DR's hang til tørklæder. Årets julegaver

Siden sidst på bizzen.blogs.business.dk (bloggen er flyttet dertil)
* Reality-show afslører store svagheder i sikkerhed. Her.
* DR har tørklæder på hjernen. Her.
Indledningen lyder således:

Tilbage i august fik jeg en mail fra DR med en anmodning, om jeg ikke nok ville være villig til at deltage i en tv-serie, hvor jeg skulle bære det muslimske tørklæde i nogen tid. Målet var at se, om “erfaringen ved at bære tørklæde” ville ændre min holdning til det at bære tørklæde og min adfærd. Nu ser jeg, at første del er serien er programsat til den 6. januar.

Umiddelbart blev jeg tæt på rasende over henvendelsen.

Julegaver, Blodget, Hvidvask, Solenergi, IBM, Wikipedia mv.

Bizzen er som nævnt flyttet til ny adressen, nemlig bizzen.blogs.business.dk. Siden sidst har jeg på den nye adresse skrevet om:

* Mest populære julegaver til børn i USA og DK. Her.
* Revival for analytikeren, der gik fra at være orakel til paria? Her.
* Afslører hvidvask af stjålne penge fra netbankkonti. Her.
* Lavpris solenergi med Google i ryggen. Her.
* Banker, DR og TV2 forsømmer aktion mod phishing. Her.
* DK er storeksportør af it-job. Succes eller fiasko? Her.
* Mandfolk og fæ. Wikipedia-fupper. XP bedre end Vista? Her.
* EkstraBladet med ondartet smitte. Her.
* Fusk med nettets omstillingsborde. Her.
* Julens værste tech-gave? Her.
* Igen koks hos Danske Bank. Skal IBM til pungen? Her.
* Hallloooo DR og TV2. Hjælp på it-fronten. Her.

Finn Nørbygaard rig? Fy Facebook. Quick and Dirty

Bizzen er jo flyttet til Berlingskes egen blogplatform og findes her.

Her finder du min kommentar til, at Finn Nørbygaard på papiret skulle være blevet til halvmilliardær grundet sin investering i IT-Factory. Jeg har også skrevet om, at Facebook har fået problemet med sit ellers så flotte image. Og så nævner jeg, at Bill Gates undrer sig over, at techblogger og -journalister har forelsket sig i en sådan grad i forbruger-it, at de ignorerer erhvervs-it.

Endelig har jeg en bihistorie til dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.

Amazons Kindle og Thorborgs e-Pusher i e-blæk

Dobbelt husføring? Jovist, det er noget af en udfordring at skifte blogplatform. Som nævnt er Bizzen med hele historikken nu flyttet over på Berlingskes egen Wordpress-baserede blogplatform, og den findes her. Men samtidig løber der stadig kommentarer ind til de originale poster på denne blog, som Google har ret så let ved at finde frem til. Hvad gør man... håndflytter kommentarer, eller laver et sammendrag, eller glemmer alt om at holde begge ajour? Tiden....

Jeg holder jo en vis overgang også denne blog ajour med de poster, jeg nu sætter på Bizzen. Det seneste blogindlæg handler om e-blæk/e-ink. Om hvordan Martin Thorborg har tjent næsten en million kroner på at holde sin bog e-Pusher i eget regi i stedet for at gå via forlag og kun i elektronisk form. Indlægget handler alt i alt om e-blæk. Jeg fremhæver også Amazons nye e-bogslæser Kindle, og der er kommet en del interessante kommentarer.

Store it-problemer afsløres i regnskaber m.v.

Bizzen er flyttet. Dagens indlæg, der handler om Unimerco, A.O. Johansen, B&0, Mærsk og Danske Bank og som handler om it-problemer er her.

Øjet som løgnedetektor m.v.

Bizzen er jo flyttet over på Berlingskes business-blogs, men jeg fortsætter lige en stund med at henvise til nye overskrifter. Indlægget, der findes her, gælder iMotion og Polar Rose.

Berlingske har desværre lidt problemer med sin søgemaskine (webstedets performance), så skal der søges i min blog, er det her på den gamle.

OBS: Bizzen er flyttet

Siden 1. november sidste år har min blog været tilknyttet Berlingskes business.dk, hvor man netop har fået en god blogplatform på plads. Den er baseret på Wordpress. Bizzen er "eksporteret" til business.dk i dag, og den findes fremover på:

http://bizzen.blogs.business.dk/

Abonnerer du på RSS-feed skal det altså ændres, hvis du vil holde ved. Adressen er godt nok flyttet, men lyden er den samme:-)

Værktøjet Blogger har tjent mig rigtig godt, og jeg beholder min mere private blog, Toften, på den platform.

Jeg må dog sige, at alle de gode ord, jeg har hørt igennem tiden om Wordpress som blogværktøj stemmer. Mit nye projekt "Nærmest lykkelig i nørdland" er jo oprettet på Wordpress (tak til min makker, Annette K. Nielsen), og hvor får man meget ekstra med pr. automatik.

Jeg er især faldet for muligheden for at oprette faneblade (Pages) og for den direkte adgang til besøgsstatistik.

Jeg er også faldet over en mangel, med mindre vi har overset noget. Det er ikke muligt pr. automatik at få videresendt besked om kommentarer til flere mailadresser, og det er jo lidt tumbet, når man er flere om bloggen.

TDCs små julelege koster dyrt

Nådada. TDC vil øge prisen på abonnementet for en fastnettelefon, skriver Berlingske. Jamen, det gør mig da blot så meget mere tilfreds med, at jeg – som varslet tilbage i marts – er i gang med at få reduceret mine samlede udgifter til tele- og bredbånd med i alt 50 procent. Jeg har allerede opsagt én fastnettelefon (i sommerhuset).

En lille juleleg fra TDCs side gør dog, at jeg også er blevet påtvunget et ekstra fastnetabonnement, som jeg er svinebundet til nogle måneder endnu. Det gælder mit nye kælderkontor. TDC stiller som betingelse for at oprette en bredbåndsforbindelse på en adresse, hvor der ikke har været lagt telefonledning ind, at man også tegner sig for seks måneders fastnet-abonnement. Så man betaler skam både for at få oprettet en fastnettelefon (plus seks måneders abonnement) samt for at få oprettet bredbåndet. Det er jo smart af TDC på den korte bane, men det er dumt på imagefronten. Jeg havde kun brug for bredbåndet.

Til gengæld går det fint med besparelser på et par andre fronter. For få måneder siden reducerede jeg min udgift til bredbånd fra Cybercity (til lejligheden) med hele 54 procent, blot ved at skrue ned for hastigheden (som Cybercity alligevel straks satte noget op gratis efterfølgende) og ved at fravælge personlig support. Min månedlige udgift faldt fra 545 kroner til 249 kroner.

Og i sidste uge fik jeg reduceret tele- og bredbåndsudgifterne forbundet med mit bette sommerhus på Samsø med hele 65 procent. Et telefonopkald til TDC var nok, men jeg kan faktisk ikke klandre TDC for, at der stod idiot på ryggen af mig inden opkaldet.

Jeg betalte for en fastnettelefon, der kun yderst sjældent blev brugt, og for et forbrugsafregnet bredbånd, hvor regningen løb løbsk, hver gang jeg arbejdede fra Samsø. Nu er telefonen opsagt, og bredbåndet på fastpris – 219 kroner månedligt. Den gennemsnitlige udgift gennem maj, juli og juli havde ligget på 631 kroner om måneden.

Tågen ligger endnu for tæt over mobilområdet, hvor jeg p.t. har et Telia-engagement. Jeg skal have kigget en ekstra gang på bredbåndstelefoni via Skype, som jeg i stigende grad bruger, mod andre udbydere. Og så skal jeg nok også have opsagt min fastnettelefon i lejligheden. Det har TDC jo netop givet mig en ekstra årsag til.

Men det har været uendeligt bøvlet og tidskrævende blot at være nået så langt, for selv om tele/bredsbåndselskaberne braldrer løs med ”billige” tilbud i annoncerne, så har det vist sig, at de skrive meget ”med småt”. Eller er det bare mig, der ikke er et jungledyr:-)



PS: Det var spøjst at konstatere, at da jeg gav TDC ordren om at oprette bredbånd til mit nye kælderkontor, havde man intet problem med at lokalisere adressen (nemlig 5 meter fra TDC’s eget fordelingsskab i ejendommen), selv om TDC ugen før IKKE kunne lokalisere adressen. Da skulle TDC trække kobberkablet for Fullrate, som var mit førstevalg som bredbåndsleverandør. Det bestillingsfelt, som Fullrate kan videregive til TDC, var imidlertid ikke stort nok, til at man kunne forklare, at man skulle ind af porten til højre for nummer 1, og ikke blot ned i kælderen ved nummer 1.

Erhvervsdrama i kølvandet på HP’s skift af direktør

Det var et erhvervsdrama i sig selv, at HP's bestyrelse for få år siden fjernede den karismatiske kvindelige topchef Carly Fiorina og erstattede hende med Mark Hurd, som ikke mange kendte. Hurd har efterfølgende stået for en dramatisk vending af selskabet, men desuden har han trukket en ekstra kanin op af hatten.

Hurd var i forvejen kendt som en driftssikker mand, der kunne skære og skifte kurs, så virksomheder kommer tilbage på sporet. Men han har desuden sikret HP’s entre på et helt nyt og sandsynligvis meget profitabelt område.

Desværre går det så ud over en anden virksomhed, som han tidligere forestod en helbredende operation på – en virksomhed, der hedder Teradata, og som i øvrigt har en stor kunde i det danske, nemlig FDB/Coop. Det handler om en teknologi, der kaldes Data Warehouse, og HP’s bud hedder Neoview.

Begrebet Data Warehouse? Tænk blot på et "datavarehus", hvor hylderne bugner af al den aktuelle og historiske information, en ledelse nogensinde kan have brug for til at konstatere tendenser, spore tegn på snyd og træffe beslutninger. Alskens analyseprogrammer kan slippes løs for alle disse data, være det sig for eksempel varer, kundernes købsmønstre, butiksplaceringer, tid og meget, meget andet.

Mark Hurd har ladet HP gå direkte ind på Teradatas territorium og allerede nu er en tredjedel af alle kontrakter, der vindes, sket i direkte konkurrence med Terata. Det hørte jeg i dag i Barcelona på HP’s softwarekonference, der har samlet 4.000 kunder og partnere heraf flere fra Danmark.

Datavarehuset bygges på nogle muskelbundet af computere, optimeret teknisk til analyseformål, og så forsynet et ordentligt lag software til styring af de underliggende computere. Teradata var, så vidt jeg erindrer, tidligere det eneste firma, hvis Data Warehouse-produkt omfattede både hardware og software og ikke blot software.

Det er typisk detailkæder og banker, der med deres enorme datamængder bruger disse datavarehuse for at kunne analyse på kryds og tværs. Og HP kan allerede nu pynte sig med, at verdens allerstørste detailkæde, amerikanske Wal-Mart har åbnet dørene for Neoview. Dog står Teradata stadig ved siden af og summer, men der er ligegodt sket noget af en imponende udvikling hos HP på lynende kort tid. Takket være især Mark Hurd, der kendte Teradata som sin egen bukselomme.

Oprindeligt var Teradata et selskab under NCR, som er en stor leverandør inden for kasseterminaler til supermarkeder samt pengeautomater (Kontanten), men selskabet er siden udskilt som selvstændigt. Teradatas teknologi har altid været bemærkelsesværdig god, men det tog altså en Mark Hurd at få virksomheden til at udvise en sund drift. Da det var sket, blev han sat i spidsen for moderselskabet NCR. Men så nuppede HP ham.

Det bliver spændende at se, om Teradata overlever angrebet, anført af sin tidligere topboss.

Hvad gør regeringen ved de 40 pct. digitale analfabeter?

Hvad nytter det, hvis Danmark får den mest digitaliserede offentlige forvaltning i Danmark, hvis op mod 40 procent af befolkningen ikke evner at udnytte hele den borgervendte del, hvor man jo skal kunne betjene sig selv via pc’en.

Faktisk er der 38 procent, som slet ikke bruger en pc/knapt ved hvordan den bruges. Det fremgår af en undersøgelse foretaget for IT- og Telestyrelsen. Tallet er tilmed svagt stigende.

Det bliver jo spændende at se, hvad den nye regering vil gøre ved det problem, for i værste fald ender vi med to næsten lige store systemer – det, vi har i dag, plus det digitale.

Bankerne, der har tjent stort på at lade deres kunder selv udføre arbejdet (via netbank), har, så vidt jeg fornemmer, kun en meget lille skare, der fortsat går ned i filialen, selv når det er helt banale transaktioner, der skal klares.

Det offentlige må regne med, at der stadig skal masser af personale til at betjene folk på områder, hvor de ellers hurtigere kunne betjene sig selv via pc’en.

Helge Sander, der jo fik endnu en periode som minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, var tilsyneladende ikke inde på problemet med de digitale analfabeter, da avisen Computerworld spurgte ham om tre hurtige bud på, hvad der ville stå øverst på hans dagsorden.

Sander ville sikre et biometrisk borgerkort – biometri er betegnelsen, når man bruger et fysisk kendetegn såsom fingeraftryk eller øjets iris, som en slags identitetsnøgle. Han ville også sikre, at IT blev tænkt ind i kvalitetsreformen samt, at der kom trådløs adgang til internettet på undervisningsinstitutionerne – ejendommeligt at en så relativt enkel ting ikke er på plads for længst.

Men i Folketinget vil der være i hvert fald én person, der vil presse på for at få mindsket den digitale analfabetisme, så man også kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de efterhånden alt for få varme hænder og kolde hjerner, som det offentlige har og får adgang til. Det er Ny Alliances Malou Aamund, der netop er blevet valgt ind, og som derfor har taget orlov fra sit job som salgsansvarlig på europæiske plan hos IBM.

Jeg skriver noget mere om Malou Aamunds syn på IT i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen. Klummen har overskriften ”Al for lidt IT for IT-milliarderne”.

Malou Aamund ser it som en vigtigt værktøjskasse til at få løst nogle af samfundets store problemer. Men jeg ser en værktøjskasse, som er nærmest plyndret for gode værktøjer. Det offentlige har jo svært ved at få it-folk – endnu sværere end det private erhvervsliv. Derfor render der en hær af dyre, privatansatte it-konsulenter rundt på de offentlige gange. Og typisk lægges alle store opgaver også ud hos eksterne.

Jeg taler bestemt ikke mod outsourcing, men mod hjernedød outsourcing – den slags, hvor kunden slet ikke har den nødvendigt spidskompetence indenhus til at give med- og modspil til it-leveandører.

I min klumme foreslår jeg, at politikerne tænker lidt længere end i lønninger til alle dem, som familien Danmark synes det er synd for, såsom Sosuer, sygeplejersker og lærere. Skal der frigives flere hænder fra papirnusseri, og skal succesraten for offentlig it højnes, skal der også tænkes i langt bedre honorering af det offentliges it-kyndige. Det er tumbet fortsat bevidstløst at poste milliardbeløb i hyrede konsulenter, som skal kompensere internt for manglen på kyndige.

Jeg skrev forleden her om nogen af de it-problemer, som det offentlige slås med lige nu. Læg oven i det fiaskoen med digitale test i skolerne, driftsproblemer hos jobcentrene, ufærdige hundedyre patientjournaler, dårligt fungerende elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer etc. etc.

Åh... Og jeg glemt at nævne, at Nykredit nu vil ansætte 100 it-folk fra et jobmarked, hvor der mangler tusindevis på området. Og gæt, hvem der kunne blive fristet.

PS: Interessant læsning i helt anden boldgade. Microsoft har indgået en samarbejdsaftale med danske Phase One, der laver såkaldte digitale bagstykker til de allerbedste professionelle kameraer. News.com skriver om aftalen.

CSC forsinker hurtig tinglysning: It-eksperter er skredet

Staten har fået et nyt it-problem. Det store it-selskab, CSC, har meddelt Justitsministeriets Domstolsstyrelse, at den digitale tinglysning forsinkes otte måneder. Dermed er der altså endnu længere udsigt til at få tingslysningens flaskehals elimineret for huskøbere, hussælgere, ejendomsmæglere, långivere med flere.

It-mediet Version2 fortæller her, at leveringen af systemet, der står i et trecifret millionbeløb, udskydes til november 2008. Da vil systemet til fast ejendom være parat, mens tingslysningssystemet for bil-, person- og andelsboliger først kommer senere.

Årsagen, som CSC angiver til forsinkelsen, er at man har mistet nøglemedarbejdere på projektet.

Der er som bekendt en så stor mangel på it-folk, at it-arbejdspladserne konstant må gå på strandhugst hos hinanden. CSC vil dog kompensere noget ved at købe assistance fra et konsulenthus.

Jeg kan ikke lade være med også at påpege, at det knap er et par måneder, at skatteminister Kristian Hansen måtte gå tiggergang til Folketinget, fordi skattesystemet eIndkomstsystemet overskred budgettet med 70 millioner kroner (se her). Her er det it-selskabet Accenture, der er inde som en stor aktør.

For begge systemer, tinglysning som skattesystemet, gælder imidlertid, at man satser på en helt ny form for systemudvikling, hvor opgaverne deles op i små moduler, der på bedste Lego-vis nærmest kan knappes sammen, og hvor et og samme modul blot bruges i alle de sammenhæng, der er brug for netop den funktionalitet.

I it-branchen kaldes arkitekturen for SOA- Service Orienteret Arkitektur - (tjeneste-orienteret arkitektur). Det konkrete modul "kaldes", når der er brug for dets tjeneste.

Det er en arkitektur, som synes helt optimal - på papiret. Men der er en frygtelig masse, der skal holdes styr på, når det ikke længere et ét sammenstrikket værk, men en slags patchwork, hvor de enkelte felter løbende kan moderniseres.

Det er dog vejen som stort set alle moderne udviklingsprojekter tager - i den private som i den offentlige sektor - men der høres advarende røster om, at kompleksiteten kan blive svær at håndtere.

PS: Jeg erindrer, at der i bankkredse blev arbejdet på fuldt drøn for at få en ny form for digital signatur frem netop til den digitale tinglysning, så det ikke blev den noget bøvlede offentlige signatur fra TDC, som alene kan bruges. Men hvor langt man er kommet, ved jeg ikke.

Tilføjelse den 22. november. Endnu en forsinkelse. "Forsinkelser har ramt en planlagt sammenlægning af Cancerregistret og Dødsårsagsregistret, der betyder, at først fra næste år bliver indberetningen af dødsattester elektronisk.". Tjek Version2 her.

Whauw: Med Aamund en kyndig it-ordfører

Har man et engagement på it-fronten gav valget i hvert fald én god nyhed. Ny Alliances Malou Aamund får it-området blandt sine ordførerskaber, og hun har tidligere givet udtryk for, at partiet vil give it topprioritet i Folketinget. Det har vi sgutte hørt fra noget parti tidligere.

Vi er bestemt heller ikke forvænt med, at it-ordførerne ved noget om emnet. Det er heller ikke et attraktivt ordførerskab, men er dog benyttet som opmærksomhedsskammel af nogle unge politikere, herunder den senere skatteminister Kristian Jensen (V), der faktisk var ret så vågen.
Venstres efterfølgende it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har nogle års salgserfaringer fra det lille it-firmaet Proinfo i Randers, men med Malou Aamund er det længere tids erfaringer fra sværvægteren IBM, der kommer ind i billedet. Aamund kommer som bekendt fra en stilling med et europæisk salgsansvar.

Og bemærkelsesværdigt er det, at hun allerede har været initiativtager til det nok mest grundige forslag til en it-politik, jeg nogensinde har set fra et parti. Det har Computerworld tidligere bragt her, og det er værd at tage et nærmere kig på det.

I programmet står blandt andet:

"IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere."

Og hvor rigtigt, men hvor sørgeligt, at det skal være nødvendigt at påpege i året 2007.

Men nu får vi så se, hvilke kampe Ny Alliance vælger at tage i Folketinget. Vi hørte jo ikke rigtig om it under valgkampen , og partiet fik langt fra den styrke, som oprindeligt stod i kortene.

Men det bliver også interessant at se, om Venstres Michael Aastrup Jensen holder sit løfte. Han lovede på et møde på Christiansborg at undlade at løbe af pladsen så snart et mere prestigefyldt ordførerskab meldte sig.

PS: Dette indlæg skal ikke forstås, som om at ordførere absolut skal have en vis viden på området i forvejen, men det skader ikke. Og måske ses it-ordførerskabet som mere værdifuldt af én, der brænder for emnet i forvejen. Aamund har jo også tidligere trukket et stort læs for at få unge piger interesseret i området.

Dansk mordgåde skal pirre unge i Europa

To unge danske kvinder har udviklet en mordgåde, der skal åbne de unges øjne for, hvor spændende de naturvidenskabelige fag kan være. Opklaringen af det blodige mord afhænger nemlig af intelligent brug af netop naturvidenskab.

Gåden præsenteres i den kommende weekend på en europæisk konference, Wonders 2007, i Lissabon, hvor der kigges efter den allerbedste måde netop at fremme interessen for naturvidenskab på. Og i dommerpanelet ses den danske stjernestøvsforsker, astrofysikeren Anja C. Andersen, fortæller Ingeniørens nyhedstjeneste her.

Det er to studerende ved Syddansk Universitet, Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen, der har udviklet mordgården, som kaldes CSI Agent. Og så kan jeg ikke lade være med at henvise til min tidligere klumme i Berlingske Tidende med overskriften "Kvinder foretrækker lig fremfor IT". En klumme, hvor jeg fortæller, at netop krimiserier som CSI får unge amerikanske piger til at flokkes til de retsmedicinske studier.

Pøj pøj til Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen. Hvor rigtigt set.

Computerworld trækker i land med redesign

Computerworld.dk er igen ved at skifte ham. Det totale brud med den traditionelle online-avis, som CW gennemførte for blot et års tid siden, omgøres i vidt omfang. Computerworld inviterer også læserne indenfor til at kommentere designarbejdet for åben skærm.

Det nuværende design ses her. Alt med fotos og anden udsmykning var droslet helt, ligesom det skete på flere af it-branchens nyhedssteder rundt om i verden. Princippet var enkelt: Alt i en stak med det sidste nye allerøverst. Dog kom der relativt diskrete felter til, hvor redaktionen selv prioriterede de tre væsentligste nyheder.

Det nye design, der stadig er under udvikling, ses her. Redaktionens prioriteringer har nu - på traditionel vis - fortrinsret på den dyreste del af "grunden" - den i venstre side, den der læses mest. I højre side ses så nyhedsstakken med det sidste først, men nu kun på overskriftsniveau. Først længere ned kommer stakken igen med lidt mere tekst.

I begge tilfælde skal man længere ned på siden for at få et kig på blogs, og de præsenteres fortsat kun med overskrift, men CW vil nu trække særlige bemærkelsesværdig indlæg frem.

Chefredaktør Mikael Lindholm fortæller om baggrunden for det nye design, der går officielt i luften på torsdag, her. Der er både roser og kritik i kommentarfeltet, og avisens redaktionschef Jens Møller Nielsen går ind i debatten.

Redaktionschefen forklarer, at den gamle "no-nonsense" forside ikke rigtig fungerede for de mange, der kun kom på siden en eller to gange om dagen. Der var grænser for, hvor langt på siden de gad læse ned, og derfor gik de glip af en del i stakken. Men de, der vil være fri for store illustrationer og for at redaktionens prioritering fylder mest, har fortsat mulighed for at undgå pynt og prioritering ved at gå ind via en særlig side.

Jeg vælger no-nonsense fortsat, men jeg bestemt heller ikke den typiske læser. Som nyhedsjournalist på it-fronten kører jeg jo forbi CW side mange gange om dagen, for der er virkelig meget godt stof at orientere sig i.

Et andet IT-mediested, The Register, hører også til mine favoritter grundet det gode indhold og det rensede koncept... plus en helt tredje ting. En ofte overraskende personlig, dygtigt gjort vinkling af nyhederne. Men det skal der ligegodt meget garvede it-jornalister til, hvis ikke konceptet skal ende flovt.

Internettet kvæler erotikken i de små hjem

Hvad skal vi gøre ved, at pc'en og internettet tager pusten fra erotikken i de små hjem? Det spørgsmål er der et par danske it-forskere, der gerne vil have debatteret, nemlig Olav W. Bertelsen og Marianne Graves Petersen, begge tilknyttet datalogisk institut på Århus Universitet med speciale i blandt andet brugervenlighed.

Teknologien har jo gjort det let - alt for let - at tage arbejdet med hjem. Men teknologien har jo også gjort, at enorme mængder af porno ligger blot et par klik væk, og det frister nok mest til selvbetjening.

De to IT-forskere holder et indlæg om emnet på torsdag på IT-universitet, og i september var det på programmet på en britisk videnskabelig konference om samspillet mellem menneske og computer. Her lidt fra de to forskeres "appetizer" til det arrangement:

"Vi tror ikke, at IT nødvendigvis skal have en rolle i folks seksualliv. Men da de nuværende teknologier i mange tilfælde har en negativ effekt, bør man skabe en modbalance gennem et bevidst design for det erotiske liv".

Det er emnet for min klumme til bagsiden af Berlingske Business i morgen.

De danske forskere, der arbejder på HCI-feltet (Human Computer Interaction) er ikke ene om deres bekymring. Fire amerikanske forskere, heraf tre kvinder, sagde allerede tilbage i 2006, at det er på tide at HCI-forskerne lægger deres totale berøringsangst over emnet væk. Indlægget, der blev holdt på konferencen CHI2006, kan ses kort beskrevet her.

De amerikanske forskere mener for eksempel, at det er for dårligt, at design af avanceret sexlegetøj overlades til sexindustrien. Der bør gøres noget professionelt på området, siger de.

Deres skrift bragte minder tilbage til en af mine tidligste it-klummer. Da jeg i 1999 arbejdede i Boston, skrev jeg også klummer til Computerworld Danmark, og en af klummerne kom til at handle om erotik på nettet og om Teledildonics - sexlegetøj, som kan fjernbetjenes.

Det var nogle venner, en filosofiprofessor samt hans hustru, en journalist, der gjorde mig opmærksom på den fjernbetjente verden, jeg ikke anede eksisterede (det siger nok mest om mig). Det handlede den gang typisk blot om en dildo, som den ene person forbandt med pc'ens USB-stik, og den anden person kunne fjernbetjene via nettet. Ophidsende? Hvem ved. Folk tænder jo på så meget forskelligt.

Det er ligegodt blevet noget mere avanceret siden da - og tilsyneladende også meget mere udbredt. De amerikanske forskere har blandt andet en henvisning til webstedet sinulator.com, der reklamerer således: "The Sinulator lets anyone control your sex toy over the Internet!". Og hvem er så i den anden ende? Mand, kvinde, hund eller robot:-)

Men under min research faldt jeg også over Storm P.-agtige computerstyrede pule-maskiner (undskyld udtrykket), som faktisk dokumenterer, at den slags konstruktioner ikke bør overlades til sexindustrien. Og nu skal jeg nok standse, for selv om emnet både har med IT og Business at gøre, så er nok måske nok.

Men lade mig slutte med en advarsel fra Violet Blue – en amerikansk kvinde, der ved alt, der er værd at vide om sex og teknologi. Hun blogger, skriver bøger, underviser og holder masser af foredrag. Man bliver præsenteret for uanede mængder af irrelevant l..., når man søger på sådanne emner, og man skal være forsigtig, siger den erfarne kvinde.

Hun var den 12. oktober den inviterede gæstetaler hos søgegiganten Google, hvis ugentlige Tech Talks for de ansatte byder på alt fra fra præsidentkandidater til Violet Blue samt de ypperligste softwareforskere.

Du kan se Violet Blues tale om søgninger, Googles Adsense (reklamer) og meget andet her. Foredragets overskrift er "Sex on the internet, the realities of porn, sexual privacy."

Ikke mindst den sidste del - diskretionen på nettet eller rettere risikoen for, at anonymitet brydes - er tankevækkende. Talen varer en time, men går du efter explicit porno, får du dog en lang næse.