På et tidspunkt blev det opfattet meget positivt, at aktive amerikanske soldater bloggede fra fronten og at ex-soldater også bloggede. Det var et alternativ til pressens skildringer og gav plads for langt flere nuancer i skildringen af hverdagen. Visse blogs blev også til en slags PR for indsatsen.
Nu vender det amerikanske militær et ret så kritisk blik mod disse blogs. "Løse tungebånd sænker skibe, sådan var det også under 1. verdenskrig", lyder forklaringen på, at militærblogs scannes for information, der kan afsløre ting, som ikke burde kendt for fjenden.
Bladet Wired, der har historien, fortæller, at flere blogs afgår ved døden, men også, at udviklingen afslører et kultursammenstød mellem de unge soldater og det traditionelle militærsystem.
29.10.06
Politiske rævekager bag EPJ
Tilgiv mig, men igen kommer jeg med alt for mange ord. De, der ikke interesserer sig for sagen om de elektroniske patientjournaler, behøver ikke at læse videre. Men det her handler også om slagsmål mellem ministre og mellem de forskellige sektorer i det offentlige.
Spillet involvere flere konsulenthuse og flere ministerier. Som jeg hører det, synes den nye strategi dog først og fremmest at være udsprunget af hovsa. Ikke af solidt, planlagt forarbejde.
Nu skal der jo skaffes fælles fodslaw om patientjournalerne. De forskellige sygehuses systemer skal naturligvis kunne ”snakke sammen”, og systemerne skal desuden række ud til hele sundhedssektoren. Måske skal der tilmed et helt nyt fælles system til.
Men først skal den nuværende situation evalueres. Hvad var mere nærliggende end, at den nye EPJ-organisation bad det såkaldte EPJ-observatorium, der hidtil har stået for evalueringsarbejdet, klare denne vurdering også? Men nej. Og det på trods af, at EPJ-observatoriet er offentligt finansieret, og at det har et rigtigt godt ry. I stedet vælger den politisk udpegede bestyrelse at anvende Deloitte, der i flere år ikke rigtig har været tæt inde på sygehussektoren.
Hvad har EPJ-observatoriet dog gjort galt? Det vender jeg tilbage til. Heller ikke to andre konsulenthuse, der på det seneste har haft snuden inde på EPJ-området, Devoteam (Fischer & Lorenz) og Rambøll Management får chancen.
”Den nye EPJ-bestyrelse vil have nogen, der ikke har smuds på fingrene,” hører jeg. Altså ubesmittet af forhistorien.
Budbringeren anskudt
Og her er forhistorien. For et år siden kunne EPJ-observatoriet fortælle, at fuld dækning med EPJ sandsynligvis først ville være opnået i 2015, selv om den seneste satte deadline havde lydt på 2006. Som jeg skriver i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business udløste det jo et politisk stormvejr.
Hidtil havde man i indenrigs- og sundhedsministeriet samt på Christiansborg vist været ligeglade med, at stort set hvert amt udviklede sit skræddersyede EPJ-system, og at det naturligvis kostede overmåde dyrt. Men kunne amterne måske have været bedre tjent med at enes om at købe et sæt stangtøj, eller få udviklet et one-size-fits-all (med nogle tilpasninger, dog)?
EPJ-observatoriet blev ikke populær. Skudt som budbringer af dårlige nyheder blev det dog ikke, men lad os se, om observatoriet om et par måneder får fornyet den nødvendige bevilling eller ej.
Alt dette skete altså i det sene efterår 2005, og satte gang i alskens besserwisseri. For eksempel fortalte en it-forsker, at alt blot skulle skrottes, for man kunne have et helt nyt, perfekt fælles system parat om blot to år! Jeg lader lige billedet stå. Et offentligt it-projekt til et par milliarder. Færdigt på to år?
Løkke trak håndbremsen
Så faldt der lidt stilhed over sagen igen, men i marts 2006 gav indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke så pludselig besked om, at nu skulle der gribes ind. Mange opfattede, hvad han sagde, som at nu skulle alt, der var udviklet eller under udvikling skrottes. Afskrives. For nu skulle der faktisk udvikles et nyt system til sygehusene. Et fælles standardsystem.
(Nordjyllands amt, der stod lige foran at sætte sin underskrift på en EPJ-kontrakt med CSC, blev så skræmt, at man – så vidt jeg hører – sendte et brev til ministeriet om, hvorvidt det mon ikke var klogere, at man ventede med underskriften. Jo, svarede ministeriet.)
Det var imidlertid slet ikke Lars Løkke Rasmussens embedsmænd, der var nået til konklusionen om at skrotte alt. Det var it-konsulenthuset Devoteam, som har slæberne ret så godt inde hos det offentlige, der havde udarbejdet en rapport og afleveret den til ministeren (om på eget initiativ eller ej ved jeg ikke). Men Løkke blev glad, for det lignede jo nærmest en vidundermedicin. Faktisk hører jeg, at da ministeren fremlagde SINE planer på Amtsrådsforeningens årsmøde, var der flere passager i hans tale, der havde en forunderlig lighed med passager i konsulenthusets rapport.
Thor til modangreb
Løkke trak altså håndbremsen og varslede skrotning, selv om for eksempel Århus amt allerede havde over 300 millioner kroner ude at svømme i sit system, og hovedstadsområdet var i gang med en milliardinvestering. Ingen af de to steder, var udviklingen endnu afsluttet, men at lukke alt ned, straksafskrive, og vente og vente på et gigantisk nyt offentligt it-projekt.......
Nogen må have fortalt finansministeren, at det kunne være problematisk. Så finansministeriet tyede til et andet konsulenthus, Rambøll Management, som kiggede nærmere på samfundsøkonomien i straksafskrivninger og nyudviklingen. Økonomien var rådden, og risikoen for, at det skulle gå galt, stor.
Tvungen tallerkenvending
Så mon ikke Thor satte tommelskruerne på, for pludselig hørte vi, hvorledes Lars Løkke Rasmussen begyndte at trække i land. Han havde da ikke sagt, at alt skulle skrottes. Bare, at der skulle sikres et fælles EPJ-fundament, hvad det nu end var.
Så var det, at man (regering og regioner) traf beslutning om, at lægge hele ansvaret over i en ny organisation, Den nationale EPJ-organisation. Vedtagelsen skete i juni. I bedste fald ansættes direktøren ved årsskiftet, hvis det nylige stillingsopslag ikke blot repræsenterer en skinmanøvre. Og så skal der specificeres en ny strategi, en ny it-arkitektur, en ny EPJ-platform, hvis altså ikke regering og regioner ender i indbyrdes krig (om mål og midler), inden man er nået så langt. Rygtet går faktisk også på, at den nye direktørs første opgaver faktisk bliver at få sundhedsstyrelsens tre dele (statistik, informatik, afregning) til omsider at finde fodslaw, så indenrigs- og sundhedsministeriet står lidt stærkere.
Adfærdsregulering
I den nye EPJ-organisations bestyrelse findes ingen repræsentation af hverken patientorganisationer eller lægelige organisationer, kun for stat, regioner og kommuner. IT-leverandører er naturligvis heller ikke repræsenteret. Alle steder ligger masser af erfaringer, som man må håbe at den nye bestyrelse også trækker på. Ellers ligger der en risiko for, at det nye EPJ til hele sundhedssektoren ender med at få allerstørst fokus på det rent administrative og regnskabsmæssige. Hele kontrolsiden. EPJ som et middel til for alvor at kræve ændring i adfærden på sygehusene?
Snakken gik i sidste uge på EPJ-observatoriet årlige konference, der er Europas største, og som havde trukket 500 deltagere til. Noget af en præstation for en lille organisation, der består af konsulenthuset Mediq (som blandt andet har læger med ekspertise inden for sundhedsinformatik) samt Aalborg Universitet, der har stillet forskere til rådighed.
Desværre for deltagerne lettede tågen om fremtidens EPJ ikke. 7-8 måneder efter, at Lars Løkke Rasmussen kom med sin bombastiske udmelding står hele EPJ-folket stadig i vadestedet. Den nye EPJ-organisation, der også var på podiet, havde ikke rigtig nye konkrete oplysninger at byde på. Ingen aner for eksempel, om det også skal stå for noget af den kommende softwareudvikling.
Som nævnt kom EPJ-observatoriet trods års godt arbejde til at tilhøre ”det forkerte selskab” efter sin sandfærdige udmelding om forsinket EPJ-dækning.
Eksisterer EPJ-observatoriet næste år? Det ved ingen. Blot er det helt sikkert, at mændene bag alligevel inviterer til endnu et årsmødet, og jeg er helt overbevist om, at konferencen igen tiltrækker interesserede. Som nævnt har observatoriet et godt fagligt ry, men mindst lige så vigtigt er, at det er blevet en slags nav i et stærkt netværk på kryds og tværs af EPJ-interessenter.
Men mon ikke observatoriet mange gange har fortrudt, at de undlod at have uld i mund sidste år. Så taler man jo et sprog, som politikerne forstår, uden at blive sure.
PS: I morgendagens klumme skriver jeg i øvrigt også, at efter hvad der blev fortalt af Løkke plus flere andre på EPJ-observatoriets årsmødet, så er Danmark med den nuværende EPJ-dækning et foregangsland i international sammenhæng. Holder det mon?
27.10.06
Fredags-frikvarter
Ind imellem bliver denne blog alt for seriøs, men her op til weekenden et lille forslag til nogle muntre sekunder, inden du lukker ned for pc'en.
At leve som kat og hund får en hel anden betydning efter dette klip, som jeg har hentet på videotjenesten YouTube - den, som Google netop har givet milliarder for.
Voila og god weekend.
At leve som kat og hund får en hel anden betydning efter dette klip, som jeg har hentet på videotjenesten YouTube - den, som Google netop har givet milliarder for.
Voila og god weekend.
25.10.06
TDC Hot Spot udtænkt af robot eller inkassator?
Måske har jeg bare haft for travlt til at forstå brugen af et TDC Hot Spot her på Hotel Nyborg Strand. Umiddelbart ser systemet, der giver adgang til et trådløst net, nemlig ud til at være udtænkt af robotter til robotter og ikke af mennesker til mennesker.
Jeg købte 100 minutters adgang for 100 kroner. Et skrabekort, og først skulle jeg så lige aflevere en masse oplysninger, altså registrere mig. Derefter kunne jeg koble mig på og fra det trådløse net (ikke via log off til TDC - sådan en funktion lå ikke lige ved hånden, så vidt jeg kunne se).
For lidt siden blev jeg smidt af. INTET VARSEL om, at pengene var ved at være brugt (hvis det var årsagen). Hen til receptionen.
"Jeg vil gerne tanke op på kortet".
"Det kan du ikke her, du skal ringe til TDC", lød svaret.
Ringe til TDC når man har travlt? Nixen Bixen.
Jeg måtte købe et nyt. OG! Igennem hele registreringsprocessen igen. Navn, adresse, tlf.nr. med videre. Det er da helt godnat, eller?
Kære TDC. Fortæl mig, at jeg blot har overset en funktionalitet. Fortæl mig, at I giver et varsel. Fortæl mig, at I kan lede mig hen til en funktion med en automatisk optankning ved brug af Dankortet. Fortæl, fortæl. I tager jer jo ganske godt betalt. Jeg betalte for 100 minutter vel en fjerdedel af, hvad hurtig ADSL koster for en måned, men måske scorer hotellet også på dette.
PS: Men jeg er skam taknemmelig for, at der er trådløs adgang. Man skal jo ikke mange år tilbage, før det var bøvlet at komme på nettet fra et hotel.
Jeg købte 100 minutters adgang for 100 kroner. Et skrabekort, og først skulle jeg så lige aflevere en masse oplysninger, altså registrere mig. Derefter kunne jeg koble mig på og fra det trådløse net (ikke via log off til TDC - sådan en funktion lå ikke lige ved hånden, så vidt jeg kunne se).
For lidt siden blev jeg smidt af. INTET VARSEL om, at pengene var ved at være brugt (hvis det var årsagen). Hen til receptionen.
"Jeg vil gerne tanke op på kortet".
"Det kan du ikke her, du skal ringe til TDC", lød svaret.
Ringe til TDC når man har travlt? Nixen Bixen.
Jeg måtte købe et nyt. OG! Igennem hele registreringsprocessen igen. Navn, adresse, tlf.nr. med videre. Det er da helt godnat, eller?
Kære TDC. Fortæl mig, at jeg blot har overset en funktionalitet. Fortæl mig, at I giver et varsel. Fortæl mig, at I kan lede mig hen til en funktion med en automatisk optankning ved brug af Dankortet. Fortæl, fortæl. I tager jer jo ganske godt betalt. Jeg betalte for 100 minutter vel en fjerdedel af, hvad hurtig ADSL koster for en måned, men måske scorer hotellet også på dette.
PS: Men jeg er skam taknemmelig for, at der er trådløs adgang. Man skal jo ikke mange år tilbage, før det var bøvlet at komme på nettet fra et hotel.
Patienter kan nedlægge veto mod datakig
Et nyt lovforslag, der blev fremlagt i dag, udviser efter min mening en meget afbalanceret holdning til patientdata. Da det jo er rasende let at skubbe til frygten for, at udvedkommende snager i dine og mine data, kunne man have frygtet, at der blev indført så mange sikkerhedsforanstaltninger, at det ville blive til et stor gene for dem, hvis fornemste opgave det er at hjælpe patienterne bedst muligt på den tid, der findes.
Men Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ser hellere, at man forebygger mod misbrug ved forudgående kontrol og efterfølgende kontrol samt straf. Faktisk øges straframmen med det nye forslag til fire måneders fængsel, hvis man har snaget i noget, man ikke har ret til (jeg ved ikke, hvad den er i dag). Han talte på den årlige konference for alle, der arbejder med de elektroniske patientjournaler, arrangeret af EPJ-observatoriet, som har haft til opgave at følge EPJ-udviklingen herhjemme i mange år.
Her er lidt om indholdet af den nye lov. Patienter skal ikke afkræves et samtykke, før læger og andre relevante personer må se deres journal, men de kan nedlægge veto mod datakigget (medmindre for eksempel hensyn til andre patienter eller lignende gør det nødvendigt. Ifølge forslaget får kun læger, sygeplejersker og jordemødre onlineadgang til patientdata. Ikke andre grupper såsom fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter. De skal igennem dem, der har ret til det. Der var dog reaktioner, som sagde, at det slet ikke holdt i dagligdagen.
Og så er der knyttet et krav til onlineadgangen. Man kan ikke bare kigge, hvis man vil. Kun i sammenhæng med en aktuel patientbehandling.
Kontrollen? Den, der logger sig ind, sætter sit ”fingeraftryk”, hvor end den pågældende har kigget. Derfor vil misbrug let kunne afsløres, og der vil garanteret være en mulighed for at bygge en vis lidt automatik ind i vurderingen om, hvorvidt dette patientopslag er o.k.
I øvrigt er det nuværende syn på EPJ for indsnævret, mener ministeren. Data skal også kunne bruges for eksempel af de praktiserende læger og andre, hvor det er relevant. Han ønsker den brede brug, der sikrer sammenhæng i behandlingen – så patienten heller ikke skal aflevere samme data til hudløshed. Og tak for det, længe tiltrængt.
Nu er det så en ny national EPJ-organisation, der skal sikre koordineringen, og man er netop gået på jagt efter en administrerende direktør.
Men Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ser hellere, at man forebygger mod misbrug ved forudgående kontrol og efterfølgende kontrol samt straf. Faktisk øges straframmen med det nye forslag til fire måneders fængsel, hvis man har snaget i noget, man ikke har ret til (jeg ved ikke, hvad den er i dag). Han talte på den årlige konference for alle, der arbejder med de elektroniske patientjournaler, arrangeret af EPJ-observatoriet, som har haft til opgave at følge EPJ-udviklingen herhjemme i mange år.
Her er lidt om indholdet af den nye lov. Patienter skal ikke afkræves et samtykke, før læger og andre relevante personer må se deres journal, men de kan nedlægge veto mod datakigget (medmindre for eksempel hensyn til andre patienter eller lignende gør det nødvendigt. Ifølge forslaget får kun læger, sygeplejersker og jordemødre onlineadgang til patientdata. Ikke andre grupper såsom fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter. De skal igennem dem, der har ret til det. Der var dog reaktioner, som sagde, at det slet ikke holdt i dagligdagen.
Og så er der knyttet et krav til onlineadgangen. Man kan ikke bare kigge, hvis man vil. Kun i sammenhæng med en aktuel patientbehandling.
Kontrollen? Den, der logger sig ind, sætter sit ”fingeraftryk”, hvor end den pågældende har kigget. Derfor vil misbrug let kunne afsløres, og der vil garanteret være en mulighed for at bygge en vis lidt automatik ind i vurderingen om, hvorvidt dette patientopslag er o.k.
I øvrigt er det nuværende syn på EPJ for indsnævret, mener ministeren. Data skal også kunne bruges for eksempel af de praktiserende læger og andre, hvor det er relevant. Han ønsker den brede brug, der sikrer sammenhæng i behandlingen – så patienten heller ikke skal aflevere samme data til hudløshed. Og tak for det, længe tiltrængt.
Nu er det så en ny national EPJ-organisation, der skal sikre koordineringen, og man er netop gået på jagt efter en administrerende direktør.
24.10.06
Advarsel: Sådan ser phishing ud
Jeg har netop fået et eksempel på phishing ind i min mail. Nogen "fisker" efter informationer. De forsøger at lokke mig til at afgive fortrolige oplysninger, som senere kan misbruges til at lænse min konto. Jeg bringer eksemplet, for det er kort og lærerigt, og jeg håber, det kan bidrage til en immuniseringsproces over for sådanne forsøg.
Afsenderen af mailen er: services@ipaypal.com
PayPal er en overmåde populær betalingstjeneste, som især bruges amerikanere imellem (som erstatning for checks oprindelig), men også til betaling for køb på websteder med videre. PayPal ejes af eBay - verdens største e-loppemarked, hvor folk sælger til hinanden. Men læg mærke til "i"et - "ipaypal". Det lille "i" kan overses. Paypals rigtige domæne er paypal.com.
Nu har jeg ikke selv en paypal-konto, men jeg kender da danskere, der har det. At jeg får mailen, skyldes at kriminelle et eller andet sted har opsnappet en af mine mailadresser - den, der slutter på gmail.com. Her følger så overskriften og teksten.
(OBS: Grundet bøvl med koder, har jeg måttet indskrive den selv):
Critical Information Regarding Your Account
Dear PayPal-member,
You have recently updated yor PayPal-account according to our standard security procedures.
Unfortunately the update procedure failed because some of the information you provided was incorrect.
Please take 5-10 minutes out of your online experience and update your personal records.
However, failure to update your records will result in account suspension.
To update your PayPal records clik on the following link: (Den udelader jeg:-. I øvrigt er opstillingen mere formel, men jeg slås med mere kodebøvl)
CITAT SLUT.I mailen trues jeg altså med, at min Paypal-konto lukkes, hvis jeg ikke følger anvisningen. Men tryk aldrig på lænken i en sådan mail. Og gør du alligevel, så aflever aldrig informationer på den webside, lænken fører frem til uanset, hvor officiel den ser ud. Her vil den ligne en officiel PayPal-side.
Får du en mail afsendt fra inordea.dk, eller danskebank1.dk eller pbs-e.dk eller noget lignende, så slet blot mailen. Åbner du mailen, og indeholder den en lignende opfordring - altså noget med, at du af sikkerhedshensyn bliver nødt til at "bekræfte" et eller andet, for ellers slettes din konto, så send straks mailen til den, der forsøges immiteret. Linkadressen kan i øvrigt meget vel se rigtig ud (altså uden et "i" eller andet i domænenavnet), for der er metoder til at forfalske adressen.
Og husk så. EN BANK VIL ALDRIG ANMODE DIG OM AT AFLEVERE INFORMATIONER VIA EN EMAIL.
I øvrigt fatter jeg ikke, hvorfor DR's OBS ikke bruges til advarsler, som den jeg skriver her. På den anden side, bør man jo ikke undres over, at heller ikke OBS reflekterer den moderne tidsalder. Det offentliges it-orientering er ikke særlig dybt funderet.
OBS: Beskyttelse i nye browsere
Phishing hører til i kategorien social engineering. De kriminelle hacker sig ikke ind i folks konto, men manipulerer folk til selv at aflevere information.
Disse angreb er i kraftig stigning, men der arbejdes på softwarefronten med at begrænse "fiskernes" chancer. For eksempel har de nye browsere Internet Explorer 7 (ej på dansk endnu) og Mozilla Firefox 2 (netop frigivet i dag) en antiphishing-funktionalitet. Browseren advarer, hvis man går ind på en webside, der er kendt for at stå bag phishing. Her fortæller Mozilla om antiphishing-værnet.
Har du i øvrigt kendskab til phishingforsøg, skrevet på dansk, så fortæl gerne. Tryk blot på Comments.
Tilføjelse kl. 13.50: Normalt får jeg 3-5 spammails pr. dag på min gmail-konto. I dag er det pludselig 33 (lover bl. andet hjælp til prematur ejakulation, og bistand, hvis min penis er for lille). Og så var der phishing-forsøget. Gad vide, om der er sammenhæng. Jeg vil tro det.
Afsenderen af mailen er: services@ipaypal.com
PayPal er en overmåde populær betalingstjeneste, som især bruges amerikanere imellem (som erstatning for checks oprindelig), men også til betaling for køb på websteder med videre. PayPal ejes af eBay - verdens største e-loppemarked, hvor folk sælger til hinanden. Men læg mærke til "i"et - "ipaypal". Det lille "i" kan overses. Paypals rigtige domæne er paypal.com.
Nu har jeg ikke selv en paypal-konto, men jeg kender da danskere, der har det. At jeg får mailen, skyldes at kriminelle et eller andet sted har opsnappet en af mine mailadresser - den, der slutter på gmail.com. Her følger så overskriften og teksten.
(OBS: Grundet bøvl med koder, har jeg måttet indskrive den selv):
Critical Information Regarding Your Account
Dear PayPal-member,
You have recently updated yor PayPal-account according to our standard security procedures.
Unfortunately the update procedure failed because some of the information you provided was incorrect.
Please take 5-10 minutes out of your online experience and update your personal records.
However, failure to update your records will result in account suspension.
To update your PayPal records clik on the following link: (Den udelader jeg:-. I øvrigt er opstillingen mere formel, men jeg slås med mere kodebøvl)
CITAT SLUT.I mailen trues jeg altså med, at min Paypal-konto lukkes, hvis jeg ikke følger anvisningen. Men tryk aldrig på lænken i en sådan mail. Og gør du alligevel, så aflever aldrig informationer på den webside, lænken fører frem til uanset, hvor officiel den ser ud. Her vil den ligne en officiel PayPal-side.
Får du en mail afsendt fra inordea.dk, eller danskebank1.dk eller pbs-e.dk eller noget lignende, så slet blot mailen. Åbner du mailen, og indeholder den en lignende opfordring - altså noget med, at du af sikkerhedshensyn bliver nødt til at "bekræfte" et eller andet, for ellers slettes din konto, så send straks mailen til den, der forsøges immiteret. Linkadressen kan i øvrigt meget vel se rigtig ud (altså uden et "i" eller andet i domænenavnet), for der er metoder til at forfalske adressen.
Og husk så. EN BANK VIL ALDRIG ANMODE DIG OM AT AFLEVERE INFORMATIONER VIA EN EMAIL.
I øvrigt fatter jeg ikke, hvorfor DR's OBS ikke bruges til advarsler, som den jeg skriver her. På den anden side, bør man jo ikke undres over, at heller ikke OBS reflekterer den moderne tidsalder. Det offentliges it-orientering er ikke særlig dybt funderet.
OBS: Beskyttelse i nye browsere
Phishing hører til i kategorien social engineering. De kriminelle hacker sig ikke ind i folks konto, men manipulerer folk til selv at aflevere information.
Disse angreb er i kraftig stigning, men der arbejdes på softwarefronten med at begrænse "fiskernes" chancer. For eksempel har de nye browsere Internet Explorer 7 (ej på dansk endnu) og Mozilla Firefox 2 (netop frigivet i dag) en antiphishing-funktionalitet. Browseren advarer, hvis man går ind på en webside, der er kendt for at stå bag phishing. Her fortæller Mozilla om antiphishing-værnet.
Har du i øvrigt kendskab til phishingforsøg, skrevet på dansk, så fortæl gerne. Tryk blot på Comments.
Tilføjelse kl. 13.50: Normalt får jeg 3-5 spammails pr. dag på min gmail-konto. I dag er det pludselig 33 (lover bl. andet hjælp til prematur ejakulation, og bistand, hvis min penis er for lille). Og så var der phishing-forsøget. Gad vide, om der er sammenhæng. Jeg vil tro det.
23.10.06
Supermacho'en Ellison på retur?
Hele 40.000 mennesker samles i denne uge til årets Oracle World i San Francisco. Som altid sørges der også for en kæmpefest, og i år er attraktionen Sir Elton John.
Hva'ba? Supermachoen Larry Ellison tænder på Elton Johns romantiske ballader. Det må være Ellisons unge ægteskab med en romanforfatter, der slår igennem. Eller er kundegruppen måske blevet ældre efter både Peoplesoft og Siebel er opslugt? Tidligere har valget af musik i langt højere grad reflekteret tidens smag.
Det faglige indhold? Ellison vil vist igen, igen sikre, at der kommer så meget opmærksomhed om Oracle Fusion som muligt. Produktet er, hvad der kaldes middleware, i samme kategori som IBM's profitable Websphere. Og så skal der peges på alle de andre produkter under Oracle-paraplyen. Og peges fingre af tyske SAP, hvis alt altså er business as usual på Oracle World.
Den danske deltagelse? Der plejer at være en række kunder med plus 3-4 journalister fra danske medier, men jeg hører, at denne gang er Oracle "nøjsom"/sparsommelig. Der er vist kun inviteret én journalist, som så slipper for konkurrenternes ånde i nakken.
Hva'ba? Supermachoen Larry Ellison tænder på Elton Johns romantiske ballader. Det må være Ellisons unge ægteskab med en romanforfatter, der slår igennem. Eller er kundegruppen måske blevet ældre efter både Peoplesoft og Siebel er opslugt? Tidligere har valget af musik i langt højere grad reflekteret tidens smag.
Det faglige indhold? Ellison vil vist igen, igen sikre, at der kommer så meget opmærksomhed om Oracle Fusion som muligt. Produktet er, hvad der kaldes middleware, i samme kategori som IBM's profitable Websphere. Og så skal der peges på alle de andre produkter under Oracle-paraplyen. Og peges fingre af tyske SAP, hvis alt altså er business as usual på Oracle World.
Den danske deltagelse? Der plejer at være en række kunder med plus 3-4 journalister fra danske medier, men jeg hører, at denne gang er Oracle "nøjsom"/sparsommelig. Der er vist kun inviteret én journalist, som så slipper for konkurrenternes ånde i nakken.
22.10.06
Test af backup, browser, antivirus....
Jeg har i årevis sagt, at it blot skal fungere. Jeg har nægtet at "lege med" fremmed software, og nægtet at installere kendt software. Det hele skyldes ønsket om at bruge min egen sparsomme tid så "økonomisk" som muligt, og jeg har ikke nørdens sjæl. Det, man kun skal udføre eller bruge én gang, skal man have proffer til at klare, sagde jeg. Ikke amatører. Derfor skifter jeg heller ikke lydpotte på min bil, men selvfølgelig sætter jeg en ny pære i forlygten.
Hm. Inden for det sidste år er jeg i en vis grad løbet fra mine principper, og det skyldes, at jeg faktisk får noget igen. For eksempel har jeg lige testet online-backup af mine filer, og efter lidt indledende bøvl fungere tjenesten Carbonite så godt, så jeg har gjort brugen permanent. Det skriver jeg om i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Flere veje til superenkel backup".
Jeg, der aldrig har gidet teste en pc, har testet to af de såkaldt ultrabærbare pc'er, og det vil jeg fortælle nærmere om en anden gang (der slet ikke tale om professionel test. Blot daglig brug i en periode). Jeg har lige testet en antivirus, der var ved at skræmme livet ud af mig med alle sine advarsler. Jeg er midt i en fælles test af et enkelt netbaseret projektstyringsværktøj og på forsøgsbasis stikker vi også næsen ud i Googles Writely (tekstbehandling/samarbejdsrum på nettet).
Det har faktisk være befriende at begive sig uden for verdenen, der "bare fungerer". For eksempel lærer man en masse om, hvor godt software kan udvikles, hvis nogen gør sig umage.
PS: Og så må jeg med skam at melde erkende, at jeg først for få dage siden downloadede browseren Mozilla Firefox, selv om jeg jo i lang tid har vist, at den var at foretrække sikkerhedsmæssigt frem for Microsofts Internet Explorer (gennem længere tid også funktionsmæssigt). Fuldstændig smertefri download og drift. Værd at overveje for alle. Microsoft når vist nogenlunde på højde med Firefox funktionalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt med sin Internet Explorer 7 (IE), som kom i sidste uge, men den er endnu ikke på dansk. På sikkerhedsfronten skal man i øvrigt tænke på, at kriminelle først og fremmest går efter Microsofts produkter, da de jo ligger på omkring 95 pct. af verdens pc'er, omend IE-browserandelen "kun" ligger på omring 85 pct.
PPS: Inden de it-professionelle griner for højt af, at it-journalisten først nu har taget Firefox i brug som primær browser, vil jeg lige hviske, at Firefox vist nok har en mindre andel brugere i Danmark end i sammenlignelige lande. Jeg var altså bare "åh, så dansk". Men dertil kommer så også, at meget store dele af det officielle Danmark (plus visse dele af erhvervslivet) bedst taler "Microsofts". Man bliver nødt til at have IE på sin pc til visse websider.
Hm. Inden for det sidste år er jeg i en vis grad løbet fra mine principper, og det skyldes, at jeg faktisk får noget igen. For eksempel har jeg lige testet online-backup af mine filer, og efter lidt indledende bøvl fungere tjenesten Carbonite så godt, så jeg har gjort brugen permanent. Det skriver jeg om i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen "Flere veje til superenkel backup".
Jeg, der aldrig har gidet teste en pc, har testet to af de såkaldt ultrabærbare pc'er, og det vil jeg fortælle nærmere om en anden gang (der slet ikke tale om professionel test. Blot daglig brug i en periode). Jeg har lige testet en antivirus, der var ved at skræmme livet ud af mig med alle sine advarsler. Jeg er midt i en fælles test af et enkelt netbaseret projektstyringsværktøj og på forsøgsbasis stikker vi også næsen ud i Googles Writely (tekstbehandling/samarbejdsrum på nettet).
Det har faktisk være befriende at begive sig uden for verdenen, der "bare fungerer". For eksempel lærer man en masse om, hvor godt software kan udvikles, hvis nogen gør sig umage.
PS: Og så må jeg med skam at melde erkende, at jeg først for få dage siden downloadede browseren Mozilla Firefox, selv om jeg jo i lang tid har vist, at den var at foretrække sikkerhedsmæssigt frem for Microsofts Internet Explorer (gennem længere tid også funktionsmæssigt). Fuldstændig smertefri download og drift. Værd at overveje for alle. Microsoft når vist nogenlunde på højde med Firefox funktionalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt med sin Internet Explorer 7 (IE), som kom i sidste uge, men den er endnu ikke på dansk. På sikkerhedsfronten skal man i øvrigt tænke på, at kriminelle først og fremmest går efter Microsofts produkter, da de jo ligger på omkring 95 pct. af verdens pc'er, omend IE-browserandelen "kun" ligger på omring 85 pct.
PPS: Inden de it-professionelle griner for højt af, at it-journalisten først nu har taget Firefox i brug som primær browser, vil jeg lige hviske, at Firefox vist nok har en mindre andel brugere i Danmark end i sammenlignelige lande. Jeg var altså bare "åh, så dansk". Men dertil kommer så også, at meget store dele af det officielle Danmark (plus visse dele af erhvervslivet) bedst taler "Microsofts". Man bliver nødt til at have IE på sin pc til visse websider.
20.10.06
Microsoft afviser dansk påstand om fejl i IE 7
Hvor pinligt. Samme dag som Microsoft lancerer Internet Explorer 7, kan det danske sikkerhedsfirma Secunia afsløre, at browseren rummer en sårbarhed, der kan misbruges af hackere. Secunia fik derfor den sikkert ventede verdensberømmelses overalt i de elektroniske nyhedsmedier. Men er berømmelsen fortjent?
Det mener Microsoft ikke. Ifølge nyhedstjenesten Cnet påpeger Microsoft, at problemet, som Secunia peger på, ikke ligger i IE 7, men i Outlook Express. Microsofts browser kan bruges til at affyre angrebet mod Outlook, men det kan enhver anden browser også! Tjek evt. artiklen her.
Gad vide, hvorledes Secunia vil reagere på dette. Hvis Microsoft taler sandt, ligner det danske firmas ageren noget med at spekulere i verdens opmærksomhed for egen vindings skyld uden at have de faglige kompetencer på plads. Hvor pinligt!
Hvem har ret, Secunia?
Tilføjelse kl. 11.30: Secunia har nu svaret. Tjek under Comments.
Det mener Microsoft ikke. Ifølge nyhedstjenesten Cnet påpeger Microsoft, at problemet, som Secunia peger på, ikke ligger i IE 7, men i Outlook Express. Microsofts browser kan bruges til at affyre angrebet mod Outlook, men det kan enhver anden browser også! Tjek evt. artiklen her.
Gad vide, hvorledes Secunia vil reagere på dette. Hvis Microsoft taler sandt, ligner det danske firmas ageren noget med at spekulere i verdens opmærksomhed for egen vindings skyld uden at have de faglige kompetencer på plads. Hvor pinligt!
Hvem har ret, Secunia?
Tilføjelse kl. 11.30: Secunia har nu svaret. Tjek under Comments.
19.10.06
Flere fanges i internet-afhængighed
En ud af otte amerikanere lider af en problematisk afhængighed af internettet. Det viser et undersøgelse, som er foretaget af californiske Stanford University. Ifølge psykiateren Elias Aboujaoude, der står i spidsen for undersøgelsen, findes der endnu kun et lille antal mennesker, der selv søger behandling mod afhængigheden, der på mange måder minder om afhængigheden af stoffer og alkohol, men Aboujaoude pointerer, at tallet er stigende.
Her et lille udsnit fra undersøgelsen:
Her et lille udsnit fra undersøgelsen:
- 13.7 percent (more than one out of eight respondents) found it hard to stay away from the Internet for several days at a time
- 12.4 percent stayed online longer than intended very often or often
- 12.3 percent had seen a need to cut back on Internet use at some point
- 8.7 percent attempted to conceal non-essential Internet use from family, friends and employers
- 8.2 percent used the Internet as a way to escape problems or relieve negative mood
- 5.9 percent felt their relationships suffered as a result of excessive Internet use
Teknologirådet ønsker privatlivstilsyn
Resumé: Staten bør beskyttede almindelige mennesker bedre, når de færdes på nettet, mener Teknologinævnet. For de ved ikke, hvor meget de kan skade sig selv. Alene de elektroniske spor, de efterlader sig om deres færden på nettet, er med til at muliggøre et overvågningssamfund, hvor også arbejdsgivere kan misbruge sporene. Folk er heller ikke klar over, at når det billede ”hvor man danser på bordet til en familiefest” lægges på nettet i dag, så kan det blive brugt mod en om 40 år. Resumé slut. Af artiklen ”Teknologirådet vil have ny privacy-politik” på Computerworld.dk.
Artiklen, der er langt mere nuanceret end mit resumé, bygger på en ny rapport, som udgives af EPTA, der er ”det europæiske netværk for parlamentarisk teknologivurdering”. Teknologirådet her i Danmark er blandt medlemmerne. Er det mon et EU-officielt netværk, et halvofficielt eller pseudoofficielt?
Teknologirådets direktør Lars Klüver giver udtryk for, at opmærksomheden over for datasikkerhed i højere grad bør drejes over mod privatlivs-sikkerhed, også kaldet privacy. Det nuværende Datatilsyn bør have flere penge og øget myndighed, for eksempel til at lukke hjemmesider. Datatilsynet skal i højere grad virke som en privatlivstilsyn. Jo, det siger han altså til Computerworld.
Beskyttelse mod bagvaskelse
Og man kan vel heller ikke have noget imod følgende citat fra Computerworld. ”Love og regler skal nemlig optimeres for at beskytte borgerne mod bagvaskelse på nettet eller mod, at kommende arbejdspladser dataminer (Min tilføjelse: computere leder efter "tilfældige mønstre i spor" og finder frem til nye sammenhænge) sig frem til svar på spørgsmål, som de ikke må stille ved en ansættelsessamtale.”
Men umiddelbart skimmede jeg i rapporten også en hel masse spor fra den professionelle bekymringsindustri på it-sikkerhedsfronten - fra dem, hvoraf nogle tjener til livets oprethold på begrebet "overvågningssamfund".
Bange ældre bestemmer
Googles administrerende direktør Eric Schmith sagde for få dage siden, at tech-industrien må hjælpe dem, der bestemmer, med at blive klogere på internettets rolle i samfundet (Artiklen er her). For politikere og embedsværk hører typisk til en ældre generation, end dem, der færdes hjemmevant på nettet, og derfor også mere modtagelige for skræmmevisioner.
Jeg er selv overbevist om, at de generationer, der er de flittigste brugere af internettet, har en helt anderledes afslappet holdning til privatlivets fred. På et arrangement for omkring 70 bloggere for nylig (Blogforum) talte mange om, at netop den langt større åbenhed, som alle lægger for dagen på nettet (ved at skrive blogs, lægge fotos og videos åbent frem etc.) vil gøre, at ikke en hund vil gø over et billede, hvor man danser på bordet til familiefesten. I hvert fald slet ikke om 40 år.
PS: Dette indlæg bør også ses i en vis sammenhæng med, at videnskabsminister Helge Sander jo har nedlagt Rådet for IT-sikkerhed (der i forvejen var så skammeligt udsultet, at det var tandløst). IT-sikkerhed skal fremover især håndteres af Teknologirådet!
Beslutningen er hjernelam. Af mange årsager, heriblandt det basis-borgergruppe-flip, der også køres i Teknologirådet ("mon ikke vi har gode grunde til at være bange"), og derefter lanceres som SANDHEDEN om familien Danmarks holdning.
Sanders beslutning er faktisk så håbløs, at organisationen for it-ansvarlige i Danmark, Dansk IT, selv har valgt at oprettet et sikkerhedsråd, for at sikre, at der findes ansvarlig kompetence
Sander vil give Teknologirådet penge til at købe kompetence ind, når nødvendigt. Og jo, jeg erindrer tydeligt en af de konsulenter, som Teknologirådet for en del år siden brugte hyppigt, når det gjalt it. Det var en tidligere formand for fagforeningen Prosa. En formand, der på et tidspunkt sagde til sine medlemmer, at de måtte aldrig arbejde på et it-system, der kunne gøre nogen arbejdsløse!!
PPS: For nogle vil dette indlæg være som en rød klud. I er velkommen til at hænge mig til tørre via Comments. Jeg håber, at andre også vil give deres mening til kende.
18.10.06
Lus i Linux-skindpelsen
Jeg lige haft en dyr (tidsmæssig), men også sjov og givende overspringshandling over hos en blogger hos Version2, hvilket er den nye it-satsning fra Ingeniørens mediehus. Overskriften på blogindlægget var "Jo, Linux-kunder ER magtesløse" og bloggeren, den utrættelige meningsmager og databaseekspert Mogens Nørgaard ved nøjagtig, hvilke knapper der skal trykkes på for at få religionskrigen (Open Source kontra Microsoft og de andre) til at eksplodere.
Interessant læsning også for dem, der ikke er i krig. Tjek indlægget her.
Interessant læsning også for dem, der ikke er i krig. Tjek indlægget her.
Går bankerne efter gratis-opkomling?
Hønen eller ægget? Først ser vi splinternye zecco.com, der har danske investeringskroner i ryggen, åbne for gratis aktiehandel i USA. Mediedækningen er flot. Så ser vi giganten Bank of America åbne for lignende tilbud. Og i dag - i Berlingske Business - kan vi så læse om, at også danske Saxo Bank gør det gratis.
Saxo Bank fjerner kurtagen på handler med danske aktier. Det sker efter at både Danske Bank og Nordea har sænket priserne på aktiehandel betydeligt. Og hele tiden har den "gamle" banksektor været under pres fra netbaserede børsmæglerselskaber som Etrade og Nordnet.
Men hvorfor kommer gratistilbudene lige nu? Er det på grund af zecco.com, der udnyttede et hul i markedet og som ifølge egen oplysninger stadig vil være i stand til at tjene masser med penge på rentedifferencen med videre. Er det lige som i aviskrigen, at de gamle går efter at få lukket opkomlingen Nyhedsavisen ved at drukne markedet i lignende tilbud?
Eller er sagen så enkel som, at alle har vist, at man ikke i længden kunne blive ved med at tage en masse penge på handelen i sig selv, når det hele sker elektronisk på sekunder - uberørt af menneskehånd. Så man altså har forberedt sig på situationen, og det blot var et spørgsmål om tid. Eller lægger man blot ekstra på karusellerne for det, man taber på gyngerne?
Men sjovt er det at følge, hvorledes nye forretningsmodeller, der udnytter internettet, sætter de gamle under pres.
PS: Bank of America har som forsætning for gratis-tilbudet, at man har oprettet en konto med 150.000 kroner i banken. Og alle med gratis-tilbudene har et loft over, hvor mange handler man kan gennemføre gratis, således at de flittige day-tradere stadig må til pungen. I øvrigt nøjagtig samme princip, som når Bilka har tilbud til under kostpris på kakaomælk:-)
Saxo Bank fjerner kurtagen på handler med danske aktier. Det sker efter at både Danske Bank og Nordea har sænket priserne på aktiehandel betydeligt. Og hele tiden har den "gamle" banksektor været under pres fra netbaserede børsmæglerselskaber som Etrade og Nordnet.
Men hvorfor kommer gratistilbudene lige nu? Er det på grund af zecco.com, der udnyttede et hul i markedet og som ifølge egen oplysninger stadig vil være i stand til at tjene masser med penge på rentedifferencen med videre. Er det lige som i aviskrigen, at de gamle går efter at få lukket opkomlingen Nyhedsavisen ved at drukne markedet i lignende tilbud?
Eller er sagen så enkel som, at alle har vist, at man ikke i længden kunne blive ved med at tage en masse penge på handelen i sig selv, når det hele sker elektronisk på sekunder - uberørt af menneskehånd. Så man altså har forberedt sig på situationen, og det blot var et spørgsmål om tid. Eller lægger man blot ekstra på karusellerne for det, man taber på gyngerne?
Men sjovt er det at følge, hvorledes nye forretningsmodeller, der udnytter internettet, sætter de gamle under pres.
PS: Bank of America har som forsætning for gratis-tilbudet, at man har oprettet en konto med 150.000 kroner i banken. Og alle med gratis-tilbudene har et loft over, hvor mange handler man kan gennemføre gratis, således at de flittige day-tradere stadig må til pungen. I øvrigt nøjagtig samme princip, som når Bilka har tilbud til under kostpris på kakaomælk:-)
16.10.06
På tide: Trådløse net sikres pr. automatik
En god nyhed til dem med hjemmepc'er og trådløse netværk - dem, der finder det for svært selv sikre nettet mod at uvedkommende bruger det. Sikringen bliver langt enklere.
Faktisk finder 43 procent af netbrugerne det for bøvlet/svært at slå krypteringen af det trådløse net til, oplyser brancheorganisationen Wi-Fi Alliance (Wi-Fi bruges som betegnelse for trådløse lokalnet - herunder dem, der bruges hjemme). Og det vil alliancen gøre noget ved.
Svenske ComputerSweden fortæller, at i november lancerer alliancen en sikkerhedsspecifikation, som kaldes wi-fi protected setup, wps. Når den er kommet i funktion, skal man ikke længere indtaste et væld af tegn et væld af gange for at få slået krypteringen til. Der vil blot være en knap, der kan trykkes på, og så skal man fylde en pin-kode på.
Tænk at det tog så lang tid at blive enige om en enkel løsning.
Wps skal blandt andet indbygges i den kommende version af Microsofts Windows, kaldet Vista. Ifølge avisen er der allerede producenter, som har taget pinkode-sikringen i brug. Jeg er desværre ikke stødt på dem, men mine to trådløse routere er også af ældre fabrikat.
Hvad man risikerer i værste fald, hvis man ikke har sit net sikret? Det, der overgik et par i Korsør, nemlig at politiet beslaglægger deres pc. Det viste sig, at udenlandske pengeafpressere havde koblet sig ind på deres pc via deres ubeskyttede trådløse netværk og benyttede pc'en som afsender af en trussel mod et amerikansk firma. Den type misbrug finder dog sted yderst sjældent!
Igen, som altid. Husk at beskytte din pc med antivirussoftware, der løbende opdateres pr. automatik. Husk at beskytte dig med en firewall (hvis du bruger Windows XP er den indbygget).
Faktisk finder 43 procent af netbrugerne det for bøvlet/svært at slå krypteringen af det trådløse net til, oplyser brancheorganisationen Wi-Fi Alliance (Wi-Fi bruges som betegnelse for trådløse lokalnet - herunder dem, der bruges hjemme). Og det vil alliancen gøre noget ved.
Svenske ComputerSweden fortæller, at i november lancerer alliancen en sikkerhedsspecifikation, som kaldes wi-fi protected setup, wps. Når den er kommet i funktion, skal man ikke længere indtaste et væld af tegn et væld af gange for at få slået krypteringen til. Der vil blot være en knap, der kan trykkes på, og så skal man fylde en pin-kode på.
Tænk at det tog så lang tid at blive enige om en enkel løsning.
Wps skal blandt andet indbygges i den kommende version af Microsofts Windows, kaldet Vista. Ifølge avisen er der allerede producenter, som har taget pinkode-sikringen i brug. Jeg er desværre ikke stødt på dem, men mine to trådløse routere er også af ældre fabrikat.
Hvad man risikerer i værste fald, hvis man ikke har sit net sikret? Det, der overgik et par i Korsør, nemlig at politiet beslaglægger deres pc. Det viste sig, at udenlandske pengeafpressere havde koblet sig ind på deres pc via deres ubeskyttede trådløse netværk og benyttede pc'en som afsender af en trussel mod et amerikansk firma. Den type misbrug finder dog sted yderst sjældent!
Igen, som altid. Husk at beskytte din pc med antivirussoftware, der løbende opdateres pr. automatik. Husk at beskytte dig med en firewall (hvis du bruger Windows XP er den indbygget).
Fransk omsorg for dansk
Forledes mødte jeg en ung franskmand, Alexandre Alapetite, der på trods af blot tre års ophold i Danmark, talte et meget nuanceret og godt dansk. Han har da også sprog som sin revir lige nu, eller rettere sprogteknologi. Han er ved at afslutte et Ph.D.-projekt om anvendelsen af dansk talegenkendelse, og han er tilknyttet Risø. Jeg bad Alexandre Alapetite tage et hurtigt kig på min klumme ”Top-10 killers af dansk”, hvor jeg udnævner den manglende danske satsning på sprogteknologi som skammelig.
Man siger jo, at nogle af de klareste observationer af et land, kommer fra fremmede, så her er nogle af hans reaktioner, fulgt af nogle observationer fra Alexandres kæreste (dansker).
Hvad der følger er imidlertid skrevet uformelt i en mail, ikke med offentliggørelse for øje. Og jeg er meget glad for, at jeg alligevel fik lov til at bringe det her på bloggen. Der er i øvrigt også tale om et ret langt indlæg, så har det danske sprog ikke din interesse, så stop blot her!
Om talegenkendelse (TGK)
TGK vil aldrig være det samme som menneskelig transskribering. Men man skal huske at mennesker også laver nogle fejl TGK ikkelave.
Om det danske sprog
Jeg synes ikke at det danske sprog er specielt svært, hvis man sammenligner det med andre vesteuropæiske sprog. Dansk har en svær fonetik, fordi der er mange vokaler, der er tæt på hinanden (eks: jeg ved ikke; jeg vil ikke); det er et problem for talegenkendelsen, men gør også sproget mindre robust mellem mennesker, der har forskellig accent.
Der er også svært, fordi man sammensætter nogle navneord (eks. toiletrulleholder), så man kan ikke lave nogen udtømmende ordbog, og det er svært at programmere en automatisk stavekontrol.
Men på den anden side er dansk meget let at lære, fordi man bruge så få ord, og der er næsten igen grammatik (f. eks, fransk har mere ind 20 forskellig tider). Det gør at det er lettere at oversætte fra dansk til nogle andre sprog (engelsk, fransk, italiensk, ...) end den anden vej.
For eksempel, prøv at oversætte "I have been working at Risø for 3 years" til dansk. Hvis du kommer med "Jeg har arbejdet på Risø i 3 år", så er det ikke godt nok, fordi man ikke ved om jeg stadigvæk arbejder der eller ej.
Jeg synes at dansk er et talesprog. Det er let at bruge dansk til at snakke, men sværere lige så snart man har lyst til at skrive nogle mere komplekse sætninger. Også, den skrevne dansk litteratur er ikke så gammel. Det ser ud som der ikke har været nogen sprogreformer, som på på Fransk (det franske "Académie française" som blev oprettet i 1635), og der er mange ting på dansk, der har ikke nogle logisk eller kendt forklaring.
Om dansk programmering
Jeg har allerede sagt, at det danske sprog er svært, hvis man har lyst til at lave en automatisk stavekontrol. Det er også svært for grammatikkontrol. For eksempel, synes jeg at Microsoft Word modul til fransk stavekontrol og grammatikkontrol er rigtig god. Den er (desværre for mig), ikke lige så god på dansk. Det er ikke Microsoft, der programmerer de moduler til hver sprog, men Microsoft køber dem hos nogle lokale firmaer.
Om dansk oversættelse
Der er faktisk mange webbaserede programmer, der eksisterer på dansk (f. eks: Google, Google Mail, etc.). Man skal bare huske at sige, at man kan bedre lide dansk, på webbrowserens indstillinger.
Der er også mange programmer, der er på dansk (Windows, Office, Mozilla Firefox, etc.). Det er specielt nemt og hurtig at få en dansk version når det er et Open Source program. Jeg har lige lave en ny computer parat til min kærestes far, og alle programmerne er på dansk (minus Google Earth).
Om dansk i EU
Så vidt jeg ved: Dansk er ikke et officiel EU-sprog. De 3 officielle EU-sprog, når man skriver nogle love, er engelsk, fransk og tysk. Det betyder, at man kan bruge som reference den tyske version af en lov, der er lige så officielt som den franske version.
Dansk er et officielt nationalt sprog, og så længe dansk er et af de officielle sprog Danmark, og så længe Danmark er med i EU, vil dansk blive brugt på EU-plan. Lige nu, er det mange ord og udtryk der kommer fra engelsk til dansk. På nogle andre sprog, som fransk, konstruerer man nogle nye ord når det bliver nødvendigt.
Om den danske kultur
Jeg er overrasket over, hvor mange procent af tiden i fjernsyn og radio er brugt til engelske programmer. Så mange film fra USA, så få fra andre lande. Så mange sange på engelsk, så få på dansk eller på andre sprog. Jeg hører næsten aldrig nogle sange på tysk, fransk, italiensk, spansk, etc. Jo, der er lidt tyrkisk.
I Frankrig, skal radioer spille minimalt 50% på fransk. Alle TV-programmer er på fransk og langt de fleste udenlandske film på TV eller biografen er synkroniserede på fransk.
Når man er på universitet, er næsten igen bøger på dansk. Der er også mange kurser på engelsk. Det er godt for udlændinge, men ikke så godt for danskere. På franske universiteter har jeg aldrig set et kursus eller nogle bøger, der ikke var på fransk (det er måske lidt ekstremt på den anden side).
En stor del af IT-verdenen vil kunne følge med, hvis danskerne er interesserede nok til at have deres software på dansk (specielt let for Open Source software).
Fælles nordisk sprog?
Nu er det måske for sent, men hvis det var det samme sprog i Danmark, Sverige, Norge, ville det være et vigtigt sprog i EU (hvis nu Norge kommer i EU en dag...). På nettet er det nogle projekter der prøver at få et samarbejde mellem norsk, dansk og svensk.
Wikipedia er et af de projekter, jeg kan godt lide på nettet. Jeg har været med i flere år, mest på fransk, men også lidt på dansk. Den danske version af Wikipedia encyklopædi har nu over 50K artikler, hvilket er ret godt.
Desværre, er det mange fra Danmark og Sverige, som jeg kender, der kan bedre lige at arbejde kun på den engelske version. Nu er der nogle små sprog som esperanto, der er større end dansk :-(
Konklusion
Efter min mening, er man alt for fokuseret på USA i Danmark. Det vil være godt at bruge mere tid på den danske kultur og andre lande (EU-lande, men også asiatiske, etc.) på TV, radio, aviser, etc. Der er mere at lave på den front, end på IT-fronten, hvormange ting allerede findes på dansk, og skal være på dansk, hvis der er nok danskere der vil have det. Politikere og journalister som dig kunne hjælpe med det.
CITAT SLUT.
Jeg er enig i Alexandres af hans synspunkter, men mener, at vi ikke må glemme, at Danmark er et lille land og ikke på samme måde som f.eks. Frankrig kan tillade sig udelukkende at fokusere på dansk. Hvis vi vil kunne konkurrere med andre lande, er vi nødt til også at kunne andre sprog.
Derfor synes jeg, at det er en god idé at f.eks. de fleste film i biografen er på deres originalsprog og ikke synkroniserede på dansk. På den anden side er det også et stort fremskridt, at børn nu kan se tegne- og børnefilm med dansk tale. Jeg kan godt huske, hvor upraktisk det var, da jeg var lille og skulle se ”Tom & Jerry” i fjernsynet om fredagen, og min mor var nødt til at læse underteksterne højt! Så på det område, er der da sket fremskridt.
Happy slapping!
Der er dog mange andre områder, hvor jeg mener, man kan – og burde – fokusere mere på det danske sprog. F.eks. ville det være et stort fremskridt at finde flere danske ord for de mange engelske, der invaderer det danske sprog. I den sammenhæng er det positivt, at man har fundet et – mere eller mindre passende - dansk ord for ”happy slapping” - voldsleg. Hvorfor har man ikke gjort det samme med ”hate crimes”? Jeg giver dig ret i, at denne anglonisering af sproget betyder, at de ældre ”står af”. Jeg er overbevist om, at min farmor ikke ved, hvad en hate crime er, men nok ville kunne forstå, hvad et ”hadoverfald” eller lign. er.
I den forbindelse er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med stillingsbetegnelser. Hvorfor skal folk absolut være ”account manager”, når de ligeså godt bare kan være sælger?
Musik
Idéen med at spille en eller anden vis procentdel af dansk musik i radioen, som de gør i Frankrig med fransk musik, synes jeg er rigtig god. Det vil på samme tid fremme det danske sprog og motivere danske kunstnere til måske at favorisere dansk i højere grad, når de skal lave ny musik. Og se blot hvor populær en gruppe som Nephew er. Der er er ikke grund til at tage helt til USA for at lede efter god musik, når vi har den lige her i baghaven.
Lær af andre
Måske er det tid til at skæve lidt mere til andre lande og se, hvad de gør for at bevare deres nationalsprog. Der kan sikkert være mange gode input at hente.
Derudover synes jeg også, at Danmarks Radio har et vist ansvar som public service-kanal til at sørge for, at der sendes danske film og programmer, og så overlade de amerikanske serier mv. til alle de andre kanaler.
Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men der sker lynhurtigt en forvanskning af det danske sprog. Når man ser klip med 80’ernes BZ’ere, som vel ikke talte det pæneste dansk, lyder det nærmest som rigsdansk i forhold til sproget i dag, hvorimod man på f.eks. fransk først hører en egentlig forskel, hvis man går tilbage til anden Verdenskrig.
CITAT SLUT.
Enig eller uenig. Ordet er dit, hvis du vil. Tryk blot på Comments.
Man siger jo, at nogle af de klareste observationer af et land, kommer fra fremmede, så her er nogle af hans reaktioner, fulgt af nogle observationer fra Alexandres kæreste (dansker).
Hvad der følger er imidlertid skrevet uformelt i en mail, ikke med offentliggørelse for øje. Og jeg er meget glad for, at jeg alligevel fik lov til at bringe det her på bloggen. Der er i øvrigt også tale om et ret langt indlæg, så har det danske sprog ikke din interesse, så stop blot her!
Om talegenkendelse (TGK)
TGK vil aldrig være det samme som menneskelig transskribering. Men man skal huske at mennesker også laver nogle fejl TGK ikkelave.
Om det danske sprog
Jeg synes ikke at det danske sprog er specielt svært, hvis man sammenligner det med andre vesteuropæiske sprog. Dansk har en svær fonetik, fordi der er mange vokaler, der er tæt på hinanden (eks: jeg ved ikke; jeg vil ikke); det er et problem for talegenkendelsen, men gør også sproget mindre robust mellem mennesker, der har forskellig accent.
Der er også svært, fordi man sammensætter nogle navneord (eks. toiletrulleholder), så man kan ikke lave nogen udtømmende ordbog, og det er svært at programmere en automatisk stavekontrol.
Men på den anden side er dansk meget let at lære, fordi man bruge så få ord, og der er næsten igen grammatik (f. eks, fransk har mere ind 20 forskellig tider). Det gør at det er lettere at oversætte fra dansk til nogle andre sprog (engelsk, fransk, italiensk, ...) end den anden vej.
For eksempel, prøv at oversætte "I have been working at Risø for 3 years" til dansk. Hvis du kommer med "Jeg har arbejdet på Risø i 3 år", så er det ikke godt nok, fordi man ikke ved om jeg stadigvæk arbejder der eller ej.
Jeg synes at dansk er et talesprog. Det er let at bruge dansk til at snakke, men sværere lige så snart man har lyst til at skrive nogle mere komplekse sætninger. Også, den skrevne dansk litteratur er ikke så gammel. Det ser ud som der ikke har været nogen sprogreformer, som på på Fransk (det franske "Académie française" som blev oprettet i 1635), og der er mange ting på dansk, der har ikke nogle logisk eller kendt forklaring.
Om dansk programmering
Jeg har allerede sagt, at det danske sprog er svært, hvis man har lyst til at lave en automatisk stavekontrol. Det er også svært for grammatikkontrol. For eksempel, synes jeg at Microsoft Word modul til fransk stavekontrol og grammatikkontrol er rigtig god. Den er (desværre for mig), ikke lige så god på dansk. Det er ikke Microsoft, der programmerer de moduler til hver sprog, men Microsoft køber dem hos nogle lokale firmaer.
Om dansk oversættelse
Der er faktisk mange webbaserede programmer, der eksisterer på dansk (f. eks: Google, Google Mail, etc.). Man skal bare huske at sige, at man kan bedre lide dansk, på webbrowserens indstillinger.
Der er også mange programmer, der er på dansk (Windows, Office, Mozilla Firefox, etc.). Det er specielt nemt og hurtig at få en dansk version når det er et Open Source program. Jeg har lige lave en ny computer parat til min kærestes far, og alle programmerne er på dansk (minus Google Earth).
Om dansk i EU
Så vidt jeg ved: Dansk er ikke et officiel EU-sprog. De 3 officielle EU-sprog, når man skriver nogle love, er engelsk, fransk og tysk. Det betyder, at man kan bruge som reference den tyske version af en lov, der er lige så officielt som den franske version.
Dansk er et officielt nationalt sprog, og så længe dansk er et af de officielle sprog Danmark, og så længe Danmark er med i EU, vil dansk blive brugt på EU-plan. Lige nu, er det mange ord og udtryk der kommer fra engelsk til dansk. På nogle andre sprog, som fransk, konstruerer man nogle nye ord når det bliver nødvendigt.
Om den danske kultur
Jeg er overrasket over, hvor mange procent af tiden i fjernsyn og radio er brugt til engelske programmer. Så mange film fra USA, så få fra andre lande. Så mange sange på engelsk, så få på dansk eller på andre sprog. Jeg hører næsten aldrig nogle sange på tysk, fransk, italiensk, spansk, etc. Jo, der er lidt tyrkisk.
I Frankrig, skal radioer spille minimalt 50% på fransk. Alle TV-programmer er på fransk og langt de fleste udenlandske film på TV eller biografen er synkroniserede på fransk.
Når man er på universitet, er næsten igen bøger på dansk. Der er også mange kurser på engelsk. Det er godt for udlændinge, men ikke så godt for danskere. På franske universiteter har jeg aldrig set et kursus eller nogle bøger, der ikke var på fransk (det er måske lidt ekstremt på den anden side).
En stor del af IT-verdenen vil kunne følge med, hvis danskerne er interesserede nok til at have deres software på dansk (specielt let for Open Source software).
Fælles nordisk sprog?
Nu er det måske for sent, men hvis det var det samme sprog i Danmark, Sverige, Norge, ville det være et vigtigt sprog i EU (hvis nu Norge kommer i EU en dag...). På nettet er det nogle projekter der prøver at få et samarbejde mellem norsk, dansk og svensk.
Wikipedia er et af de projekter, jeg kan godt lide på nettet. Jeg har været med i flere år, mest på fransk, men også lidt på dansk. Den danske version af Wikipedia encyklopædi har nu over 50K artikler, hvilket er ret godt.
Desværre, er det mange fra Danmark og Sverige, som jeg kender, der kan bedre lige at arbejde kun på den engelske version. Nu er der nogle små sprog som esperanto, der er større end dansk :-(
Konklusion
Efter min mening, er man alt for fokuseret på USA i Danmark. Det vil være godt at bruge mere tid på den danske kultur og andre lande (EU-lande, men også asiatiske, etc.) på TV, radio, aviser, etc. Der er mere at lave på den front, end på IT-fronten, hvormange ting allerede findes på dansk, og skal være på dansk, hvis der er nok danskere der vil have det. Politikere og journalister som dig kunne hjælpe med det.
CITAT SLUT.
Supplement fra Rikke Skåning
Men jeg har også hørt fra Alexandre Alapetites kæreste, Rikke Skåning, som ligeledes har givet mig lov til at gengive det her på bloggen: Så voila!Jeg er enig i Alexandres af hans synspunkter, men mener, at vi ikke må glemme, at Danmark er et lille land og ikke på samme måde som f.eks. Frankrig kan tillade sig udelukkende at fokusere på dansk. Hvis vi vil kunne konkurrere med andre lande, er vi nødt til også at kunne andre sprog.
Derfor synes jeg, at det er en god idé at f.eks. de fleste film i biografen er på deres originalsprog og ikke synkroniserede på dansk. På den anden side er det også et stort fremskridt, at børn nu kan se tegne- og børnefilm med dansk tale. Jeg kan godt huske, hvor upraktisk det var, da jeg var lille og skulle se ”Tom & Jerry” i fjernsynet om fredagen, og min mor var nødt til at læse underteksterne højt! Så på det område, er der da sket fremskridt.
Happy slapping!
Der er dog mange andre områder, hvor jeg mener, man kan – og burde – fokusere mere på det danske sprog. F.eks. ville det være et stort fremskridt at finde flere danske ord for de mange engelske, der invaderer det danske sprog. I den sammenhæng er det positivt, at man har fundet et – mere eller mindre passende - dansk ord for ”happy slapping” - voldsleg. Hvorfor har man ikke gjort det samme med ”hate crimes”? Jeg giver dig ret i, at denne anglonisering af sproget betyder, at de ældre ”står af”. Jeg er overbevist om, at min farmor ikke ved, hvad en hate crime er, men nok ville kunne forstå, hvad et ”hadoverfald” eller lign. er.
I den forbindelse er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med stillingsbetegnelser. Hvorfor skal folk absolut være ”account manager”, når de ligeså godt bare kan være sælger?
Musik
Idéen med at spille en eller anden vis procentdel af dansk musik i radioen, som de gør i Frankrig med fransk musik, synes jeg er rigtig god. Det vil på samme tid fremme det danske sprog og motivere danske kunstnere til måske at favorisere dansk i højere grad, når de skal lave ny musik. Og se blot hvor populær en gruppe som Nephew er. Der er er ikke grund til at tage helt til USA for at lede efter god musik, når vi har den lige her i baghaven.
Lær af andre
Måske er det tid til at skæve lidt mere til andre lande og se, hvad de gør for at bevare deres nationalsprog. Der kan sikkert være mange gode input at hente.
Derudover synes jeg også, at Danmarks Radio har et vist ansvar som public service-kanal til at sørge for, at der sendes danske film og programmer, og så overlade de amerikanske serier mv. til alle de andre kanaler.
Jeg ved ikke, hvad det er der gør det, men der sker lynhurtigt en forvanskning af det danske sprog. Når man ser klip med 80’ernes BZ’ere, som vel ikke talte det pæneste dansk, lyder det nærmest som rigsdansk i forhold til sproget i dag, hvorimod man på f.eks. fransk først hører en egentlig forskel, hvis man går tilbage til anden Verdenskrig.
CITAT SLUT.
Enig eller uenig. Ordet er dit, hvis du vil. Tryk blot på Comments.
Abonner på:
Opslag (Atom)
