Succes for discount-pc med let Linux

USA’s største supermarkedskæde Wal-Mart har haft så stor succes med at sælge en billig pc, forsynet med et Linux-styresystem, at der var udsolgt på to uger, og kæden bestiller nu en ny ladning hjem. Prisen er blot 199 dollar, altså lige omkring 1.000 kroner, men beløbet er dog uden skærm.

Det er yderst sjældent, at supermarkedskæder har haft pc’er med Linux på hylderne – herhjemme kender jeg ikke selv til nogen, der har prøvet det, men måske er tiden inde. Det er i hvert fald tankevækkende, at de 10.000 pc’er, som Wal-Mart havde på hylderne, gik som varmt brød.

Hvad der også er tankevækkende er, at den taiwanesiske pc, The Everex TC2502 Green gPC, leveres med et meget stort fokus på Googles gratis webbaserede programmer, lige fra tekstbehandling til præsentationsprogrammer, mail og kalender. Programmerne bruges via en browser (Firefox i dette tilfælde). Men PC’en er også forsynet med OpenSource kontorpakken OpenOffice.

Pc’en er ikke verdens kraftigste karl (1,5 GHz processor, 80Gigabyte harddisk, 512 Mbyte DDR2 memory), men skulle være helt o.k. for mange.

Operativsystemet har også vakt opmærksomhed. Det hedder gOS, og det var netop taiwanesiske Everex, der introducerede det få måneder tilbage. Linux-varianten Ubuntu er udgangspunktet for gOS.

Hele denne historie gør, at jeg nok skal til at revidere min holdning til Linux for menigmand. Jeg har jo tidligere frarådet meningmand, som ikke trives med selv at skulle nørkle med teknikken, at satse på Linux, selv om styresystemet for længst har bevist sin styrke blandt mere professionelle brugere. Umiddelbart synes det som om, at Everex/Wal-Marts tilbud også er gjort ganske grydeklart.

En blogger, der fik fat i gOS's fader, David Liu, citerer ham for, at han valgte Ubuntu som udgangspunkt, fordi mantraet for det produkt er "Linux for human beings".

"I wanted to take it further.. more like “Linux for human beings who shop at Wal-Mart” (…”and who probably have never heard of Linux”)", siger Liu, der er meget glad for Googles verden.

Everex' gPC kan i øvrigt også fås med Windows Vista (basic version), men her skal lægges 100 dollars oveni. Og taxametret tikker hurtigt videre, hvis der skal Microsoft Office på.

Nysgerrig efter mere viden? Tjek nyhedsstedet desktoplinux.com, tjek denne zdnet-blog, og tag et kig på anmeldelser i bunden på Wal-Marts annonce.

Politikerbloggene er forstummet

De allerfleste politikere har vist trukket stikken ud af kontakten, hvad angår den direkte kontakt med borgerne, her efter valget. En lang række politikerblogs ligger nu døde hen, så den direkte kontakt har tilsyneladende kun relevans op til valget for dem. Umiddelbart ville en opfølgning vel ellers have været en god ting.

Vi så faktisk bemærkelsesværdig mange politikere blogge op til valget - hele 249 politikere, hvilket var omkring 30 procent af de opstillede kandidater, ifølge en opgørelse, som internetforskeren Lisbeth Klastrup og cand. it. Pia Svejgaard Pedersen har offentliggjort på deres Walgblog.
Det gode websted, overskrift.dk, var med i opgørelsen af politikerblogs, og præsenterer den imponerende samling her.

Jeg har slet ikke gennemført en lignende grundig undersøgelse, blot lavet et par stikprøver. Helle Thorning-Smiths blog havde sidste indlæg dagen før valget, ligeledes Margrethe Vestagers blog, mens hendes blog på Politiken havde sidste indlæg på selve valgdagen. Bendt Bendtsen bloggede slet ikke, men sidste indlæg fra kulturminister Brian Mikkelsen er hele 9 dage gammelt. Sidste indlæg på Søvndahls blog er 5 dage gammelt, mens Enhedslistens nye mediedarling, Johanne Schmidt-Nielsen skrev sidst for 6 dage siden. Men Anders Fogh Rasmussen bloggede bloggede dog for blot 2 dage siden, dog efter en lang pause.

Man kan også tage et kik på Politiken.dk hvor en lang række toppolitikere har blogget. Ud af i alt 8 politikere har kun Danske Folkeparties Peter Skaarup og Kristendemokraternes Bodil Kornbæk skrevet et indlæg efter valget. Vestager, Sass Larsen, Søvndahl med flere er tavse. Ny Alliances Anders Samuelsen havde trukket stikket ud længe inden valgdagen. Hans sidste blogindlæg er dateret den 5. november.

Umiddelbart rammes jeg af en fornemmelse af, at flere politikere har spredt sig over for mange blogs selv. Mange har haft en ekstra blog hos diverse medier. Og det er nok også en af forklaringerne på, at tonen oftest har været deres PR-folks tone i højere grad end en personlig. Men det er altså blot mit indtryk.

De radikale blev jo kendt som partiet, der allermest professionelt brugte den nye tid såkaldte sociale medier. Men havde det være HELT professionelt, så havde Vestager nok skrevet et indlæg, der blev indledt med "Pokkers"... eller noget i den stil. Noget personligt.

En af de opstillede adskiller sig dog markant fra de andre, nemlig Lars Kolind, der snakker og snakker på sin blog, hvor han især har travlt med at skælde pressen ud blandt andet for at have overset, hvor "billigt" han er kommet til sine 2519 stemmer, kontra hvad Venstre-kandidater betalte for deres, og for at have gjort ham til "storbytosse" efter hans udtalelser om statsministerposten, de 40 procents skat til Fyn og en Folkeskole, hvor elever ikke går i klasser, men har en coach.

Kolind har jo en meget solid fanskare omkring bogen Kolindkuren med videre, og de fleste af disse klapper han på ryggen i kommentarfeltet, men enkelte kalder ham også for en klynker, der lige som alle andre politikere giver andre skylden for manglende sejr.

Min egen vurdering af Kolinds indsats ligger i kategorien "With friends like that, nobody needs enemies". Jeg tror Kolinds ejendommelige udmeldelser inklusive krukkeri har skræmt de fleste af erhvervsvælgerne langt, langt væk fra Ny Alliance. Men nu har jeg heller aldrig betragtet Kolind som den langtidsholdbare forretningsmæssige succes, som han selv smykker sig med:-)

Gør 20.000 kroner til rengøring mon en forskel?

Foto: Roma Flowers

To gange på det seneste har jeg hørt, at årsagen til, at danske kvinder er underrepræsenteret på it- og ingeniørfakulteterne og på erhvervslivets tekniktunge poster er, at de er ikke har mulighed for at få nok hjælp til unger og rengøring. Der er ikke nok tilbage, når skatten er betalt. Og i dag læser jeg så hos Berlingske, at de Konservatives vil have deres "valgflæsk", børnefamiliers ret til at fradrage op til 20.000 kroner årligt for hjælp til rengøring, med i regeringsgrundlaget.

Lykkes det får vi se, om prorektor på Danmarks Tekniske Universitet Knut Conradsen har ret, da han for godt en måneds tid fortalte mig, at barrieren for flere kvinder ligger i hjemmet. Ifølge ham har det relativt beskedne antal lektorer og professorer på ingeniørstudierne intet at gøre med hverken bevidst eller ubevidst kønsdiskrimination ved ansættelser/forfremmelser. At der er en langt bedre kvinderepræsentation i Sydeuropa skyldes ifølge ham, at de har fradag for hjælp til børn og det huslige.

I går gav en topchef i en IT-virksomhed mig samme forklaring. Den kan lyde rigtig, og er i hvert fald en bekvem bortforklaring af problemerne, men holder den?

Personligt tror jeg, at de to højt placerede mænd lægger for meget vægt på den forklaring. Jeg tror, at miljøerne i sig selv kan virke for ensrettet mod mandekønnet og dermed lidt golde for kvindekønnet, så miljøerne også bliver nødt til at byde på andet en sweet talk. Jeg tror også, at der findes en del ubevist kønsdiskrimination. Og så tror jeg på, at mange danske kvinder tager ligestillingen for så givet, at de ikke rigtig går efter "tunge" job, i modsætning til i Sydeuropa og i Tyrkiet, hvor netop disse poster giver kvinder den nødvendige ekstra pondus. Som jeg har nævnt tidligere, så ser jeg en tendens til, at danske kvinder følger gamle tiders overklassekvinders eksempel, nemlig at flirte med kunst, kultur og lidt finere omsorg.

Men lad os se. Alene for bevisets skyld er jeg faktisk åben for at blive diskrimineret skattemæssigt.

Kontroller pc'en med et pust

Foto: Julia Freeman-Woolpert (via www.sxc.hu)

Pust på skærmen i stedet for at klikke eller bruge din stemme som input til at kontrollere pc'en. Det er tilbudet fra en ny teknologi, der kan synes som en løsning, der leder efter et problem. Men de to universitetsstuderende, der står bag opfindelsen, BLUI (Blowable and Localized User Interaction), forestiller sig teknologien brugt, hvor personens hænder har travlt med noget andet, og hvor der måske er forhindringer for at bruge stemmen som input i stedet.

De to unge, der er fra Georgia Institute of Technology, har konstrueret teknologien, så den kan bruges af enhver pc, der har en indbygget mikrofon, og det har vel alle bærbare i dag (kan købes billigt til de stationære). Pustet "høres" af mikrofonen som forskellig "lyde" alt efter, hvor pustet rammer skærmen, men der skal en indledende oplæring (kalibrering) til, for at pc'en kan forbinde den rigtige lyd med den rigtige position.

Oplæringen sker ved, at personen puster mod små oplyste felter på skærmen, et efter et. Og vupti. Så kan man med lethed slukke stearinglysets flamme på skæmen med et pust. Tjek denne video med demoen:


Og tænk så videre... er det vitterligt en løsning, der søger et problem, eller tror du, pustet får en relevans?

Jeg kan for eksempel forstille mig en nytte i undervisningsprogrammer (noget om vindkraft?) og spil for mindre børn.

Jeg kan også forestille mig, at for en maskintekniker, der er i fuld gang med at reparere noget, men lige skal have scrollet ned i manualens tekst/tegning (der selvfølgelig er på skærmen), så er det lettere lige at puste på en særlige scroll knap, indtil den ønskede information er fundet, end det er, at skulle "diktere" et nøjagtigt scroll. På den anden side har maskinteknikeren vel sjældent skærmen i nøjagtig samme placering, uanset hvor han arbejder og at skulle kalibrere hver gang?

PS: Jeg fandt omtalen på en Cnet-blog her.

Wall Street Journal gratis ad bagvej

Den anerkendte erhvervsavis Wall Street Journal, der konsekvent gik imod strømmen ved at kræve betaling for adgang til netudgaven af avisen, har åbnet en bagdør. WSJ har nemlig åbnet for, at en abonnent kan give andre adgang til at læse en given artikel gratis, og det sker via den populære nyheds- og blogtjeneste Digg.com. Normalt præsenteres kun for en appetizer, for dem, der ikke er betalende abonnenter.

Diggs stifter, den unge Kevin Rose, løftede forleden sløret, da han på sin egen blog fortalte, at nu sætter WSJ en lille Digg-ikon ved alle sine artikler. En læser kan ved at klikke på Digg-knappen sende en besked med en link til Digg.com om, at her er en artikel, der er værd at læse samt begrunde hvorfor.

Antallet af "Diggs" er faktisk blevet et popularitetsmål. Man kan således på digg.com se, hvilke artikler og blogindlæg, der topper inden for forskellige områder, ligesom man kan følge, hvad der løbende kommer ind.

Digg er blevet et godt sted lige at tjekke, om man har misset noget, og det må vel være årsagen til, at WSJ også ønsker en tilstedeværelse der. Der høstes jo også en del ekstra klik derigennem og dermed også en mere attraktiv position, hvad angår annoncer.

Det spøjse er imidlertid, at avismagnaten Rupert Murdoch netop har luftet tanken om, at der skal åbnes for gratis adgang til wsj.com, når hans køb af den hæderkronede avis går igennem. Det fortæller New York Times om her.

WSJ.com har omkring en million betalende onlineabonnenter. Jeg var blandt dem, men avisen krævede fornyelse af mit årsabbonement få måneder efter, jeg havde fornyet det, og den forretningsidé synes jeg ikke om:-) Nu er jeg lukket ude efter forgæves at have forsøgt at trænge igennem et automatiseringhelvede på abonnementssiden.

I stedet orienterer jeg mig nu mere mod gratis New York Times, som jeg fornemmer følger den nye del af industrien (web 2.0) tættere på. Men nu får jeg altså en genvej til WSJ. Hvorledes digg virker på WSJ vises her af tjenesten Tech Consumer.

PS: Udtrykket "digg" bruges normalt til at fortælle, at man synes godt om nogen eller noget.

De hykleriske klynkende it-virksomheder

IT-branchens virksomheder har masser af penge, tid og arbejdskraft, uanset hvor højlydt de end klynker over de alvorlige konsekvenser af manglen på it-kyndig arbejdskraft. Anden forklaring kan der vel ikke være på, at de tillader deres to organisationer, IT-Branchen og Dansk Industris ITEK, at - hver især - køre sololøb om nøjagtig det samme, nemlig at få fristet unge til at begive sig ind på IT-området.

Begge organisationer er i gang med at finde frem til egne rollemodeller, som skal lokke de unge over. Begge har hver for sig sat gang en lang række andre initiativer på området. IT-Branchen har for eksempel også fået Undervisningsministeriet ind som sponsor af en dokumentarfilm, der især skal påvirke folkeskolens piger.

Det er imidlertid hinsides enhver tvivl, at denne alvorlige sag ville tjene på om kræfter, kroner og kreativitet blev forenet, men det sker altså ikke, og det må være medlemmernes skyld. Nok har organisationer også typisk et stort ego, men det er jo normalt styrbart af medlemmerne.

Så hvad er forklaringen på, at IT Branchen (ITB) og ITEK end ikke kan finde sammen på dette område? Har den ene organisation vist sig stærkere til lobbyisme end den anden? Eller er det bare rart for de allerstørste it-leverandører at have to heste at spille på, når politikere og embedsmænd skal påvirkes? De store sidder jo tungt både i ITEK's bestyrelse og ITB's bestyrelse.

Tag et kig i sektionen ITinnovation i dagbladet Børsen i dag og se, hvorledes de to foreninger snakker om nøjagtig det samme på samme opslag. ITEK er jo også ude med en pressemeddelelse, der fortæller, at manglen på it-arbejdskraft koster Danmark fire milliarder kroner om året i tabt produktionsværdi, og at tallet stiger til 10 milliarder inden for de næste ti år, hvis altså ikke der gøres noget.

Så igen: Hvorfor går de to organisationer ikke sammen om at løse dette store problem? Hvad er det så, der virkelig tæller for medlemsvirksomhederne?

Hvad tæller mon for Jørgen Bardenfleth, administrende direktør for Microsoft Danmark, bestyrelsesmedlem i ITB? Hvad tæller mon for Klaus Holse Andersen, administrerende direktør for Microsofts udviklingscenter i Danmark, og bestyrelsesmedlem hos ITEK? Ville det ikke være klogere at gå sammen i denne sag?

Frem skabertrangen paa it-fronten

Danmark bliver ikke en foerende it-nation af at have flest pc'er og internetforbindelser pr. capita, uanset hvor mange gange politikerne end fremsaetter den paastand. Som jeg skriver i min klumme paa bagsiden af Berlingske Business i morgen, saa udgoer paastanden en farlig sovepille. Danmark er nemlig slet ikke foerende, naar det gaelder om at skabe it-produkter, kun naar det gaelder om at bruge dem.

Politikernes paastand svarer faktisk til at sige, at Danmark er verdens foerende portvinsnation, naar det gaelder kvalitetsportvin. Af Nettos hjemmeside kan jeg nemlig laese, at danskerne er det folkefaerd, der drikker mest kvalitetsportvin pr. naese.

Men hvordan faar vi standset besvaergelsen og gjort noget ved det virkelige problem, nemlig at vi er bagefter, naar det gaelder om at skabe it-produkter. Forhaabentlig er vi ikke ogsaa er bagud med at faa gjort andre produkter mere avancerede ved at indbygge mikroprocessor med tilhoerende software.

Paa it-fronten importerer og bruger vi. Og vi ryger stadig laengere ned i sumpen, fordi de unge ogsaa har faaet et billede af, at it kun handler om brug og saa stressede supportere. Intet under at de fravaelger datalogien.

Men tag et kig paa klummen paa business.dk (den staar typisk under Feature). Og raab saa "PORTVINSNATION" naeste gang politikere og organisationer kommer med paastanden om, at vi er verdens foerende it-nation.

Eller er det maaske rarere med en lille loegn, for hvordan i alverden skal vi faa gang i skabertrangen?

Tabt i spamfiltret

En SMS tikkede ind, netop som jeg tjekkede ind paa hotellet her paa Madeira. Det var foerste feriedag, men arbejdet bankede straks paa.

"Vi har ikke faaet artiklerne. Kun en mail med et forvarsel", loed det fra en kunde. Men artiklerne sendte jeg jo soendag.....

Og saa slog det mig. Netop den kunde har et overordenligt graadigt spamfilter hos en ekstern leverandoer. Og jovist. Efter nogen SMS frem og tilbage viste det sig, at spamtjenesten godt nok har registreret, at jeg havde sendt et par mails, men den vigtige havde den altsaa opfattet som spam, og den var slettet helt.

Jeg havde selv vaeret saa letsindig at tage paa ferie uden pc for en gangs skyld, og jeg bandede ogsaa for foerste gang over, at jeg ikke har sat min mobiltelefon op til at gaa paa nettet. Men jeg fandt da en internetcafé og fik forwarded min artikelmail til modtagerens private mailadresse. Det havde jo ikke nyttet at sende igen til den officielle adresse.

Blot disse ord som en lille huskeseddel. Det er noedvendigt jaevnligt at tage et kig i, hvad der er roeget i spamfiltret, saa man faar reddet traadene ud, skulle noget reelt vaere goblet op.

Det er faktisk heller ikke mere end en uges tid siden, at jeg hoerte om en krise foraarsaget af, at en vigtig mail var forsvundet i et spamfilter. Manden, der skulle have modtaget mailen, blev derfor noget forundret over senere at blive skaeldt ud for ikke at have svaret paa mailen.

Jeg ved ikke, om det er noedvendigt at gaa saa langt som jaevnligt at have en slags spam-beredskabstest for at faa kalibreret filteret. Men hvis det aeder for megen legitim mail, saa gaelder det om at finde alternativ leverandoer/antispamsoftware. Ellers kan det gaa grueligt galt. Kom bare med eksemplerne:-)

PS: Men ellers er ferien alle tiders:-)

Førerløse robotbiler i bykørsel

Fængsles du af robotteknologi, så læs BBC's historie om, hvorledes robotbiler har klaret at køre 85 kilometer i et byområde (der godt nok var lukket af for anden trafik). Det er det amerikanske forsvarsprogram, DARPA, der havde inviteret til konkurrence i byområde. Tidligere har førerløse biler, der vel at mærke IKKE styres via fjernbetjening, men ved selv at "se" via videokameraer, fornemme via sensorer og GPS med videre kørt lange ørkenstrækninger.

Vinder i dette års kapløb og dermed to millioner dollar blev Carnegie Mellon Universitetet med en ombygget Chevrolet Tahoe. IT-mediet the Register fortæller i øvrigt, at universiteter klarede sig bedre med deres biler end de private konsortier, der stillede op.

The Manchurian PC og den grimme økonomi

Når unge fravælger IT som værende uinteressant, så har jeg sådan en lyst til at fortælle dem om nogle af mine helte, nemlig alle dem, der kæmper døgnet rundt for at sikre, at nettets mørke kræfter ikke vinder. Alle dem, der kæmper mod de kriminelle, som ser nettet som den direkte vej til milliarder af kroner.

Jovist er der mange af mine helte, der tjener styrtende på det, ansat som de er i it-sikkerhedsindustrien, og der er også alle softwareudviklerne og forskerne, betalte og frivillige (Open Source).

De pukler for at undgå at åbne selv det mindste vindue for den hærskare af angribere, der lurer derude, og for at lukke dem, de overså i først omgang. De slås for at finde helt nye paradigmer, der kan få angreb til at prelle af som vand på en gås, og for at finde metoder, der efterligner kroppens evne til at gå til kamp mod infektioner.

Det er en kamp på våben mellem de gode og de onde, og lige nu er de gode sat lidt til vægs af lang række angreb, kaldet stormangrebene. Det startede helt tilbage i januar, og våbnet den gang var en mail, der fortalte, at en storm der lige nu rasede i Europa, havde kostet masser af døde. "Klik på lænken" og læs videre, lød opfordringen.

Det var blot den første af en lang række forskelligartede angreb, der spillede på aktualitet og andet, der kan pirre. Resultatet er, at mængder af pc'er er blevet smittet med ondartet kode fra de forskellige websteder, der blev klikket ind på.

Koden gør det muligt for de kriminelle at bruge pc'erne som handelsvarer, der sælges til højestbydende, være det "bankrøvere" eller dem, der går efter politiske mål. Pc'erne udgør en slags sovende agenter, og hele konceptet giver mig mindelser om en nutidig udgave af bogen/filmen The Manchurian Candidate. I pc-verdenen muterer angrebsform og angrebskode dog konstant, hvilket er årsagen til, at sikkerhedsindustrien endnu ikke har vundet.

Storm-angrebene og den kollosale undergrundsøkonomi er emnet for min klumme på bagsiden af Business-sektionen i morgendagens Berlingske. Og her er to links til kloge folk, der kan fortælle langt mere problemerne.

Den dybt respekterede sikkerhedsekspert, Bruce Schneier, skriver om naturen af Storm-angrebet her - på sin blog Schneier on Security.

Og her er et rystende stykke forskning om undergrundsøkonomien, fremlagt af to forskere ved det amerikanske Carnegie Mellon University, der er berømt for sin sikkerhedsforskning.

Forskerne Jason Franklin og Vern Paxson har gennem syv måneder opsamlet materiale om kriminelles køb og salg på nettet. Af "sovende agenter", af data om kreditkort, af adgang til bankkonti og meget andet. I alt sporede de 13 millioner transaktioner, som de lod computerne analysere igennem.

De så, hvorledes priser steg og faldt drastisk, afhængig af udbud og efterspørgsel. De kortlagde, hvorledes kriminelle også rask væk fuppede hinanden, og hvorfor der dermed også opereres nærmest med karakterer for de handlendes omdømme - om de havde vist sig værd at stole på eller ej.

Hvor stor undergrundsøkonomien er? De to forskere henviser til andre undersøgelser, der siger at alene kreditkortsnyd indbringer de kriminelle omkring 37 milliader dollar, og at den samlede undergrundsøkonomi ligger på omkring 93 milliarder dollar.

Ifølge Jason og Paxson er "Lovens lange Arm" for svag, for eksempel når kriminalitet passerer landegrænser, og det gør den ofte. Der findes lande, der ikke vil hjælpe med efterforskningen. Som nævnt kan også it-sikkerhedsfirmaerne spille fallit, men de to forskere giver et helt alternativ bud på, hvorledes krigen kan gribes an.

De foreslår, at man bekæmper undergrundsøkonomien ved selv at deltage i den på to måder. Dels ved at lokke med så få rigtige "varer" som muligt, og så snyde køberne, så det driver, når storleverancen skal falde, og dels ved via netbåren sladder at begå karaktermord på de mest ansete sælgere.

Kig materialets grafer over fordelingen af salgsannoncer med mere. I øvrigt er der dobbelt så mange sælgere i aktion som købere.

PS: Ifølge de to forskeres analyser, ligger Danmark på en "flot" 22. plads, når det gælder køb og salg af kreditkortdata for kort, udsted i Danmark.

OG SÅ LIGE ET OBS: Der bliver lidt tavst her på bloggen. Rigtig ferie, altså UDEN at medbringe pc'en - for første gang alt for lang tid:-)

Men der er jo altid......

Nærmest lykkelig i nørdland

Vi er to, der har sat os for at få unge pigers mødre til at sukke over, at de aldrig selv overvejede at tage en uddannelse inden for de hårde fag. Journalist, mag. art. Annette K. Nielsen og jeg vil i hvert fald give stemme til alle de kvinder, der faktisk er lykkelige i nørdland, eller tæt på. Og især med fokus på kvinder, der har taget en højere uddannelse inden for naturvidenskab/tech/it.

Forleden hørte jeg faktisk Allerød kommunes it-chef, juristen Ina Corydon, sukke. "Hvis jeg skulle vælge om i dag, havde jeg ikke valgt jura, men datalogi. Jeg ville gerne have været systemarkitekt", sagde hun på en konference om it-fagets image, eller mangel på samme. Jeg skrev kort om konferencen her.

Annette K. Nielsen og jeg vil gøre et forsøg på at fortælle de unge pigers mødre, hvad deres døtre kan gå glip af. Hvilke spændende arbejdsområder der er. Hvor mange penge de kan tjene, hvor megen respekt, de kan score alene på arbejdsområdet. Hvordan de kan ændre samfundet, eller "bare" lette tilværelsen for den enkelte. Og sidst, men ikke mindst: I hvor høj grad de selv kan diktere arbejdsbetingelser (og det er i højere grad end på de allerfleste andre arbejdsområder)

Mødrene har en stor indflydelse på pigernes valg, også gennem tidligere valg af egen uddannelse. Men vi håber også på at kunne få fædre, lærere, studievejledere og andre, som kan påvirke de unge piger, til at ærgre sig lidt over, at de måske har været for blinde over for de karriereveje.

Vi har lynstartet vores projekt med en blog, som du finder her, og derefter kommer forhåbenlig en bog, podcasts, videoklip og meget andet. Vi skal dog først have lidt økonomi på plads.

Men hvorfor diskriminerer vi? Det er blot et spørgsmål om tid, inden unge piger næsten totalt fravælger de hårde fag, mens det står noget bedre til med drengene.

Pigerne udgør, så vidt jeg erindrer, nu 60 procent af alle eleverne på landets gymnasier, så det er galimatias ikke at gøre en ekstra indsats i en tid, hvor virksomheder må lægge stadig flere videnarbejdspladser i udlandet for at få løst opgaver, eller sige nej til at tage flere ordrer ind. I en tid, hvor det kniber slemt for det offentlige med at få it-kompetence i hus.

At mødrene ikke just er åbne for it-faget kan du læse om hos Computerworld her. Overskriften lyder "Vores mødre kan være farlige for it-udviklingen."

Annette og jeg er bestemt ikke ene ude på mission. Her ser du, hvad foreningen IT-Branchen gør.Dansk IT, der tæller over 6.000 ansvarlige, stod for konferencen, jeg nævnte tidligere. Og i næste uge er det Danske Industris ITEK (IT- og Tele), der åbner døren for konference om kvinder og IT.

Umiddelbart er det fantastisk godt, at alle tre betydningsfulde foreninger på området, gør noget lige nu. Men som nævnt af en garvet reklamemand, Hans Henrik Goth, på sidste uges konference, vil der nok blive flyttet langt mere, hvis man trak i flok.

PS: Meld ind på denne eller den lykkelige nørdblog, hvis du vil være med til at løfte, eller hvis du kender KVINDEN, der bør portrætteres. Jeg tror i øvrigt, vi vil se mange fædre med kun døtre eller med mange døtre, for det er fra den side, jeg især har hørt bekymring både for pigernes fravalg, men også over, at uddannelsesinstitutionerne miljø er for domineret af mandekulturen.


Hvordan kan man få interessen til at gå længere end til blot at blive bruger?

PPS: Og jo, jeg glæder mig over, at kombinationsfag, hvor der tages højde for særlige kvindeinteresser, vinder frem inden for datalogi og ingeniørvidenskab, men der skal stadig også hardcore-nørder til.

Spar på det dyre blæk og papiret

HP tænker vist både på sit image og på os, som forbander alle de nytteløse sider, vi også bruger hundedyr blæk på at udskrive, når vi printer nyttige sider fra nettet. HP tilbyder nu et gratis værktøj, som skulle gøre det enkelt kun at få udskrevet lige nøjagtig det, man har brug for, fra en webside eller samlet fra flere websider.

Jeg hørte om teknologien for et par måneder siden på en konference i Boston, men nu er den altså frigivet til download. Forklaring og softwaren findes her.

Men lige en slags advarsel. Jeg har ikke selv nået at prøve det, så jeg aner ikke, om det er bøvlet eller superenkelt, om det duer til alle browsere eller ej, etc. Meld gerne tilbage i kommentarfeltet med erfaringer til glæde for alle os andre.

En længe tiltrængt teknologi er det imidlertid. Printerproducenter har det jo som barberbladsproducenter. "Maskinen" sælges til ingen penge, men den uundværlige toner (de uundværlige barberblade) koster en bondegård. Det er i hvert fald karakteristika for inkjet-printere. Og printer man en vigtig webside, får man ofte en uvigtig med, hvis man glemmer at specificere sideantal. Ligesom der bruges blæk på unødigt udenværk på den vigtige side.

Derfor bruger jeg selv en ældgammel HP-laserprinter som min primære. Den var godt nok dyrere i indkøb, men den kører ved gud mange "kilometer på literen". Jeg har faktisk ikke udskiftet toner i de næsten 2 år, jeg har været free lance, og jeg udskriver meget. Men inkjet-printere har vi også et par af til farveprint og fotos. Og jo, vi køber jævnligt farvepatroner.

Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om et andet godt redskab, der kan benyttes til at samle de relevante ting fra diverse websider på ét sted. Det var om Google Notebook, og jeg lagde i det indlæg mest væk på, at det var et effektivt researchredskab, men jeg nævner også fordele ved print. Blogindlægget er her. Notebook er dog blevet en smule mere bøvlet at bruge end beskrevet i indlægget, men stadig en god hjælp.
Tilføjelse den 3. november. Nu har Google netop endnu en gang ændret Notebook. Som tidligere markerer man den tekst på en webside, som man vil have over i en given notebook, men når man skifter til Notebook, klikker man ikke længere på "Klip" (der stod øverst i boksen, men som nu er væk). I stedet klikker man på den gule stjerne forneden i boksen. Lidt irriterende, at en sådan ændring sker, uden at man adviseres første gang. Kalder man hele sin Notebook-side frem er der kommet ekstra funktionalitet, og det beskrives i en uofficiel Googleblog her.

PS: Tag et kig på omtalen af en "mormorbrowser" hos Computerworld. Rigtigt tænkt, men er der mon plads på markedet.

It-fagets imageproblem: Har intet image

Klokken 12.15 ankom jeg til en konference i København med flere kendte, nydelige navne i programmet. Jeg forventede business as usual, men blev væltet, og det skyldes især at arrangøren havde taget en snes unge (3G'er fra Virum Gymnasium) med. Emnet var it-fagets image og fokus var på problemerne med at tiltrække unge til uddannelserne, så i stedet for at tale OM de unge, blev det i høj grad til nogle timer, hvor man også talte MED de unge.

Det var en sand fryd - bortset altså fra, at de fortalte os, at it-fagets største imageproblem var, at det ikke havde noget image. De unge aner ikke, hvad en datalog er. De ved, hvad en læge gør, selv om lægegerningen ikke er et muligt fag på gymnasiet i modsætning til it. Men de aner ikke, hvad it-folk laver. Hvad er en it-arkitekt? Hvad er en udvikler etc. De eneste it-kyndige de møder på skolen er supporterne, der halser rundt, og nogle unge klassekammerater, der klarer de it-betjeningsproblemer, som lærerne ikke kan håndtere.

Kulturnatten, hvor it-firmaer åbnede indenfor? Den gjorde vist blot det hele værre. En ung havde mødt karikaturen af en nørd, der slet ikke kunne kommunikere. En anden havde mødt en person, der ikke kunne svare på, hvilken konkret uddannelse der egentlig var væsentlig at tage, hvis man ville de sammen som personen. "Det er ligegyldigt", lød svaret.

Jeg skal skrive om dette i anden sammenhæng, og dertil kommer, at jeg er noget flad... nåede nemlig næsten to halvdagskonferencer i dag, og selv om jeg er lykkelig over at være blevet meget, meget klogere, så er jeg også noget flad:-)

Det var altså en usædvanlig god eftermiddag, så tak til arrangøren medlemsorganisationen Dansk IT, og dens særlige udvalg at kyndige it-direktører og andre gode folk, CIO Innovation Forum. Udvalget gør det godt, og det vender jeg tilbage til en anden gang.

PS: Og der er endnu en grund til at jeg blev glad i dag. Min gamle arbejdsplads, Computerworld, har nu udnævnt Bizzen, altså denne blog, til at være et medie i sig selv. Det betyder, så vidt jeg forstår, at den, der står bag det daglige avisuddrag på både online og mail, også vil tage et kig på, om der skulle være en reel nyhed på Bizzen. Nu byder jeg jo på en blandet landhandel, men ind imellem er jeg faktisk først med det første:-). Hvor rart med det klap på skulderen fra kolleger.

PPS: Og så lidt fra den journalistiske andedam, hvor der blev meldt skiftedag for to af de dygtigste og mest garvede it-journalister. Kurt Westh Nielsen vil sige farvel til Computerworld for at blive chefredaktør for Prosabladet, der udgives af fagforeningen Prosa. Og Berlingske Tidende vil miste Jakob Skouboe, der går til dagbladet Børsen.

Og så lige en sidste ting. Googles aktiekurs fortsætter jo sin himmelflugt, og firmaet, der blev stiftet så sent som i 1998 af unge studerende, er omregnet i markedsværdi USA's femtestørste, mens Microsoft har trejdepladsen. US Today skriver om det her.

Valgets vindere er skønhederne

To store billeder af den smukke socialdemokratiske partileder og to af den smukke leder af de Radikale i dagens Berlingske bragte mig durk tilbage til memory lane. Til årets start, hvor jeg i et radioprogram fortalte om finsk/svensk-forskning, der viser, at skønhed har en meget stor betydning for valgresultater. Især for kvinder (både politikere og vælgere) og især for nationale valg.

Margrethe Vestager deltog sammen med andre politikere i programmet, P1's Kaffeklubben, og jeg var den indbudte blogger, som rejste debat. Programmet kan høres her.

Blandt emnerne, jeg tog fat i, var grimme kvinders skæbne og herunder om en grim kvinde i Dagens Danmark har nogen som helst chance for at blive opstillet som kandidat. I gamle dage, ja, men nu om dage?

Den gang sagde Margrethe Vestager, at hun aldrig nogensinde havde mødt et grimt menneske. Det kan man så grine af, men mon ikke hun talte om, at de indre værdier trænger igennem den ydre skal.

De tre deltagende politikere sagde alle, at de ikke havde hørt om den finsk/svenske rapport, som jeg henviste til. Tsk, tsk, tsk. Jeg har svært ved at tro på dem, men her er så lidt fakta fra forskningen.

Resultatet blev publiceret i efteråret 2006, og forskningen handler om betydningen af skønhed og køn ved politiske valg. Publikationen hedder ”The Looks of a Winner: Beauty, Gender and Electoral Succes”.

Forskerne fik kampagnefotos – portrætfotos - af godt 1.900 politikere opstillet ved lokalvalg og nationalvalg i Finland i 2003 og 2004.

2.800 personer – uden for Finland – blev bedt om at vurdere disse personers udseende plus andre karaktertræk, såsom om de ud fra fotoet virkede kompetente og troværdige. De blev også bedt om at tilkendegive, hvem de ville stemme på.

Skønhed fik en positiv virkning ved det fiktive valg – en statistisk betydningsfuld effekt. Men den opfattede kompetence og troværdighed talte mere. Men i det faktisk valg, gennemført i Finland, slog skønhed endnu kraftigere igennem, når folk valgte imellem dem, der var opstillet på samme liste.

Og så viste det sig, at for kvindelige ”vælgere” er skønhed vigtigere end for mænd. Samt at kvinder i høj grad stemmer på kvinder. Mænd reagerer mindre på kønnet.

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at for kvindelige kandidater betyder skønheden mere ved nationale valg end ved lokalvalg.

Og hvorledes defineres skønhed så: Jo, en lang række forskellige forskningsprojekter tegner følgende billede: Ansigtssymmetri er det vigtigste. Ansigtet skal være symmetrisk – ingen forskel på venstre og højre del af ansigtet. Øjnene skal være store, kindbenene gerne markerede, næsen lille og kæben smal. Underansigtet kort. Ansigtet skal faktisk gerne være meget barnligt, siger forskerne. Og så gælder det i øvrigt også om at have en markeret talje!

Den finsk/svenske forskning henviser også til en publikation fra 2000, der sammenfatter 102 studier om betydningen af skønhed. Den levner ingen tvivl om, at et menneskes udseende har en betydning for, hvorledes mennesket opfattes og behandles af andre – selv af dem, der kender mennesket

Attraktive børn er mere populære og bedre tilpassede end grimme. Det er lettere at være køn, og de kommer næppe bag på nogen. Det er faktisk lettere hele livet igennem, så derfor kan det heller ikke undre, at attraktive mennesker udviser flere positive træk end de grimme, der jo har haft en mindre let gang på jorden. Der er en tendens til, at kønne mennesker tilmed pr. automatik tillægges større intelligens.

Skønhed betyder meget arbejdsmarkedet. Masser af forskning viser, at medarbejdere med et udseende, der ligger over gennemsnitsskønheden, får 10-15 procent mere i lønningsposen, end dem, hvis udseende ligger lavere end gennemsnittet. Og så er der problemet med overhovedet at blive ansat, hvis man er grim.

Hvad kødmarkedet angår – der, hvor vi finder vores kærester og ægtefæller, behøver jeg næppe at sige noget.

Det var så lidt resumé af, hvad jeg fremlagde den gang. Det var ikke populært stof i politikernes øre, for de "vælges jo på deres program og deres kompetencer". Men havde de ikke læst på lektion den gang, så har de måske gjort det sidenhen.

Under alle omstændigheder, så ser vi en kvindekvotering ved dette valg - eller er det en skønhedskvotering? Tag et kig på de kvinder kontra de mænd, der er opstillet gennem de sidste fem år. Mændene slipper da noget lettere igennem nåleøjet, når det gælder skønhed som personlig kompetence:-)

Og selvfølgelig. Tænk også bare, hvorledes tv-stationerne vælger studieværter... Og a pro pos skærmen, så flytter en del valgkommunikationen over på video-mediet, og her vil kvindelig grimhed nok slå ret så hårdt.

PS: Dette skal ikke tages som en påstand af, at udseende betyder alt. En meget stor del af de kvinder, vi ser i front af partierne, er lynende intelligente og højt uddannede. Så vidt jeg kan se, sørger de fleste også for, IKKE altid at se bragende godt ud.

Skæbnen for næste boble

Uff. Er der ikke frygtelig megen varm luft i atmosfæren lige nu? En stor ballon, der bare pustes op og pustes op, senest illustreret med, at Microsoft pungede ud med 1,25 milliarder kroner for en bette andel på 1,6 procent af Facebook - det sociale netværk, som alle lige nu jubler over, og som også de danske politiske partier dyrker.

1,25 milliarder for et bette hjørne af firma, der aldrig har givet overskud! Godt nok får Microsoft ret til at være annoncebureau for det populære sted, men alligevel. At unge Facebook, der nu har tiltrukket 50 millioner mennesker, allerede skulle have en markedsværdi på zillioner af dollar.....

I går var det MySpace, i dag Facebook, der er det helt store, og hvem er det så i morgen?

Facebook investeringen er blot en af mange, der lugter af boble, efter vi ellers har haft en ganske sober udvikling oven på sidste boble. En udvikling, hvor vi virkelig har set softwaremæssige nyskabelser med stor nytteværdi inden for kategorien web 2.0, og hvor det ikke har lignet dansen om gulvkalven.

Bloggeren og PR-manden Steve Rubel, som jeg ellers ikke er udpræget begejstret for, skriver på sin blog, at det hele igen handler om en exit - at blive solgt.

The bubble really began in earnest on October 9, 2006 when Google bought YouTube. That's when every person with an entrepreneurial itch woke up and smelled the hype and money. Prior to then, startups were more focused on the entrance, not the exit. But the Google YouTube deal and many others that followed (including big time investments) really opened up the floodgates to money and it changed the attitude of the web.

Ifølge Rubel er de samme typer overstadige sammenkomster og konferencer, som kendetegnede den første boble, tilbage.

Men midt i alt dette så nok værd at notere sig, at nogen stadig siger nej til at blive opkøbt. På Techcrunch læser jeg således, at Automattic - firmaet, der oprindeligt stod bag den vist allerbedste blogform p.t., nemlig WordPress, har sagt nej til et købstilbud på 200 millioner dollar, altså godt og vel 1 milliard kroner. WordPress er i dag et såkaldt Open Source-projekt, men Automattic har stadig snor i udviklingen.

Er vi midt i boblen, eller er Ruben og jeg blot nogle "grumpy old men"? Er vi tilbage til, hvor det først og fremmest er drømmen om de hurtige millioner, der trækker iværksætterne til fadet, og ikke opfindergenet?

Skulle det være endnu en boble, så er situationen dog en hel anden end sidst. Hele verden har ikke tabt hovedet. Denne gang har hele det "gamle" lag af solide softwarehuse beholdt deres værdi, som jeg ser det. De har holdt tungen lige i munden og arbejdet på at kombinere det bedste af den gamle verden med det bedste af den nye. Og selv konsulenthusene, der sidste gang gik på vandet, har sørget for at beholde jordforbindelsen.

Godt nok var der lige en periode en Second Life-galskab støttet og både enkelte gamle spillere og ret nye organisationer. En periode, hvor vi lige som under dotcom-tiden hørte, at alle, der ikke var med, var fortabte, men den ballon blev tømt for luft i nogenlunde nådig diskretion.

Boble eller ej?