøgelse med deltagelse af 3.000 personer.
Undersøgelsen viser, at folk over 50 år, som voksede op mere afhængig af, at hjernen selv kunne huske numre med videre, klarer sig bedre end dem under 30, der er dybt afhængige af teknologi som daglig hjælpehjerne. En tredjedel af dem under 30 kunne faktisk ikke engang huske nummeret hjem uden lige at tjekke mobilen eller andet.
Hele 58 procent mente, at de var ude af stand til at huske alle de nødvendige numre og datoer. Omkring to tredjedele af disse havde mere eller mindre overladt opgaven med at huske på telefonnumre og datoer til deres digitale hjælpehjerner.
Seks ud af ti personer gav udtryk for, at de slås med informationsoverflod blandt andet i form af alle de passwords, pinkoder etc., de skulle kunne huske. Det var årsagen til, at det blev overladt til teknikken.
Professoren, der præsenterede resultatet i forbindelse med lanceringen af magasinet ”Puzzler Brain Trainer Magazine” http://secure2.subscribeonline.co.uk/puzzler/canvas.cfm?canvas=category&category=mixedpuzzles, havde dog trøst til de ramte. Blot fem enkle, daglige øvelser hjælper til at øge hukommelseskapaciteten. Undersøgelsen blev blandt andet beskrevet i The Telegraph.
Jeg modstod i øvrigt selv i lang tid trangen til at lægge telefonnumre fast ind i min mobil, netop for at være sikker på at kunne huske de vigtigste, hvis nu uheldet var ude. Og da jeg omsider gjorde lagde dem ind, gik der ikke længe, inden jeg havde glemt næsten alle fleste. Også derfor bruger jeg i stigende grad mobilen hjemme i stedet for den billigere fastnettelefon!!
Der har faktisk været en række undersøgelser før på området. Jeg erindrer svagt en om personale i rejsebureauer var det vist. Inden alt var blevet tilgængeligt via nogle tastetryk huskede de en masse om flyafgange og meget andet. Efterfølgende faldt deres paratviden drastisk.
Skal vi være bekymret? Næppe, for historien gentager sig vist bare på anden vis. Da jeg skrev min klumme "Menneske og computer: 1-1" til dagens bagside på Berlingske Business stjal jeg pænt fra websted for systemprogrammører citater og jokes om diverse it-forhold. Men listen gik også tilbage i tiden til citater sagt i en helt anden sammenhæng, men alligevel forbundet.
Her er et fra 360 år før vor tidsregning:
Det var psykologiprofessor Ian Robertson ved Trinity College i Dublin, der for nylig præsenterede forskningen, som bygger på en undersøgelse med deltagelse af 3.000 personer.
Undersøgelsen viser, at folk over 50 år, som voksede op mere afhængig af, at hjernen selv kunne huske numre med videre, klarer sig bedre end dem under 30, der er dybt afhængige af teknologi som daglig hjælpehjerne. En tredjedel af dem under 30 kunne faktisk ikke engang huske nummeret hjem uden lige at tjekke mobilen eller andet.
Hele 58 procent mente, at de var ude af stand til at huske alle de nødvendige numre og datoer. Omkring to tredjedele af disse havde mere eller mindre overladt opgaven med at huske på telefonnumre og datoer til deres digitale hjælpehjerner.
Seks ud af ti personer gav udtryk for, at de slås med informationsoverflod blandt andet i form af alle de passwords, pinkoder etc., de skulle kunne huske. Det var årsagen til, at det blev overladt til teknikken.
Professoren, der præsenterede resultatet i forbindelse med lanceringen af magasinet ”Puzzler Brain Trainer Magazine” http://secure2.subscribeonline.co.uk/puzzler/canvas.cfm?canvas=category&category=mixedpuzzles, havde dog trøst til de ramte. Blot fem enkle, daglige øvelser hjælper til at øge hukommelseskapaciteten. Undersøgelsen blev blandt andet beskrevet i The Telegraph.
Jeg modstod i øvrigt selv i lang tid trangen til at lægge telefonnumre fast ind i min mobil, netop for at være sikker på at kunne huske de vigtigste, hvis nu uheldet var ude. Og da jeg omsider gjorde lagde dem ind, gik der ikke længe, inden jeg havde glemt næsten alle fleste. Også derfor bruger jeg i stigende grad mobilen hjemme i stedet for den billigere fastnettelefon!!
Der har faktisk været en række undersøgelser før på området. Jeg erindrer svagt en om personale i rejsebureauer var det vist. Inden alt var blevet tilgængeligt via nogle tastetryk huskede de en masse om flyafgange og meget andet. Efterfølgende faldt deres paratviden drastisk.
Skal vi være bekymret? Næppe, for historien gentager sig vist bare på anden vis. Da jeg skrev min klumme "Menneske og computer: 1-1" til dagens bagside på Berlingske Business stjal jeg pænt fra websted for systemprogrammører citater og jokes om diverse it-forhold. Men listen gik også tilbage i tiden til citater sagt i en helt anden sammenhæng, men alligevel forbundet.
Her er et fra 360 år før vor tidsregning:
The discovery of the alphabet will create forgetfulness in the learners' souls. You will give your disciples not truth but the semblance of truth: they will be heroes of many things, and will have learned nothing; they will appear to be omniscient (alvidende) and will generally know nothing. ("Phaedrus" by Plato)
22.7.07
Uha: It-proletariat i Gl. Skagen
"Det er ikke længere hot i Gl. Skagen. Næste år er der kun de nyrige. Så kommer it-proletariatet, og så er det endegyldigt slut."
Læst i Weekendavisen i en artikel skrevet af Poul Pilgaard Johnsen. Også skrevet i Ekstrabladet af bagside-Jeppesen.
Det er jo en journalistisk nyskabelse i en tid, der ellers er kendetegnet af, at én journalist i dag alene skal fylde, hvad der var to-tre om i gamle dage. Pilgaard får dog også lavet sit helteportræt af Jeppesen ind imellem afskrivningen.
Det er blevet til en Cath- og en karlekammeragtig reportagesladring om de royale, de rige, og de andre kendte, der indfinder sig i Hellerup-ugen (postdistrikt 2900)- i uge 29 - i Skagen. Og underholdende er det - i hvert fald for mig.
Weekendavisens og Ekstrabladets udsendte krukker er imidlertid skuffede. Der er ikke nok fint at spejle sig i, at sladre om, at nedgøre. Suk. "Næste år kommer de nyrige. Så kommer it-proletariatet, og så er det endegyldigt slut".... Går det sådan, har de jo nok ret. Det er endegyldigt slut med reportagerejserne til Skagen, for ingen af dem gider mænge sig med it-folket. Det tænder jo heller ikke læserne.
Den fælles skrivning har de to skribenter i øvrigt udnævnt til et dogmeprojekt, selvfølgelig. Kulturelt skal det være. Ikke blot et "genialt" fuldemandspåfund af to indbyrdes forgabte skribenter, der egentlig ikke gider skrive.
Det er bare lidt synd, at de så klart får afsløret, at de selvfølgelig i al deres besserwissen om alt og alle ikke også har haft tid til at holde fingeren på pulsen. Det er jo "it-proletariatet", der er de nyrige. Alle dem, der fik scoret i tide.
De hurtigste drenge kastede sig for nogle år siden så over ejendomme, og på det seneste gælder det vind-energi og anden vedvarende energi. Læs bare Ingeniørens artikel om den grønne energi og guldbeferen her. Som bibeskæftigelse har nogle af dem med den gode næse for penge desuden kig på hurtige børsnoteringer af fikse småfirmaer.
Lidt synd er det, at Pilgaard Johnsen og Jeppesen ikke gider it-folket. Der er ellers mange kloge, visionære og sjove gutter iblandt.
Læst i Weekendavisen i en artikel skrevet af Poul Pilgaard Johnsen. Også skrevet i Ekstrabladet af bagside-Jeppesen.
Det er jo en journalistisk nyskabelse i en tid, der ellers er kendetegnet af, at én journalist i dag alene skal fylde, hvad der var to-tre om i gamle dage. Pilgaard får dog også lavet sit helteportræt af Jeppesen ind imellem afskrivningen.
Det er blevet til en Cath- og en karlekammeragtig reportagesladring om de royale, de rige, og de andre kendte, der indfinder sig i Hellerup-ugen (postdistrikt 2900)- i uge 29 - i Skagen. Og underholdende er det - i hvert fald for mig.
Weekendavisens og Ekstrabladets udsendte krukker er imidlertid skuffede. Der er ikke nok fint at spejle sig i, at sladre om, at nedgøre. Suk. "Næste år kommer de nyrige. Så kommer it-proletariatet, og så er det endegyldigt slut".... Går det sådan, har de jo nok ret. Det er endegyldigt slut med reportagerejserne til Skagen, for ingen af dem gider mænge sig med it-folket. Det tænder jo heller ikke læserne.
Den fælles skrivning har de to skribenter i øvrigt udnævnt til et dogmeprojekt, selvfølgelig. Kulturelt skal det være. Ikke blot et "genialt" fuldemandspåfund af to indbyrdes forgabte skribenter, der egentlig ikke gider skrive.
Det er bare lidt synd, at de så klart får afsløret, at de selvfølgelig i al deres besserwissen om alt og alle ikke også har haft tid til at holde fingeren på pulsen. Det er jo "it-proletariatet", der er de nyrige. Alle dem, der fik scoret i tide.
De hurtigste drenge kastede sig for nogle år siden så over ejendomme, og på det seneste gælder det vind-energi og anden vedvarende energi. Læs bare Ingeniørens artikel om den grønne energi og guldbeferen her. Som bibeskæftigelse har nogle af dem med den gode næse for penge desuden kig på hurtige børsnoteringer af fikse småfirmaer.
Lidt synd er det, at Pilgaard Johnsen og Jeppesen ikke gider it-folket. Der er ellers mange kloge, visionære og sjove gutter iblandt.
19.7.07
Smed pc’en ud af vinduet
En tysker blev så sur på sin pc, at han smed den ud af vinduet fra lejlighedskomplekset, hvor han bor. Han mødte imidlertid sympati, fra politifolkene, da de mødte frem. ”Hvem har ikke haft lyst til det”, lød deres kommentar. Manden blev kun anmodet om at rydde op efter sig.
Det er nyhedstjenesten The Register, der citerer historien fra en Hannover-avis. Og morskaben stiger, når man læser de kommentarer, som Register-læserne har føjet på.
”Vi ved alle, at det er Bill’s skyld”, skriver en, og andre kigger også i retning af Microsoft.
”He opened a Window and it promptly crashed.”, lyder det.
Flere var overbeviste om, at raseriet måtte skyldes det nye Windows-styresystem, Vista.
Andre antydede, at det var i frustration over at have svigermoderen på besøg. Han valgte blot at smide pc’en ud i stedet for hende.
Og så var der denne udlægning: ”All he did was take his Linux friends advice of 'time to throw out Windows'. Either that or he had porn on the screen when his mum walked in. What else could he do?Actually, maybe he was trying to send an email.”
Og så er der ham, der i en rablende lang sætning, fastslår at computeren slap for let. Tyskeren burde i stedet have tortureret computeren:-)
Nationalitetsforskelle nævnes også: "Of course if it had happened in England the chap would probably be locked up now awaiting investigation for terrorism - having caused an explosion- and the tabloids would be having a feild day describing the neighbourhood as in SHOCK, or PANICING, whilst living in TERROR at the HORROR they now feel regarding falling consumer electronics.
P.S. Was it just the computer case he threw out? I have visions of a real Blue-screen-of-death decending from the skies and landing on some hapless passerby."
Og hvornår havde du sidst lyst til at smide din computer ud af vinduet?
Det er nyhedstjenesten The Register, der citerer historien fra en Hannover-avis. Og morskaben stiger, når man læser de kommentarer, som Register-læserne har føjet på.
”Vi ved alle, at det er Bill’s skyld”, skriver en, og andre kigger også i retning af Microsoft.
”He opened a Window and it promptly crashed.”, lyder det.
Flere var overbeviste om, at raseriet måtte skyldes det nye Windows-styresystem, Vista.
Andre antydede, at det var i frustration over at have svigermoderen på besøg. Han valgte blot at smide pc’en ud i stedet for hende.
Og så var der denne udlægning: ”All he did was take his Linux friends advice of 'time to throw out Windows'. Either that or he had porn on the screen when his mum walked in. What else could he do?Actually, maybe he was trying to send an email.”
Og så er der ham, der i en rablende lang sætning, fastslår at computeren slap for let. Tyskeren burde i stedet have tortureret computeren:-)
Nationalitetsforskelle nævnes også: "Of course if it had happened in England the chap would probably be locked up now awaiting investigation for terrorism - having caused an explosion- and the tabloids would be having a feild day describing the neighbourhood as in SHOCK, or PANICING, whilst living in TERROR at the HORROR they now feel regarding falling consumer electronics.
P.S. Was it just the computer case he threw out? I have visions of a real Blue-screen-of-death decending from the skies and landing on some hapless passerby."
Og hvornår havde du sidst lyst til at smide din computer ud af vinduet?
18.7.07
Effektiv kur mod telefonsælgere
”De er nu nummer 2 i køen (lang pause) De er nu nummer 3 i køen (lang pause) De er nu nummer 4 i køen”. Det er skæbnen, der møder en stakkels sælger, når han ringer til et lille it-firma i Valby. Inden telefonsælgeren når at få fortalt, hvorfor firmaet går nedenunder, hvis det ikke kommer i den og den telefonbog eller bruger produkt SuperDuper, bliver han venligt afbrudt med ”Lige et øjeblik, jeg stiller om til den rette afdeling”, og så er løbet kørt. Metoden er mindst lige så effektiv som den, der beskrives på www.vibrugerikke.dk, hvor svaret på ligegyldigt hvad man tilbydes er "Vi bruger ikke...."
Historien om kø-metoden har jeg fra ”Trolden”, der bidrager med mange interessante konstateringer her på bloggen. Den hænger lidt sammen med, at han og hans ven i Valby har bygget et billigt omstillingsbord (PBX) til telefoni over internettet (VOIP). PBX’en bygger blot på en lille bitte enhed, Linksys NSLU2-enhed (Network Storage Link for USB 2.0 Disk Drives), plus en 1GB USB stick. Troldens ven har oprettet et særligt "dummy" lokalnummer til de stakkels sælgere.
I øvrigt er hardwarekonstellationen oprindelig beregnet til at skaffe billig ekstra lagringsplads (NAS – Network Attached Storage), så man fra forskellige pc’er kan dele fotos, musik, videoer, dokumenter med videre.
Ifølge ”Trolden” vil et rigtigt PBX-omstillingsbord til VOIP med ikke helt samme funktionalitet koste omkring 4.000 til 5.000 kroner. Deres bette dyr koster knap 800 kroner incl. moms. Men han gør opmærksom på, at han og kollegaen i Valby begge er programmører. Der skal nørkles en del med kode og konfiguration, så det er ikke for hr. og fru Hansen. Og når de laver en VOIP-PBX til kunder, baseres det på en lille pc forsynet med et produkt, der hedder Trixbox.
Kun til de teknisk interesserede
Men er DU teknisk interesseret, så følger lidt ekstra beskrivelse her. Troldens billige PBX kan følgende:
"Automated Attendant ... altså til ”tryk 1 for NN, tryk 2 for XX etc”/ Voicemail(personlig telefonsvarer) inkl. videresending af voicemail som lydfil til mailadresse (fungerer endnu ikke) / Kø / Grupper / Viderestilling / Fr. Klokken / Vækning /Vejrudsigten og meget meget andet som en god PBX nu kan.”
Trolden har selv fire indgående linier som er sat op og flere IP telefoner. Han kan ringe ud over to udbydere, Musimi.dk og voipbusterpro.com, og så har han IP-til-IP udbyderen FWD (Free World Dail).
”Vi ved ikke, hvor mange samtidige samtaler, den kan håndtere, og det er nok ikke mange, fordi den har begrænset ram-lager. Vi har målt dens strømforbrug, og det er max. 9W,” fortæller Trolden, der tilføjer, at enheden er helt lydløs – da uden blæser og disk.
”Trolden” har et enmandsfirma. På spørgsmålet om, hvad en enlig skal med et omstillingsbord lyder svaret:
1. Jeg differentiere på et firma og et privat nr. på samme telefon og Fax
2. Jeg kan benytte alle de IP-telefoniudbydere, jeg vælger fra samme telefon. (sådan som jeg har sat det op trykker jeg 9 (for fastnet) 8 (for Musimi.dk) og 7 (for Voipbusterpro.com) foran nummeret.)
3. Da den er sat op på en udvendig IP adresse, kan jeg accesse den, hvor i verden jeg er.
4. Jeg kan bruge den til at billigt fra mobil at ringe til udlandet. Jeg ringer PBX op og ringer videre ud over VOIP Jeg sparer roaming takster.
5. Jeg får alle mine telefonsvarer beskeder sendt som e-mail
6. Jeg kan viderestille de forskellige nr. til min mobil eller et andet fastnet nummer, hvor jeg befinder mig i verden.
7. Jeg kan lave intern telefoni på min ejendom.
8. Jeg kan styre at min firmatelefon kun er åben Man-Fre fra 9.00 - 17.00 (man kan stadigvæk lægge besked på voice mail)
9. Ved at have en central, slipper jeg for telefonsælgere, hvilket er et problem i Sverige, hvor jeg bor. Her er private ikke er fredet for telefonsælgere.
10. Vores to centraler (Troldens og vennens i Valby) er sammenkoblet, jeg kan ringe til ethvert lokal nr. på hans central som interne samtaler og omvendt.
11. Jeg har en softwaretelefon på min bærbare, og en bluetooth headset, og den bruger jeg når jeg er ude og lave noget.
Trolden fortsætter:
”Nogen at de ovennævnte ting kan man klare hos musimi.dk, men en ting man ikke kan er at gøre det for flere udbydere på engang, som man gør ved at have sin egen PBX.
Man kan bruge sådan en central til mange ting. Man kan bruge den til at starte programmer på en server. Vi har blandt andet brugt den til at oprette og nedlægge VPN tunneler (sikker forbindelse) mellem maskiner over nettet. Vi havde tænkt, at den også kunne bruges til døråbner i en virksomhed. Man kan sætte en dørtelefon op som et lokal nr. på centralen, og så kan man trykke en kode, der får den elektroniske lås til at åbne sig.”
CITAT slut.
OBS. OBS. Regn ikke med, at jeg kan bidrage med noget under kommentarer, hvis du har indvendinger eller supplerende bemærkninger. Men Trolden kommer garanteret på banen.
Historien om kø-metoden har jeg fra ”Trolden”, der bidrager med mange interessante konstateringer her på bloggen. Den hænger lidt sammen med, at han og hans ven i Valby har bygget et billigt omstillingsbord (PBX) til telefoni over internettet (VOIP). PBX’en bygger blot på en lille bitte enhed, Linksys NSLU2-enhed (Network Storage Link for USB 2.0 Disk Drives), plus en 1GB USB stick. Troldens ven har oprettet et særligt "dummy" lokalnummer til de stakkels sælgere.
I øvrigt er hardwarekonstellationen oprindelig beregnet til at skaffe billig ekstra lagringsplads (NAS – Network Attached Storage), så man fra forskellige pc’er kan dele fotos, musik, videoer, dokumenter med videre.
Ifølge ”Trolden” vil et rigtigt PBX-omstillingsbord til VOIP med ikke helt samme funktionalitet koste omkring 4.000 til 5.000 kroner. Deres bette dyr koster knap 800 kroner incl. moms. Men han gør opmærksom på, at han og kollegaen i Valby begge er programmører. Der skal nørkles en del med kode og konfiguration, så det er ikke for hr. og fru Hansen. Og når de laver en VOIP-PBX til kunder, baseres det på en lille pc forsynet med et produkt, der hedder Trixbox.
Kun til de teknisk interesserede
Men er DU teknisk interesseret, så følger lidt ekstra beskrivelse her. Troldens billige PBX kan følgende:
"Automated Attendant ... altså til ”tryk 1 for NN, tryk 2 for XX etc”/ Voicemail(personlig telefonsvarer) inkl. videresending af voicemail som lydfil til mailadresse (fungerer endnu ikke) / Kø / Grupper / Viderestilling / Fr. Klokken / Vækning /Vejrudsigten og meget meget andet som en god PBX nu kan.”
Trolden har selv fire indgående linier som er sat op og flere IP telefoner. Han kan ringe ud over to udbydere, Musimi.dk og voipbusterpro.com, og så har han IP-til-IP udbyderen FWD (Free World Dail).
”Vi ved ikke, hvor mange samtidige samtaler, den kan håndtere, og det er nok ikke mange, fordi den har begrænset ram-lager. Vi har målt dens strømforbrug, og det er max. 9W,” fortæller Trolden, der tilføjer, at enheden er helt lydløs – da uden blæser og disk.
”Trolden” har et enmandsfirma. På spørgsmålet om, hvad en enlig skal med et omstillingsbord lyder svaret:
1. Jeg differentiere på et firma og et privat nr. på samme telefon og Fax
2. Jeg kan benytte alle de IP-telefoniudbydere, jeg vælger fra samme telefon. (sådan som jeg har sat det op trykker jeg 9 (for fastnet) 8 (for Musimi.dk) og 7 (for Voipbusterpro.com) foran nummeret.)
3. Da den er sat op på en udvendig IP adresse, kan jeg accesse den, hvor i verden jeg er.
4. Jeg kan bruge den til at billigt fra mobil at ringe til udlandet. Jeg ringer PBX op og ringer videre ud over VOIP Jeg sparer roaming takster.
5. Jeg får alle mine telefonsvarer beskeder sendt som e-mail
6. Jeg kan viderestille de forskellige nr. til min mobil eller et andet fastnet nummer, hvor jeg befinder mig i verden.
7. Jeg kan lave intern telefoni på min ejendom.
8. Jeg kan styre at min firmatelefon kun er åben Man-Fre fra 9.00 - 17.00 (man kan stadigvæk lægge besked på voice mail)
9. Ved at have en central, slipper jeg for telefonsælgere, hvilket er et problem i Sverige, hvor jeg bor. Her er private ikke er fredet for telefonsælgere.
10. Vores to centraler (Troldens og vennens i Valby) er sammenkoblet, jeg kan ringe til ethvert lokal nr. på hans central som interne samtaler og omvendt.
11. Jeg har en softwaretelefon på min bærbare, og en bluetooth headset, og den bruger jeg når jeg er ude og lave noget.
Trolden fortsætter:
”Nogen at de ovennævnte ting kan man klare hos musimi.dk, men en ting man ikke kan er at gøre det for flere udbydere på engang, som man gør ved at have sin egen PBX.
Man kan bruge sådan en central til mange ting. Man kan bruge den til at starte programmer på en server. Vi har blandt andet brugt den til at oprette og nedlægge VPN tunneler (sikker forbindelse) mellem maskiner over nettet. Vi havde tænkt, at den også kunne bruges til døråbner i en virksomhed. Man kan sætte en dørtelefon op som et lokal nr. på centralen, og så kan man trykke en kode, der får den elektroniske lås til at åbne sig.”
CITAT slut.
OBS. OBS. Regn ikke med, at jeg kan bidrage med noget under kommentarer, hvis du har indvendinger eller supplerende bemærkninger. Men Trolden kommer garanteret på banen.
17.7.07
Hjemmeserver til fotos, musik og backup om hjørnet
Microsoft har netop lagt sidste hånd på den software, der er hjertet i en helt ny type server, Home Server, til brug hjemme i privaten. Fujitsu Siemens, Iomega og Hewlett-Packard er nogle af firmaerne, der vil producere serveren, som vist bliver relativt diskret.
Jeg selv er ikke i tvivl om, at tiden er moden til en hjemmeserver, nu hvor der typiske er flere pc’er, spilkonsoller, digitale kameraer og andre digitale enheder i hjemmet. Via hjemmeserveren har man et fælles sted til de digitale fotos, videoer og musik, man gerne vil dele. Man kan også fra sin egen pc få adgang til filer på de andres pc'er (der er garanteret mulighed for adgangsbegræsning:-). Helt essentielt er er også, at man får en enkel backup-enhed i huset, så der altid er kopier af alt. Så der ikke kommer et hul i historien.
I Europa bliver det de store sprog, engelsk, fransk og tysk, der tilgodeses først. Ifølge bloggen,, der føres af Microsoft-teamet bag om Home Server, ventes produktet er være parat i god tid før julehandlen.
Produktet bygger på en neddroslet version af Windows Server 2003, og understøtter Windows XP og Windows Vista-baserede pc’er. Hvor produktet mon lander prismæssigt, har jeg ikke en anelse om.
I bloggen fortælles, at man faktisk var alt for tidligt ude med tanken om en hjemmeserver - helt tilbage i 1999. Men manden bag ideen, Charlie Kinde, fik at vide af sin boss, at nok var det en interessant tanke, men nu burde han fokusere på sit job i stedet.
Det bliver ikke verdens første hjemmeserver. Der er for længst praktiske folk, der har installeret servere i hjemmet, og for eksempel findes der også gratis Home Server-software til download for eksempel til harddisken Barracuda fra diskfabrikanten Seagate. Jeg vil dog tro, at der i Microsofts bud på hjemmeserver-software er lagt meget høj vægt på at gøre det så enkelt, at også de mindre teknisk orienterede kan være med.
Jeg selv er ikke i tvivl om, at tiden er moden til en hjemmeserver, nu hvor der typiske er flere pc’er, spilkonsoller, digitale kameraer og andre digitale enheder i hjemmet. Via hjemmeserveren har man et fælles sted til de digitale fotos, videoer og musik, man gerne vil dele. Man kan også fra sin egen pc få adgang til filer på de andres pc'er (der er garanteret mulighed for adgangsbegræsning:-). Helt essentielt er er også, at man får en enkel backup-enhed i huset, så der altid er kopier af alt. Så der ikke kommer et hul i historien.
I Europa bliver det de store sprog, engelsk, fransk og tysk, der tilgodeses først. Ifølge bloggen,, der føres af Microsoft-teamet bag om Home Server, ventes produktet er være parat i god tid før julehandlen.
Produktet bygger på en neddroslet version af Windows Server 2003, og understøtter Windows XP og Windows Vista-baserede pc’er. Hvor produktet mon lander prismæssigt, har jeg ikke en anelse om.
I bloggen fortælles, at man faktisk var alt for tidligt ude med tanken om en hjemmeserver - helt tilbage i 1999. Men manden bag ideen, Charlie Kinde, fik at vide af sin boss, at nok var det en interessant tanke, men nu burde han fokusere på sit job i stedet.
Det bliver ikke verdens første hjemmeserver. Der er for længst praktiske folk, der har installeret servere i hjemmet, og for eksempel findes der også gratis Home Server-software til download for eksempel til harddisken Barracuda fra diskfabrikanten Seagate. Jeg vil dog tro, at der i Microsofts bud på hjemmeserver-software er lagt meget høj vægt på at gøre det så enkelt, at også de mindre teknisk orienterede kan være med.
16.7.07
Dansk guru i usability går skævt af blogs
"Skriv artikler, ikke blogindlæg". Sådan lyder overskriften på juli-klummen fra den danske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen. Her går han ind på nyt territorium, idet hans klumme stort set ikke handler om brugervenlighed. I stedet er han måske ved at åbne for en ny karriere som kommunikationsrådgiver.
Jakob Nielsen, der bor i USA, har rådgivet en konsulent, som er blandt de allerbedste inden for sit felt. Konsulenten havde spurgt ham, hvorvidt han burde starte en blog, men Jakob Nielsen siger nej. Hans kunde bør ikke forære sin viden væk. Hans kunde bør ikke begynde at bruge sin kostbare tid væk til at skrive "hurtige, tyndbenede" blogindlæg, også fordi hans indlæg til tider vil blive overtrumfet i klogskab af folk med mindre visdom på området. Det "beviser" Jakob Nielsen gennem en computersimulation. Kunden skal i stedet lave så dybtgående artikler, at businessledere vil være villig til at tage den helt store pung frem for at købe dem.
Selvfølgelig bør en mand, der lever af at sælge sin ekspertise, ikke forære alt væk. Det er jo logik for burhøns. Og der er nok en ekspert hist og pist, der fortryder, at denne har oprettet en blog, fordi den stjæler tid. Men det skulle ikke undre mig, om der er eksperter, der også er overmåde glad for at gøre både og. Bloggens indlæg fostrer måske kommentarer om emner, han eller hun ikke havde tænkt over. Måske skaber den tilmed nysgerrighed hos potentielle kunder. Måske skaber den et indtryk af, at den pågældende også har fingeren på pulsen og ikke blot sidder i sit elfenbenstårn og skriver lange, lange tirader om det, han allerede har sagt og rådgivet om de sidste 20 år, krydret med lidt nye buzzwords.
En af it-blogverdenens kendteste og mest flittige profiler, Robert Scoble, følte sig personligt angrebet. Det fremgår af denne post på hans egen blog scobleizer.com. Overskiften er "Jakob Nielsen says don't be like Scoble". Han overfortolker Nielsen indlæg, nok især provokeret af overskriften "Write articles, not blog postings". Scoble, der fik sin berømmelse ved som Microsoft-ansat at blogge, så giganten fik et mere menneskeligt ansigt, blogger fortsat, men hans karriere er nu hos PodTech, hvor han står for et videomagasin med egne optagelser - interviews med folk bag ny netbaseret teknologi især.
Jeg har skrevet om uenigheden mellem Nielsen og Scoble i min klumme på bagsiden af Berlingske business i dag, og den ses også på business.dk.
Scoble selv fyrer på sin bloggen med løst krudt ind imellem, og jeg fatter ikke, hvorledes han får tid til at skrive så mange blogindlæg, som han gør. Men jeg følger hans blog - han er en blandt mange, mange "stemmer" jeg orienterer mig hos, og en meget personlig stemme, som reflekterer et stort kontaktnet. Det betyder også, at bloggens kommentarfelt til tider er det mest interessante. Men der er ved at komme mode i Scoble-bashing - altså i at kritisere ham, og det er måske medvirkende til, at han gik til angreb på Jakob Nielsen.
Nielsens "stemme" i klummen er - som jeg ser det - også en lidt forbitret stemme, der mumler "blogs mig her og blogs mig der", mens han klummer sig. Ifølge ham er blogs af nytte på et intranet, som et fælles projektværktøj. Det er også af nytte for firmaer, der sælger billige produkter, såsom nødder:
Om en topekspert også skal føre en blog, må - som jeg ser det - afhænge en del af, om eksperten har et nemme for at udtrykke sig eller ej. Er han velsignet med den evne, kan en blog meget vel blive et plus, fremfor et minus, som Jakob Nielsen mener.
Nielsen levner ikke en chance for, at ekspertens businesskunde vil interessere sig for dennes blog.
Nielsen har været guru i brugervenlighed i mange, mange tiår. Storhedstiden som usability-konsulent kom vel under dotcom-boblen. Den gang det omsider gik op for virksomheder, at brugervenlighed betyder noget. Den gang, hvor det var kunder, som ens it-systemer skulle nå, ikke "blot" medarbejdere.
Jeg ved ikke, om Jakob Nielsen har færre kunder i butikken i dag. Jeg ved ikke om han netop med sin rådgivning i juli-klummen ønskede også at få omtale i blogverdenen, der er hvor alverdens øjne er lige nu. Eller er han på vej ind i en ny karriere som kommunikationsrådgiver?
Manden er overmåde dygtig og har høstet mange, mange rosende ord gennem tiderne. Se blot hans biografi (den rummer dog et par døde lænker til roserne).
Spørgsmålet er måske, om han kører lidt for meget i samme spor - sporet, der blev lagt for årtier siden?
Han har dog evnet at nyorientere sig i en vis grad. Jeg erindrer, at da jeg tilbage i starten af 90'erne havde presset grusomt på for at få det første usability lab til en it-virksomhed (Kommunedata) hjem, var hans holding, at usability labs var spild af penge. Hans gamle metoder var stadig de bedste. Jakob Nielsen var bestemt ikke fortaler for både/og afhængig af situation. Men pludselig skamroste han usability labs. Jeg erindrer ikke helt hvorfor, men han havde vist fået til opdrag at skrive om nytten af disse labs, hvor der benyttes teknologi såsom video og skærmkopiering til mere dybdegående analyser af, hvor det gik galt i en brugers kommunikation med et system.
For mig er det med brugervenlighedstests som med kommunikationsveje. Man vælger den, der egner sig bedst til de givne forhold. Og så glæder jeg mig i øvrigt over, hvor mange af de unge it-iværksættere, der har fået brugervenligheden på rygraden, ligesom jeg glæder mig over, hvor mange der efterhånden arbejder professionelt med brugervenlighed. Ikke så få af de danske har i øvrigt arbejdet i Kommunedatas (nu KMD) usability lab en gang:-)
Jakob Nielsen, der bor i USA, har rådgivet en konsulent, som er blandt de allerbedste inden for sit felt. Konsulenten havde spurgt ham, hvorvidt han burde starte en blog, men Jakob Nielsen siger nej. Hans kunde bør ikke forære sin viden væk. Hans kunde bør ikke begynde at bruge sin kostbare tid væk til at skrive "hurtige, tyndbenede" blogindlæg, også fordi hans indlæg til tider vil blive overtrumfet i klogskab af folk med mindre visdom på området. Det "beviser" Jakob Nielsen gennem en computersimulation. Kunden skal i stedet lave så dybtgående artikler, at businessledere vil være villig til at tage den helt store pung frem for at købe dem.
Selvfølgelig bør en mand, der lever af at sælge sin ekspertise, ikke forære alt væk. Det er jo logik for burhøns. Og der er nok en ekspert hist og pist, der fortryder, at denne har oprettet en blog, fordi den stjæler tid. Men det skulle ikke undre mig, om der er eksperter, der også er overmåde glad for at gøre både og. Bloggens indlæg fostrer måske kommentarer om emner, han eller hun ikke havde tænkt over. Måske skaber den tilmed nysgerrighed hos potentielle kunder. Måske skaber den et indtryk af, at den pågældende også har fingeren på pulsen og ikke blot sidder i sit elfenbenstårn og skriver lange, lange tirader om det, han allerede har sagt og rådgivet om de sidste 20 år, krydret med lidt nye buzzwords.
En af it-blogverdenens kendteste og mest flittige profiler, Robert Scoble, følte sig personligt angrebet. Det fremgår af denne post på hans egen blog scobleizer.com. Overskiften er "Jakob Nielsen says don't be like Scoble". Han overfortolker Nielsen indlæg, nok især provokeret af overskriften "Write articles, not blog postings". Scoble, der fik sin berømmelse ved som Microsoft-ansat at blogge, så giganten fik et mere menneskeligt ansigt, blogger fortsat, men hans karriere er nu hos PodTech, hvor han står for et videomagasin med egne optagelser - interviews med folk bag ny netbaseret teknologi især.
Jeg har skrevet om uenigheden mellem Nielsen og Scoble i min klumme på bagsiden af Berlingske business i dag, og den ses også på business.dk.
Scoble selv fyrer på sin bloggen med løst krudt ind imellem, og jeg fatter ikke, hvorledes han får tid til at skrive så mange blogindlæg, som han gør. Men jeg følger hans blog - han er en blandt mange, mange "stemmer" jeg orienterer mig hos, og en meget personlig stemme, som reflekterer et stort kontaktnet. Det betyder også, at bloggens kommentarfelt til tider er det mest interessante. Men der er ved at komme mode i Scoble-bashing - altså i at kritisere ham, og det er måske medvirkende til, at han gik til angreb på Jakob Nielsen.
Nielsens "stemme" i klummen er - som jeg ser det - også en lidt forbitret stemme, der mumler "blogs mig her og blogs mig der", mens han klummer sig. Ifølge ham er blogs af nytte på et intranet, som et fælles projektværktøj. Det er også af nytte for firmaer, der sælger billige produkter, såsom nødder:
Blogs are also fine for websites that sell cheap products. On these sites, visitors can often be easily converted and the main challenge is to raise awareness. For example, a site that sells pistachio nuts should post as much content about pistachios as possible in the hope of attracting quick hits by people searching for that information. Some percentage of these visitors will buy the nuts while visiting the site.At han slet ikke har opdaget de blogs, der har vist sig at være et mere effektivt værktøj til krisehåndtering end nogen dyr kommunikationsekspert hos firmaer med DYRE produkter, er sært. Ligeledes har han tilsyneladende heller ikke set de blogs, hvor et firma får et mere menneskeligt ansigt via en velført blog.
Om en topekspert også skal føre en blog, må - som jeg ser det - afhænge en del af, om eksperten har et nemme for at udtrykke sig eller ej. Er han velsignet med den evne, kan en blog meget vel blive et plus, fremfor et minus, som Jakob Nielsen mener.
Nielsen levner ikke en chance for, at ekspertens businesskunde vil interessere sig for dennes blog.
People looking for the quick hit and free advice are not your customers. Let them eat cake; let them read Wikipedia.På mig lyder det som om, at Jakob Nielsen nærmest er forpisset over blogs.
Nielsen har været guru i brugervenlighed i mange, mange tiår. Storhedstiden som usability-konsulent kom vel under dotcom-boblen. Den gang det omsider gik op for virksomheder, at brugervenlighed betyder noget. Den gang, hvor det var kunder, som ens it-systemer skulle nå, ikke "blot" medarbejdere.
Jeg ved ikke, om Jakob Nielsen har færre kunder i butikken i dag. Jeg ved ikke om han netop med sin rådgivning i juli-klummen ønskede også at få omtale i blogverdenen, der er hvor alverdens øjne er lige nu. Eller er han på vej ind i en ny karriere som kommunikationsrådgiver?
Manden er overmåde dygtig og har høstet mange, mange rosende ord gennem tiderne. Se blot hans biografi (den rummer dog et par døde lænker til roserne).
Spørgsmålet er måske, om han kører lidt for meget i samme spor - sporet, der blev lagt for årtier siden?
Han har dog evnet at nyorientere sig i en vis grad. Jeg erindrer, at da jeg tilbage i starten af 90'erne havde presset grusomt på for at få det første usability lab til en it-virksomhed (Kommunedata) hjem, var hans holding, at usability labs var spild af penge. Hans gamle metoder var stadig de bedste. Jakob Nielsen var bestemt ikke fortaler for både/og afhængig af situation. Men pludselig skamroste han usability labs. Jeg erindrer ikke helt hvorfor, men han havde vist fået til opdrag at skrive om nytten af disse labs, hvor der benyttes teknologi såsom video og skærmkopiering til mere dybdegående analyser af, hvor det gik galt i en brugers kommunikation med et system.
For mig er det med brugervenlighedstests som med kommunikationsveje. Man vælger den, der egner sig bedst til de givne forhold. Og så glæder jeg mig i øvrigt over, hvor mange af de unge it-iværksættere, der har fået brugervenligheden på rygraden, ligesom jeg glæder mig over, hvor mange der efterhånden arbejder professionelt med brugervenlighed. Ikke så få af de danske har i øvrigt arbejdet i Kommunedatas (nu KMD) usability lab en gang:-)
15.7.07
Sommerlæsning: Superkrimier med hacker
Min svenske gemal opgav mig i går. Jeg var 450 sider inde i krimien "Luftslottet som Sprängdes" og det var 30 minutter siden, jeg sagde, "bare 10 minutter mere... så lægger jeg bogen". Og det havde jeg lovet flere gange tidligere.
Savner du sommerlæsning så spændende, at du glemmer alt om arbejde og familie (fy), så er her min anbefaling. Læs krimi-triologien Millennium, hvis du ikke allerede har gjort det. "Luftslottet som sprängdes" er den 3. af bøgerne, forfattet af svenskeren Stieg Larsson, der i en alder af blot 50 år desværre døde i 2004 af et hjerteslag.
Bøgerne har fascineret mig mere en nogen andre gennem de seneste år. Der er flere årsager dertil, men min undskyldning for at skrive om bøgerne her på IT-Bizzen er, at den ene af de to hovedpersoner er en superdygtig hacker. Det er den unge, sære Lisbeth Salander, der også er en del af lille fællesskab af ligesindede ude på nettet. De hjælper med at få afgørende informationer hevet ud af diverse pc'er hos skurke, inklusive myndigheder, og med indkredsning af og aflytning af en mobiltelefon. I handlingen indgår også mails og chat som en dybt integreret del af handlingsforløbet. Men rolig! Bøgerne er ikke skrevet for nørder.
Serien blev indledt "Män som hatar kvinnor" i 2005 udgivet på Nordstedts Förlag, fulgt af "Flickan som lekte med elden" i 2006. Herhjemme blev titlerne "Mænd, der hader kvinder" og "Pigen der legede med ilden", og det er det lille Århus-forlag Modtryk, der udgav dem. Den tredje er endnu ikke udkommet på dansk, men det sker den 8. oktober. Bogen har titlen "Luftkastellet der blev sprængt."
Bøgerne er jo i forvejen skamrost også herhjemme. De er overmåde velskrevne og alt for svære at slippe.
Forfatteren Stieg Larsson var journalist med ekspertise inden for dybdeborende jornalistik blandt andet med fokus på, hvor stærkt nazismen egentlig havde tag i en del svenskere. Han var medstifter af organisationen Expo, der holdt et nøje øje på højreekstremistiske og racistiske grupper, og som udgiver magasinet Expo.
Forfatteren er i stand til at skrive om kvinder, så de bliver andet og mere end det endimensionale postulat, som ellers ofte ser fra mandlige forfatteres side. Når Stieg Larsson skriver om teknologi, fænger det, og jeg fik lært meget nyt undervejs. Selvfølgelig føler jeg mig som journalist også godt hjemme, når den mandlige hovedperson Mikael Blomkvist er journalist, og når medierne er så meget i fokus, som de er i bøgerne (på godt og på ondt - mest det sidste). Men bøgerne kommer også godt rundt i mange andre universer.
Udestående for mig er en usikkerhed om det vitterligt er så let at få snablen ned i diverse computere. Jeg tvivler, og det er jo fiktion, men brug kommentarfeltet, hvis du ved noget andet.
Savner du sommerlæsning så spændende, at du glemmer alt om arbejde og familie (fy), så er her min anbefaling. Læs krimi-triologien Millennium, hvis du ikke allerede har gjort det. "Luftslottet som sprängdes" er den 3. af bøgerne, forfattet af svenskeren Stieg Larsson, der i en alder af blot 50 år desværre døde i 2004 af et hjerteslag.
Bøgerne har fascineret mig mere en nogen andre gennem de seneste år. Der er flere årsager dertil, men min undskyldning for at skrive om bøgerne her på IT-Bizzen er, at den ene af de to hovedpersoner er en superdygtig hacker. Det er den unge, sære Lisbeth Salander, der også er en del af lille fællesskab af ligesindede ude på nettet. De hjælper med at få afgørende informationer hevet ud af diverse pc'er hos skurke, inklusive myndigheder, og med indkredsning af og aflytning af en mobiltelefon. I handlingen indgår også mails og chat som en dybt integreret del af handlingsforløbet. Men rolig! Bøgerne er ikke skrevet for nørder.
Serien blev indledt "Män som hatar kvinnor" i 2005 udgivet på Nordstedts Förlag, fulgt af "Flickan som lekte med elden" i 2006. Herhjemme blev titlerne "Mænd, der hader kvinder" og "Pigen der legede med ilden", og det er det lille Århus-forlag Modtryk, der udgav dem. Den tredje er endnu ikke udkommet på dansk, men det sker den 8. oktober. Bogen har titlen "Luftkastellet der blev sprængt."
Bøgerne er jo i forvejen skamrost også herhjemme. De er overmåde velskrevne og alt for svære at slippe.
Forfatteren Stieg Larsson var journalist med ekspertise inden for dybdeborende jornalistik blandt andet med fokus på, hvor stærkt nazismen egentlig havde tag i en del svenskere. Han var medstifter af organisationen Expo, der holdt et nøje øje på højreekstremistiske og racistiske grupper, og som udgiver magasinet Expo.
Forfatteren er i stand til at skrive om kvinder, så de bliver andet og mere end det endimensionale postulat, som ellers ofte ser fra mandlige forfatteres side. Når Stieg Larsson skriver om teknologi, fænger det, og jeg fik lært meget nyt undervejs. Selvfølgelig føler jeg mig som journalist også godt hjemme, når den mandlige hovedperson Mikael Blomkvist er journalist, og når medierne er så meget i fokus, som de er i bøgerne (på godt og på ondt - mest det sidste). Men bøgerne kommer også godt rundt i mange andre universer.
Udestående for mig er en usikkerhed om det vitterligt er så let at få snablen ned i diverse computere. Jeg tvivler, og det er jo fiktion, men brug kommentarfeltet, hvis du ved noget andet.
12.7.07
Cool, brugervenlig trådløs router
Tag et kig på Belkins nye trådløse router N1 Vision både for ekstraordinært design og god brugervenlighed. Den blev præsenteret i går og "går" i salg i slutningen af måneden til 199 dollar - omkring 1.100 kroner.
Nu får man jo routers til langt under det halve, så hvad byder Belkin på af ekstraværdi? Jo. Hvor de gamle routers har diverse blinkende dioder som "sprog", kan N1 Visions display vise i klare billeder, hvilken hastighed internetleverandøren egentlig byder på til download og upload, den kan vise udnyttelse af båndbredden, antal tilknyttede enheder på det trådløse net, dato, tid samt en "Guest Access Network Key". Valg mellem funktionalitet sker via en lille trykfølsom firkant på displayet.
Hvad jeg også hæfter mig ved, er den IKKE ligner et eller andet fra "værkstedet", der bare har sneget sig ind på kontoret eller i privaten.
Visningen af farten havde i øvrigt været rar at have ved hånden, da jeg for nylig fornemmede, der var noget galt med min forbindelse. Den viste sig at levere en brøkdel af det, jeg betalte for, men jeg måtte først have downloaded testsoftware for at bevise det.
Foreløbig har Belkin, der i forvejen får god omtale for sine routers, fået en fin modtagelse af den splinternye N1 Vision, men jeg har endnu ikke set anmeldelser.
Firmaet siger selv, at den kan sættes op på minutter. Der skulle være tale om Plug and Play, altså uden installations-cd. Enkelheden skulle også omfatte opsætningen af den sikkerhedsmæssige del af den, så "fremmede" ikke kan gå på. Routeren rummer WPA (Wi-Fi Protected Access) og WEP (Wired Equivalent Privacy).
I teorien skulle den have en radius på 1.600 feet, hvilket svarer 488 meter. Og ja, vi kender alle til de trådløse routere, der skulle række 100 meter, men som knap klarer 30, hvis der er "hønsenet" i væggen eller andre forstyrrelser, så det bliver interessant at se nogle test.
De øvrige specifikationer og funktionalitet fremgår af firmaets pressemeddelelse her.
PS: Er du jogger, løber du typisk med musik fra en iPod eller lignende i ørene, og er der udsigt til tordenvejr, så er der fare i luften. Læs denne artikel fra Reuters på News.com. En mand kom slemt til skade, da øredimsernes metal er ledende. Moralen: Lad musikken blive hjemme, når der er tordenvejr i luften.
10.7.07
Microsoft cadeau til Navision
Den danskudviklede Navision-software skal nu være Microsofts tilbud til de helt små virksomheder verden over. Nyheden om den nye version med navnet Microsoft Dynamics Entrepreneur er netop blevet offentliggjort på Microsofts globale partnerkonference i Denver USA.
Entrepreneur-løsningen rettes mod virksomheder med op til 50 ansatte, men den vil ikke bliver solgt i Danmark. Det skyldes at C5-løsningen, der oprindeligt kom fra Damgaard Data, er så populær i Danmark, at der ingen grund er til at introducere endnu et produkt, oplyser Mogens Elsberg, der har det strategiske ansvar for Dynamics AX (Axapta) og Dynamics Nav (Navision) hos Microsoft.
Hvor Microsoft med sine andre Dynamics-produkter selv har kontakten med partnerne i salgsleddet, indføres for Entrepreneur-løsningen et mellemled i form af en distributør. Distributøren vil så hjælpe forhandlerne blandt andet med værktøjer, der gør det hurtigt at sætte Nav-softwaren op til kunden.
"Forhandleren behøver dermed ikke at være helt lige så kompetent, som Navision-partneren, og Navision-udviklingsværktøjet leveres heller ikke med," siger Mogens Elsberg fra USA.
Der er visse ændringer i Entrepreneur i forhold til Nav, tilføjer Elsberg. Det er for eksempel typisk, at den enkelte medarbejder i en lille virksomhed har mange roller at passe, og det er softwaren tilpasset til. I den "normale" Nav er den rollebaserede funktionalitet skræddersyet til en given rolle for eksempel til bogholderen eller sælgeren. Entrepreneur-versionen gælder op til fem brugere. Derover hedder det Dynamics Nav.
Spiren til Navision blev lagt tilbage i midten af firserne, hvor tre studerende - Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang - på den daværende Danmarks Tekniske Højskole fandt sammen om at udvikle et økonomisystem. Nogenlunde samtidig gik brødrene Preben og Erik Damgaard sammen om udviklingen af et økonomisystem. Navision og Damgaard-selskabet var som bekendt fusioneret, inden Microsoft købte selskabet for op mod 11 milliarder kroner.
PS: Jeg har i et tidligere blogindlæg påpeget, hvorledes både Navision- og Axapta-systemet kom i klemme under den nye ejer, der bar FOR amerikanske briller. Også derfor må dagens nyhed glæde Navision-gutterne ekstra.
Entrepreneur-løsningen rettes mod virksomheder med op til 50 ansatte, men den vil ikke bliver solgt i Danmark. Det skyldes at C5-løsningen, der oprindeligt kom fra Damgaard Data, er så populær i Danmark, at der ingen grund er til at introducere endnu et produkt, oplyser Mogens Elsberg, der har det strategiske ansvar for Dynamics AX (Axapta) og Dynamics Nav (Navision) hos Microsoft.
Hvor Microsoft med sine andre Dynamics-produkter selv har kontakten med partnerne i salgsleddet, indføres for Entrepreneur-løsningen et mellemled i form af en distributør. Distributøren vil så hjælpe forhandlerne blandt andet med værktøjer, der gør det hurtigt at sætte Nav-softwaren op til kunden.
"Forhandleren behøver dermed ikke at være helt lige så kompetent, som Navision-partneren, og Navision-udviklingsværktøjet leveres heller ikke med," siger Mogens Elsberg fra USA.
Der er visse ændringer i Entrepreneur i forhold til Nav, tilføjer Elsberg. Det er for eksempel typisk, at den enkelte medarbejder i en lille virksomhed har mange roller at passe, og det er softwaren tilpasset til. I den "normale" Nav er den rollebaserede funktionalitet skræddersyet til en given rolle for eksempel til bogholderen eller sælgeren. Entrepreneur-versionen gælder op til fem brugere. Derover hedder det Dynamics Nav.
Spiren til Navision blev lagt tilbage i midten af firserne, hvor tre studerende - Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang - på den daværende Danmarks Tekniske Højskole fandt sammen om at udvikle et økonomisystem. Nogenlunde samtidig gik brødrene Preben og Erik Damgaard sammen om udviklingen af et økonomisystem. Navision og Damgaard-selskabet var som bekendt fusioneret, inden Microsoft købte selskabet for op mod 11 milliarder kroner.
PS: Jeg har i et tidligere blogindlæg påpeget, hvorledes både Navision- og Axapta-systemet kom i klemme under den nye ejer, der bar FOR amerikanske briller. Også derfor må dagens nyhed glæde Navision-gutterne ekstra.
Microsoft lancerer danskudviklet mobil salgsstøtte
Microsofts store udviklingscenter i Vedbæk står bag en Axapta-nyhed, som netop er offentliggjort. Sælgere i firmaer, der bruger Dynamics AX, som Axaptasystemet hedder i dag, får mulighed for at bruge det på farten via mobiltelefon eller lommepc. Det kan lette deres arbejde, at de straks kan inddatere ordre, tjekke kundehistorik og meget andet.
"Der er partnere, der allerede i dag tilbyder mobile løsninger til Dynamics AX og Dynamics Nav (Navision, red.). Men det nye er, at Microsoft nu har bygget en platform, som de selv kan bygge brancheløsninger færdige på, fremfor som hidtil at skulle kode alt helt ned til "rørene". Og det er, hvad der adskiller Mobile Sales fra de løsninger, som konkurrenter typisk bygger på," siger Mogens Elsberg, der har det globale strategiske ansvar for AX og NAV.
Nyheden, der oprindelig skulle være fyret af på et pressearrangement i Vedbæk for nogle uger siden, blev i stedet skubbet til Microsofts partnerkonference, der finder sted i disse dage i Denver, USA. Mogens Elsberg, der deltager i partnerkonferencen, tilføjer, at den tilsvarende mobile funktionalitet kommer til "Navision" i løbet af første halvår næste år, samtidig med en ny version af Nav.
Initiativet til Mobile Sales kommer fra danske Bjarne Schön, der fik en chance for at præsentere ideen for Microsofts adm. direktør Steve Ballmer, på et tidspunkt, hvor denne var i København. I øvrigt har sælgere fra den danske snackfabrik Kim’s været med til at præge både brugervenligheden og selve aftestningen i marken.
I øvrigt var nordjyske Thy Solutions udvalgt en ti partnere, der også blev involveret.
Udviklingscentret i Vedbæk har omkring 900 medarbejdere, og centret har som spidskompetence hvad der kaldes Supply Chain Management. Det er software, der hjælper produktionsvirksomheder med at få hele leveringskæden til at fungere.
"Der er partnere, der allerede i dag tilbyder mobile løsninger til Dynamics AX og Dynamics Nav (Navision, red.). Men det nye er, at Microsoft nu har bygget en platform, som de selv kan bygge brancheløsninger færdige på, fremfor som hidtil at skulle kode alt helt ned til "rørene". Og det er, hvad der adskiller Mobile Sales fra de løsninger, som konkurrenter typisk bygger på," siger Mogens Elsberg, der har det globale strategiske ansvar for AX og NAV.
Nyheden, der oprindelig skulle være fyret af på et pressearrangement i Vedbæk for nogle uger siden, blev i stedet skubbet til Microsofts partnerkonference, der finder sted i disse dage i Denver, USA. Mogens Elsberg, der deltager i partnerkonferencen, tilføjer, at den tilsvarende mobile funktionalitet kommer til "Navision" i løbet af første halvår næste år, samtidig med en ny version af Nav.
Initiativet til Mobile Sales kommer fra danske Bjarne Schön, der fik en chance for at præsentere ideen for Microsofts adm. direktør Steve Ballmer, på et tidspunkt, hvor denne var i København. I øvrigt har sælgere fra den danske snackfabrik Kim’s været med til at præge både brugervenligheden og selve aftestningen i marken.
I øvrigt var nordjyske Thy Solutions udvalgt en ti partnere, der også blev involveret.
Udviklingscentret i Vedbæk har omkring 900 medarbejdere, og centret har som spidskompetence hvad der kaldes Supply Chain Management. Det er software, der hjælper produktionsvirksomheder med at få hele leveringskæden til at fungere.
9.7.07
Google køber mailsikkerhed og -arkivering til erhvervslivet
Google bejler til erhvervslivet gennem købet af selskabet Postini for 3,4 mia. kroner ($625 mio.). Google vil nemlig dermed kunne tilbyde virksomheder en netbaseret tjeneste, der omfatter scanning af mail, instant messaging (chat) og web-kommunikation for ondartet kode, e-mailarkivering, håndhævelse af firmapolitikker for mail og chat, kryptering og meget andet.
Postini har tidligere på egen hånd fået 35.000 virksomheder som kunder og derigennem 10 millioner brugere. Dagligt passerer omkring 1 mia. "messages" igennem Postinis store filtreringscomputere.
Google, der er mest kendt for sine forbrugerrettede tjenester, har jo allerede mange andre tilbud til de virksomheder, der ikke gider bøvlet med selv at købe servere og installere en masse software. Det er Google Apps, der omfatter email, chat, kalender, Google Docs (tekstbehandling) & Spreadsheets med videre. Præsentationsprogram i stil med Powerpoint er også undervejs. Alt bruges via nettet.
Der var ellers rygter i juni om, at Postini var på vej mod en børsnotering, fortæller bloggen Techcrunch, men så tog Google den store pengepung frem, og det er lige efter at firmaet har købt sin ind på telefoni-siden også. Google har i øvrigt selv brugt Postini som underleverandør i forbindelse med Google Apps.
Hvad konsekvensen af købet er? Postini har etableret sig et godt navn på sikkerhedsfronten inklusive flotte anmeldelser og placeringer i testresultater. Det, kombineret med, at it-sikkerhed ligger erhvervslivet meget på sinde, kan måske få firmaer, der hidtil har holdt sig tilbage fra at satse på Googles netbaserede tjenester, til at tage det første skridt over mod en større satsning på "Software as a Service".
En virksomhed, der i dag bruger egen mailserver plus diverse sikkerhedssoftware, mailarkivering samt måske en eksterne mailfiltreringstjeneste får jo muligheden for at erstatte hele dette sammensurium med Googles netbaserede tilbud. Og ønskes Googles version af Gmail i stedet for Microsofts Outlook, kan også mailserveren sendes på førtidspension.
Mailsikkerhed er i dag big business, så Googles entre på markedet som serviceudbyder bliver en alvorlig trussel mod de nuværende spillere. Hvad servicen koster er endnu ikke besluttet, men Googles erhvervstilbud er lavt prissat. Firmaet kan måske også tilbyde tjenesten gratis mod at der kan bringes små tekstannoncer i margen på mailen.
Herhjemme vil det være firmaer som Comendo, noteret på First North, komme til at mærke Googles varme ånde i nakken lige som firmaer som eSec og Softscan. Som jeg ser det, men andre har måske en anden holdning. Det tager vel også nogen tid inden Google kører Postini-charmekampagnen i gang i Danmark.
Postini har i øvrigt et par af sine datacentre i Europa, og det europæiske hovedkontor er i Storbritannien. Hvorvidt der også er danske salgspartnere har jeg endnu ikke fundet ud af. Giv lyd, hvis det er tilfældet.
Postini har tidligere på egen hånd fået 35.000 virksomheder som kunder og derigennem 10 millioner brugere. Dagligt passerer omkring 1 mia. "messages" igennem Postinis store filtreringscomputere.
Google, der er mest kendt for sine forbrugerrettede tjenester, har jo allerede mange andre tilbud til de virksomheder, der ikke gider bøvlet med selv at købe servere og installere en masse software. Det er Google Apps, der omfatter email, chat, kalender, Google Docs (tekstbehandling) & Spreadsheets med videre. Præsentationsprogram i stil med Powerpoint er også undervejs. Alt bruges via nettet.
Der var ellers rygter i juni om, at Postini var på vej mod en børsnotering, fortæller bloggen Techcrunch, men så tog Google den store pengepung frem, og det er lige efter at firmaet har købt sin ind på telefoni-siden også. Google har i øvrigt selv brugt Postini som underleverandør i forbindelse med Google Apps.
Hvad konsekvensen af købet er? Postini har etableret sig et godt navn på sikkerhedsfronten inklusive flotte anmeldelser og placeringer i testresultater. Det, kombineret med, at it-sikkerhed ligger erhvervslivet meget på sinde, kan måske få firmaer, der hidtil har holdt sig tilbage fra at satse på Googles netbaserede tjenester, til at tage det første skridt over mod en større satsning på "Software as a Service".
En virksomhed, der i dag bruger egen mailserver plus diverse sikkerhedssoftware, mailarkivering samt måske en eksterne mailfiltreringstjeneste får jo muligheden for at erstatte hele dette sammensurium med Googles netbaserede tilbud. Og ønskes Googles version af Gmail i stedet for Microsofts Outlook, kan også mailserveren sendes på førtidspension.
Mailsikkerhed er i dag big business, så Googles entre på markedet som serviceudbyder bliver en alvorlig trussel mod de nuværende spillere. Hvad servicen koster er endnu ikke besluttet, men Googles erhvervstilbud er lavt prissat. Firmaet kan måske også tilbyde tjenesten gratis mod at der kan bringes små tekstannoncer i margen på mailen.
Herhjemme vil det være firmaer som Comendo, noteret på First North, komme til at mærke Googles varme ånde i nakken lige som firmaer som eSec og Softscan. Som jeg ser det, men andre har måske en anden holdning. Det tager vel også nogen tid inden Google kører Postini-charmekampagnen i gang i Danmark.
Postini har i øvrigt et par af sine datacentre i Europa, og det europæiske hovedkontor er i Storbritannien. Hvorvidt der også er danske salgspartnere har jeg endnu ikke fundet ud af. Giv lyd, hvis det er tilfældet.
8.7.07
Frynsegoder a la carte, tak
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag, hævder jeg følgende:
”Alt for mange danske videnarbejdere behandles som kvæg, frem for som de individualister, de er, både når det gælder arbejdsvilkår og fryns. One-size-fits-all duer ikke, når det gælder den svære kunst at holde sig koncentreret.”
Måske trækker jeg det for hårdt op, men umiddelbart fornemmer jeg at ”lighedsidealet” er gået for vidt, men om det er industrisamfundstænkning, overenskomst-jantelov eller kontrolitis, der gør udslaget, ved jeg ikke. Problemet er bare, at det som den ene videnarbejder vil være allermest glad for, måske ikke er af nytte for den anden, der har andre livsvilkår eller døgnrytme.
Når det gælder videnarbejde, gælder det i høj grad evnen til koncentration. Derfor bør man også give folk de nødvendige vilkår, der hjælper netop dem. Det kan være et enmandskontor og muligheden for en arbejdstid fra 7.00 til 14.30, eller 12.00 til 18.30. Det kan være en 3 gigabytes indbakke i mailsystemet, så de ikke skal forstyrres med ofte at skulle slette mails, for hvad var nu vigtigt og hvad ikke? Det kan være mulighed for mod et beskedent beløb af aflevere snavsetøjet om morgenen på arbejdspladsen og få det udleveret tørt og lagt sammen otte timer senere.
Som jeg ser det kan virksomheder glemme alt det med at friste med fri telefon, fri hjemmepc, frit bredbånd, god kantine og lignende. Det er blevet en selvfølge, når det gælder videnarbejdere. Intet exceptionelt. Intet, der adskiller en arbejdsplads fra en anden.
Arbejdspladsen, der virkelig vil gøre en forskel, vil evne at fortælle de unge, at der er andre unge, der også har fuldt fart på engagementet og lyst til tant og fjas, og de erfarne, at der er andre erfarne, som kan bruges til med- og modspil af høj kvalitet. De vil kunne love, at der tages hensyn til A- og B-mennesker. At dem uden børn får en eller anden slags fritids-kompensation for altid at skulle redde røv, når de andre har børns første sygedag, barsel, forældreorlov etc. etc.
Fantasien kan måske få lidt indspark blot ved at se på, hvad søgegiganten Google tilbyder sine medarbejdere. Som jeg skriver i min klumme ”Frynsegoder der gør dobbelt godt”, findes der folk, som ser noget stygt i alle disse tilbud – de skal stavnsbinde de unge. Jeg citerer imidlertid en midaldrende dansk forsker for, at Google indtil videre er den bedste arbejdsplads, forskeren nogensinde har været på.
Men hvad savner du selv at arbejdsvilkår eller fryns?
Tilføjelse d. 9.7. Jeg havde fået slettet en tredjedel midt i teksten, der derfor var lidt volapyksk et sted, men det slettede er nu sat ind.
PS: Arbejdspladsen, der vil gøre en forskel, vil i øvrigt heller aldrig nogen sinde kalde sine medarbejdere for et aktiv eller en ressource. Disse betegnelser er o.k. for maskiner, kvæg og bygninger. Ikke for mennesker.
”Alt for mange danske videnarbejdere behandles som kvæg, frem for som de individualister, de er, både når det gælder arbejdsvilkår og fryns. One-size-fits-all duer ikke, når det gælder den svære kunst at holde sig koncentreret.”
Måske trækker jeg det for hårdt op, men umiddelbart fornemmer jeg at ”lighedsidealet” er gået for vidt, men om det er industrisamfundstænkning, overenskomst-jantelov eller kontrolitis, der gør udslaget, ved jeg ikke. Problemet er bare, at det som den ene videnarbejder vil være allermest glad for, måske ikke er af nytte for den anden, der har andre livsvilkår eller døgnrytme.
Når det gælder videnarbejde, gælder det i høj grad evnen til koncentration. Derfor bør man også give folk de nødvendige vilkår, der hjælper netop dem. Det kan være et enmandskontor og muligheden for en arbejdstid fra 7.00 til 14.30, eller 12.00 til 18.30. Det kan være en 3 gigabytes indbakke i mailsystemet, så de ikke skal forstyrres med ofte at skulle slette mails, for hvad var nu vigtigt og hvad ikke? Det kan være mulighed for mod et beskedent beløb af aflevere snavsetøjet om morgenen på arbejdspladsen og få det udleveret tørt og lagt sammen otte timer senere.
Som jeg ser det kan virksomheder glemme alt det med at friste med fri telefon, fri hjemmepc, frit bredbånd, god kantine og lignende. Det er blevet en selvfølge, når det gælder videnarbejdere. Intet exceptionelt. Intet, der adskiller en arbejdsplads fra en anden.
Arbejdspladsen, der virkelig vil gøre en forskel, vil evne at fortælle de unge, at der er andre unge, der også har fuldt fart på engagementet og lyst til tant og fjas, og de erfarne, at der er andre erfarne, som kan bruges til med- og modspil af høj kvalitet. De vil kunne love, at der tages hensyn til A- og B-mennesker. At dem uden børn får en eller anden slags fritids-kompensation for altid at skulle redde røv, når de andre har børns første sygedag, barsel, forældreorlov etc. etc.
Fantasien kan måske få lidt indspark blot ved at se på, hvad søgegiganten Google tilbyder sine medarbejdere. Som jeg skriver i min klumme ”Frynsegoder der gør dobbelt godt”, findes der folk, som ser noget stygt i alle disse tilbud – de skal stavnsbinde de unge. Jeg citerer imidlertid en midaldrende dansk forsker for, at Google indtil videre er den bedste arbejdsplads, forskeren nogensinde har været på.
Men hvad savner du selv at arbejdsvilkår eller fryns?
Tilføjelse d. 9.7. Jeg havde fået slettet en tredjedel midt i teksten, der derfor var lidt volapyksk et sted, men det slettede er nu sat ind.
PS: Arbejdspladsen, der vil gøre en forskel, vil i øvrigt heller aldrig nogen sinde kalde sine medarbejdere for et aktiv eller en ressource. Disse betegnelser er o.k. for maskiner, kvæg og bygninger. Ikke for mennesker.
Sådan søges mellemænd til e-svindel
Jeg har lige fået to mails af den type, hvormed kriminelle forsøger at rekruttere mellemmænd til overførsel af stjålne penge. Sådanne mellemmænd bruges for eksempel, når de kriminelle via såkaldt phishing har fået fat i brugernavn og pinkode til en netbankkonto, som så lænses for penge.
De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbanken til mellemmandens netbank. Denne skal så "blot" hæve disse penge og overføre dem til de kriminelle bagmænd via en anden betalingstjeneste. Mellemmanden loves typisk fra fem til 15 procent i provision af de overførte, stjålne penge.
Men det er jo ikke, hvad de skriver. I den ene mail fremhæves jeg - altså modtageren - som at være en "troværdig person med excellent organisationstalen og kommunikationsevne", og en person som mig har man brug for til et deltidsjob som ”Local Agent”. I den anden mail spørges jeg om, hvorvidt jeg er tilfreds med min indkomst, og hvis ikke, så har afsenderen et tilbud om en kontant, høj indkomst mod blot 2-3 timers indsats pr. dag.
Jeg bringer de to mails her, blot som illustration på, hvad der allerede er et par danskere, der har indladt sig på, og som nu steger i eget fedt i retssystemet.
Afsenderne bruger typisk et bredt anvendt domæne, såsom @hotmail.com eller @aol.com som adresse. Alene det er ganske utroværdigt, hvis det vitterligt lå et respektabelt firma bag. Så ville det være firmaets eget navn, der fremgik af afsenderadressen.
MAIL NR. 1
Good Day !
Business Trade company offers the position of Local Agent.
We are looking for the trustworthy person with excellent organizational and communicative skills. The good knowledge of computer and business practice will be your advantage. This is the part-time job, which can be combined with any permanent or other part-time job. No special experience is necessary.
There are different kinds of a part time job that our company offers.
We are waiting for your resume at our contact e-mail address: xxxxxxxxxx@xxx.xxx (jeg har slettet det konkrete).
MAIL NR: 2
Are you satisfied of your income?
Do you want to earn more?
This is your chance:
· Full employment or part-time job
· Good possibility to plan your time and to work 2-3 hours per day
· Constant and high income
"Business Trade" looking for candidates.
All that you need to start ÿFFFF96 desire to work and internet access.
Contact us, your job is waiting for you!
Citat slut.
Her var kontaktadressen i øvrigt den samme som tidligere.
Svar aldrig på sådanne mails, og hører du om nogen, der lader sig involvere, så fortæl dem lige, at de er på vej til at begå kriminalitet.
De kriminelle overfører de stjålne penge fra netbanken til mellemmandens netbank. Denne skal så "blot" hæve disse penge og overføre dem til de kriminelle bagmænd via en anden betalingstjeneste. Mellemmanden loves typisk fra fem til 15 procent i provision af de overførte, stjålne penge.
Men det er jo ikke, hvad de skriver. I den ene mail fremhæves jeg - altså modtageren - som at være en "troværdig person med excellent organisationstalen og kommunikationsevne", og en person som mig har man brug for til et deltidsjob som ”Local Agent”. I den anden mail spørges jeg om, hvorvidt jeg er tilfreds med min indkomst, og hvis ikke, så har afsenderen et tilbud om en kontant, høj indkomst mod blot 2-3 timers indsats pr. dag.
Jeg bringer de to mails her, blot som illustration på, hvad der allerede er et par danskere, der har indladt sig på, og som nu steger i eget fedt i retssystemet.
Afsenderne bruger typisk et bredt anvendt domæne, såsom @hotmail.com eller @aol.com som adresse. Alene det er ganske utroværdigt, hvis det vitterligt lå et respektabelt firma bag. Så ville det være firmaets eget navn, der fremgik af afsenderadressen.
MAIL NR. 1
Good Day !
Business Trade company offers the position of Local Agent.
We are looking for the trustworthy person with excellent organizational and communicative skills. The good knowledge of computer and business practice will be your advantage. This is the part-time job, which can be combined with any permanent or other part-time job. No special experience is necessary.
There are different kinds of a part time job that our company offers.
We are waiting for your resume at our contact e-mail address: xxxxxxxxxx@xxx.xxx (jeg har slettet det konkrete).
MAIL NR: 2
Are you satisfied of your income?
Do you want to earn more?
This is your chance:
· Full employment or part-time job
· Good possibility to plan your time and to work 2-3 hours per day
· Constant and high income
"Business Trade" looking for candidates.
All that you need to start ÿFFFF96 desire to work and internet access.
Contact us, your job is waiting for you!
Citat slut.
Her var kontaktadressen i øvrigt den samme som tidligere.
Svar aldrig på sådanne mails, og hører du om nogen, der lader sig involvere, så fortæl dem lige, at de er på vej til at begå kriminalitet.
5.7.07
Fejl i Xbox-spilcomputeren koster Microsoft milliarder
Microsoft sætter hele 1,15 mia. dollar, svarende til omkring 5,3 mia. kroner, af til en udvidelse af garantiperioden for spilcomputeren Xbox360. Garantien vil gælde tre år.
Ifølge avisen Wall Street Journal (kræver abonnement) begrunder Microsoft den øgede garanti med, at det har været nødvendigt at gennemføre et "uacceptabelt antal" reparationer på spilcomputeren, siden den kom på markedet i november 2005.
Ifølge avisen Wall Street Journal (kræver abonnement) begrunder Microsoft den øgede garanti med, at det har været nødvendigt at gennemføre et "uacceptabelt antal" reparationer på spilcomputeren, siden den kom på markedet i november 2005.
3.7.07
Google går telefonivejen
Søgegiganten Googles nyeste virksomhedsopkøb handler om telefoni! Også på dette område sætter Google sig tilsyneladende for at forenkle livet for brugerne, men lige nu gælder det kun det amerikanske marked. Alligevel kan det måske være interessant at se på tilbuddet.
Google har opkøbt firmaet GrandCentral Communications, der holder styr på telefoni-siden, altså den talebaserede kommunikation. Du har måske selv tre telefonnumre - til kontoret, til mobilen, til hjemmet. GrandCentral giver dig ét nummer, og du kan alt efter hvad der passer dig vælge hvilken af de tre telefoner, samtalen skal gå videre til. Eller alle, hvis du vil være helt sikker på ikke at misse et opkald. Viderestillingen kan også gøres afhængig af, hvem der ringer - eller inden for hvilken "gruppe" nogen ringer. Og du kan blokere for "idioten", du ikke gider høre på igen.
Ifølge Grandcentral.com sker dette i en slags samarbejde med de teleselskaber du benytter.
Også alle telefonsvarer-beskeder fra de tre numre samles, og kan tilgås fra nettet eller fra enhver telefon. Det ser faktisk lidt smart ud, så tag et tjek.
Samtalen, der kommer ind på mobilen, kan via Grand Central uden videre flyttes over til den faste telefon og omvendt. Og selvfølgelig har du fælles adressebog, logfil etc.etc.
Umiddelbart står det hele dog lidt tåget for mig. Ét nummer - jo, det er jo fint. Men det er så et helt nyt nummer, der skal uddeles til alle. Og så er der alle de venner og forretningsforbindelser, der stadig ringer ind på de tre forskellige gamle numre over lang tid.
Jeg kan se, hvorledes det uden videre kører som voice over IP, men der er altså mobilnet og fastnet involveret. Men under alle omstændigheder er det garanteret billigere end TDC's Duetsvar:-) Og det er faktisk noget rod med tre forskellige telefoner, selv om det kan være nødvendigt.
KALDER TROLDEN! (flittig bloggæst her), hvordan tolker du, hvad GrandCentral/Google kan og vil? Tror du, at det er noget, der får relevans i Danmark?
PS: Google har i forvejen Google Talk, der er chat ligesom Microsoft Messenger, og det er vel sandsynligt, at der også med tiden vil ske integration mellem telefonien og chatten, så man har overblikket ét sted.
Google har opkøbt firmaet GrandCentral Communications, der holder styr på telefoni-siden, altså den talebaserede kommunikation. Du har måske selv tre telefonnumre - til kontoret, til mobilen, til hjemmet. GrandCentral giver dig ét nummer, og du kan alt efter hvad der passer dig vælge hvilken af de tre telefoner, samtalen skal gå videre til. Eller alle, hvis du vil være helt sikker på ikke at misse et opkald. Viderestillingen kan også gøres afhængig af, hvem der ringer - eller inden for hvilken "gruppe" nogen ringer. Og du kan blokere for "idioten", du ikke gider høre på igen.
Ifølge Grandcentral.com sker dette i en slags samarbejde med de teleselskaber du benytter.
Også alle telefonsvarer-beskeder fra de tre numre samles, og kan tilgås fra nettet eller fra enhver telefon. Det ser faktisk lidt smart ud, så tag et tjek.
Samtalen, der kommer ind på mobilen, kan via Grand Central uden videre flyttes over til den faste telefon og omvendt. Og selvfølgelig har du fælles adressebog, logfil etc.etc.
Umiddelbart står det hele dog lidt tåget for mig. Ét nummer - jo, det er jo fint. Men det er så et helt nyt nummer, der skal uddeles til alle. Og så er der alle de venner og forretningsforbindelser, der stadig ringer ind på de tre forskellige gamle numre over lang tid.
Jeg kan se, hvorledes det uden videre kører som voice over IP, men der er altså mobilnet og fastnet involveret. Men under alle omstændigheder er det garanteret billigere end TDC's Duetsvar:-) Og det er faktisk noget rod med tre forskellige telefoner, selv om det kan være nødvendigt.
KALDER TROLDEN! (flittig bloggæst her), hvordan tolker du, hvad GrandCentral/Google kan og vil? Tror du, at det er noget, der får relevans i Danmark?
PS: Google har i forvejen Google Talk, der er chat ligesom Microsoft Messenger, og det er vel sandsynligt, at der også med tiden vil ske integration mellem telefonien og chatten, så man har overblikket ét sted.
2.7.07
Protester når skelettet udskiftes
At udskifte en virksomheds økonomisystem er en så gennemgribende aktion, at patienten egentlig burde bedøves, mens det står på, men det er jo ikke muligt. Derfor gælder det i nærmest ekstrem grad om at spille på alle tangenter, for at få dem, hvis dagligdag ændres, motiveret godt. Faktum er jo, at selv hvis et nyt system faktisk er langt mere brugervenligt, vil der stadig være en opfattelse af, at det er mere bøvlet, fordi man har vænnet sig til det gamle. Man har rutinen.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag handler blandt andet om, at A.P.Møller-Mærsk er ved at udrulle et nyt økonomisystem (fra tyske SAP), og at Carlsberg vil have alle sine selskaber over på én version af sit SAP-system, der i dag forefindes i mange versioner, præget af lokale ønsker og magtforhold. Det gør ondt, og der vil derfor altså være ballade i kulisserne, når der skal standardiseres. Og p.t. er standardiseringen - eller "Danske Bank-modellen" - den store tendens verden over.
Klummen med titlen "Søderberg-drama med falsk IT-aroma" handler dog først og fremmest om det særprægede i, at IT-forhold pludselig angives som væsentlige årsager til at skibsreder Jess Søderberg må gå før tid og til at Carlsbergs topchef Nils Smedegaard Andersen bliver hans efterfølger. Påstanden holder ikke, som jeg ser det.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag handler blandt andet om, at A.P.Møller-Mærsk er ved at udrulle et nyt økonomisystem (fra tyske SAP), og at Carlsberg vil have alle sine selskaber over på én version af sit SAP-system, der i dag forefindes i mange versioner, præget af lokale ønsker og magtforhold. Det gør ondt, og der vil derfor altså være ballade i kulisserne, når der skal standardiseres. Og p.t. er standardiseringen - eller "Danske Bank-modellen" - den store tendens verden over.
Klummen med titlen "Søderberg-drama med falsk IT-aroma" handler dog først og fremmest om det særprægede i, at IT-forhold pludselig angives som væsentlige årsager til at skibsreder Jess Søderberg må gå før tid og til at Carlsbergs topchef Nils Smedegaard Andersen bliver hans efterfølger. Påstanden holder ikke, som jeg ser det.
1.7.07
Når offentlige pinkoder driller
Det er sært, hvor besværligt de offentlige institutioner/myndigheder kan gøre den digitale selvbetjening, der kunne spare dem for så mange penge. Jeg selv røg ind i to uhensigtsmæssigheder, her hvor jeg har arbejdet i to uger fra mit lille hus på Samsø i stedet for hjemmefra.
Posten skulle flyttes, og jeg skulle gøre selvangivelsen færdig herovre.
Posten kunne jeg flytte via e-posthuset, men beskeden på PostDanmarks hjemmeside lyder således:
Den midlertidige flytning skulle jeg lede længe efter på e-posthuset, for det var en rigtig flytning, altså med skift i folkeregisteradressen, der var fokus på. Men diskret... langt, langt nede i teksten fandt jeg noget om midlertidig flytning. Den kunne imidlertid kun effektueres, hvis der var tale om mindst syv dage, og da der garanteret ville gå nogle dage, inden den trådte i kraft, opgav jeg.
Så var der selvangivelsen. Noget bøvlet, da jeg er blevet free-lance, og oveni har glemt min TastSelv kode. Dumt af mig, men.... Derfor kan jeg ikke komme ind og se alle de dokumenter, som Skat har om mig – min skattemappe. Der var imidlertid en løsning.
Et par dage senere opdager jeg, at der fire afsnit nede i samme tekst er hjælp at hente:
Nu vil der vel være en bloglæser eller to, der besværer sig over at blive belemret med mine problemer, men inden der fyres en bandbulle af, så se lige på, hvad det er jeg påpeger:
1. PostDanmark.dk oplyser, at man SKAL have en pinkode fra postvæsenet selv til e-posthuset. Det stemmer tilsyneladende ikke.
Det spildes altså tid hos alle samt udgifter til print, papir, konvolut og frimærke hos posten. Ifølge oplysninger fra TDC er der op mod 1 mio. danskere, der har en digital signatur. Hvor mange, der har den fælleskommunale pinkode, der kan bruges til selvbetjening op mod kommuner, ved jeg ikke, men mon ikke over en million.
2. PostDanmarks prioritering af selvbetjening ved flytning lægger vægt på den store flytning (altså også af folkeregisteradresse). Som om borgerne ikke oftere kan få brug for ferieflytningen, som – by the way – alle aviser tilbyder på smidig vis.
3. Skat oplyser, at man kan få en ny TastSelv-kode via email eller SMS. Men i praksis gælder altså kun pr. post.
Hvorfor kan man ikke bruge sin fælleskommunale pinkode (der sendes af KMD til folkeregisteradressen) til Skat? Godt nok er det SKAT, der kradser pengene hjem til statskassen, men det er KMD, der formidler den overvejende del af pengene, der går ud af statskassen.
Den digitale signatur er den eneste, der duer på tværs, men den er vist endnu bundet til én pc, og jeg er på min tredje pc, siden jeg bestilte den digitale signatur, som jeg dog aldrig fik installeret. Som nævnt, fordi jeg ikke har haft brug for den.
Posten skulle flyttes, og jeg skulle gøre selvangivelsen færdig herovre.
Posten kunne jeg flytte via e-posthuset, men beskeden på PostDanmarks hjemmeside lyder således:
"Du bestiller her din adgangskode til ePosthuset. Din adgangskode sendes til den adresse du har registreret hos Folkeregistret. Postnummeret skal være det postnummer som svarer til din folkeregisteradresse."Jeg fik det god gjort i tide, lige inden jeg rejste til Samsø. Men da jeg så på Samsø ville melde midlertidig flytning og går ind på e-posthuset, viser det sig, at jeg kunne have brugt min fælleskommunale Pin-kode – den, jeg allerede har KMD. Det viser sig også, at jeg kunne have brugt min digital signatur, havde jeg haft en sådan installeret på min pc.(har aldrig haft brug for den).
Den midlertidige flytning skulle jeg lede længe efter på e-posthuset, for det var en rigtig flytning, altså med skift i folkeregisteradressen, der var fokus på. Men diskret... langt, langt nede i teksten fandt jeg noget om midlertidig flytning. Den kunne imidlertid kun effektueres, hvis der var tale om mindst syv dage, og da der garanteret ville gå nogle dage, inden den trådte i kraft, opgav jeg.
Så var der selvangivelsen. Noget bøvlet, da jeg er blevet free-lance, og oveni har glemt min TastSelv kode. Dumt af mig, men.... Derfor kan jeg ikke komme ind og se alle de dokumenter, som Skat har om mig – min skattemappe. Der var imidlertid en løsning.
"Har du glemt din kode, kan du bede om at få en ny - via et link på TastSelv-siden; Bestil ny Tastselv-kode (du får den med posten i løbet af 2-3 dage)".UPS. Jeg har jo ikke fået flyttet min post, så det duer ikke. Alligevel bestiller jeg en ny kode. Kan måske nå alt søndag aften - den 1. juli.
Et par dage senere opdager jeg, at der fire afsnit nede i samme tekst er hjælp at hente:
"1) TastSelv-kodeJeg må jo have overset noget, da jeg bestilte TastSelv-koden, så jeg skriver igen mit cpr-nummer ind og bestiller koden. Men nej. Den kommer med posten! Og til gengæld bevirker mit ekstra forsøg, at den kode, jeg havde bestilt, og som nok ligger i brev derhjemme, ikke længere duer. Jeg skal nu vente 2-3 dage til den nye kommer med posten.
Hvis du har glemt din personlige TastSelv-kode, kan du nu få sendt en ny kode med mail eller sms. På den måde undgår du at skulle vente i nogle dage på at få sendt den med posten".
Nu vil der vel være en bloglæser eller to, der besværer sig over at blive belemret med mine problemer, men inden der fyres en bandbulle af, så se lige på, hvad det er jeg påpeger:
1. PostDanmark.dk oplyser, at man SKAL have en pinkode fra postvæsenet selv til e-posthuset. Det stemmer tilsyneladende ikke.
Det spildes altså tid hos alle samt udgifter til print, papir, konvolut og frimærke hos posten. Ifølge oplysninger fra TDC er der op mod 1 mio. danskere, der har en digital signatur. Hvor mange, der har den fælleskommunale pinkode, der kan bruges til selvbetjening op mod kommuner, ved jeg ikke, men mon ikke over en million.
2. PostDanmarks prioritering af selvbetjening ved flytning lægger vægt på den store flytning (altså også af folkeregisteradresse). Som om borgerne ikke oftere kan få brug for ferieflytningen, som – by the way – alle aviser tilbyder på smidig vis.
3. Skat oplyser, at man kan få en ny TastSelv-kode via email eller SMS. Men i praksis gælder altså kun pr. post.
Hvorfor kan man ikke bruge sin fælleskommunale pinkode (der sendes af KMD til folkeregisteradressen) til Skat? Godt nok er det SKAT, der kradser pengene hjem til statskassen, men det er KMD, der formidler den overvejende del af pengene, der går ud af statskassen.
Den digitale signatur er den eneste, der duer på tværs, men den er vist endnu bundet til én pc, og jeg er på min tredje pc, siden jeg bestilte den digitale signatur, som jeg dog aldrig fik installeret. Som nævnt, fordi jeg ikke har haft brug for den.
Abonner på:
Opslag (Atom)
