Bogen "Tough Choices", skrevet af Carly Fiorina, der blev fyret fra topposten hos Hewlett-Packard, er værd at læse. Især for kvinder, der ønsker at kravle helt til top i erhvervslivet, men også for mænd, der ønsker at få en 1. parkets plads til en magtkamp af format fra det virkelige liv. De, der kun går efter magtkampen, kan eventuelt nøjes med at læse kapitlerne om HP, men også kapitler om hendes karriere hos AT&T/Lucent viser lidt om magtkampens væsen.
Jeg har for nylig anmeldt bogen i Version2 - Mediehuset Ingeniørens nye it-avis. Anmeldelsen findes her. Bogen rummer også en del godt stof om ledelse som sådan, omend banaliteter ind imellem skæmmmer linierne.
Jeg roser den måske lige lovlig meget, men det skyldes sandsynligvis, at bogen for mig blev nærmest en tjekliste for det at være chef af hunkøn. Tjek, tjek, tjek... til en del erfaringer, som jeg har haft gennem mine godt 10 år som leder (elendig leder, klagede mine ansatte, der stod bag masser af rigtig gode "produkter").
29.12.06
Sexede gadgets i Las Vegas
Forkæl dig selv, hvis du tænder på allernyeste teknologi, og drag til Las Vegas, der den 8.-11. januar er rammen for Consumer Electronics Show (CES). Her vises det sidste nye, og jeg har især et godt øje til de ultrabærbare pc'er, der vejer omkring 1,5 kilo, og som kører 6-8 timer på batteriet.
Men CES, der sidste år trak omkring en halv million besøgende, viser også de sidste nye inden for hjemmenetværk, hjemmebio, spil, bil-it, digital kameraer, højtalere m.v. Og selvfølgelig er der også de spirende teknologier, som om to år enten er døde eller en del af helt nye generationer af produkter.
Jeg har de sidste to år lovet mig selv den luksus at tage på CES, men svigtet mine løfter (grundet tid og penge), og jeg ærgrer mig gul og grøn. For det er ikke alene forbrugerteknologi, det gælder, det er også en masse erhvervs-it. Der er jo en klart tendens til at innovationen sker rettet mod forbrugerne og så kommer erhvervslivet til senere at nyde godt af det. Også fordi den, der som forbruger har vænnet sig til god ny teknologi, kræver det samme fra sin arbejdsplads. De trådløse netværk er klasseeksemplet på dette område.
Med hovedtalere som Bill Gates og Michael Dell plus Motorolas topboss Ed Zander, Disney og CBS er tonen jo også lagt for et brag af konvergens (sammensmeltning af teknologier, indhold m.v.)
De ultrabærbare pc'er, som vi endnu kun har set få relativt dyre eksemplarer af, forventes at poppe frem i mængder på CES. Microsoft selv har lagt røgslør ud for sine nyheder, men en annonce lokker. Annonceteksten fortæller, at der kommer en ny måde at dele, beskytte og lagre, hvad der betyder mest for folk. Microsoft har tidligere bebudet Microsoft "Live Drive", som er gratis eller utrabillig lagring på nettet, men gad vide, om de også har automatisk back up og restore i baggagen. Det er jo, hvad der tæller.
Læste i øvrigt, at Ford nu tager Microsoft ind som partner, når det gælder trådløs it i bilen med henblik på mere smidig brug af audio, mobiltelefon og anden kommunikation. CES byder traditionen tro garanteret på masser af bil-tech.
Gad vide, hvad Apple vil byde på? Rygterne har jo kørt i lang tid på en mobiltelefon fra Apple, men rygtemagerne har ikke rigtig haft held i sprøjten endnu. (Tilføjelse kl. 16.55: Apple kører sit eget show, Macworld Expo, i samme uge, men i San Francisco)
Jeg selv er også meget ivrig for at se den seneste nye teknologi på spilfronten, ikke fordi jeg selv er spiller (det er jeg desværre ikke), men fordi jeg er overbevist om, at det "former" de unge, og dermed deres forventinger til fremtidens teknologi på en masse andre andre områder. Og jo, selvfølgelig kan jeg jo blot læse om det, men visse ting skal nu engang ses og opleves, før man til fulde forstår perspektiverne.
Jeg tog lige et lyntjek på rejse og hotelomkostninger for en uges tid i den periode, og har du 12.000 ledige kroner efter julegaveræset, så er det bare at bestille (hvis du kan bo lidt ydmygt).
Oveni får du så, hvad jeg betragter som Disneyland for voksne. En total absurd, fascinerende by, som man enten elsker eller hader. Jeg har været der i arbejdsmæssige sammenhænge vel otte-ni gange, først og fremmest i forbindelse med de hedengagne Comdex-messer, som kun handlede om erhvervs-it, men jeg fascineres fortsat af byen og dens omgivelser. Ikke mindst Death Valley og Grand Canyon.
Til jer, der måtte drage derover eller kigge ekstra på netnyhederne i den periode. Hvad kigger I især efter?
Tilføjelse: Ugen efter gælder det Las Vegas' egne synder, nemlig porno, i form af konferencen AVN Adult Entertainment. Netop pornobranchen har konstant været frontløbere på it-fronten (f.eks. med betaling over nettet via kreditkort, levende billeder på nettet, to-vejskommunikation med videre). Blandt nyhederne er en prostata-simulator, der kan betjenes uden hænder, og som ifølge pressemeddelelsen masserer mandens G-punkt (man lærer hele tiden nyt:-)). Og så er der vibratoren, der kan kobles til iPod, så den vibrerer, som musikken spiller.
Men CES, der sidste år trak omkring en halv million besøgende, viser også de sidste nye inden for hjemmenetværk, hjemmebio, spil, bil-it, digital kameraer, højtalere m.v. Og selvfølgelig er der også de spirende teknologier, som om to år enten er døde eller en del af helt nye generationer af produkter.
Jeg har de sidste to år lovet mig selv den luksus at tage på CES, men svigtet mine løfter (grundet tid og penge), og jeg ærgrer mig gul og grøn. For det er ikke alene forbrugerteknologi, det gælder, det er også en masse erhvervs-it. Der er jo en klart tendens til at innovationen sker rettet mod forbrugerne og så kommer erhvervslivet til senere at nyde godt af det. Også fordi den, der som forbruger har vænnet sig til god ny teknologi, kræver det samme fra sin arbejdsplads. De trådløse netværk er klasseeksemplet på dette område.
Med hovedtalere som Bill Gates og Michael Dell plus Motorolas topboss Ed Zander, Disney og CBS er tonen jo også lagt for et brag af konvergens (sammensmeltning af teknologier, indhold m.v.)
De ultrabærbare pc'er, som vi endnu kun har set få relativt dyre eksemplarer af, forventes at poppe frem i mængder på CES. Microsoft selv har lagt røgslør ud for sine nyheder, men en annonce lokker. Annonceteksten fortæller, at der kommer en ny måde at dele, beskytte og lagre, hvad der betyder mest for folk. Microsoft har tidligere bebudet Microsoft "Live Drive", som er gratis eller utrabillig lagring på nettet, men gad vide, om de også har automatisk back up og restore i baggagen. Det er jo, hvad der tæller.
Læste i øvrigt, at Ford nu tager Microsoft ind som partner, når det gælder trådløs it i bilen med henblik på mere smidig brug af audio, mobiltelefon og anden kommunikation. CES byder traditionen tro garanteret på masser af bil-tech.
Gad vide, hvad Apple vil byde på? Rygterne har jo kørt i lang tid på en mobiltelefon fra Apple, men rygtemagerne har ikke rigtig haft held i sprøjten endnu. (Tilføjelse kl. 16.55: Apple kører sit eget show, Macworld Expo, i samme uge, men i San Francisco)
Jeg selv er også meget ivrig for at se den seneste nye teknologi på spilfronten, ikke fordi jeg selv er spiller (det er jeg desværre ikke), men fordi jeg er overbevist om, at det "former" de unge, og dermed deres forventinger til fremtidens teknologi på en masse andre andre områder. Og jo, selvfølgelig kan jeg jo blot læse om det, men visse ting skal nu engang ses og opleves, før man til fulde forstår perspektiverne.
Jeg tog lige et lyntjek på rejse og hotelomkostninger for en uges tid i den periode, og har du 12.000 ledige kroner efter julegaveræset, så er det bare at bestille (hvis du kan bo lidt ydmygt).
Oveni får du så, hvad jeg betragter som Disneyland for voksne. En total absurd, fascinerende by, som man enten elsker eller hader. Jeg har været der i arbejdsmæssige sammenhænge vel otte-ni gange, først og fremmest i forbindelse med de hedengagne Comdex-messer, som kun handlede om erhvervs-it, men jeg fascineres fortsat af byen og dens omgivelser. Ikke mindst Death Valley og Grand Canyon.
Til jer, der måtte drage derover eller kigge ekstra på netnyhederne i den periode. Hvad kigger I især efter?
Tilføjelse: Ugen efter gælder det Las Vegas' egne synder, nemlig porno, i form af konferencen AVN Adult Entertainment. Netop pornobranchen har konstant været frontløbere på it-fronten (f.eks. med betaling over nettet via kreditkort, levende billeder på nettet, to-vejskommunikation med videre). Blandt nyhederne er en prostata-simulator, der kan betjenes uden hænder, og som ifølge pressemeddelelsen masserer mandens G-punkt (man lærer hele tiden nyt:-)). Og så er der vibratoren, der kan kobles til iPod, så den vibrerer, som musikken spiller.
27.12.06
Netkonti lænses fortsat - hvor mange?
Der gås meget stille med dørene, når det lykkes for kriminelle at lænse folks netbankkonti. Faktisk troede jeg ikke, at der havde været nye angreb siden dem, jeg fortalte om i september, hvor en erhvervskunde i Spar Nord og en privatkunde i Danske Bank, blev ramt, men jeg tog fejl.
Netbankkonti lænses stadig, hører jeg fra bankkredse, men jeg ved ikke i hvilket omfang. En udløber af en ny sag ser vi refereret i en artikel, hvor Business.dk citerer avisen Sjællandske. En dummerniks i Næstved havde ladet sig hverve af kriminelle som mellemmanden, der skulle sikre at de stjålne penge blev overført til udlandet, men han blev nuppet på fersk gerning.
Jeg hører imidlertid, at bankerne nu har fodslaw. Den, der får sin netbankkonto lænset, afkræves ikke selvrisiko, hvis der har været kriminelle på spil.
Her omtalte jeg fremgangsmåden i sagen om Spar Nord og Danske Bank (der kom for skade at opkræve selvrisiko). Den gang var det en mand i Hjørring, der fungerede som mellemmand. Han blev lovet 15 procent af de beløb, han overførte via Western Union til Dubai.
Manden i Næstved var lovet syv procent i "provision". Jeg har tidligere bragt et eksempel på den type hverveannonce, der lokker dummernikserne på glatis.
HVORFOR SER VI IKKE´EN ANNONCE FRA FINANSRÅDET OG/ELLER ET INDSLAG PÅ DR's OBS TIL SKRÆK OG ADVARSEL. Fortæl om, hvorledes man undgår at blive snydt, selv om de kriminelle jo er ferme til at trykke på alle knapper - de følelsesmæssige.
Netbankkonti lænses stadig, hører jeg fra bankkredse, men jeg ved ikke i hvilket omfang. En udløber af en ny sag ser vi refereret i en artikel, hvor Business.dk citerer avisen Sjællandske. En dummerniks i Næstved havde ladet sig hverve af kriminelle som mellemmanden, der skulle sikre at de stjålne penge blev overført til udlandet, men han blev nuppet på fersk gerning.
Jeg hører imidlertid, at bankerne nu har fodslaw. Den, der får sin netbankkonto lænset, afkræves ikke selvrisiko, hvis der har været kriminelle på spil.
Her omtalte jeg fremgangsmåden i sagen om Spar Nord og Danske Bank (der kom for skade at opkræve selvrisiko). Den gang var det en mand i Hjørring, der fungerede som mellemmand. Han blev lovet 15 procent af de beløb, han overførte via Western Union til Dubai.
Manden i Næstved var lovet syv procent i "provision". Jeg har tidligere bragt et eksempel på den type hverveannonce, der lokker dummernikserne på glatis.
HVORFOR SER VI IKKE´EN ANNONCE FRA FINANSRÅDET OG/ELLER ET INDSLAG PÅ DR's OBS TIL SKRÆK OG ADVARSEL. Fortæl om, hvorledes man undgår at blive snydt, selv om de kriminelle jo er ferme til at trykke på alle knapper - de følelsesmæssige.
26.12.06
Word-problem ej set i Danmark
Der er jo afsløret tre svagheder i Word fra Microsoft - svagheder, som hackere kan udnytte. Den seneste melding fra Microsoft Danmark lyder på, at ingen i Danmark har været udsat for angreb via Word-svaghederne, og ude i verden er det meget få.
Her er mailen, som jeg fik fra Thomas Schnegelsberg, der er divisionschef hos Microsoft Danmark med ansvar for Office-pakken:
Hvis der sker en angreb via Word, så er det via et Word-dokument, som fremsendes som bilag til en mail. Klikker man på en inficeret Word-dokument, udløses den ondartede kode, der smitter pc'en. Rådet er som altid, at man ikke bør klikke på bilag, der kommer fra folk som man ikke kender. Og kommer bilaget fra én man kender, så bør man være mistænksom, hvis mailens emne (subject) synes ejendommelig - f.eks. skrevet på engelsk, hvis det synes ulogisk.
Her er mailen, som jeg fik fra Thomas Schnegelsberg, der er divisionschef hos Microsoft Danmark med ansvar for Office-pakken:
Der arbejdes stadig på at genskabe problemet (for at kunne udarbejde løsningen). Der er meget få, der har oplevet problemet (ude i verden), og i Danmark har vi endnu ikke hørt fra kunder, der har oplevet problemet. Vi har fået opringninger fra bekymrede brugere - men INGEN af dem har oplevet problemet. Udviklingen kan følges på følgende blog.
Hvis der sker en angreb via Word, så er det via et Word-dokument, som fremsendes som bilag til en mail. Klikker man på en inficeret Word-dokument, udløses den ondartede kode, der smitter pc'en. Rådet er som altid, at man ikke bør klikke på bilag, der kommer fra folk som man ikke kender. Og kommer bilaget fra én man kender, så bør man være mistænksom, hvis mailens emne (subject) synes ejendommelig - f.eks. skrevet på engelsk, hvis det synes ulogisk.
22.12.06
Friværdier bag aktiegalskab
Galskaben har ramt børsmarkedet. Når en bette kælderbutik af et it-sikkerhedsfirma som Comendo oplever en kursstigning på 125 pct. på første handelsdag, er der noget på spil, og det er ikke gavmilde julenisser.
Softwarefirmaet Rovsing, pc-producenter Zepto, medicinalfirmaet ChemoMetec! Samme galskab. Kæmpestigninger, når der åbnes for aktiehandelen.
Kloge hoveder fortæller mig, at årsagen til den vilde interesse i aktier fra de nye firmaer på børsen, ligger i, at folk simpelthen vader i penge. Friværdien brænder i lommerne, bankerne frister med udlånstilbud, folk tjener flere penge. Risikovilligheden bliver større.
Konspirationsteorier
Hvor kedeligt - forklaringen altså. Jeg håbede jo på alskens konspirationsteorier om griske ejere og investorer, der bevidst pumper aktiekurserne op, så folk smider al fornuftig sans og blot købte sig ind, hvorefter de ejerne og investorerne kan sælge ud og grine hele vejen til banken på Cayman Island eller Strandvejen.
Står mine kyndige kilder vitterligt til troende, så er det så godt som udelukkende mylderet af risikovillige folk, der fordrer hysteriet, om end en vis portion ”pump and dump” fra bagmænd måske også nævnes som en mulighed.
Galskaben øges måned for måned. Et firma, som Notabene, der hjælper virksomhederne med at få deres websteder til at hitte hos søgemaskiner som Google, gik ”for tidligt” på babybørsen First North, nemlig i maj. Notabene blev udbudt til kurs fem, og kursen i dag (fredag) ligger på lidt under ni. En imponerende stigning i sig selv, men den er sket stille og roligt i løbet af de forgangne måneder.
Zepto, der samler pc’er, kom på First North i november. Tegningskurs var 32, men aktien eksploderede og nåede omkring de 100 uden vægtige årsager, så de første aktionærerne fik godt og vel til julegaverne, men andre har brændt sig. Kursen nu (fredag) ligger på 48.
Rovsing, der gik på den ”rigtige” børs, Københavns Fondsbørs, blev handlet første gang den 5. december, og kursen eksploderede. Den oprindelige tegningspris lå på knap 11, og kursen nåede næsten at blive tredoblet, inden faldet for alvor indtraf. I dag (fredag) ligger den på omkring 20.
Så kom handlerne med ChemoMetec-aktier for få dage siden, og de mere end fordoblede deres værdi. Senest blev det Comendo, som fik klokkerne til at ringe.
Skepsis
Personligt ville jeg ikke have investeret en krone i hverken Commendo, Notabene, Rovsing eller Zepto – alle firmaer, der ligger inden for mit fagområde, IT. De kan såmænd være udmærkede firmaer, men jeg er skeptisk af forskellige årsager.
Jeg er dog ikke den rette til at udtale mig, da min hjerne ikke ejer ikke et gran af spillelidenskab, når der er penge involveret, og det er der jo. For mig er både aktiehandel og de frembrusende pokerturneringer lige så fremmedartede at observere, som en bavians røde røv.
Når boblen brister
Når også denne boble brister, vil nogle få alvorlige tømmermænd, for som en af mine kilder siger, så er der ”afsindigt mange amatører” på banen lige nu. Han ”møder” dem blandt andet på aktiedebatstedet Euroinvestor, hvor de gejler hinanden op med beretninger om stort udbytte på ingen tid. Han skønner, at der også er en masse unge imellem, der sætter SU’en eller opsparingen på spil
”Held har gjort dem skråsikre. De behøver skam ikke læse analyser. Jeg følger nogle af dem, og ser ser, hvordan de taber kæmpebeløb. Så slikker de sårene, skaffer lidt nye penge og dukker op under et nyt navn”, siger han.
En anden kilde, Jens Alminde, der selv befinder sig i stormens centrum, er uenig om de unge. Alminde, der er medejer af Euroinvestor, siger, at det er højtuddannede, veltjenende mænd i alderen fra 30 til 59, der debatterer på Euroinvestor. At sproget i debatforummet så er ungdommeligt pralende forklarer han med, at debatindlæg jo skriver under alias. Bag ethvert slips gemmer der sig altså alligevel kun en halvvoksen knægt:-)
Rigtige iværksættere rammes
Forhåbentlig bliver der ikke for mange knægte, der får brændt sig alvorligt på spillelidenskaben, når boblen brister. Men IT-branchen som sådan bliver brændt igen.
Dotcom-kollapsen tilbage i 2000 gav et enormt imagemæssigt bagslag selv for solide, gode IT-firmaer, der aldrig havde forsøgt at udgive sig for at kunne gå på vandet. Der dukkede en masse skjule aggressioner op mod disse IT-selskaber, der jo også i mange år malkede kunderne noget så grundigt. Hvad værre var, er dog, at det i to-tre år blev nærmest umuligt for de unge iværksættere at få en chance.
Det vil være grumt, om mønstret gentages. Det er jo typisk de forkerte, der straffes. Alle dem, der er går stille med dørene, mens de pukler på helt nye produkter med god ”opfinderhøjde”. Dem, der scorer, er jo især de andre – dem uden ”opfinderhøjde”, men med højde i både kæft og kommerciel tæft.
Maler jeg fanden på væggen?
Softwarefirmaet Rovsing, pc-producenter Zepto, medicinalfirmaet ChemoMetec! Samme galskab. Kæmpestigninger, når der åbnes for aktiehandelen.
Kloge hoveder fortæller mig, at årsagen til den vilde interesse i aktier fra de nye firmaer på børsen, ligger i, at folk simpelthen vader i penge. Friværdien brænder i lommerne, bankerne frister med udlånstilbud, folk tjener flere penge. Risikovilligheden bliver større.
Konspirationsteorier
Hvor kedeligt - forklaringen altså. Jeg håbede jo på alskens konspirationsteorier om griske ejere og investorer, der bevidst pumper aktiekurserne op, så folk smider al fornuftig sans og blot købte sig ind, hvorefter de ejerne og investorerne kan sælge ud og grine hele vejen til banken på Cayman Island eller Strandvejen.
Står mine kyndige kilder vitterligt til troende, så er det så godt som udelukkende mylderet af risikovillige folk, der fordrer hysteriet, om end en vis portion ”pump and dump” fra bagmænd måske også nævnes som en mulighed.
Galskaben øges måned for måned. Et firma, som Notabene, der hjælper virksomhederne med at få deres websteder til at hitte hos søgemaskiner som Google, gik ”for tidligt” på babybørsen First North, nemlig i maj. Notabene blev udbudt til kurs fem, og kursen i dag (fredag) ligger på lidt under ni. En imponerende stigning i sig selv, men den er sket stille og roligt i løbet af de forgangne måneder.
Zepto, der samler pc’er, kom på First North i november. Tegningskurs var 32, men aktien eksploderede og nåede omkring de 100 uden vægtige årsager, så de første aktionærerne fik godt og vel til julegaverne, men andre har brændt sig. Kursen nu (fredag) ligger på 48.
Rovsing, der gik på den ”rigtige” børs, Københavns Fondsbørs, blev handlet første gang den 5. december, og kursen eksploderede. Den oprindelige tegningspris lå på knap 11, og kursen nåede næsten at blive tredoblet, inden faldet for alvor indtraf. I dag (fredag) ligger den på omkring 20.
Så kom handlerne med ChemoMetec-aktier for få dage siden, og de mere end fordoblede deres værdi. Senest blev det Comendo, som fik klokkerne til at ringe.
Skepsis
Personligt ville jeg ikke have investeret en krone i hverken Commendo, Notabene, Rovsing eller Zepto – alle firmaer, der ligger inden for mit fagområde, IT. De kan såmænd være udmærkede firmaer, men jeg er skeptisk af forskellige årsager.
Jeg er dog ikke den rette til at udtale mig, da min hjerne ikke ejer ikke et gran af spillelidenskab, når der er penge involveret, og det er der jo. For mig er både aktiehandel og de frembrusende pokerturneringer lige så fremmedartede at observere, som en bavians røde røv.
Når boblen brister
Når også denne boble brister, vil nogle få alvorlige tømmermænd, for som en af mine kilder siger, så er der ”afsindigt mange amatører” på banen lige nu. Han ”møder” dem blandt andet på aktiedebatstedet Euroinvestor, hvor de gejler hinanden op med beretninger om stort udbytte på ingen tid. Han skønner, at der også er en masse unge imellem, der sætter SU’en eller opsparingen på spil
”Held har gjort dem skråsikre. De behøver skam ikke læse analyser. Jeg følger nogle af dem, og ser ser, hvordan de taber kæmpebeløb. Så slikker de sårene, skaffer lidt nye penge og dukker op under et nyt navn”, siger han.
En anden kilde, Jens Alminde, der selv befinder sig i stormens centrum, er uenig om de unge. Alminde, der er medejer af Euroinvestor, siger, at det er højtuddannede, veltjenende mænd i alderen fra 30 til 59, der debatterer på Euroinvestor. At sproget i debatforummet så er ungdommeligt pralende forklarer han med, at debatindlæg jo skriver under alias. Bag ethvert slips gemmer der sig altså alligevel kun en halvvoksen knægt:-)
Rigtige iværksættere rammes
Forhåbentlig bliver der ikke for mange knægte, der får brændt sig alvorligt på spillelidenskaben, når boblen brister. Men IT-branchen som sådan bliver brændt igen.
Dotcom-kollapsen tilbage i 2000 gav et enormt imagemæssigt bagslag selv for solide, gode IT-firmaer, der aldrig havde forsøgt at udgive sig for at kunne gå på vandet. Der dukkede en masse skjule aggressioner op mod disse IT-selskaber, der jo også i mange år malkede kunderne noget så grundigt. Hvad værre var, er dog, at det i to-tre år blev nærmest umuligt for de unge iværksættere at få en chance.
Det vil være grumt, om mønstret gentages. Det er jo typisk de forkerte, der straffes. Alle dem, der er går stille med dørene, mens de pukler på helt nye produkter med god ”opfinderhøjde”. Dem, der scorer, er jo især de andre – dem uden ”opfinderhøjde”, men med højde i både kæft og kommerciel tæft.
Maler jeg fanden på væggen?
Datatilsynet beskytter forsikringssvindlere
Hermed stikker jeg en finger i jorden. Hvad er din holdning til dette:
Datatilsynet siger nej til, at forsikringsselskaberne kan gå sammen om et fælles skadesregister, der skal dæmme op for forsikringssvindelen. Registret rummer IKKE Cpr-numre. Ifølge forsikringsselskaberne handler det om at forhindre svindel for omkring to milliarder kroner. Svindelen består typisk i, at forsikringstageren anmelder samme skade til flere forsikringsselskaber. De milliarder, der udløses uretmæssigt på grund af svindlen, skal især dækkes ind ved at ikke-svindlerne betaler højere præmier end ellers nødvendigt.
Datatilsynet vil dog sige ja til registret, hvis forsikringstagere hver især siger ja til at komme i det register. (Mere på Computerworld.dk). Vil de, der ikke viger tilbage for at svindle, gøre det?
Min holdning fremgår jo af overskriften. Datatilsynet opfører sig - som jeg ser det - endnu en gang, som om vi befandt os i 70'erne- og 80'erne, hvor Datatilsynet (eller rettere politikerne, der lavede loven) forhindrede en hulens masse effektiviseringer og også forhindrede indsatser mod svindel. Borgerne skulle beskyttes mod registrene - mod overvågningssamfundet. Det var jo nærmest samfundets skyld, hvis nogen svindlede:-).
Derfor vidste venstre hånd i det offentlige, ikke hvad højre hånd gjorde. Derfor skulle der gå et par årtier, før det blev tilladt for det offentlige at gøre noget så enkelt, som at sammenholde de registre, som afslørede svindel med arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge m.v. Og der blev jo svindlet. Der var jo folk, der gerne ville stikke snablen uretmæssig i de offentlige kasser, når risikoen for at blive opdaget var så lille, som den var. Man snød jo bare "samfundet". Ikke naboen, der skulle af med mere i skat.
Forsikringssvindel? Er der ikke noget om, at holdningen til forsikringssvindel har ændret sig.... at det er blevet mere "acceptabelt" i den brede befolkning? I Sverige og Norge har forsikringsselskaberne ifølge Computerworld fælles registre. Men det danske Datatilsyn siger nej - for tredje gang.
*Hvad er din holdning til Datatilsynets afgørelse?
*Vil du gerne lade din nabo betale en højere præmie end den, der ville blive aktuel, hvis der blev skabt større gennemskuelighed?
*Eller er det faktisk bedre for samfundet som sådan og for borgerne blot at acceptere et vist mål af svindel end at kontrollere.
Datatilsynet siger nej til, at forsikringsselskaberne kan gå sammen om et fælles skadesregister, der skal dæmme op for forsikringssvindelen. Registret rummer IKKE Cpr-numre. Ifølge forsikringsselskaberne handler det om at forhindre svindel for omkring to milliarder kroner. Svindelen består typisk i, at forsikringstageren anmelder samme skade til flere forsikringsselskaber. De milliarder, der udløses uretmæssigt på grund af svindlen, skal især dækkes ind ved at ikke-svindlerne betaler højere præmier end ellers nødvendigt.
Datatilsynet vil dog sige ja til registret, hvis forsikringstagere hver især siger ja til at komme i det register. (Mere på Computerworld.dk). Vil de, der ikke viger tilbage for at svindle, gøre det?
Min holdning fremgår jo af overskriften. Datatilsynet opfører sig - som jeg ser det - endnu en gang, som om vi befandt os i 70'erne- og 80'erne, hvor Datatilsynet (eller rettere politikerne, der lavede loven) forhindrede en hulens masse effektiviseringer og også forhindrede indsatser mod svindel. Borgerne skulle beskyttes mod registrene - mod overvågningssamfundet. Det var jo nærmest samfundets skyld, hvis nogen svindlede:-).
Derfor vidste venstre hånd i det offentlige, ikke hvad højre hånd gjorde. Derfor skulle der gå et par årtier, før det blev tilladt for det offentlige at gøre noget så enkelt, som at sammenholde de registre, som afslørede svindel med arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge m.v. Og der blev jo svindlet. Der var jo folk, der gerne ville stikke snablen uretmæssig i de offentlige kasser, når risikoen for at blive opdaget var så lille, som den var. Man snød jo bare "samfundet". Ikke naboen, der skulle af med mere i skat.
Forsikringssvindel? Er der ikke noget om, at holdningen til forsikringssvindel har ændret sig.... at det er blevet mere "acceptabelt" i den brede befolkning? I Sverige og Norge har forsikringsselskaberne ifølge Computerworld fælles registre. Men det danske Datatilsyn siger nej - for tredje gang.
*Hvad er din holdning til Datatilsynets afgørelse?
*Vil du gerne lade din nabo betale en højere præmie end den, der ville blive aktuel, hvis der blev skabt større gennemskuelighed?
*Eller er det faktisk bedre for samfundet som sådan og for borgerne blot at acceptere et vist mål af svindel end at kontrollere.
21.12.06
En helt fantastisk julegave
Led ikke efter gadgets til at lægge under juletræet i dette blogindlæg. Hvad du får er en fortælling om nogen, der gør en forskel. Faktisk fik jeg pr. mail her til morgen et advis, der udgør den bedste julegave i herrens mange år.
Et mindre dansk firma, der ønsker at være anonymt, har doneret 5.000 dollar - altså omkring 30.000 kroner - til Christina Galitsky - ingeniøren, som jeg har fortalt om i både Berlingske-klumme og blog.
Galitsky er den unge amerikanske forsker, som har speciale i energibesparelser med erhvervslivet for øje, men som også brænder for at hjælpe udsatte. Til kvinder i Dafurs flygtningelejre udvikles et energibesparende "kogeapparat", så de skånes for et vist antal farlige ture efter brænde uden for flygtningslejren. Til familier i Bangladesh udvikles et ekstremt billigt drikkevandsfilter, der skal fjerne arsenikken fra drikkevandet.
Det danske firma har "vekslet" kundejulegaver til denne donation, og kunderne har kvitteret meget positivt.
Konkret produktudvikling
Velgørenhed er jo ikke ukendt på julegavefronten, heller ikke på erhvervsside, men de traditionelle kundegaver stadig fylder stadig allermest. Det lille firma, som støtter de udsatte via Christina Galitsky, har - som jeg ser det - vist en ny vej. Det er ikke "blot" en gave til de store godgørende organisationer, omend de selvfølgelig også gør stor nytte derude. Firmaet har sat ansigter på, via ét ansigt. Via en kvinde, der arbejder på at udvikle konkrete produkter til hjælp. Via en kvinde, der på mange måder kan være en tiltrængt alternativ rollemodel for nutidens unge - og for os gamle).
Og her er så en overvejelse, der måske kan bruges hos virksomheder, der gerne vil gøre en forskel. Et forslag til næste års julegave. Måske kunne virksomheden løbende holde øje med særlige personer eller projekter i årets løb, så der i november er "et ansigt" eller flere, når kundejulegaven skal besluttes. Så der også er en fortælling med - så fortællingerne kan blive en juletradition. Jeg tror også, at det internt vil gøre en forskel.
Tak til firmaet, der gjorde en forskel. Og tak til de mange andre, der kontaktede mig efter mine fortællinger Christina Galistsky.
Et mindre dansk firma, der ønsker at være anonymt, har doneret 5.000 dollar - altså omkring 30.000 kroner - til Christina Galitsky - ingeniøren, som jeg har fortalt om i både Berlingske-klumme og blog.
Galitsky er den unge amerikanske forsker, som har speciale i energibesparelser med erhvervslivet for øje, men som også brænder for at hjælpe udsatte. Til kvinder i Dafurs flygtningelejre udvikles et energibesparende "kogeapparat", så de skånes for et vist antal farlige ture efter brænde uden for flygtningslejren. Til familier i Bangladesh udvikles et ekstremt billigt drikkevandsfilter, der skal fjerne arsenikken fra drikkevandet.
Det danske firma har "vekslet" kundejulegaver til denne donation, og kunderne har kvitteret meget positivt.
Konkret produktudvikling
Velgørenhed er jo ikke ukendt på julegavefronten, heller ikke på erhvervsside, men de traditionelle kundegaver stadig fylder stadig allermest. Det lille firma, som støtter de udsatte via Christina Galitsky, har - som jeg ser det - vist en ny vej. Det er ikke "blot" en gave til de store godgørende organisationer, omend de selvfølgelig også gør stor nytte derude. Firmaet har sat ansigter på, via ét ansigt. Via en kvinde, der arbejder på at udvikle konkrete produkter til hjælp. Via en kvinde, der på mange måder kan være en tiltrængt alternativ rollemodel for nutidens unge - og for os gamle).
Og her er så en overvejelse, der måske kan bruges hos virksomheder, der gerne vil gøre en forskel. Et forslag til næste års julegave. Måske kunne virksomheden løbende holde øje med særlige personer eller projekter i årets løb, så der i november er "et ansigt" eller flere, når kundejulegaven skal besluttes. Så der også er en fortælling med - så fortællingerne kan blive en juletradition. Jeg tror også, at det internt vil gøre en forskel.
Tak til firmaet, der gjorde en forskel. Og tak til de mange andre, der kontaktede mig efter mine fortællinger Christina Galistsky.
20.12.06
2007-spåkugle for webbet
Bringer 2007 et let operativsystem fra Google - nok til at understøtte alskens webbaserede applikationer? Emmer den enorme strøm af millioner af mennesker over mod sociale netværk ud, fordi folk omsider vågner op bag skærmen og realiserer, at det sociale har gjort dem asociale i "real life"? Bliver RSS noget, som menigmand tager til sig? Hvad mon der sker med Janus Friis' Venice-projekt, der kombinerer alt det audiovisuelle fra nettet med tv-tilbud fra anerkendte aktører? Vil Open Source omsider slå igennem på desktop-niveau - altså på pc'en selv i stedet for Windows?
På bloggen Read/WriteWeb bringes en lang række forudsigelser om web 2007. Noget er rettet mod netnørder, andet mod it-chefer. Noget fatter jeg ikke en hujende fjært af, og meget vil desværre blive forbeholdt amerikanerne - eller?
Er jeg for sortsynet, når jeg mener, at helvedes meget spændende går Danmarks næse forbi i disse år, fordi vi simpelthen blot udgør et dværgmarked?
På bloggen Read/WriteWeb bringes en lang række forudsigelser om web 2007. Noget er rettet mod netnørder, andet mod it-chefer. Noget fatter jeg ikke en hujende fjært af, og meget vil desværre blive forbeholdt amerikanerne - eller?
Er jeg for sortsynet, når jeg mener, at helvedes meget spændende går Danmarks næse forbi i disse år, fordi vi simpelthen blot udgør et dværgmarked?
19.12.06
Nyholm og Polar Rose's billedsøgning hitter
Den danske serielle iværksætter Nikolaj Nyholm har i dag fået opmærksomhed på bloggen TechCrunch, som alverdens iværksættere drømmer om 15 liniers berømmelse på.
Anledningen er, at Nyholm er administrerende direktør for for Malmø-firmaet Polar Rose, der står bag en billedsøgemaskine. Polar Rose arbejder på 3D-ansigtsgenkendelse til brug på nettet, hvor det jo efterhånden flyder rundt med fotos. Polar Rose er stiftet af en ung svensk forsker.
Det er selveste Michael Arrington, stifter af TechCrunch, som Nyholm har demonstreret softwaren for. Arrington er p.t. GOD (Guru on Duty), hvad angår "opdagelse" af Web 2.0-firmaer. Her er omtalen, men læs også kommentarerne.
Også en anden meget varm blog, GigaOM, har skrevet om Polar Rose. Nyholm har imidlertid også erobret forsiden på det anerkendte it-tidsskrift Red Herring, der beskriver Polar Rose i en større artikel om søgning i nye medier, Searching New Media (på forsiden også præsenteret som "What Google can't do")
Nikolaj Nyholm fik allerede, da han var i starten af 20'erne mange millioner til sit første projekt, domæneselskabet Speednames, der stadigt lever og trives, omend et følgeprojekt, der gik på digitale identiter, blot kostede penge og måtte droppes. Og a pro pos mit forrige blogindlæg, så kom de penge fra IVS, der tidligere på året bebudede, at en "exit" for Speednames - altså et salg - er på vej. Nyholm forlod selskabet for et par år siden.
Polar Rose fik for nylig 30 millioner kroner i risikovillig kapital fra Nordic Venture Partners. Her lidt på dansk om investeringen og selskabet fra nyhedstjenesten Comon.
Tilføjelse den 29. december. I en artikel fra nyhedsbureauet Associated Press rejses spørgsmålet om privatlivets fred, når personer efterhånden pr. automatik vil kunne genkendes på fotos, der er lagt op på nettet. Blandt andet beskrives scenarier, der går på at ens chef lige vil lave en søgning på én og måske finder et foto, hvor man blot er fanget i New York, i baggrunden af et privatfoto lagt op på Flickr-fototjenesten. Og den, der konstant forfølger en anden person (stalker) vil kunne få ekstra hjælp til finde ud af, hvor den forfulgte har været. Artiklen findes her.
Anledningen er, at Nyholm er administrerende direktør for for Malmø-firmaet Polar Rose, der står bag en billedsøgemaskine. Polar Rose arbejder på 3D-ansigtsgenkendelse til brug på nettet, hvor det jo efterhånden flyder rundt med fotos. Polar Rose er stiftet af en ung svensk forsker.
Det er selveste Michael Arrington, stifter af TechCrunch, som Nyholm har demonstreret softwaren for. Arrington er p.t. GOD (Guru on Duty), hvad angår "opdagelse" af Web 2.0-firmaer. Her er omtalen, men læs også kommentarerne.
Også en anden meget varm blog, GigaOM, har skrevet om Polar Rose. Nyholm har imidlertid også erobret forsiden på det anerkendte it-tidsskrift Red Herring, der beskriver Polar Rose i en større artikel om søgning i nye medier, Searching New Media (på forsiden også præsenteret som "What Google can't do")
Nikolaj Nyholm fik allerede, da han var i starten af 20'erne mange millioner til sit første projekt, domæneselskabet Speednames, der stadigt lever og trives, omend et følgeprojekt, der gik på digitale identiter, blot kostede penge og måtte droppes. Og a pro pos mit forrige blogindlæg, så kom de penge fra IVS, der tidligere på året bebudede, at en "exit" for Speednames - altså et salg - er på vej. Nyholm forlod selskabet for et par år siden.
Polar Rose fik for nylig 30 millioner kroner i risikovillig kapital fra Nordic Venture Partners. Her lidt på dansk om investeringen og selskabet fra nyhedstjenesten Comon.
Tilføjelse den 29. december. I en artikel fra nyhedsbureauet Associated Press rejses spørgsmålet om privatlivets fred, når personer efterhånden pr. automatik vil kunne genkendes på fotos, der er lagt op på nettet. Blandt andet beskrives scenarier, der går på at ens chef lige vil lave en søgning på én og måske finder et foto, hvor man blot er fanget i New York, i baggrunden af et privatfoto lagt op på Flickr-fototjenesten. Og den, der konstant forfølger en anden person (stalker) vil kunne få ekstra hjælp til finde ud af, hvor den forfulgte har været. Artiklen findes her.
Venture: Balser blåstemper støvet herreklub
Det er endnu engang lykkedes for it-ventureselskabet IVS at erobre positive overskrifter, selv om IVS siden stiftelsen i 1999 ikke har budt på en eneste kanonsucces med porteføljeselskaberne. Denne gang handler det om en fusion med BankInvest IT Venture, der også har savnet bemærkelsesværdige succeser.
Minus plus minus resultatmæssigt bliver altså til plus pr. 1. april 2007 i form af det nye samlede NorthCap Partners. Selskabet får tilmed tilknyttet Navision-milliardæren Jesper Balser, som var formand for investeringskomiteen i Bank Invest IT Venture. Selskaberne sidder i forvejen på op mod 1 mia. venturekroner, og NorthCap Partners vil rejse en ny venturefond på 800-900 millioner kroner, skriver dagbladet Børsen.
Undskyld mig, men det her minder mig stadig mest om en slags nutidig herreklub, hvor ganske velhavende mænd, hygger sig gevaldigt sammen i gensidig rygklapning, mens de lader sig kurtisere heftigt af en masse kloge unge hoveder.
Honoraret er vel tilmed klækkeligt, men herreklubben bygger jo først og fremmest på andres penge. IVS fik således senest et kapitalindskud på 250 millioner kroner fra den offentlige institution Vækstfonden og fra et andet monopol, nemlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Forsiden af Børsen
Hos IVS har der ikke været nogen grænser for, hvor lovende porteføljeselskaberne har været gennem årene, bortset fra realiteterne. Men IVS har opbygget et enormt hoved og taler med fine managementord, og det resulteret i en række succesoverskrifter. Ikke mindst i dagbladet Børsen, der i øvrigt i mange år havde en af de toneangivende IVS-partnere i bestyrelsen. Og jovist. Fusionen har skam også ramt dagens forside som væsentligste nyhed.
BankInvest, som en masse provinsbanker står bag, udmærkede sig oprindeligt ved at sætte en nordjysk "købmand" i spidsen for sit IT Venture. Det var en ung arbejdssom mand, der evnede at købe diverse pc komponenter billigt og sælge dem dyrt, nøjagtig som man gør med heste på Hjallerup marked. Nul udvikling, hverken af komponenter eller software. Han fik såmænd også solgt sin egen biks dyrt, lige før den del af markedet også blev ganske almindelig "commodity" og derfor blev en hårdt trængt branche (der drømmer om gamle dage, hvor en sølle RAM klods kostede mere pr. gram end guld.)
For BankInvest, var det MANDEN ”der havde en direkte hotline til direktionen i de fleste it-virksomheder”. De, der gebærdede sig i de cirkler, slog sig på lårene af grin. Nuvel, det er fortid, og man sagde da efter pænt store tab farvel til den udmærkede nordjyde, der var blevet puttet i baronens seng.
Men selvfølgelig hører det med i billedet, at både IVS og BankInvest blev ramt af dotcom-kollapsen. Det gik ikke længere at tro på, at alt som blot lugtede af dotcom ville gøre investorer stenrige. Der skulle reel opfinderhøjde til, og det er nok på dette område, at det har knebet for de to venturefonde at finde de rette.
Tag et nærmere kig på dem, der bestemmer i de to fonde. Er kompetencerne tilstrækkelige, hvad angår evne til reel innovation (ikke blot i tale) og evnen til at genkende opfinderhøjde? Eller er det veltjente ”købmænd”, der selv sørgede for at få solgt biksen i tiden, suppleret med lidt nydelige finansfolk og en stænk investeringsrådgiver fra de glade dage på Wall Street.
Keder Balser sig?
Men Jesper Balser da? Manden, som sammen med sine partnere Torben Wind og Peter Bang gjorde et rigtigt godt stykke arbejde med Navision? De tre, der startede, mens de gik på Danmarks Tekniske Højskole, var på rette tid og rette sted. Balser blev især forretningsmanden, mens Wind og Bang er teknologerne.
Balser trak sig jo tilbage med sin familie til sit landsted i England efter salget til Microsoft, men mon ikke han har kedet sig lidt. Den store investering i en kommende nordsjællands golfbane vel ikke pirre de grå hjerneceller hver dag. Der gør de små it-investeringer foretaget sammen med Preben Damgaard og Peter Warnø nok heller ikke, og Balser har jo ikke engang rundet de 45 endnu.
Nu får vi se, om Jesper Balser kan gøre en forskel. Ifølge Børsen skulle Torben Wind gå med ind, og det giver jo en tiltrængt tilførsel af nørd-kompetence.
Men selv med Balser og Wind bliver det ikke let. Lytter jeg til unge innovatører – til dem, der vitterligt har evnet at skabe nyt i dagens Danmark - så har de for længst afskrevet firmaer som IVS og BankInvest. Selskaberne er simpelthen ikke interessante nok som kapitalpartnere, selv om de svømmer i penge. De er for omstændigelige, vil have for stor en andel af porteføljeselskabet, og den rådgivning, der følger med de "kloge" penge, har ikke imponeret. Vældig rare folk, er det dog, hører jeg.
De unge kratter i stedet på døren hos Nordic Venture Partners, anført af Henrik Albertsen. Tjek blot under "Presse", hvor mange nyinvesteringer der foretages, og sammenlign med, hvad der skrives pressemeddelelser om hos IVS.
Til Børsen siger IVS's administrerende direktør Thomas Weilbye Knudsen imidlertid at, det er "alt altafgørende at være blandt de første, der bliver præsenteret for de mulige investeringer, da det øger sandsynligheden for at ramme succeserne".
Og alligevel stiler nydannede NorthCap Ventures tilsyneladende mod at gøre samme fejltagelse som IVS, nemlig at fokusere alt for meget på opbygningen og promovering af sig selv og på at skaffe nye kæmpebeløb til huse. Med de institutionelle investorer som ivrige klakører. Jo, de hygger sig i herreklubben.
PS: Både Jesper Balser og Preben Damgaard sidder i Nordic Venture Partners Advisory Board. Hm…hm…hvor længe kan Balser mon være begge steder?
Tilføjelse kl. 14.30. Vedr. BankInvest IT Ventures. Selskabet overtog på et tidspunkt driften af Lars Kolinds IT-ventureselskab, der heller ikke havde budt på ordentlige exits. Kolind kom blandt andet med Retail Internet, der nu er solgt til fransk koncern. Beløbet er vist aldrig offentliggjort, men jeg har set tallet 250 millioner kroner, og det er jo pænt, hvis det er sandt. Siden har jeg kunnet læse, at Lars Kolind scorede de fleste af disse millioner. Men jeg har også læst, at salget fik fyldt BankInvests kasse helt op igen. Både og? Nixen Bixen. Der må være tale om fejlinformationer et eller andet sted. Og ingen har fortalt, hvor mange millioner, der var investeret i selskabet, som sender reklamemails og tilbud til folk, der har sagt ja tak til det, ej heller hvor stor en gæld, det blev solgt med, hvis nogen. Faktisk ligger tågen typisk tæt over ventureselskaber og deres porteføljeselskaber, hvilket gør en sober dækning svær. Måske er det en medvirkende årsag til, at stoffet ofte dækkes så ukritisk. Står den på venture, står den på plus. (med 2M Invest som undtagelsen..... til allersidst).
Minus plus minus resultatmæssigt bliver altså til plus pr. 1. april 2007 i form af det nye samlede NorthCap Partners. Selskabet får tilmed tilknyttet Navision-milliardæren Jesper Balser, som var formand for investeringskomiteen i Bank Invest IT Venture. Selskaberne sidder i forvejen på op mod 1 mia. venturekroner, og NorthCap Partners vil rejse en ny venturefond på 800-900 millioner kroner, skriver dagbladet Børsen.
Undskyld mig, men det her minder mig stadig mest om en slags nutidig herreklub, hvor ganske velhavende mænd, hygger sig gevaldigt sammen i gensidig rygklapning, mens de lader sig kurtisere heftigt af en masse kloge unge hoveder.
Honoraret er vel tilmed klækkeligt, men herreklubben bygger jo først og fremmest på andres penge. IVS fik således senest et kapitalindskud på 250 millioner kroner fra den offentlige institution Vækstfonden og fra et andet monopol, nemlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Forsiden af Børsen
Hos IVS har der ikke været nogen grænser for, hvor lovende porteføljeselskaberne har været gennem årene, bortset fra realiteterne. Men IVS har opbygget et enormt hoved og taler med fine managementord, og det resulteret i en række succesoverskrifter. Ikke mindst i dagbladet Børsen, der i øvrigt i mange år havde en af de toneangivende IVS-partnere i bestyrelsen. Og jovist. Fusionen har skam også ramt dagens forside som væsentligste nyhed.
BankInvest, som en masse provinsbanker står bag, udmærkede sig oprindeligt ved at sætte en nordjysk "købmand" i spidsen for sit IT Venture. Det var en ung arbejdssom mand, der evnede at købe diverse pc komponenter billigt og sælge dem dyrt, nøjagtig som man gør med heste på Hjallerup marked. Nul udvikling, hverken af komponenter eller software. Han fik såmænd også solgt sin egen biks dyrt, lige før den del af markedet også blev ganske almindelig "commodity" og derfor blev en hårdt trængt branche (der drømmer om gamle dage, hvor en sølle RAM klods kostede mere pr. gram end guld.)
For BankInvest, var det MANDEN ”der havde en direkte hotline til direktionen i de fleste it-virksomheder”. De, der gebærdede sig i de cirkler, slog sig på lårene af grin. Nuvel, det er fortid, og man sagde da efter pænt store tab farvel til den udmærkede nordjyde, der var blevet puttet i baronens seng.
Men selvfølgelig hører det med i billedet, at både IVS og BankInvest blev ramt af dotcom-kollapsen. Det gik ikke længere at tro på, at alt som blot lugtede af dotcom ville gøre investorer stenrige. Der skulle reel opfinderhøjde til, og det er nok på dette område, at det har knebet for de to venturefonde at finde de rette.
Tag et nærmere kig på dem, der bestemmer i de to fonde. Er kompetencerne tilstrækkelige, hvad angår evne til reel innovation (ikke blot i tale) og evnen til at genkende opfinderhøjde? Eller er det veltjente ”købmænd”, der selv sørgede for at få solgt biksen i tiden, suppleret med lidt nydelige finansfolk og en stænk investeringsrådgiver fra de glade dage på Wall Street.
Keder Balser sig?
Men Jesper Balser da? Manden, som sammen med sine partnere Torben Wind og Peter Bang gjorde et rigtigt godt stykke arbejde med Navision? De tre, der startede, mens de gik på Danmarks Tekniske Højskole, var på rette tid og rette sted. Balser blev især forretningsmanden, mens Wind og Bang er teknologerne.
Balser trak sig jo tilbage med sin familie til sit landsted i England efter salget til Microsoft, men mon ikke han har kedet sig lidt. Den store investering i en kommende nordsjællands golfbane vel ikke pirre de grå hjerneceller hver dag. Der gør de små it-investeringer foretaget sammen med Preben Damgaard og Peter Warnø nok heller ikke, og Balser har jo ikke engang rundet de 45 endnu.
Nu får vi se, om Jesper Balser kan gøre en forskel. Ifølge Børsen skulle Torben Wind gå med ind, og det giver jo en tiltrængt tilførsel af nørd-kompetence.
Men selv med Balser og Wind bliver det ikke let. Lytter jeg til unge innovatører – til dem, der vitterligt har evnet at skabe nyt i dagens Danmark - så har de for længst afskrevet firmaer som IVS og BankInvest. Selskaberne er simpelthen ikke interessante nok som kapitalpartnere, selv om de svømmer i penge. De er for omstændigelige, vil have for stor en andel af porteføljeselskabet, og den rådgivning, der følger med de "kloge" penge, har ikke imponeret. Vældig rare folk, er det dog, hører jeg.
De unge kratter i stedet på døren hos Nordic Venture Partners, anført af Henrik Albertsen. Tjek blot under "Presse", hvor mange nyinvesteringer der foretages, og sammenlign med, hvad der skrives pressemeddelelser om hos IVS.
Til Børsen siger IVS's administrerende direktør Thomas Weilbye Knudsen imidlertid at, det er "alt altafgørende at være blandt de første, der bliver præsenteret for de mulige investeringer, da det øger sandsynligheden for at ramme succeserne".
Og alligevel stiler nydannede NorthCap Ventures tilsyneladende mod at gøre samme fejltagelse som IVS, nemlig at fokusere alt for meget på opbygningen og promovering af sig selv og på at skaffe nye kæmpebeløb til huse. Med de institutionelle investorer som ivrige klakører. Jo, de hygger sig i herreklubben.
PS: Både Jesper Balser og Preben Damgaard sidder i Nordic Venture Partners Advisory Board. Hm…hm…hvor længe kan Balser mon være begge steder?
Tilføjelse kl. 14.30. Vedr. BankInvest IT Ventures. Selskabet overtog på et tidspunkt driften af Lars Kolinds IT-ventureselskab, der heller ikke havde budt på ordentlige exits. Kolind kom blandt andet med Retail Internet, der nu er solgt til fransk koncern. Beløbet er vist aldrig offentliggjort, men jeg har set tallet 250 millioner kroner, og det er jo pænt, hvis det er sandt. Siden har jeg kunnet læse, at Lars Kolind scorede de fleste af disse millioner. Men jeg har også læst, at salget fik fyldt BankInvests kasse helt op igen. Både og? Nixen Bixen. Der må være tale om fejlinformationer et eller andet sted. Og ingen har fortalt, hvor mange millioner, der var investeret i selskabet, som sender reklamemails og tilbud til folk, der har sagt ja tak til det, ej heller hvor stor en gæld, det blev solgt med, hvis nogen. Faktisk ligger tågen typisk tæt over ventureselskaber og deres porteføljeselskaber, hvilket gør en sober dækning svær. Måske er det en medvirkende årsag til, at stoffet ofte dækkes så ukritisk. Står den på venture, står den på plus. (med 2M Invest som undtagelsen..... til allersidst).
18.12.06
Demens hos skattefar
"IT-mæssigt er det danske skattevæsen helt i top, hører vi. Et nyt og endnu bedre system er tilmed på trapperne. Men hvad nytter IT, når politikerne har gjort love og regler til et uigennemskueligt morads, og når skattefar lider af demens."
Sådan lyder indledningen til min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag. Den direkte anledning er ikke typisk. Den handler nemlig om en svensker, der bor i Danmark, men arbejder i Sverige - min gemal. År efter år - gennem 17 år - har det danske skattevæsen undladt at "huske" de fejl, der blev gjort årets før fra skattefars side. P.t. pendler 14.000 mellem Sverige og Danmark. Rammes de af samme problemer?
Men problemet er blot et symbol på, at der er råd i skattesystemet. Det er lang tid siden, at almindelige mennesker fattede skattelovgivningen. Nu er det sådan, at selv de ansatte hos Skat kan have problemer med at finde ud af reglerne. Politikerne har efterhånden fået lavet et makværk, der i sig selv koster enormt i tidsforbrug og ikke kun hos skattevæsenet.
Hvert parti vil tækkes egen vælgergruppe, så der bliver en helvedes masse fingeraftryk, der skal sættes på skattelovgivningen. Havde vi dog blot et to-parti-system:-)
Og havde vi dog ikke haft computeren. Så havde politikerne været nødt til at lave en lovgivning, der var logisk og konsekvent. Men måske repræsenterer min lille familie blot en undtagelse. Andre betragtes vel ikke som skyldig HVER GANG, indtil det modsatte er bevist, eller?
Sådan lyder indledningen til min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag. Den direkte anledning er ikke typisk. Den handler nemlig om en svensker, der bor i Danmark, men arbejder i Sverige - min gemal. År efter år - gennem 17 år - har det danske skattevæsen undladt at "huske" de fejl, der blev gjort årets før fra skattefars side. P.t. pendler 14.000 mellem Sverige og Danmark. Rammes de af samme problemer?
Men problemet er blot et symbol på, at der er råd i skattesystemet. Det er lang tid siden, at almindelige mennesker fattede skattelovgivningen. Nu er det sådan, at selv de ansatte hos Skat kan have problemer med at finde ud af reglerne. Politikerne har efterhånden fået lavet et makværk, der i sig selv koster enormt i tidsforbrug og ikke kun hos skattevæsenet.
Hvert parti vil tækkes egen vælgergruppe, så der bliver en helvedes masse fingeraftryk, der skal sættes på skattelovgivningen. Havde vi dog blot et to-parti-system:-)
Og havde vi dog ikke haft computeren. Så havde politikerne været nødt til at lave en lovgivning, der var logisk og konsekvent. Men måske repræsenterer min lille familie blot en undtagelse. Andre betragtes vel ikke som skyldig HVER GANG, indtil det modsatte er bevist, eller?
15.12.06
Kejserens nye Second Life
Jeg læser, at Grundfos overvejer at sælge pumper i Second Life - en 3D-verden på internettet, bemandet med 99,9999 procent undersmukke mennesker, der dog styres af virkelighedens få smukke og mange ordinære og grimme mennesker.
Computerworld Danmark flytter sammen med IBM ind i et nyt arkitekttegnet hus i Second Life, og it-avisen søger tilmed reportere i Second Life. I forvejen er Reuters og mange store mærkevarefirmaer flyttet derud for også at udnytte det tæt befolkede 3D-strøg i markedsføringen og salgsarbejdet. Der er foreløbig to millioner købsdygtige folk derude, hører vi. Og selv berømte popstjerner giver koncert i Second Life. Men nu begynder skeptikerne at snakke om Kejserens nye klæder, og det vender jeg tilbage til.
Først lidt mere om Second Life. Hvad opnås? Jeg er faktisk den forkerte til at besvare spørgsmålet, for jeg holder mig foreløbig til dette liv, men her er lidt fornemmelser for, hvad der trækker.
Når virkeligheden ikke er nok
Du har måske lyst et "andet liv", hvor du kan sige og gøre, nøjagtig hvad din lyst og nysgerrighed får dig til, hvor du kan opbygge en virksomhed i det andet liv, og hvor du kan købe din egen palmeø. Du kan udgive dig for at være opdagelsesrejsende, stenrig eller klog som Einstein. Du kan bygge dig et hus ved stranden og nyde udsigten, hvor du end vender dig. Du får chancen for at diskutere med interessante folk, som aldrig ville nå frem til dit lokale vandingshul. Du kan sætte dig ind på Reuters kontor og mærke nyhedspulsen eller tjekke køddisken på discotequet. Du kan måske tilmed finde globale samarbejdspartnere, og du kan møde flotte, kvikke Peter, som i virkeligheden er bænkevarmeren Alice, der har lyst til at prøve livet som den, der regerer.
Du vælger selv, hvordan du - eller rettere din "avatar" - skal se ud (derfor rekord i blonde skønheder og alt i alt i smukke mennesker). Men livet i Second Life er selvfølgelig ikke gratis. Second Life er også business.
Linden-dollar
Du skal - for rigtige menneskepenge - købe dig Linden-dollars (Linden er stifteren bag Second Life), og for disse penge kan du købe dig strandgrunden (den er dyr), lækkert tøj (til din avatar), eller du kan sætte dig ved spillebordene og blive blanket af. Du kan betale en anden avator for at strippe, eller "klæ' dem på", altså oprette en digital modebutik. Linden-dollars kan skam veksles tilbage til rigtige penge.
Nu er jeg jo en gammel dame, så det er måske ikke så underligt, at jeg ikke tænder på den hype, der er om Second Life. Jeg læser imidlertid, at virksomheder, der ikke får etableret sig derude i sådanne 3D-verdenen og lært af den verden, risikerer at miste deres fremtid. Jeg læser, at det er helt afgørende selv for nationen Danmark at få etableret sig i den anden eller tredje eller fjerde verden (der må jo komme mange flere). Ligesom der faktisk har været tidligere , der bare ikke blev så hypede, også fordi tidligere tiders teknologi gjorde oplevelsen noget bleg. Men jeg tør ikke sige "Kejserens nye klæder", for tænk hvis han HAR klæder på. Og under alle omstændigheder, så er jeg overbevist om, at 3D-kompetence bliver nødvendig. Skærmens og papirets 2D er jo på nogle områder blot en nødløsning.
Opblæste besøgstal?
Til gengæld har selvfølgelig hæftet mig ved andres skepsis. Over for besøgstal. Over for udbytte. Her er en lænke til en blogger, hvis skepsis har givet stor genlyd på nettet. "En historie, der er for god til at tjekke", hedder overskriften på blogindlægget, der findes på Valleywag.com - en kendt blog med fakta og sladder om web 2.0 og meget andet.
Bor du i Second Life? Så giv meget gerne din mening til kende. Hvad går jeg glip af? Jeg, der i forvejen har for få timer i døgnet i mit u-virtuelle liv. Fortæl om DIN mest spændende oplevelse derude. Kan min avatar i øvrigt slå din avator ihjel?
Computerworld Danmark flytter sammen med IBM ind i et nyt arkitekttegnet hus i Second Life, og it-avisen søger tilmed reportere i Second Life. I forvejen er Reuters og mange store mærkevarefirmaer flyttet derud for også at udnytte det tæt befolkede 3D-strøg i markedsføringen og salgsarbejdet. Der er foreløbig to millioner købsdygtige folk derude, hører vi. Og selv berømte popstjerner giver koncert i Second Life. Men nu begynder skeptikerne at snakke om Kejserens nye klæder, og det vender jeg tilbage til.
Først lidt mere om Second Life. Hvad opnås? Jeg er faktisk den forkerte til at besvare spørgsmålet, for jeg holder mig foreløbig til dette liv, men her er lidt fornemmelser for, hvad der trækker.
Når virkeligheden ikke er nok
Du har måske lyst et "andet liv", hvor du kan sige og gøre, nøjagtig hvad din lyst og nysgerrighed får dig til, hvor du kan opbygge en virksomhed i det andet liv, og hvor du kan købe din egen palmeø. Du kan udgive dig for at være opdagelsesrejsende, stenrig eller klog som Einstein. Du kan bygge dig et hus ved stranden og nyde udsigten, hvor du end vender dig. Du får chancen for at diskutere med interessante folk, som aldrig ville nå frem til dit lokale vandingshul. Du kan sætte dig ind på Reuters kontor og mærke nyhedspulsen eller tjekke køddisken på discotequet. Du kan måske tilmed finde globale samarbejdspartnere, og du kan møde flotte, kvikke Peter, som i virkeligheden er bænkevarmeren Alice, der har lyst til at prøve livet som den, der regerer.
Du vælger selv, hvordan du - eller rettere din "avatar" - skal se ud (derfor rekord i blonde skønheder og alt i alt i smukke mennesker). Men livet i Second Life er selvfølgelig ikke gratis. Second Life er også business.
Linden-dollar
Du skal - for rigtige menneskepenge - købe dig Linden-dollars (Linden er stifteren bag Second Life), og for disse penge kan du købe dig strandgrunden (den er dyr), lækkert tøj (til din avatar), eller du kan sætte dig ved spillebordene og blive blanket af. Du kan betale en anden avator for at strippe, eller "klæ' dem på", altså oprette en digital modebutik. Linden-dollars kan skam veksles tilbage til rigtige penge.
Nu er jeg jo en gammel dame, så det er måske ikke så underligt, at jeg ikke tænder på den hype, der er om Second Life. Jeg læser imidlertid, at virksomheder, der ikke får etableret sig derude i sådanne 3D-verdenen og lært af den verden, risikerer at miste deres fremtid. Jeg læser, at det er helt afgørende selv for nationen Danmark at få etableret sig i den anden eller tredje eller fjerde verden (der må jo komme mange flere). Ligesom der faktisk har været tidligere , der bare ikke blev så hypede, også fordi tidligere tiders teknologi gjorde oplevelsen noget bleg. Men jeg tør ikke sige "Kejserens nye klæder", for tænk hvis han HAR klæder på. Og under alle omstændigheder, så er jeg overbevist om, at 3D-kompetence bliver nødvendig. Skærmens og papirets 2D er jo på nogle områder blot en nødløsning.
Opblæste besøgstal?
Til gengæld har selvfølgelig hæftet mig ved andres skepsis. Over for besøgstal. Over for udbytte. Her er en lænke til en blogger, hvis skepsis har givet stor genlyd på nettet. "En historie, der er for god til at tjekke", hedder overskriften på blogindlægget, der findes på Valleywag.com - en kendt blog med fakta og sladder om web 2.0 og meget andet.
Bor du i Second Life? Så giv meget gerne din mening til kende. Hvad går jeg glip af? Jeg, der i forvejen har for få timer i døgnet i mit u-virtuelle liv. Fortæl om DIN mest spændende oplevelse derude. Kan min avatar i øvrigt slå din avator ihjel?
Hackere i hælene på julemanden
Julen er den tid på året, hvor hackerne har allermest travlt. De sender hordevis af ondartet kode ud, hørte jeg for nylig fra IBMs nyopkøbte sikkerhedsfirma Internet Security System (ISS).
Travlheden skyldes blandt andet alle pc'erne, som gives som julegave. Når den nye pc tændes, vil den typisk være usikker, fordi den har stået på hylden eller været undervejs en stund. Alle opdateringer til styresystem og antivirus er derfor ikke på plads, så der er "gamle" huller i softwaren at udnytte.
Derfor - når du tænder for DIN nye pc, så giv dig først tid til at få opdateringer på plads. Og hvis antivirus- og antispyware-softwaren ikke følger med i købet, så skynd dig at få noget downloaded, og tjek så computeren igennem med anti-softwaren, så du straks får fjernet, hvad hackerne måtte have nået at få smuglet ind fra sekundet, hvor du koblede pc'en op på nettet.
Ifølge ISS er der endnu et par årsager til, at det er højsæson for ondartet kode på nettet. Også hackere har juleferie - være det sig fra studiet eller arbejdet - og dermed bedre tid. Desuden spekulerer de i, at de sikkerhedsansvarlige i erhvervslivet også har juleferie, så det varer længere inden man opdager og reagerer på et angreb. Hos ISS, der overvåger trafikken for masser af firmaer, har man naturligvis fuld bemanding på sine overvågningscentre verden over netop under højtiden.
Som nævnt er julen værst, men mønstret gentager sig i forbindelse med hver højtid. Hackerne gør det normalt for pengenes skyld. De forsøger typisk ubemærket at shanghaje pc'en - der smugles kode ind (en trojansk hest), som åbner en bagdør. Via den kan bagmænd senere overtage kontrollen med pc'en. Men ifølge ISS får hackerne dog kun nogle få kroner pr. shanghajet privatpc. Kraftigere servere giver mere.
Bagmændene samler nærmest en hær af pc'er (botnet), der bruges som en stor kæmpemaskine til at udspy diverse former for angreb og spam, typisk uden at pc'ernes ejere opdager det.
Travlheden skyldes blandt andet alle pc'erne, som gives som julegave. Når den nye pc tændes, vil den typisk være usikker, fordi den har stået på hylden eller været undervejs en stund. Alle opdateringer til styresystem og antivirus er derfor ikke på plads, så der er "gamle" huller i softwaren at udnytte.
Derfor - når du tænder for DIN nye pc, så giv dig først tid til at få opdateringer på plads. Og hvis antivirus- og antispyware-softwaren ikke følger med i købet, så skynd dig at få noget downloaded, og tjek så computeren igennem med anti-softwaren, så du straks får fjernet, hvad hackerne måtte have nået at få smuglet ind fra sekundet, hvor du koblede pc'en op på nettet.
Ifølge ISS er der endnu et par årsager til, at det er højsæson for ondartet kode på nettet. Også hackere har juleferie - være det sig fra studiet eller arbejdet - og dermed bedre tid. Desuden spekulerer de i, at de sikkerhedsansvarlige i erhvervslivet også har juleferie, så det varer længere inden man opdager og reagerer på et angreb. Hos ISS, der overvåger trafikken for masser af firmaer, har man naturligvis fuld bemanding på sine overvågningscentre verden over netop under højtiden.
Som nævnt er julen værst, men mønstret gentager sig i forbindelse med hver højtid. Hackerne gør det normalt for pengenes skyld. De forsøger typisk ubemærket at shanghaje pc'en - der smugles kode ind (en trojansk hest), som åbner en bagdør. Via den kan bagmænd senere overtage kontrollen med pc'en. Men ifølge ISS får hackerne dog kun nogle få kroner pr. shanghajet privatpc. Kraftigere servere giver mere.
Bagmændene samler nærmest en hær af pc'er (botnet), der bruges som en stor kæmpemaskine til at udspy diverse former for angreb og spam, typisk uden at pc'ernes ejere opdager det.
14.12.06
Terminator-software parat fra Microsoft
Microsoft har nu lanceret sit bebudede software til programmering af robotter, og lanceringen har en dansk vinkel. Softwaren, der ifølge softwaregiganten gør det enklere at programmere robotter, kan også bruges til at herse rundt med en vis type Lego Mindstorm-robotter. Produktet Microsoft Robotics Studio kan desuden bruges til at programmere videre på verdens mest solgte robotstøvsuger, Roomba fra selskabet iRobot, der i øvrigt også er kendt for sine militærrobotter.
For mig repræsenterer det en god nyhed, for det kan stimulere børn og voksnes interesse for programmering og robotter, og det er tiltrængt. Forbrugere kan gratis downloade softwaren, så hvad med at bestille en Roomba (tjek hvilke versioner, der kan programmeres af kunderne) til jul plus en Mindstorm-robot, og så lade fantasien herske i juleferien. De to produkter sammen må kunne give sjove hybrider. Nærmere om robotsoftwaren her.
Og så krydser jeg fingre for, at Microsofts software aldrig kommer til at fungere sammen militærrobotter, for liv afhænger af dem. For eksempel har iRobot leveret hundredevis af robotter til militæret i både Afganistan og Irak, hvor de bruges til at tage et nærmere kig på de vejsidebomber, der koster så mange liv – både civile og militære. Via robottens videokamera kan soldater på god afstand tjekke, om en given genstand ser mistænkelig ud, og er det tilfældet, kan robotten droppe en sprængladning, der udløses, når robotten er nået langt nok væk.
PS: Mon ikke robotsoftware og hardware kunne udgøre en givtig ramme for teambulding i firmaer? De er vel ved at være lidt trætte jægersoldaterne og komme-hinanden-ved-terapeuterne. Måske kan teambuildingen til med blive en inspiration for nye produkter. Kvinder kan måske have en tendens til at sige fra over for selve programmeringen, men de kan garanteret komme med mange bud på, hvorledes robotter kan yde en hjælpende hånd.
For mig repræsenterer det en god nyhed, for det kan stimulere børn og voksnes interesse for programmering og robotter, og det er tiltrængt. Forbrugere kan gratis downloade softwaren, så hvad med at bestille en Roomba (tjek hvilke versioner, der kan programmeres af kunderne) til jul plus en Mindstorm-robot, og så lade fantasien herske i juleferien. De to produkter sammen må kunne give sjove hybrider. Nærmere om robotsoftwaren her.
Og så krydser jeg fingre for, at Microsofts software aldrig kommer til at fungere sammen militærrobotter, for liv afhænger af dem. For eksempel har iRobot leveret hundredevis af robotter til militæret i både Afganistan og Irak, hvor de bruges til at tage et nærmere kig på de vejsidebomber, der koster så mange liv – både civile og militære. Via robottens videokamera kan soldater på god afstand tjekke, om en given genstand ser mistænkelig ud, og er det tilfældet, kan robotten droppe en sprængladning, der udløses, når robotten er nået langt nok væk.
PS: Mon ikke robotsoftware og hardware kunne udgøre en givtig ramme for teambulding i firmaer? De er vel ved at være lidt trætte jægersoldaterne og komme-hinanden-ved-terapeuterne. Måske kan teambuildingen til med blive en inspiration for nye produkter. Kvinder kan måske have en tendens til at sige fra over for selve programmeringen, men de kan garanteret komme med mange bud på, hvorledes robotter kan yde en hjælpende hånd.
13.12.06
Profitabel fiktiv blogger på Nyhedsavisen
Nyhedsavisen har i dag fået sig et helt opslag i Berlingske Tidendes Magasin, og jeg vil vædde 7 stegte rødspætter på, at investoren i Nyhedsavisen, Lund & Kenner, har fået masser af rygklap i dag i samme anledning. Efter al sandsynlighed er der tale om god spin, effektueret via investorens reklamebureau Hello.
Artiklen handler om bloggeren Gus Jensen. Han fortæller, at han er invalidepensionist og ex-maskinist. Gus Jensen galper løs om alt fra psykologer til Tivoli-hotellet i overmåde kvikt og spøjst sprogbrug. Ifølge Berlingske har han fået sig en stor fanskare, og Nyhedsavisen selv lænker jævntligt til ham, men meget tyder på, at Gus er fiktiv. Deraf artiklen i Berlingske. "Danmarks første fiktive blogger?" lyder spørgsmålet, der bringer mange kloge bloghoveder på banen.
Jeg er 99 pct. sikker på, at Gus er undfanget af Lund & Kenners reklamebureau Hello, der jo også flittigt har markeret sig som klakører på den blog, der føres af Nyhedavisens chefredaktør David Trads. Hello står for opbygningen af Nyhedsavisens websted, avisen.dk, der i øvrigt stadig ikke lever fuldt ud op til den bebudede nyskabelse.
Hello har grebet en dille, som har kørt verden over, nemlig at tage fiktionen i brug og skabe en blog, som fænger. De fiktive blogs skaber "hype" - berømmelse, og dermed trafik, hvilket i høj grad tæller for Nyhedsavisen. Trafik giver som bekendt annonceindtægter, og når papiravisen nu selv har skuffet sine annoncører..... (grundet det begrænsede læserantal i forhold til løfterne).
Nu er Hello jo befolket med masser af unge, skrivelystne karle og fruentimmere, men jeg ville ikke undre mig, hvis Gus' ånd og hånd især har rødder hos en af Hello-aktørernes forældre. En gæv person med en krøllet humør, en spids pen og et godt øje for "systemets" idiotier.
Nyhedsavisens jourhavende skriver på sin blog, at man nu vil forsøge at finde Gus eller den, der står bag Gus. Tomme tønder! Nyhedsavisen afslører jo kun, hvad der tjener Nyhedsavisen :-)
Tilføjelse kl. 13.25: Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod, at medier ind imellem kører med anonyme klummeskrivere. Historisk set har det ofte været en gevinst, og anonymiteten kan sagtens være på sin plads i bloguniverset. Men aviserne har altid meldt ud, at de er bekendt med, hvem der står bag den anonyme pen. Men hvad tror du? Er blogger-Gus et udtryk for dygtig spin eller?
Artiklen handler om bloggeren Gus Jensen. Han fortæller, at han er invalidepensionist og ex-maskinist. Gus Jensen galper løs om alt fra psykologer til Tivoli-hotellet i overmåde kvikt og spøjst sprogbrug. Ifølge Berlingske har han fået sig en stor fanskare, og Nyhedsavisen selv lænker jævntligt til ham, men meget tyder på, at Gus er fiktiv. Deraf artiklen i Berlingske. "Danmarks første fiktive blogger?" lyder spørgsmålet, der bringer mange kloge bloghoveder på banen.
Jeg er 99 pct. sikker på, at Gus er undfanget af Lund & Kenners reklamebureau Hello, der jo også flittigt har markeret sig som klakører på den blog, der føres af Nyhedavisens chefredaktør David Trads. Hello står for opbygningen af Nyhedsavisens websted, avisen.dk, der i øvrigt stadig ikke lever fuldt ud op til den bebudede nyskabelse.
Hello har grebet en dille, som har kørt verden over, nemlig at tage fiktionen i brug og skabe en blog, som fænger. De fiktive blogs skaber "hype" - berømmelse, og dermed trafik, hvilket i høj grad tæller for Nyhedsavisen. Trafik giver som bekendt annonceindtægter, og når papiravisen nu selv har skuffet sine annoncører..... (grundet det begrænsede læserantal i forhold til løfterne).
Nu er Hello jo befolket med masser af unge, skrivelystne karle og fruentimmere, men jeg ville ikke undre mig, hvis Gus' ånd og hånd især har rødder hos en af Hello-aktørernes forældre. En gæv person med en krøllet humør, en spids pen og et godt øje for "systemets" idiotier.
Nyhedsavisens jourhavende skriver på sin blog, at man nu vil forsøge at finde Gus eller den, der står bag Gus. Tomme tønder! Nyhedsavisen afslører jo kun, hvad der tjener Nyhedsavisen :-)
Tilføjelse kl. 13.25: Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod, at medier ind imellem kører med anonyme klummeskrivere. Historisk set har det ofte været en gevinst, og anonymiteten kan sagtens være på sin plads i bloguniverset. Men aviserne har altid meldt ud, at de er bekendt med, hvem der står bag den anonyme pen. Men hvad tror du? Er blogger-Gus et udtryk for dygtig spin eller?
11.12.06
Problemer med IT som vedhæng til økonomi
De it-ansvarlige refererer typisk til den økonomiansvarlige. En praksis med rødder, der ligger nogle årtier tilbage, men som i dag er ulogisk - og måske direkte skadelig - i mange virksomheder. Det skriver jeg om i dagen klumme på bagsiden af Berlingske Business. Jeg nævner også fire andre typiske fejl, som direktioner gør, når det gælder it. Fejl, som på sin vis også har sit udspring i den organisatoriske placering.
Hvad er din holdning? Hvad tæller for, at it ligger bedst under økonomi?
Hvad er din holdning? Hvad tæller for, at it ligger bedst under økonomi?
8.12.06
Molslinien dummer sig på sikkerhed
Molslinien står bag en sikkerhedsmæssig molbohistorie. Hvis man vil tegne en slags BroBizz-abonnement via internettet, så gælder det nemlig om, at pc'en ikke er for beskyttet.
Befinder ens pc sig bag en såkaldt firewall, der jo beskytter mod angreb udefra, kan man ikke tegne et Bizz-abonnement, medmindre .... og her kommer molbohistorien.... at man åbner en port i firewall'en, port nummer 8383. Men Firewall'en har faktisk til formål at holde portene lukket, så kun trafik rettet mod "legale" porte, slipper igennem. Hackere søger konstant efter åbne porte til at liste deres ondartede kode ind via.
Jeg kom på sporet af molbohistorien, da jeg i dag talte med en it-sikkerhedsmand i anden anledning. Han havde i går forgæves forsøgt at tegne sig for en "Brobizz" via nettet, men fik så en besked om at åbne sin firewall.
"Man kan da ikke rende og åbne porte i sin firewall. Hvad vil en virksomheds sikkerhedsansvarlig ikke sige, hvis en medarbejder kommer og beder om lige at få åbnet en port i firewall'en," lød det med et grin i røret fra Ole Schmitto, der står i spidsen for eSec, som overvåger trafikken ud og ind af firewalls hos godt 60 firmaer.
Molslinien skriver dog også i sin mail, at man har erfaret, at det opfattes som et problem, så det vil blive løst inden årets udgang.
Befinder ens pc sig bag en såkaldt firewall, der jo beskytter mod angreb udefra, kan man ikke tegne et Bizz-abonnement, medmindre .... og her kommer molbohistorien.... at man åbner en port i firewall'en, port nummer 8383. Men Firewall'en har faktisk til formål at holde portene lukket, så kun trafik rettet mod "legale" porte, slipper igennem. Hackere søger konstant efter åbne porte til at liste deres ondartede kode ind via.
Jeg kom på sporet af molbohistorien, da jeg i dag talte med en it-sikkerhedsmand i anden anledning. Han havde i går forgæves forsøgt at tegne sig for en "Brobizz" via nettet, men fik så en besked om at åbne sin firewall.
"Man kan da ikke rende og åbne porte i sin firewall. Hvad vil en virksomheds sikkerhedsansvarlig ikke sige, hvis en medarbejder kommer og beder om lige at få åbnet en port i firewall'en," lød det med et grin i røret fra Ole Schmitto, der står i spidsen for eSec, som overvåger trafikken ud og ind af firewalls hos godt 60 firmaer.
Molslinien skriver dog også i sin mail, at man har erfaret, at det opfattes som et problem, så det vil blive løst inden årets udgang.
7.12.06
Kunøe sælger ud af Ementor
Så lykkedes det for Ib Kunøe at få solgt en del af sit "overflødige" Ementor, der ved hans eget opkøb i februar blev lænset for de eftertragtede systemintegratorer, som hans TopNordic havde brug for. Ementors Oracle-konsulenter - 16 styk - "sælges" til det succesrige Oraclehus Consit, der dermed har i alt 40 af arten i hus.
Jeg har tidligere skrevet her om, hvorledes Ementor blev tappet for nogle af Danmarks dyreste konsulenter, SAP-konsulenterne. Der har været en sand exodus fra firmaet.
Tilføjelse kl. 16.45: Jeg havde kun fat i halen. Ementor lukker og slukker.
Kunøe har solgt en endnu større del af Ementor til selskabet Traen, der især er kendt som leverandør af sags- og dokumenthåndteringssystemer til det offentlige. Traen overtager 85 medarbejdere, der beskæftiger med med udvikling, divisionen System Development & Integration. Den beskæftiger sig især med Microsoft-udvikling og står for en omsætning på over 80 mio. kroner.
Resterne af SAP-afdelingen går til IBM. Og det vil så vel sige, at hermed overtager IBM ansvaret for ATP-opgaven, der vel var den eneste store tilbageværende.
Pressemeddelelsen om udsalget ses her.
Jeg har tidligere skrevet her om, hvorledes Ementor blev tappet for nogle af Danmarks dyreste konsulenter, SAP-konsulenterne. Der har været en sand exodus fra firmaet.
Tilføjelse kl. 16.45: Jeg havde kun fat i halen. Ementor lukker og slukker.
Kunøe har solgt en endnu større del af Ementor til selskabet Traen, der især er kendt som leverandør af sags- og dokumenthåndteringssystemer til det offentlige. Traen overtager 85 medarbejdere, der beskæftiger med med udvikling, divisionen System Development & Integration. Den beskæftiger sig især med Microsoft-udvikling og står for en omsætning på over 80 mio. kroner.
Resterne af SAP-afdelingen går til IBM. Og det vil så vel sige, at hermed overtager IBM ansvaret for ATP-opgaven, der vel var den eneste store tilbageværende.
Pressemeddelelsen om udsalget ses her.
Kontanten på Windows! Gys? Nej.
Danmark har en masse af verdens ældste pengeautomater. Vi var nemlig hurtigt ude (selv om vi kunne have været der 10 år før, men det er en helt anden historie til en anden gang). Nu skal majoriteten af de antikverede pengeautomater omsider fornys, skriver Berlingske i dag, og det er gode nyheder. Kriminelle har trods alt kunnet lave for mange julenumre med de gamle.
Men jeg læser også, at de nye pengeautomater skal køre Microsofts styresystem Windows. Gys, siger jeg instinktivt bare ved tanken om Blaster og Slammer og hvad alle de andre ødelæggende vira hedder. Det bliver lagt op til en sand juletræsfest for den nye tids kriminelle, der kan lamme diverse pengeautomater som led i pengeafpresning mod banker, og som har mange andre sjove julelege i ærmet.
Men så går realiteten "desværre" op for mig. Der er ingen grund til alarm.
Fra dybt inde i hjernekisten melder der sig lidt viden. Jeg har jo faktisk forhørt mig om sikkerheden i Windows på pengeautomater. Operativsystemet beskyttes på ganske speciel vis. Beskyttelsen gør det blandt andet umuligt at snige ondartet kode ind på automaterne, uden det straks opdages. Der er heller ikke en åben ladeport mellem bankernes bagvedliggende systemer og pengeautomaterne. Faktisk er Kontantens Windows pakket ind i lag på lag af sikkerhed, udviklet af dem, der står bag pengeautomaterne (jeg talte med NCR, som har den største markedsandel i Dnamark. Jeg talte også med NCR's sikkerhedsleverandør).
Så der er intet gys. Der kommer INGEN "ulven kommer" fra mig i denne sammenhæng. Blot kunne jeg ønske, at Microsoft eller andre havde evnet at beskytte Windows på alle vores andres computere lige så sikkert.
Men jeg læser også, at de nye pengeautomater skal køre Microsofts styresystem Windows. Gys, siger jeg instinktivt bare ved tanken om Blaster og Slammer og hvad alle de andre ødelæggende vira hedder. Det bliver lagt op til en sand juletræsfest for den nye tids kriminelle, der kan lamme diverse pengeautomater som led i pengeafpresning mod banker, og som har mange andre sjove julelege i ærmet.
Men så går realiteten "desværre" op for mig. Der er ingen grund til alarm.
Fra dybt inde i hjernekisten melder der sig lidt viden. Jeg har jo faktisk forhørt mig om sikkerheden i Windows på pengeautomater. Operativsystemet beskyttes på ganske speciel vis. Beskyttelsen gør det blandt andet umuligt at snige ondartet kode ind på automaterne, uden det straks opdages. Der er heller ikke en åben ladeport mellem bankernes bagvedliggende systemer og pengeautomaterne. Faktisk er Kontantens Windows pakket ind i lag på lag af sikkerhed, udviklet af dem, der står bag pengeautomaterne (jeg talte med NCR, som har den største markedsandel i Dnamark. Jeg talte også med NCR's sikkerhedsleverandør).
Så der er intet gys. Der kommer INGEN "ulven kommer" fra mig i denne sammenhæng. Blot kunne jeg ønske, at Microsoft eller andre havde evnet at beskytte Windows på alle vores andres computere lige så sikkert.
Syge hjerner i sundhedsministeriet
At tid ikke betyder noget i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi, får vi nu demonstreret igen. I min morgenBerlingske læser jeg, at selv om der er 19 ansøgere til stillingen som direktør for den nye EPJ-organisation (Elektronisk PatientJournal), så skal stillingen genopslås.
Inden EPJ-direktørstillingen bliver besat vil der sandsynligvis være gået et helt år, siden Lars Løkke Rasmussen fik spredt en lammende, totalforvirring om patientjournalerne. De var som bekendt allerede forsinket gang på gang, og der blev skabt frygt for at de foreløbige milliardinvesteringer var tabt. At der skulle udvikles et helt nyt, fælles EPJ-system forfra (av, av, av).
Udsættelsen repræsenterer en disrespekt for de 19 ansøgere, for patienter, for sygehuse og deres ansatte. Og det må være totalt desillusionerende for de alt for få sundhedsinformatikere, vi har herhjemme.
De kommende regioner aner stadig ikke, om hr. Stat opretter sit eget EPJ-udviklingshus eller ej. Og fordi der nu skal ventes på den nye direktør, ventes der sikkert også med ansættelserne i den nye organisation.
"Vi skal synkronisere EPJ-direktørens ansættelse med ansættelsen af en ny medicinaldirektør", lyder forklaringen på, at stillingen genopslås. De to skal nemlig arbejde tæt sammen. Men skulle den kommende medicinaldirektør også skride i protest mod ministeren, ligesom den gamle gjorde, så skal EPJ-direktøren altså også udskiftes, eller?
For mig minder det mest om beslutningsangst. Man aner ikke, hvor man vil hen med EPJ-organisationen, og man kan jo ikke som vanligt sige "Vi sender det i udvalg" , eller nedsætte en kommission, der skal se nærmere på det.
Man vil det bedste. En 110 procents løsning, uanset hvor længe det tager. Men en 80 procents løsning, der kommer i tide, er stort set altid bedre.
Jeg har tidligere skrevet en masse om EPJ-udviklingen her på bloggen, så søg blot på EPJ. Men jeg fortryder næsten, at jeg for nylig skrev, at selv om ingen ved, hvad der vil ske på området, så er Danmark trods alt langt fremme, set med internationale briller. Det var jo "suttekluden", som ministeren og flere andre rakte frem på EPJ-observatoriets årsmøde for et par måneder siden. Sukkeret på pillen uden aktivt indhold (der kom intet nyt ud om hans EPJ-planer på mødet).
Det var godt nok tiltrængt med et indgreb, der skal sikre dataudvekslings-standarder på tværs af sygehusenes forskellige EPJ-systemer, men efterhånden begynder hele EPJ-koordinationen at lugte. Den dataudveksling eksisterer i et vist omfang, men den kunne sikkert have været helt på plads allerede, hvis ministerens udmelding i foråret havde gået på det. Og så havde man haft fred og ro til at tage stilling til, hvilke af de alt for mange EPJ-systemer, der var gode nok til at satse på til næste generation.
Inden EPJ-direktørstillingen bliver besat vil der sandsynligvis være gået et helt år, siden Lars Løkke Rasmussen fik spredt en lammende, totalforvirring om patientjournalerne. De var som bekendt allerede forsinket gang på gang, og der blev skabt frygt for at de foreløbige milliardinvesteringer var tabt. At der skulle udvikles et helt nyt, fælles EPJ-system forfra (av, av, av).
Udsættelsen repræsenterer en disrespekt for de 19 ansøgere, for patienter, for sygehuse og deres ansatte. Og det må være totalt desillusionerende for de alt for få sundhedsinformatikere, vi har herhjemme.
De kommende regioner aner stadig ikke, om hr. Stat opretter sit eget EPJ-udviklingshus eller ej. Og fordi der nu skal ventes på den nye direktør, ventes der sikkert også med ansættelserne i den nye organisation.
"Vi skal synkronisere EPJ-direktørens ansættelse med ansættelsen af en ny medicinaldirektør", lyder forklaringen på, at stillingen genopslås. De to skal nemlig arbejde tæt sammen. Men skulle den kommende medicinaldirektør også skride i protest mod ministeren, ligesom den gamle gjorde, så skal EPJ-direktøren altså også udskiftes, eller?
For mig minder det mest om beslutningsangst. Man aner ikke, hvor man vil hen med EPJ-organisationen, og man kan jo ikke som vanligt sige "Vi sender det i udvalg" , eller nedsætte en kommission, der skal se nærmere på det.
Man vil det bedste. En 110 procents løsning, uanset hvor længe det tager. Men en 80 procents løsning, der kommer i tide, er stort set altid bedre.
Jeg har tidligere skrevet en masse om EPJ-udviklingen her på bloggen, så søg blot på EPJ. Men jeg fortryder næsten, at jeg for nylig skrev, at selv om ingen ved, hvad der vil ske på området, så er Danmark trods alt langt fremme, set med internationale briller. Det var jo "suttekluden", som ministeren og flere andre rakte frem på EPJ-observatoriets årsmøde for et par måneder siden. Sukkeret på pillen uden aktivt indhold (der kom intet nyt ud om hans EPJ-planer på mødet).
Det var godt nok tiltrængt med et indgreb, der skal sikre dataudvekslings-standarder på tværs af sygehusenes forskellige EPJ-systemer, men efterhånden begynder hele EPJ-koordinationen at lugte. Den dataudveksling eksisterer i et vist omfang, men den kunne sikkert have været helt på plads allerede, hvis ministerens udmelding i foråret havde gået på det. Og så havde man haft fred og ro til at tage stilling til, hvilke af de alt for mange EPJ-systemer, der var gode nok til at satse på til næste generation.
5.12.06
Slagsmål om IT til mellemstore
Mit tidligere budskab om, at helt små virksomheder forsømmes med it-tilbud, er stort set mødt med et ”ja”. Men flere peger på, at små virksomheder i USA kunne trække på den webbaserede netsuite.com, som rækker langt videre end blot et økonomisystem. Både sprog og manglende tilpasning til dansk regnskabslov m.v. gør imidlertid suiten uinteressant herhjemme. Prisen? Umiddelbart er det vist ikke de unges nye billige prismodeller, der tæller, men de gamles.
Larry Ellison er med
Siden er jeg snublet over Netsuite et par gange. Tænk, at Oracles topboss Larry Ellison er storinvestor. Han gik ind helt fra starten i 1999 og ejer faktisk 60 procent. Jeg læser på en ZDnet-blog også, at forsinkede planer om en børsnotering af Netsuite har rejst spekulationer om, hvorvidt Ellison måske selv vil have den som tilbud til mellemstore og mindre virksomheder. Jeg læser også, at Netsuite en overgang solgt under navnet Oracle Small Business Suite, men det tunge Oracle-brand skræmte vist de mindre.
Oracles eget bud på området er jo pakken Oracle Applications, som konkurrer med software fra tyske SAP. Applications tilbydes i en skrabet udgave til mindre virksomheder. I en webbaseret version går den som varmt brød, fortæller Oracles nordiske kommunikationsdirektør mig. Et regnestykke viser dog, at der er hele 770 brugere hos den gennemsnitlige kunde:-) Også et mindre dansk firma, Softbase.dk, fortæller mig i øvrigt om deres ”on demand” løsning baseret på Oracle. De tilføjer dog, at den især er beregnet til komplekse, mindre virksomheder, og ikke de helt små.
Hurtig SAP
Jeg snublede imidlertid også over nyt fra tyske SAP, der sidder på stort set hele toppen af dansk erhvervsliv. SAP vil forny sin løsning til de mellemstore virksomheder, All-in-one. Den nye version skal kunne være i drift på 7 dage, og tilrettet den konkrete virksomhed på 24 dage, skrives der på denne blog.
Noget andet end i de ”gode gamle dage”, hvor konsulenthuse var sikret et års tid eller tos vellønnet arbejde for at få SAP-systemet på plads.
Og så er der jo Microsoft, der med Axapta bejler kraftigt til det mellemstore (i amerikansk størrelse, altså supersize mellemstor - ligesom SAP og Oracle) Jo der er ekstrem trængsel på det marked, nu hvor erhvervslivets allertungeste koncerner verden har fået mættet deres behov og lukket pungen. (Man skifter ikke økonomisystem ofte... på et tidspunkt gik der 10 år imellem). Der er jo også penge i det mellemstore marked. Så om fem år, når også det marked er mættet, får de helt små måske en chance, eller?
PS: Blandt tilbagemeldingerne jeg fik på mail var også en fra et dansk firma, der tilbyder webbaseret timeregistrering og projektstyring – og som kan gå ned til kun 1 bruger. Der er dog ikke nævnt noget om priser på Timelogs forside så det er næppe rørende billigt :-) Men altså webbaseret.
PPS: Hvad jeg har skrevet i ovenstående er hverken en an- eller en afbefaling af produkter.
Larry Ellison er med
Siden er jeg snublet over Netsuite et par gange. Tænk, at Oracles topboss Larry Ellison er storinvestor. Han gik ind helt fra starten i 1999 og ejer faktisk 60 procent. Jeg læser på en ZDnet-blog også, at forsinkede planer om en børsnotering af Netsuite har rejst spekulationer om, hvorvidt Ellison måske selv vil have den som tilbud til mellemstore og mindre virksomheder. Jeg læser også, at Netsuite en overgang solgt under navnet Oracle Small Business Suite, men det tunge Oracle-brand skræmte vist de mindre.
Oracles eget bud på området er jo pakken Oracle Applications, som konkurrer med software fra tyske SAP. Applications tilbydes i en skrabet udgave til mindre virksomheder. I en webbaseret version går den som varmt brød, fortæller Oracles nordiske kommunikationsdirektør mig. Et regnestykke viser dog, at der er hele 770 brugere hos den gennemsnitlige kunde:-) Også et mindre dansk firma, Softbase.dk, fortæller mig i øvrigt om deres ”on demand” løsning baseret på Oracle. De tilføjer dog, at den især er beregnet til komplekse, mindre virksomheder, og ikke de helt små.
Hurtig SAP
Jeg snublede imidlertid også over nyt fra tyske SAP, der sidder på stort set hele toppen af dansk erhvervsliv. SAP vil forny sin løsning til de mellemstore virksomheder, All-in-one. Den nye version skal kunne være i drift på 7 dage, og tilrettet den konkrete virksomhed på 24 dage, skrives der på denne blog.
Noget andet end i de ”gode gamle dage”, hvor konsulenthuse var sikret et års tid eller tos vellønnet arbejde for at få SAP-systemet på plads.
Og så er der jo Microsoft, der med Axapta bejler kraftigt til det mellemstore (i amerikansk størrelse, altså supersize mellemstor - ligesom SAP og Oracle) Jo der er ekstrem trængsel på det marked, nu hvor erhvervslivets allertungeste koncerner verden har fået mættet deres behov og lukket pungen. (Man skifter ikke økonomisystem ofte... på et tidspunkt gik der 10 år imellem). Der er jo også penge i det mellemstore marked. Så om fem år, når også det marked er mættet, får de helt små måske en chance, eller?
PS: Blandt tilbagemeldingerne jeg fik på mail var også en fra et dansk firma, der tilbyder webbaseret timeregistrering og projektstyring – og som kan gå ned til kun 1 bruger. Der er dog ikke nævnt noget om priser på Timelogs forside så det er næppe rørende billigt :-) Men altså webbaseret.
PPS: Hvad jeg har skrevet i ovenstående er hverken en an- eller en afbefaling af produkter.
3.12.06
Vent med Microsofts Vista
Der er ingen grund til at skynde sig over på Microsofts nye generation af Windows-styresystemet med navn Vista. Der er altid børnesygdomme i ny software, og som altid kan det bedst betale sig, at lade andre tage besværet først, med mindre der er ganske specielle behov, der taler for, at man skal være "first mover".
Vista blev jo lanceret med bulder og bragt i sidste uge. Som jeg bebudede for en uges tid siden blev lanceringen straks fulgt op med "opråb" om sikkerhedsproblemer. Vista ville være sårbar over for visse "gamle" vira, råbte it-sikkerhedsfirmaet Sophos, der som planlagt altså opnåede den ønskede ekstraomtale. Hvad jeg hæftede mig mere ved, er at store antivirus-leverandører som Symantec, Trend Micro og CA stadig ikke er færdig med deres antivirus til Vista.
Men som nævnt. Skiftet haster ikke, og endnu er Vista jo kun frigivet til brug i virksomheder. Analytikere skønner, at børnesygdommene vil være kureret med en såkaldt service pack, der kommer om fem seks måneder.
Børnesygdommene? For eksempel mangler der endnu en del "drivers" - de stumper software, der gør at styresystemet kan genkende og håndtere diverse hardware pr. automatik. Jeg læste for eksempel også, at bruger man - på en bærbar pc - Vistas nye, anderledes brugergrænseflade Aero, så udøves rovdrift på batteriet. Oveni kommer så, at pc'er, der har mere end et par år på bagen, næppe har kræfter og lagerplads til Vista.
Privatbrugere får først adgang til Vista ved udgangen af januar. Men står man med en gammel pc og et gammelt styresystem, kan det nok være fornuftigt med en total udskiftning. Haster det og har man ikke noget mod selv at skulle udbedre lidt bøvl, man jo skifte straks, men ellers er det nok bedst at vente et halvt års tid, altså til efter Service Pack 1 er frigivet.
Som jeg har skrevet før, er Vista er sikret langt bedre mod angreb end tidligere Windows. Men kører man Windows XP opdateret med ServicePack 2 er man ret så godt sikret, og der er ingen årsag til at skifte.... medmindre der altså er noget i det nye, der fænger.
En ting jeg selv ser frem til er, at med Vista bliver det langt lettere at finde sine ting på pc'en, og det er ved gud på tide. (Heldigvis har jeg længe gjort brug af Google Desktop, der har klaret eftersøgningerne for mig).
Læs mere på denne ZDnet-blog om fem ting, som Vista gør rigtig godt, og fem ting, der stadig halter.
Vista blev jo lanceret med bulder og bragt i sidste uge. Som jeg bebudede for en uges tid siden blev lanceringen straks fulgt op med "opråb" om sikkerhedsproblemer. Vista ville være sårbar over for visse "gamle" vira, råbte it-sikkerhedsfirmaet Sophos, der som planlagt altså opnåede den ønskede ekstraomtale. Hvad jeg hæftede mig mere ved, er at store antivirus-leverandører som Symantec, Trend Micro og CA stadig ikke er færdig med deres antivirus til Vista.
Men som nævnt. Skiftet haster ikke, og endnu er Vista jo kun frigivet til brug i virksomheder. Analytikere skønner, at børnesygdommene vil være kureret med en såkaldt service pack, der kommer om fem seks måneder.
Børnesygdommene? For eksempel mangler der endnu en del "drivers" - de stumper software, der gør at styresystemet kan genkende og håndtere diverse hardware pr. automatik. Jeg læste for eksempel også, at bruger man - på en bærbar pc - Vistas nye, anderledes brugergrænseflade Aero, så udøves rovdrift på batteriet. Oveni kommer så, at pc'er, der har mere end et par år på bagen, næppe har kræfter og lagerplads til Vista.
Privatbrugere får først adgang til Vista ved udgangen af januar. Men står man med en gammel pc og et gammelt styresystem, kan det nok være fornuftigt med en total udskiftning. Haster det og har man ikke noget mod selv at skulle udbedre lidt bøvl, man jo skifte straks, men ellers er det nok bedst at vente et halvt års tid, altså til efter Service Pack 1 er frigivet.
Som jeg har skrevet før, er Vista er sikret langt bedre mod angreb end tidligere Windows. Men kører man Windows XP opdateret med ServicePack 2 er man ret så godt sikret, og der er ingen årsag til at skifte.... medmindre der altså er noget i det nye, der fænger.
En ting jeg selv ser frem til er, at med Vista bliver det langt lettere at finde sine ting på pc'en, og det er ved gud på tide. (Heldigvis har jeg længe gjort brug af Google Desktop, der har klaret eftersøgningerne for mig).
Læs mere på denne ZDnet-blog om fem ting, som Vista gør rigtig godt, og fem ting, der stadig halter.
Wanted: God IT til små firmaer
Jeg savner et langt større fokus på små virksomheders it-behov, både fra handelshøjskolernes side og fra alle andres side. Som jeg ser det står den lille virksomhed på herrens mark, især tynget ned af alskens administrative krav fra det offentliges side, uden chance for at kunne reservere særlige mandskabsressourcer til it, og uden mulighed for at få veltilpasset it-rådgivning til et overskueligt beløb.
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen har jeg fokus på it og de små virksomheder. Og her tænker jeg altså især på virksomheder med op til 20-30 ansatte, ikke på den amerikanske size ”small” med et par hundrede ansatte eller flere.
Jeg har en fornemmelse af, at it-udviklingen for de små gik i stå for en fem-ti år siden - de fik ”blot” økonomisystemer, som nok er tilstrækkeligt for nogle, men bestemt ikke alle.
De små tilbydes for eksempel det gamle C5, der kom fra den gamle Damgaard-koncern, og som nu er på Microsofts hænder. For et par dage siden læste jeg, at C5 er så stor en succes herhjemme, at Microsoft overvejer at gøre det til et internationalt produkt. En dansk forhandler, som Microsoft vist havde prisbelønnet, stod bag udtalelserne, som jeg fandt på Computerworld.dk (kan ikke sætte lænke ind, da Computerworld.dk tilsyneladende skifter ham i dag).
Brøckhouse’s ambitioner
Blot en uge før, havde jeg besøgt en lille produktionsvirksomhed, der havde set nærmere på C5. Vurderingen var, at programmet var alt for begrænset til økonomi. I den virksomhed, mikrobryggeriet Brøckhouse, så man – lige som i store koncerner – fordele i, at få integreret funktioner og alle data. Lager, distribution, debitor- og kreditorstyring. Ingen ordre modtages, uden der lige sker et automatisk tjek af lageret, etc. Alt burde med, så kræfterne kan bruges på det ”rigtige”, men det ville fordre, at it-forhandleren skulle i gang med ekstrakodning. Tænk blot på, hvilke fakturaer det vil resultere i.
Nu er Brøckhouse ekstremt ambitiøs, også fordi stifteren Allan Poulsen har set, hvor langt man kan nå med professionel brug af it. Han er uddannet civilingeniør og har 14 års erfaring som selvstændig it-konsulent i baggagen (Oracle database og Oracle Application). Men umiddelbart tror jeg, at ambitionen er på sin plads for langt flere.
Økonomisystem på nettet
På økonomisiden er der godt nok kommet nye moderne produkter frem, såsom e-conomic.dk, der bruges via internettet, og som man også kan give revisoren adgang til. For små firmaer udgør de web-baserede applikationer er stor lettelse, fordi man slipper for selv at skulle installere softwaren (i modsætning til for eksempel C5, Vista, Winfinans og hvad de ellers hedder). Et plus er også, at man ikke stavnsbindes til firma-pc’en, men kan komme i kontakt med systemet, fra enhver pc med internetforbindelse.
Men igen. Det er "kun" økonomi. Softwarehuset bag economic.dk tilbyder godt nok ”kroge” til at hæfte ekstra funktionalitet på, men igen her kommer der gang i it-konsulentens fakturaskrivning.
Tænk hvis Danmarks kæmpelag af små virksomheder fik mulighed for at bruge langt færre kræfter på papirnusserier, papirflytning og gætterier. Tænk, hvis der fandtes et godt it-rådgivningssted på nettet for netop dette segment. Tænk hvis der fandtes et godt overblik over det samlede udbud – et overblik, der især har fokus på produktets brugervenlighed eller mangel på samme, plus prissammenligning. Tænk hvis der blev sat ind på at lave en samling Best Practices for små firmaer og på at få disse udmøntet i små gode webbaserede løsninger.
Hvis noget af alt dette skulle findes, så fortæl gerne om det. Klik blot på Comments.
Handelhøjskolernes enøjethed
Fortæl mig også, om jeg tager fejl, eller er det som om at handelshøjskolernes lærde hoveder og studerende bruger 90 procent af deres tid på forhold af relevans for de helt store koncerner, som er så atypiske for den danske erhvervsstruktur? Og tager jeg fejl, når jeg skriver, at den LILLE virksomhed (inklusive iværksætteren) stort set ikke kan hente velegnet rådgivning på it-området? Den offentlige startguiden.dk er i hvert fald noget makværk, hvis man går efter at hente god rådgivning på it-området.
I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen har jeg fokus på it og de små virksomheder. Og her tænker jeg altså især på virksomheder med op til 20-30 ansatte, ikke på den amerikanske size ”small” med et par hundrede ansatte eller flere.
Jeg har en fornemmelse af, at it-udviklingen for de små gik i stå for en fem-ti år siden - de fik ”blot” økonomisystemer, som nok er tilstrækkeligt for nogle, men bestemt ikke alle.
De små tilbydes for eksempel det gamle C5, der kom fra den gamle Damgaard-koncern, og som nu er på Microsofts hænder. For et par dage siden læste jeg, at C5 er så stor en succes herhjemme, at Microsoft overvejer at gøre det til et internationalt produkt. En dansk forhandler, som Microsoft vist havde prisbelønnet, stod bag udtalelserne, som jeg fandt på Computerworld.dk (kan ikke sætte lænke ind, da Computerworld.dk tilsyneladende skifter ham i dag).
Brøckhouse’s ambitioner
Blot en uge før, havde jeg besøgt en lille produktionsvirksomhed, der havde set nærmere på C5. Vurderingen var, at programmet var alt for begrænset til økonomi. I den virksomhed, mikrobryggeriet Brøckhouse, så man – lige som i store koncerner – fordele i, at få integreret funktioner og alle data. Lager, distribution, debitor- og kreditorstyring. Ingen ordre modtages, uden der lige sker et automatisk tjek af lageret, etc. Alt burde med, så kræfterne kan bruges på det ”rigtige”, men det ville fordre, at it-forhandleren skulle i gang med ekstrakodning. Tænk blot på, hvilke fakturaer det vil resultere i.
Nu er Brøckhouse ekstremt ambitiøs, også fordi stifteren Allan Poulsen har set, hvor langt man kan nå med professionel brug af it. Han er uddannet civilingeniør og har 14 års erfaring som selvstændig it-konsulent i baggagen (Oracle database og Oracle Application). Men umiddelbart tror jeg, at ambitionen er på sin plads for langt flere.
Økonomisystem på nettet
På økonomisiden er der godt nok kommet nye moderne produkter frem, såsom e-conomic.dk, der bruges via internettet, og som man også kan give revisoren adgang til. For små firmaer udgør de web-baserede applikationer er stor lettelse, fordi man slipper for selv at skulle installere softwaren (i modsætning til for eksempel C5, Vista, Winfinans og hvad de ellers hedder). Et plus er også, at man ikke stavnsbindes til firma-pc’en, men kan komme i kontakt med systemet, fra enhver pc med internetforbindelse.
Men igen. Det er "kun" økonomi. Softwarehuset bag economic.dk tilbyder godt nok ”kroge” til at hæfte ekstra funktionalitet på, men igen her kommer der gang i it-konsulentens fakturaskrivning.
Tænk hvis Danmarks kæmpelag af små virksomheder fik mulighed for at bruge langt færre kræfter på papirnusserier, papirflytning og gætterier. Tænk, hvis der fandtes et godt it-rådgivningssted på nettet for netop dette segment. Tænk hvis der fandtes et godt overblik over det samlede udbud – et overblik, der især har fokus på produktets brugervenlighed eller mangel på samme, plus prissammenligning. Tænk hvis der blev sat ind på at lave en samling Best Practices for små firmaer og på at få disse udmøntet i små gode webbaserede løsninger.
Hvis noget af alt dette skulle findes, så fortæl gerne om det. Klik blot på Comments.
Handelhøjskolernes enøjethed
Fortæl mig også, om jeg tager fejl, eller er det som om at handelshøjskolernes lærde hoveder og studerende bruger 90 procent af deres tid på forhold af relevans for de helt store koncerner, som er så atypiske for den danske erhvervsstruktur? Og tager jeg fejl, når jeg skriver, at den LILLE virksomhed (inklusive iværksætteren) stort set ikke kan hente velegnet rådgivning på it-området? Den offentlige startguiden.dk er i hvert fald noget makværk, hvis man går efter at hente god rådgivning på it-området.
2.12.06
Selvcensur - blog - journalistik
Et skud: I takt med, at blogverdenen bliver mere synlig - mere anerkendt - bliver indholdet på de mere kendte blogs lidt mere traditionelt, lidt mindre impulsivt. Stemmer dette, eller er det bare en slags Freudiansk fortalelse?
Jeg har i hvert fald selv fået en tendens til at overveje lidt mere nøje, hvad der skal på denne blog, siden den pr. 1. oktober blev tilknyttet Berlingskes business.dk. Den journalistiske del af min tankegang har fået lidt mere magt på bekostning af impulsiviteten, tror jeg. Om det så er et tab eller en styrke for bloggen, ved jeg sgutte. Men lidt mindre sjovt er det at skrive.
Blogunivers vil journalistik
Der er jo tendenser til, at blogverdenen og journalistikken hastigt nærmer sig hinanden (og her tænker jeg ikke blot på, at det nu er in for ethvert dansk medie at have sine egne journalistbloggere ud fra "so ein Ding müssen wir desværre auch haben"). Men tag et blogunivers som The Huffington Post - paraplyen for en samling politiske kändisblogs i USA, oprindelig stifter af bloggeren Arianna Huffington. Nu har hun også hyret en kendt journalist, og flere kommer til, men ikke for at blogge. Der skal skrives journalistik, dog med en personlig kant. The Huffington Post, der for nylig fik 5 millioner dollar i kapitalindskud fra et ventureselskab, vil altså være både og. Ifølge New York Times har det altid været hendes intention at gå denne vej.
I den modsatte ende af spektret, der hvor journalister uddannes, ses der også en bevægelse. I hvert fald har en journalistuddannelse ved et universitet i North Carolina netop opslået en stillingsopslag rettet mod en journalist med omfattende erfaring inden for blogverdenen. Det fortælles der om her.
En god ting synes jeg. Måske vil det resultere i, at der også i de "gamle" medier opstår en erkendelse af, at en god journalist ikke nødvendigvis også bliver en god blogger. Nøjagtig lige som en god journalist ikke nødvendigvis bliver en god klummeskriver. Den erkendelse eksisterer jo heldigvis de fleste steder. (Selverkendelsen hos den enkelte journalist ligger ikke på samme niveau:-).
Glemte jeg at skrive, at den gode blogger heller ikke nødvendigvis kan blive en god journalist. (Mon ikke det er sværere at lægge "jeg'et" og "egoet" i skuffen, end at tage det op af skuffen?)
Jeg har i hvert fald selv fået en tendens til at overveje lidt mere nøje, hvad der skal på denne blog, siden den pr. 1. oktober blev tilknyttet Berlingskes business.dk. Den journalistiske del af min tankegang har fået lidt mere magt på bekostning af impulsiviteten, tror jeg. Om det så er et tab eller en styrke for bloggen, ved jeg sgutte. Men lidt mindre sjovt er det at skrive.
Blogunivers vil journalistik
Der er jo tendenser til, at blogverdenen og journalistikken hastigt nærmer sig hinanden (og her tænker jeg ikke blot på, at det nu er in for ethvert dansk medie at have sine egne journalistbloggere ud fra "so ein Ding müssen wir desværre auch haben"). Men tag et blogunivers som The Huffington Post - paraplyen for en samling politiske kändisblogs i USA, oprindelig stifter af bloggeren Arianna Huffington. Nu har hun også hyret en kendt journalist, og flere kommer til, men ikke for at blogge. Der skal skrives journalistik, dog med en personlig kant. The Huffington Post, der for nylig fik 5 millioner dollar i kapitalindskud fra et ventureselskab, vil altså være både og. Ifølge New York Times har det altid været hendes intention at gå denne vej.
I den modsatte ende af spektret, der hvor journalister uddannes, ses der også en bevægelse. I hvert fald har en journalistuddannelse ved et universitet i North Carolina netop opslået en stillingsopslag rettet mod en journalist med omfattende erfaring inden for blogverdenen. Det fortælles der om her.
En god ting synes jeg. Måske vil det resultere i, at der også i de "gamle" medier opstår en erkendelse af, at en god journalist ikke nødvendigvis også bliver en god blogger. Nøjagtig lige som en god journalist ikke nødvendigvis bliver en god klummeskriver. Den erkendelse eksisterer jo heldigvis de fleste steder. (Selverkendelsen hos den enkelte journalist ligger ikke på samme niveau:-).
Glemte jeg at skrive, at den gode blogger heller ikke nødvendigvis kan blive en god journalist. (Mon ikke det er sværere at lægge "jeg'et" og "egoet" i skuffen, end at tage det op af skuffen?)
1.12.06
En bærbar pr. barn. Galskab eller genialt?
Mange af os har hørt om den 100-dollar bærbare pc, som den tidligere så feterede guru fra MIT's MediaLab, Nicolas Negroponte, har talt og talt om. Han ønsker, at hvert barn i hele verden skal have en bærbar, og umiddelbart lyder det jo sygt. Mon ikke vand, mad og længere levetid for sig selv og forældrene er vigtigere for børn i ulande.
Men måske kan det være godt her en fredag eftermiddag lige at bruge nogle minutter på en video fra MIT (Massachusetts Institute of Technologi), hvor Negroponte, og et par andre, heriblandt den tidligere "Lego-professor", Seymour Papert, fortæller om alle aspekterne. Så lyder det ikke sygt.
Jeg blev i hvert fald langt klogere på perspektiverne. Men jeg kom også til at tænke på, at det måske ikke blot er til ulandenes børn. Tænk blot på de aktuelle danske historier om, hvor gamle lærebøger, man må slås med, fordi der ikke er råd til nye. Det koster jo dyrt at trykke. Men det koster ikke en dyt mere end måske fem kroner at lagre den nye bog elektronisk centralt, så alle skoleelever får adgang til det bedre materiale, og til at kommentere det.
Er jeg for far out? Lyt til MIT-folkene og lad tankerne gå videre. Klik her og klik så videre på "Video: One laptop per child". Og jo, der er skam også teknologiske nyskabelser i den nye bærbare, der vist kommer til at koste 600-900 kroner.
Men måske kan det være godt her en fredag eftermiddag lige at bruge nogle minutter på en video fra MIT (Massachusetts Institute of Technologi), hvor Negroponte, og et par andre, heriblandt den tidligere "Lego-professor", Seymour Papert, fortæller om alle aspekterne. Så lyder det ikke sygt.
Jeg blev i hvert fald langt klogere på perspektiverne. Men jeg kom også til at tænke på, at det måske ikke blot er til ulandenes børn. Tænk blot på de aktuelle danske historier om, hvor gamle lærebøger, man må slås med, fordi der ikke er råd til nye. Det koster jo dyrt at trykke. Men det koster ikke en dyt mere end måske fem kroner at lagre den nye bog elektronisk centralt, så alle skoleelever får adgang til det bedre materiale, og til at kommentere det.
Er jeg for far out? Lyt til MIT-folkene og lad tankerne gå videre. Klik her og klik så videre på "Video: One laptop per child". Og jo, der er skam også teknologiske nyskabelser i den nye bærbare, der vist kommer til at koste 600-900 kroner.
30.11.06
Har Prosa en dårlig IBM-sag?
Der er et par tegn på, at it-fagforeningen Prosa måske ikke står med helt så god en sag i en bebudet erstatningssag mod IBM som troet. For eksempel mødte kun en håndfuld Prosa-medlemmer frem til fagforeningens orienteringsmøde i går aftes om den såkaldte kartelaftale, skriver Computerworld.dk.
Prosa er gået på barrikaderne, fordi en kartelaftale mellem IBM og A.P. Møller-Mærsk binder folk, som måske måtte ønske at vende tilbage til rederigruppen. Det er folk, som IBM fik i hus, da koncernen købte Mærsk Data og DMdata for et milliardbeløb. De ansatte er bundet i en vis periode, men de var ikke gjort bekendt med, at der var indgået en sådan aftale. Ret så lusket.
Nyheden om den hemmelige kartelagtige aftale fik én af de ”opkøbte” personer til at kræve erstatning. Han var jo ikke bekendt med kartelaftalen, og han har forgæves flere gange forsøgt at komme væk fra IBM tilbage til rederigruppen, fortæller Prosa. Fagforeningen, der vil føre sagen for medlemmet, har udtalt, at den kan udløse en erstatning på op mod 1,2 millioner kroner. Nyhedstjenesten Comon har skrevet om det her.
Så vidt jeg fik lyttet mig frem til for et par dage siden gælder dog aftalen dog ikke alle. Aftalen gælder en gruppe personer uden hvem videreførelsen af de opkøbte selskaber vil være vanskeligere. Men jeg hørte også, at IBM og APM jævnligt har haft samtaler, der faktisk har gjort det muligt flere "bundne" personer at vende tilbage. Der opstod vist kun problemer for én person, og det skyldtes en bommert.
En nyhed, som Computerworld.dk bringer i dag, synes at bekræfte, at aftalen ikke har omfattet alle. Den fortæller, at IBM inden den 15. december vil have orienterer de ansatte individuelt og mundtligt om, hvem af dem, der er omfattet af aftalen. Computerworld.dk har også den interne mail med den udmelding, afsendt af IBM’s administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.
Har Prosa-medlemmet og dermed Prosa en konkret sag? Svaret får vi med dommen - hvis ikke der forinden sker et eller andet tys tys.
Fagforeningen selv oplyste i øvrigt over for Computerworld, at det ringe fremmøde til kartelmødet skyldes kommunikationsbrist. Prosa forventer til gengæld mange detagere til et kommende møde, der holdes sammen med Finansforbundet med det formål at få IBM til at indgå en overenskomst. Prosa-konkurrenten HK har it-overenskomst med IBM.
Kl. 01.20: Jeg har rettet lidt i ovenstående tekst, men grundsubstansen er ikke ændret.
Prosa er gået på barrikaderne, fordi en kartelaftale mellem IBM og A.P. Møller-Mærsk binder folk, som måske måtte ønske at vende tilbage til rederigruppen. Det er folk, som IBM fik i hus, da koncernen købte Mærsk Data og DMdata for et milliardbeløb. De ansatte er bundet i en vis periode, men de var ikke gjort bekendt med, at der var indgået en sådan aftale. Ret så lusket.
Nyheden om den hemmelige kartelagtige aftale fik én af de ”opkøbte” personer til at kræve erstatning. Han var jo ikke bekendt med kartelaftalen, og han har forgæves flere gange forsøgt at komme væk fra IBM tilbage til rederigruppen, fortæller Prosa. Fagforeningen, der vil føre sagen for medlemmet, har udtalt, at den kan udløse en erstatning på op mod 1,2 millioner kroner. Nyhedstjenesten Comon har skrevet om det her.
Så vidt jeg fik lyttet mig frem til for et par dage siden gælder dog aftalen dog ikke alle. Aftalen gælder en gruppe personer uden hvem videreførelsen af de opkøbte selskaber vil være vanskeligere. Men jeg hørte også, at IBM og APM jævnligt har haft samtaler, der faktisk har gjort det muligt flere "bundne" personer at vende tilbage. Der opstod vist kun problemer for én person, og det skyldtes en bommert.
En nyhed, som Computerworld.dk bringer i dag, synes at bekræfte, at aftalen ikke har omfattet alle. Den fortæller, at IBM inden den 15. december vil have orienterer de ansatte individuelt og mundtligt om, hvem af dem, der er omfattet af aftalen. Computerworld.dk har også den interne mail med den udmelding, afsendt af IBM’s administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.
Har Prosa-medlemmet og dermed Prosa en konkret sag? Svaret får vi med dommen - hvis ikke der forinden sker et eller andet tys tys.
Fagforeningen selv oplyste i øvrigt over for Computerworld, at det ringe fremmøde til kartelmødet skyldes kommunikationsbrist. Prosa forventer til gengæld mange detagere til et kommende møde, der holdes sammen med Finansforbundet med det formål at få IBM til at indgå en overenskomst. Prosa-konkurrenten HK har it-overenskomst med IBM.
Kl. 01.20: Jeg har rettet lidt i ovenstående tekst, men grundsubstansen er ikke ændret.
Børsnotering som motor for spin
Jeg ser, at Zepto igen har sendt en børsmeddelelse ud med et indhold, der i gamle dage blot ville være en pressemeddelelse. Nu er Zepto jo "kun" på babybørsen First North, men jeg synes også, at jeg har set fondsbørsmeddelelser, der "blot" burde være en pressemeddelelse, idet indholdet ikke rigtig ventes at flytte noget.
Er børsnotering blevet en større motor for spin end tidligere? Journalister har jo pr. tradition mere øje for børsmeddelelser end pressemeddelelser. Mails med sidstnævnte type udløser ikke så sjældent blot et "tryk" på slet-knappen, fordi der er gået inflation i pressemeddelelser.
Umiddelbart efter børsnoteringer af ser vi ind imellem store umiddelbart uforklarlige højdespring i handelskursen. Også det giver jo sikker omtale i pressen, men er springet reelt?
På aktiedebatstedet Euroinvestor.dk antydes til tider, at også de store spring i kursudviklingen blot repræsenterer spin, igangsat af få aktionærer, der ejer majoriteten af aktier. (I tidens børsprospekter ser vi jo ofte en beroligende tekst om, at nogle har forhåndstegnet for rigtig store beløb). Men storaktionærer kan jo få kursen til at bevæge sig fuldstændig efter behag. Maddingen kan gøres stadig mere attraktiv. Kurstigning på 60 procent, hvaba? Skynd dig at komme til fadet, så vi kan få solgt og tjene stort på vores indledende investering!
Er denne tolkning, som jeg har set på Euroinvestor, korrekt eller helt hen i vejret?
Er børsnotering blevet en større motor for spin end tidligere? Journalister har jo pr. tradition mere øje for børsmeddelelser end pressemeddelelser. Mails med sidstnævnte type udløser ikke så sjældent blot et "tryk" på slet-knappen, fordi der er gået inflation i pressemeddelelser.
Umiddelbart efter børsnoteringer af ser vi ind imellem store umiddelbart uforklarlige højdespring i handelskursen. Også det giver jo sikker omtale i pressen, men er springet reelt?
På aktiedebatstedet Euroinvestor.dk antydes til tider, at også de store spring i kursudviklingen blot repræsenterer spin, igangsat af få aktionærer, der ejer majoriteten af aktier. (I tidens børsprospekter ser vi jo ofte en beroligende tekst om, at nogle har forhåndstegnet for rigtig store beløb). Men storaktionærer kan jo få kursen til at bevæge sig fuldstændig efter behag. Maddingen kan gøres stadig mere attraktiv. Kurstigning på 60 procent, hvaba? Skynd dig at komme til fadet, så vi kan få solgt og tjene stort på vores indledende investering!
Er denne tolkning, som jeg har set på Euroinvestor, korrekt eller helt hen i vejret?
28.11.06
Brug ALDRIG hotellernes pc'er
På rejse? Skal du lige have tjekket mails, eller en kundekonto? Glem alt om at bruge de pc'er, som hoteller stiller rådighed i deres Business Centers.
"98 procent af alle pc'er i hotellernes business centers er inficeret med ondartet software, der aflytter tasteaftryk." Så bombastisk lød advarslen fra en direktør hos IBM Internet Security Systems, som jeg lyttede til i går her i Atlanta.
Nu er jeg vant til overmåde bombastiske udmeldinger fra sikkerhedsfirmaer, men det skulle ikke undre mig, om majoriteten af hotel-pc'erne faktisk er befængt med både det ene og det andet. Den type ondartet kode, som direktøren nævnede betegnes som en Trojan Keylogger... en "trojansk hest", der er smuglet ind på pc'en, og som aflytter tastetryk blandt andet med det formål at få opsnuppet brugernavn, pinkode og lidt kontooplysninger. Kreditkortoplysninger er også nam nam.
Så selv om det måske kan være fristende lige at tjekke noget i farten via en hotelpc med gratis internetforbindelse i stedet for at "vække" ens egen pc til live og måske betale for bredbåndsforbindelse, så er det nok klogt at lade være.
"98 procent af alle pc'er i hotellernes business centers er inficeret med ondartet software, der aflytter tasteaftryk." Så bombastisk lød advarslen fra en direktør hos IBM Internet Security Systems, som jeg lyttede til i går her i Atlanta.
Nu er jeg vant til overmåde bombastiske udmeldinger fra sikkerhedsfirmaer, men det skulle ikke undre mig, om majoriteten af hotel-pc'erne faktisk er befængt med både det ene og det andet. Den type ondartet kode, som direktøren nævnede betegnes som en Trojan Keylogger... en "trojansk hest", der er smuglet ind på pc'en, og som aflytter tastetryk blandt andet med det formål at få opsnuppet brugernavn, pinkode og lidt kontooplysninger. Kreditkortoplysninger er også nam nam.
Så selv om det måske kan være fristende lige at tjekke noget i farten via en hotelpc med gratis internetforbindelse i stedet for at "vække" ens egen pc til live og måske betale for bredbåndsforbindelse, så er det nok klogt at lade være.
Knudsens bloggerdebut er skarp sovs
Udrykket i overskriften er nok antikveret, men det er jeg også jvf. min dåbsattest. Men den medieblog, som Lisbeth Knudsen, nyfyret nyhedsdirektør i DR, lægger ud med, tyder godt.
I det allerførste indlæg uddeles dumpekarakterer til journalister for håndteringen af hele den aktuelle debat om kræftpatienter, der lades i stikken, og for for deres tidligere dækning af lignende medieeksplosioner om kræftbehandling. Og i indlæg nummer to tager hun sgu' fat i lavstatusområdet af alle, nemlig mediernes håndtering af kvinder, der ikke blot er til underholdning.
Journalisternes reaktion på hendes medieblog? Den bliver garanteret blandet, for journalister er mimoser, og Knudsen er heldigvis ingen smilefinke. Men please. Giv os også lidt hurtige, korte skud fra hoften :-)
I det allerførste indlæg uddeles dumpekarakterer til journalister for håndteringen af hele den aktuelle debat om kræftpatienter, der lades i stikken, og for for deres tidligere dækning af lignende medieeksplosioner om kræftbehandling. Og i indlæg nummer to tager hun sgu' fat i lavstatusområdet af alle, nemlig mediernes håndtering af kvinder, der ikke blot er til underholdning.
Journalisternes reaktion på hendes medieblog? Den bliver garanteret blandet, for journalister er mimoser, og Knudsen er heldigvis ingen smilefinke. Men please. Giv os også lidt hurtige, korte skud fra hoften :-)
27.11.06
Vista vil udløse bølge af advarselsskrig
ATLANTA: Microsofts nye generation af Windows, Vista, vil udløse en bølge af ballade, når softwaren om få dage frigives til forretningsmæssig brug. Masser af små sikkerhedsfirmaer af varierende kvalitet vil melde ud om sårbarheder i Vista, men samtidig krydse fingre for, at problemet faktisk også eksisterer i den blåstemplede Vista-version, som frigives.
Sådan lyder forventningerne fra Günter Ollmann, som er direktør i it-sikkerhedsselskabet ISS, der i oktober blev opkøbt af IBM for omkring 7,5 milliarder kroner. Det opkøbte selskab, der aldrig fik etableret sig i Danmark, hedder fremover IBM Internet Security Systems.
”Vi er blevet kontaktet af mange små sikkerhedsselskaber, der vil sælge os afsløringer af svagheder i Vista,” fortæller Günter Ollmann. Han står i spidsen for selskabets X-force – en forsknings- og udviklingsafdeling, der har fokus på forebyggende indsatser. ISS var en pioner inden for, hvad der kaldes intrusion detection og prevention, altså afsløring og stop for forsøg på indbrud i it-systemerne.
Svaghederne har disse mange sikkerhedsaktører fundet i de mange betaversioner, som Microsoft har frigivet for at høste erfaringer og få tilbagemeldinger. Men ingen udefra ved, om sårbarhederne er rettet i den endelige version af Vista, der om få dage frigives til erhvervskunder og i slutningen af januar til forbrugere.
”Der findes mange små sikkerhedsselskaber, der enten forsøger at tjene penge ved at sælge deres opdagelser til højestbydende, eller også håber de på pressens opmærksomhed, så de kan få omtale og derigennem kunder,” siger Ollmann.
Så det gælder om for pressen at holde tungen lige i munden, nå advarselsskrigene kommer i en lind strøm. Og det vil ikke kun være advarsler mod sårbarheder i Microsofts Vista, som softwaregiganten faktisk har langt mange kræfter i på sikkerhedsfronten. Alle de softwareleverandører, der har lavet nye versioner af deres software til at køre netop på Vista, vil også blive kigget efter i sømmene for usikkerheder, siger Ollmann.
Sådan lyder forventningerne fra Günter Ollmann, som er direktør i it-sikkerhedsselskabet ISS, der i oktober blev opkøbt af IBM for omkring 7,5 milliarder kroner. Det opkøbte selskab, der aldrig fik etableret sig i Danmark, hedder fremover IBM Internet Security Systems.
”Vi er blevet kontaktet af mange små sikkerhedsselskaber, der vil sælge os afsløringer af svagheder i Vista,” fortæller Günter Ollmann. Han står i spidsen for selskabets X-force – en forsknings- og udviklingsafdeling, der har fokus på forebyggende indsatser. ISS var en pioner inden for, hvad der kaldes intrusion detection og prevention, altså afsløring og stop for forsøg på indbrud i it-systemerne.
Svaghederne har disse mange sikkerhedsaktører fundet i de mange betaversioner, som Microsoft har frigivet for at høste erfaringer og få tilbagemeldinger. Men ingen udefra ved, om sårbarhederne er rettet i den endelige version af Vista, der om få dage frigives til erhvervskunder og i slutningen af januar til forbrugere.
”Der findes mange små sikkerhedsselskaber, der enten forsøger at tjene penge ved at sælge deres opdagelser til højestbydende, eller også håber de på pressens opmærksomhed, så de kan få omtale og derigennem kunder,” siger Ollmann.
Så det gælder om for pressen at holde tungen lige i munden, nå advarselsskrigene kommer i en lind strøm. Og det vil ikke kun være advarsler mod sårbarheder i Microsofts Vista, som softwaregiganten faktisk har langt mange kræfter i på sikkerhedsfronten. Alle de softwareleverandører, der har lavet nye versioner af deres software til at køre netop på Vista, vil også blive kigget efter i sømmene for usikkerheder, siger Ollmann.
26.11.06
Kvinden der gør en forskel
Midt i store debatter om global opvarmning, AIDS, mangel på rent drikkevand og fældning af skovområder der erstattes af gold ørken, synes det som om, at de små jordnære projekter overses. Jeg har tilladt mig at sætte lidt spotlight på to af disse i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business.
Jeg har nemlig fået mig en heltinde. En ingeniør med speciale i energibesparelser. Hendes navn er Christina Galitsky, og hun arbejder på at sikre, at kvinderne i Dafurs-flygningelejre kan begrænse deres timelange vandringer efter brænde ved at reducere behovet for netop brænde under kogekarene. Dermed begrænses også risikoen for, at kvinderne voldtages (mændene ville simpelthen blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for flygtningslejrene; kvindernes "nøjes" typisk med med gruppevoldtægter).
Galitsky arbejder også på at afbøde, hvad hun kalder verdens største forgiftning af en befolkning. Her handler det om familierne i Bangladesh, hvis drikkevand ofte trækkes fra boringer i områder med en kraftig arsenikforurening. Hendes forskning gælder et filter, der kun må koste to dollar, men som skal kunne hjælpe en hel familie mod arsenikken i et år.
Jeg mødte Christina Galitsky i september på en konference i Boston, hvor hun fik en pris overrakt som årets "humanitarian" blandt en lang række unge med "årets bedste ideer". Her fortalte hun også, at mens pengemænd rask væk bevilger millioner af dollar til alt, der lugter af internet-, nano- og bio-teknologi, så er der lukket for hjælp til lavpraktiske løsninger til drastiske problemer.
Hvordan hun selv tjener til dagens og vejen? Galitsky, der er forsker tilknyttet et universitet, rådgiver en række industrier (bryggerier, vinproducenter, kraftværker m.v.) om, hvorledes de får identificeret energispild. Hun står blandt andet bag en række it-modeller, der leder frem til energibesparelser.
Hvor har vi en tilsvarende dansk rollemodel for unge?
Tilføjelse den 7/2/2007. Jeg fik i dag en mail fra Christopher Fabritius, der havde været så venlig at oversætte dette indlæg. Han havde ad omveje fået en anmodning fra Christina Galitskys mor, som gerne ville vide, hvad der var skrevet. Her er oversættelsen (the translation of above blog entry):
The Woman That Makes a Difference
In the midst of the debate about global warming, AIDS, the lack of pure
drinking water and foresting resulting in bare deserts, it seems the
small, close-to-earth projects are overlooked.
I have allowed myself to set a bit of spotlight on two of these in
tomorrow's piece on the back of Berlingske [note: Large Danish
Newspaper] Business.
This is because I have found an idol. An engineer specializing in energy
saving. Her name is Christina Galitsky and she is working to ensure that
the women in the refugee camps of Dafur can limit their hour-long walks
for firewood by reducing the need for said firewood under the cooking
jars. Thus, the women's risk of being raped (men are typically just
killed if they move outside the refugee camps; the women typically
"only" get group raped)
Galitsky is also working to prevent what she refers to as the world's
largest population poisoning. This focuses on the families in
Bangladesh, whose drinking water is often pulled from wells in areas
severely poisoned by arsenic.
Her research is for a filter, that must cost less than 2 dollars but
will protect a whole family from the arsenic for a year.
I met Christina Galitsky in September on a conference in Boston, where
she received for "Humanitarian of the Year" - selected from a large
group of young people with "The Best Idea of the Year". Here, she also
told me that while venture capitalists will happily invest millions of
dollars in anything smelling of Internet- nano- or biotechnology, there
is no help for simple solutions to drastic problems.
How she makes her living? Galitsky, who is a researcher associated with
an university, advises a number of industries (breweries, wine producers
power plants, etc.) about how to identify energy waste. Among other
things, she has developed a number of IT modeling tools that lead to
energy savings.
Where do we have a similar danish role model for young people?
Jeg har nemlig fået mig en heltinde. En ingeniør med speciale i energibesparelser. Hendes navn er Christina Galitsky, og hun arbejder på at sikre, at kvinderne i Dafurs-flygningelejre kan begrænse deres timelange vandringer efter brænde ved at reducere behovet for netop brænde under kogekarene. Dermed begrænses også risikoen for, at kvinderne voldtages (mændene ville simpelthen blive slået ihjel, hvis de bevæger sig uden for flygtningslejrene; kvindernes "nøjes" typisk med med gruppevoldtægter).
Galitsky arbejder også på at afbøde, hvad hun kalder verdens største forgiftning af en befolkning. Her handler det om familierne i Bangladesh, hvis drikkevand ofte trækkes fra boringer i områder med en kraftig arsenikforurening. Hendes forskning gælder et filter, der kun må koste to dollar, men som skal kunne hjælpe en hel familie mod arsenikken i et år.
Jeg mødte Christina Galitsky i september på en konference i Boston, hvor hun fik en pris overrakt som årets "humanitarian" blandt en lang række unge med "årets bedste ideer". Her fortalte hun også, at mens pengemænd rask væk bevilger millioner af dollar til alt, der lugter af internet-, nano- og bio-teknologi, så er der lukket for hjælp til lavpraktiske løsninger til drastiske problemer.
Hvordan hun selv tjener til dagens og vejen? Galitsky, der er forsker tilknyttet et universitet, rådgiver en række industrier (bryggerier, vinproducenter, kraftværker m.v.) om, hvorledes de får identificeret energispild. Hun står blandt andet bag en række it-modeller, der leder frem til energibesparelser.
Hvor har vi en tilsvarende dansk rollemodel for unge?
Tilføjelse den 7/2/2007. Jeg fik i dag en mail fra Christopher Fabritius, der havde været så venlig at oversætte dette indlæg. Han havde ad omveje fået en anmodning fra Christina Galitskys mor, som gerne ville vide, hvad der var skrevet. Her er oversættelsen (the translation of above blog entry):
The Woman That Makes a Difference
In the midst of the debate about global warming, AIDS, the lack of pure
drinking water and foresting resulting in bare deserts, it seems the
small, close-to-earth projects are overlooked.
I have allowed myself to set a bit of spotlight on two of these in
tomorrow's piece on the back of Berlingske [note: Large Danish
Newspaper] Business.
This is because I have found an idol. An engineer specializing in energy
saving. Her name is Christina Galitsky and she is working to ensure that
the women in the refugee camps of Dafur can limit their hour-long walks
for firewood by reducing the need for said firewood under the cooking
jars. Thus, the women's risk of being raped (men are typically just
killed if they move outside the refugee camps; the women typically
"only" get group raped)
Galitsky is also working to prevent what she refers to as the world's
largest population poisoning. This focuses on the families in
Bangladesh, whose drinking water is often pulled from wells in areas
severely poisoned by arsenic.
Her research is for a filter, that must cost less than 2 dollars but
will protect a whole family from the arsenic for a year.
I met Christina Galitsky in September on a conference in Boston, where
she received for "Humanitarian of the Year" - selected from a large
group of young people with "The Best Idea of the Year". Here, she also
told me that while venture capitalists will happily invest millions of
dollars in anything smelling of Internet- nano- or biotechnology, there
is no help for simple solutions to drastic problems.
How she makes her living? Galitsky, who is a researcher associated with
an university, advises a number of industries (breweries, wine producers
power plants, etc.) about how to identify energy waste. Among other
things, she has developed a number of IT modeling tools that lead to
energy savings.
Where do we have a similar danish role model for young people?
Sikkerhedsguru sælger ud
Det er helt gået hen over mit hovede, at it-sikkerhedsguruen Bruce Schneier, i slutningen af oktober solgte sit firma Counterpane til BT Group (tidligere British Telecom). Heldigvis er det også gået hen over hovedet på vores hjemlige it-medier:-)
Counterpanes forretningsområde er løbende overvågning eksterne fra af it-sikkerheden. Firmaet overvåger godt 500 netværk tilhørende mange af verdens største virksomheder. Salgsprisen oplyses i øvrigt ikke.
Bruce Schneier, der oprindelig blev berømt som en af verdens allerdygtigste udviklere af algoritmer til kryptering, har lovet at blive i firmaet, der nu hedder BT Counterpane.
Schneiers blog hører til blandt de allermest citerede, når det gælder it-sikkerhed, og han er en fremtrædende foredragsholder. Cisco havde ham også på programmet på en sikkerhedskonference i København i november.
Opkøbet lægger sig i kølvandet på en lang række andre. Giganterne opkøber de små, der har evnet at skaffe sig et godt ry. For eksempel har lagringsgiganten EMC har brugt milliarder på opkøbet af RSA Security og Network Intelligence, og IBM har opkøbt Internet Security Systems (ISS) for 1,3 milliarder dollar.
I øvrigt er det hovedårsagen til, at dette blogindlæg skrives i USA - i Atlanta, hvor ISS's hovedkontor holder til. Jeg er meget spændt på at høre mere om, hvilke planer IBM har for ISS. IBM byder i forvejen på visse sikkerhedsprodukter i sin Tivoli-software, men med ISS opkøbet råder verdens største it-selskabet vist over hele sikkerhedsviften.
ISS står i øvrigt besyndeligt svagt i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold til, hvor stærkt firmaet er i USA og i større lande i Europa.
Counterpanes forretningsområde er løbende overvågning eksterne fra af it-sikkerheden. Firmaet overvåger godt 500 netværk tilhørende mange af verdens største virksomheder. Salgsprisen oplyses i øvrigt ikke.
Bruce Schneier, der oprindelig blev berømt som en af verdens allerdygtigste udviklere af algoritmer til kryptering, har lovet at blive i firmaet, der nu hedder BT Counterpane.
Schneiers blog hører til blandt de allermest citerede, når det gælder it-sikkerhed, og han er en fremtrædende foredragsholder. Cisco havde ham også på programmet på en sikkerhedskonference i København i november.
Opkøbet lægger sig i kølvandet på en lang række andre. Giganterne opkøber de små, der har evnet at skaffe sig et godt ry. For eksempel har lagringsgiganten EMC har brugt milliarder på opkøbet af RSA Security og Network Intelligence, og IBM har opkøbt Internet Security Systems (ISS) for 1,3 milliarder dollar.
I øvrigt er det hovedårsagen til, at dette blogindlæg skrives i USA - i Atlanta, hvor ISS's hovedkontor holder til. Jeg er meget spændt på at høre mere om, hvilke planer IBM har for ISS. IBM byder i forvejen på visse sikkerhedsprodukter i sin Tivoli-software, men med ISS opkøbet råder verdens største it-selskabet vist over hele sikkerhedsviften.
ISS står i øvrigt besyndeligt svagt i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold til, hvor stærkt firmaet er i USA og i større lande i Europa.
24.11.06
Der findes intet sandhedsserum
Lidt tankevækkende/undeholdende stof til weekenden:
En artikel i Washington Post fastslår, at der ikke findes sandhedsserum, omend alkohol jo kan løsne tungebåndet lidt for meget. Og hvor efterlader det alle de forfattere, filmskabere og paranoie efterretningsfolk, der har sværget til de kendte former for "sandhedserum"? Dag for dag plukkes vi for illusioner. Luk det internet:-) Artiklen findes her.
Avisen Ingeniøren "tillader" sig at gøre grin med sælgere. Det sker på en blog, bestyret af avisens respektløse bagsideredaktør. Læs de tre skrøner om ingeniører og sælgere her. De byder på et godt grin, og bagefter kan man så tænke på, hvor ingeniører mon var i dag, hvis der ikke fandtes sælgere:-)
Podcasts? Hype eller bliver det en kæmpe succes. For tidligt at sige. Stadig flere downloader audio - nyheder og andre fortællinger - til afspilning på deres iPod/MP3-afspiller, men få gør det hyppigt. BBC skriver her om en ny undersøgelse af brugen. Min personlige vurdering er, at podcasts er alle tiders for amerikanere og andre, der har lang transporttid og som planlægger lidt på forhånd.
Jeg selv har aldrig fået taget mig sammen til at downloade en podcast på en MP3-afspiller, men jeg er taknemmelig over, at MP3-filerne findes. Så meget lettere lige at få genopfrisket et godt konferenceindlæg efter en stund, end når man skal studere sine egne sære notater. Også godt, når man lige finder et interview med en person, man researcher på. Men jeg har en klar barriere over for lange podcasts.... hvis man keder sig, hvordan kan man så vide, om det bliver pissespændende 7,5 minutter senere. Og jeg har ved gud kedet mig, selv når udsendelser produceres af mediehuse.
Hvad er din vurdering af podcast? Noget som mange vil bruge, eller få?
En artikel i Washington Post fastslår, at der ikke findes sandhedsserum, omend alkohol jo kan løsne tungebåndet lidt for meget. Og hvor efterlader det alle de forfattere, filmskabere og paranoie efterretningsfolk, der har sværget til de kendte former for "sandhedserum"? Dag for dag plukkes vi for illusioner. Luk det internet:-) Artiklen findes her.
Avisen Ingeniøren "tillader" sig at gøre grin med sælgere. Det sker på en blog, bestyret af avisens respektløse bagsideredaktør. Læs de tre skrøner om ingeniører og sælgere her. De byder på et godt grin, og bagefter kan man så tænke på, hvor ingeniører mon var i dag, hvis der ikke fandtes sælgere:-)
Podcasts? Hype eller bliver det en kæmpe succes. For tidligt at sige. Stadig flere downloader audio - nyheder og andre fortællinger - til afspilning på deres iPod/MP3-afspiller, men få gør det hyppigt. BBC skriver her om en ny undersøgelse af brugen. Min personlige vurdering er, at podcasts er alle tiders for amerikanere og andre, der har lang transporttid og som planlægger lidt på forhånd.
Jeg selv har aldrig fået taget mig sammen til at downloade en podcast på en MP3-afspiller, men jeg er taknemmelig over, at MP3-filerne findes. Så meget lettere lige at få genopfrisket et godt konferenceindlæg efter en stund, end når man skal studere sine egne sære notater. Også godt, når man lige finder et interview med en person, man researcher på. Men jeg har en klar barriere over for lange podcasts.... hvis man keder sig, hvordan kan man så vide, om det bliver pissespændende 7,5 minutter senere. Og jeg har ved gud kedet mig, selv når udsendelser produceres af mediehuse.
Hvad er din vurdering af podcast? Noget som mange vil bruge, eller få?
23.11.06
Online backup til forbrugere i Norton
Efter lang tids forsinkelse er it-sikkerhedsselskabet Symantec omsider parat med et betaudgave af næste generations beskyttelsessoftware til forbrugere, Norton 360. Det er en alt-i-en pakke, som imidlertid ikke alene rummer al den nødvendige anti-software (-virus, -spyware, -bedrageri), men som også byder på et længe savnet tilbud til folk med hjemmepc'er, nemlig automatisk online sikkerhedskopiering af data.
Skulle harddisken ryge eller hackere slå til med sletning af data, sikrer Norton-pakken også den nødvendige genetablering af dokumenter, fotos, video etc. ud fra online backup’en.
TDC som backup-partner?
Det er i øvrigt ikke Symantec selv, der står on backup-tjenesten. Da selskabets øverste chef John Thompson for nylig var i Danmark på et kort kundebesøg, fortalte han mig, at Symantec vil bruge eksterne partnere til det tilbud. Mit gæt, der absolut ikke bunder i faktuel viden, er, at TDC herhjemme bliver backup-partneren.
TDC tilbyder i forvejen online back up til virksomheder. Ifølge John Thomson er TDC er i øvrigt en af Symantecs helt store kunder. Men om det er Norton-software, som TDC tilbyder forbrugerne som sikkerhedspakke under eget navn, aner jeg ikke.
2 gigabytes til hver
Men endnu er der altså kun tale om en beta-version af Norton 360, det vil sige en version, som man kan downloade til testbrug, men som ikke er garanteret fri for fejl. Ifølge online-nyhedsstedet Informationweek vil Symantec stille 2 gigabytes gratis til rådighed for backup pr. person. I betaversionen stilles dog kun 250 megabytes til rådighed og kun til de første 25.000 betatestere.
Informationweek fortæller i øvrigt også, at Symantec har fået tunet sin beskyttelsessoftware, så den ikke længere æder så meget af pc’ens regnekræfter, som tidligere. Al antivirus sænker pc’ens hastighed, men Norton går for at være en sand grovæder.
Microsoft først
Symantec, der i mange år har været den største leverandør af antivirus til forbrugere, er i øvrigt sent ude med et væg-til-væg tilbud. Microsoft, som Symantec på sin vis kan takke sin yderst profitable fortid for, gik selv tidligere ind på markedet med en samlet sikkerhedspakke kaldet Microsoft OneCare, som vi dog – så vidt jeg ved – endnu ikke har mulighed for at bruge i Danmark. OneCare fra Microsoft rummer dog ikke automatisk back up og restore.
Symantec skifter i øvrigt prismodel til abonnementsbetaling, men hvad prisen bliver, og hvornår produktet kommer på dansk, ved jeg ikke.
Skulle harddisken ryge eller hackere slå til med sletning af data, sikrer Norton-pakken også den nødvendige genetablering af dokumenter, fotos, video etc. ud fra online backup’en.
TDC som backup-partner?
Det er i øvrigt ikke Symantec selv, der står on backup-tjenesten. Da selskabets øverste chef John Thompson for nylig var i Danmark på et kort kundebesøg, fortalte han mig, at Symantec vil bruge eksterne partnere til det tilbud. Mit gæt, der absolut ikke bunder i faktuel viden, er, at TDC herhjemme bliver backup-partneren.
TDC tilbyder i forvejen online back up til virksomheder. Ifølge John Thomson er TDC er i øvrigt en af Symantecs helt store kunder. Men om det er Norton-software, som TDC tilbyder forbrugerne som sikkerhedspakke under eget navn, aner jeg ikke.
2 gigabytes til hver
Men endnu er der altså kun tale om en beta-version af Norton 360, det vil sige en version, som man kan downloade til testbrug, men som ikke er garanteret fri for fejl. Ifølge online-nyhedsstedet Informationweek vil Symantec stille 2 gigabytes gratis til rådighed for backup pr. person. I betaversionen stilles dog kun 250 megabytes til rådighed og kun til de første 25.000 betatestere.
Informationweek fortæller i øvrigt også, at Symantec har fået tunet sin beskyttelsessoftware, så den ikke længere æder så meget af pc’ens regnekræfter, som tidligere. Al antivirus sænker pc’ens hastighed, men Norton går for at være en sand grovæder.
Microsoft først
Symantec, der i mange år har været den største leverandør af antivirus til forbrugere, er i øvrigt sent ude med et væg-til-væg tilbud. Microsoft, som Symantec på sin vis kan takke sin yderst profitable fortid for, gik selv tidligere ind på markedet med en samlet sikkerhedspakke kaldet Microsoft OneCare, som vi dog – så vidt jeg ved – endnu ikke har mulighed for at bruge i Danmark. OneCare fra Microsoft rummer dog ikke automatisk back up og restore.
Symantec skifter i øvrigt prismodel til abonnementsbetaling, men hvad prisen bliver, og hvornår produktet kommer på dansk, ved jeg ikke.
20.11.06
Microsofts Office 2007 med "dræberknap"
Med den nye kontorpakke Office 2007 strammer Microsoft garnet om de mange, der snyder sig til softwaren i stedet for at købe licens.
Der er i Office 2007 indbygget en slags "dræberknap", der efter en vis periode sætter vigtige funktioner ud af spil, hvis pc'ens bruger ikke har ønsket eller været i stand til at sikre den krævede aktivering af kontorpakken.
Undlades aktivering kan man således ikke skabe et dokument. Man kan godt se et dokument, men ikke ændre i det. Og man kan printe et dokument, men ikke lagre det, fortæller Microsoft-eksperten, bloggeren Mary Jo Foley. Nedlukningen af funktionerne, betegnes officielt som Office Genuine Advantage lockdowns.
Den form for stramning over for gratister (eller softwarepirater, som Microsoft ynder at kalde nasserne) blev første gang meldt ud i foromtale af Microsofts nye generation af Windows-styresystemet, Vista, som kommer i en forbrugerversion i januar 2007. Microsoft har ikke officielt berettet om Office 2007 i denne sammenhæng, men stramningerne fremgår af Microsofts eget websted med spørgsmål og svar om Office.
PS: For at "aktivere" sin software skal man kunne oplyse den rigtige "produktnøgle" enten via internettet eller telefon. Microsoft tjekker, hvorvidt antallet af aktiveringer for en given produktnøgle overskrider det antal gange, softwaren må installeres. Køber man en pc forsynet med software vil programmerne ofte være aktiveret fra fabrikkens side.
Der er i Office 2007 indbygget en slags "dræberknap", der efter en vis periode sætter vigtige funktioner ud af spil, hvis pc'ens bruger ikke har ønsket eller været i stand til at sikre den krævede aktivering af kontorpakken.
Undlades aktivering kan man således ikke skabe et dokument. Man kan godt se et dokument, men ikke ændre i det. Og man kan printe et dokument, men ikke lagre det, fortæller Microsoft-eksperten, bloggeren Mary Jo Foley. Nedlukningen af funktionerne, betegnes officielt som Office Genuine Advantage lockdowns.
Den form for stramning over for gratister (eller softwarepirater, som Microsoft ynder at kalde nasserne) blev første gang meldt ud i foromtale af Microsofts nye generation af Windows-styresystemet, Vista, som kommer i en forbrugerversion i januar 2007. Microsoft har ikke officielt berettet om Office 2007 i denne sammenhæng, men stramningerne fremgår af Microsofts eget websted med spørgsmål og svar om Office.
PS: For at "aktivere" sin software skal man kunne oplyse den rigtige "produktnøgle" enten via internettet eller telefon. Microsoft tjekker, hvorvidt antallet af aktiveringer for en given produktnøgle overskrider det antal gange, softwaren må installeres. Køber man en pc forsynet med software vil programmerne ofte være aktiveret fra fabrikkens side.
Analysediaré som PR
Berlingskes Jakob Skouboe havde i dag på it- og telesiderne en bidende kommentar til de mange opinionsundersøgelser, som it-firmaer bruger for at få skaffet sig omtale i disse tider. Og jovist. Også i dag dykker endnu en undersøgelse op i mailens indboks.
Et stort it-selskab fortæller: "Chefer stoler ikke på deres egne virksomheder, når det gælder håndteringen af fortrolige informationer." Uha, uha. Men gæt blot, hvem der kan medvirke til at sikre håndteringen af de fortrolige informationer!
Gad vide, hvornår analyser ikke længere anses for at være godt læsestof. Det må vi have en læseranalyse af:-)
Et stort it-selskab fortæller: "Chefer stoler ikke på deres egne virksomheder, når det gælder håndteringen af fortrolige informationer." Uha, uha. Men gæt blot, hvem der kan medvirke til at sikre håndteringen af de fortrolige informationer!
Gad vide, hvornår analyser ikke længere anses for at være godt læsestof. Det må vi have en læseranalyse af:-)
19.11.06
Devalueret innovation
”Den innovative virksomhed” er hot. I bøger, blandt tidens managementguruer, i kursuskataloger. Men spørgsmålet er, om vi vitterligt mener innovation i sin fornemste form, hvor der sættes nye regler for ”spillet”, eller om vi blot bruger ordet som beskrivelse af gode, små fremskridt, trin for trin. Typisk af produkter eller processer.
I min morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen >"Misfornøjelse bag innovation" hævder jeg, at innovation er enerens præstation, ikke en teampræstation. Dette er jo i strid med den aktuelle holdning på bjerget, hvor vi fortælles at tværfaglige team udgør den direkte vej til innovation. Naturligvis ledsaget af rette, forstående ledelse, og rette ”kreative rammer”, etc.
Jeg frakender dog på ingen måde tværfaglige teams og gode rammer en berettigelse. Tværtimod. De vil skabe mange forbedringer. Man vil også kunne opnå en masse fremskridt, hvis man lægger øret til, hvad der måtte komme af forslag fra slutbrugere, der brokker sig over et produkt, eller som er så begejstrede over et produkt, at de ”digter” videre. Kunne man ikke også...
Men altså. Individet eller teamet? Læs gerne min klumme og kommenter den her på bloggen. Som yderligere inspiration til kommentarer også lidt citater:
I min morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business med titlen >"Misfornøjelse bag innovation" hævder jeg, at innovation er enerens præstation, ikke en teampræstation. Dette er jo i strid med den aktuelle holdning på bjerget, hvor vi fortælles at tværfaglige team udgør den direkte vej til innovation. Naturligvis ledsaget af rette, forstående ledelse, og rette ”kreative rammer”, etc.
Jeg frakender dog på ingen måde tværfaglige teams og gode rammer en berettigelse. Tværtimod. De vil skabe mange forbedringer. Man vil også kunne opnå en masse fremskridt, hvis man lægger øret til, hvad der måtte komme af forslag fra slutbrugere, der brokker sig over et produkt, eller som er så begejstrede over et produkt, at de ”digter” videre. Kunne man ikke også...
Men altså. Individet eller teamet? Læs gerne min klumme og kommenter den her på bloggen. Som yderligere inspiration til kommentarer også lidt citater:
“The greatest danger for most of us is not that our aim is too high and we miss it, but that it is too low and we reach it."
Michelangelo
“Innovation is everything. When you’re on the forefront, you can see what the next innovation needs to be.”
Robert Noyce, Founder of Intel
"An important scientific innovation rarely makes its way by gradually winning over and converting its opponents: What does happen is that the opponents gradually die out."
Max Planck
"Great innovators and original thinkers and artists attract the wrath of mediocrities as lightning rods draw the flashes."
Theodor Reik
18.11.06
Bagstræber-DK: Nej til Google News
17.11.06
Lisbeth Knudsen som blogger om journalistik
Det garvede mediemenneske, Lisbeth Knudsen, der jo netop er fyret som nyhedsdirektør for DR, vil gerne ind i bloguniverset og skrive om medier og journalistik.
Kom, kom, kom. Det kan ikke gå hurtigt nok. Vi savner et kvalificeret sted for meninger og debat om, hvorledes medierne forvalter - og misforvalter - deres opgave.
Netop de danske medier er ekstremt mimoseagtige, når det gælder kritik. Alle andres snavsede vasketøj SKAL luftes. Til tider er selv en ganske lille plet nok til en overskrift, hvis firmaet eller personen er kendt. Men branchens egne tilsølede klæder! Nixen bixen. En stiltiende kartelagtig aftale råder.
Branchen går kun i kødet på hinanden, når de - som med Nyhedsavisen - trues på brødet. Ikke en gang når et andet medie hænger en uskyldig ud "i den gode histories tjeneste." I sjældne tilfælde det til et pip. Aldrig en modkampagne.
Oplysningen om, at Lisbeth Knudsen måske begynder at blogge, ses i dagens udgave af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.
Her fortæller hun også, at medierne tilsyneladende har fået et problem med at fylde de mange avissider, der efterhånden er afsat til erhvervsstof. Derfor har pressemeddelelser fra erhvervslivet fået en vigtigere rolle som kildemateriale.
Lisbeth Knudsen påpeger desuden, at indholdet i de mange ledelsesinterviews og karrieretillæg afspejler at "erhvervsredaktionernes dybere kendskab til livet derude i virksomhederne er ikke overvældende".
Hvor sandt! Men hvordan skal det blive anderledes, når redaktionsledelserne prioriterer dækningen af al andet erhvervsstof som væsentligere end ledelsesstoffet - også hvad angår resourcetildelingen.
Der findes enkelte exceptionelt dygtige journalister, der dækker ledelsesstof, men redaktionsledelsen supplerer typisk op med, hvad der må betragtes som "anden sortering" på det område. Ikke sjældent er der tale unge mennesker, der naturligt nok er helt blanke i knolden, når det gælder ledelse og konsekvenser. Men de er billige, de unge mikrofonholdere. Og så lystrer de. Det er jo så bekvemt for en ledelse:-)
PS: Selvrangelsen i amerikanske medier har en slags anker på nettet hos Romenesko, der har undertitlen "Your daily fix of media industry news, commentary, and memos." Den blev startet af en gammel garvet journalist, Romenesko himself, men om der er flere bag i dag, ved jeg ikke. Der er tale om en slags blog (men UDEN kommentarmuligheder), og den er tilknyttet Poynter Institute i Florida. En højt respekteret institution for videreuddannelse af journalister og andre mediemennesker.
Kom, kom, kom. Det kan ikke gå hurtigt nok. Vi savner et kvalificeret sted for meninger og debat om, hvorledes medierne forvalter - og misforvalter - deres opgave.
Netop de danske medier er ekstremt mimoseagtige, når det gælder kritik. Alle andres snavsede vasketøj SKAL luftes. Til tider er selv en ganske lille plet nok til en overskrift, hvis firmaet eller personen er kendt. Men branchens egne tilsølede klæder! Nixen bixen. En stiltiende kartelagtig aftale råder.
Branchen går kun i kødet på hinanden, når de - som med Nyhedsavisen - trues på brødet. Ikke en gang når et andet medie hænger en uskyldig ud "i den gode histories tjeneste." I sjældne tilfælde det til et pip. Aldrig en modkampagne.
Oplysningen om, at Lisbeth Knudsen måske begynder at blogge, ses i dagens udgave af Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.
Her fortæller hun også, at medierne tilsyneladende har fået et problem med at fylde de mange avissider, der efterhånden er afsat til erhvervsstof. Derfor har pressemeddelelser fra erhvervslivet fået en vigtigere rolle som kildemateriale.
Lisbeth Knudsen påpeger desuden, at indholdet i de mange ledelsesinterviews og karrieretillæg afspejler at "erhvervsredaktionernes dybere kendskab til livet derude i virksomhederne er ikke overvældende".
Hvor sandt! Men hvordan skal det blive anderledes, når redaktionsledelserne prioriterer dækningen af al andet erhvervsstof som væsentligere end ledelsesstoffet - også hvad angår resourcetildelingen.
Der findes enkelte exceptionelt dygtige journalister, der dækker ledelsesstof, men redaktionsledelsen supplerer typisk op med, hvad der må betragtes som "anden sortering" på det område. Ikke sjældent er der tale unge mennesker, der naturligt nok er helt blanke i knolden, når det gælder ledelse og konsekvenser. Men de er billige, de unge mikrofonholdere. Og så lystrer de. Det er jo så bekvemt for en ledelse:-)
PS: Selvrangelsen i amerikanske medier har en slags anker på nettet hos Romenesko, der har undertitlen "Your daily fix of media industry news, commentary, and memos." Den blev startet af en gammel garvet journalist, Romenesko himself, men om der er flere bag i dag, ved jeg ikke. Der er tale om en slags blog (men UDEN kommentarmuligheder), og den er tilknyttet Poynter Institute i Florida. En højt respekteret institution for videreuddannelse af journalister og andre mediemennesker.
16.11.06
Pas på nettets jobtilbud
Vær mistænksom over for jobtilbud, der blot dumper ind via email. Jeg har lige fået et sådant tilbud ind, men de har cirklet rundt i en måneds tid, så vidt jeg ved.
Mailen, der er skrevet på nogenlunde pænt dansk, har til formål at få shanghajet folk til at være mellemmand for pengeoverførsler, der skal ende i kriminelle bagmænds lommer. De lokkes med mange dollar for få timers arbejde.
Overskriften på den aktuelle mail lyder således:
Nye medarbejdere soges
Som afsender står:
Personalechef EJF iljmgfhvzlb@hotmail.com
(alene hotmail.com-adressen lugter af svindel).
Her er starten på teksten:
Hej
EJF er en af de ledende virksomheder, der yder on-line økonomisk støtte og kvalitetsservice til kunder på seks forskellige kontinenter. Lige nu har vi planer om at udvide vores afsætningsmarked og udvide vores kundebase i nye lande.
Nytåret blev fulgt af nyheden om, at vi har opslået nye stillinger som økonomiansvarlig, og det blev besluttet, at de bedst kvalificerede kandidater skulle indskrives direkte fra internettet.
Prøv lykken med EJF!
Arbejd som økonomiansvarlig og bemærk, at det ikke er et krav, at du har en uddannelse indenfor denne type salgs-/marketingsvirksomhed. Det eneste og afgørende krav til dig er, at du er energisk, ærlig og arbejdsom.
Her er arbejdsopgaven beskrevet:
9. Modtag betalinger fra vores kunder, behandl dem og send dem videre enten til vores hovedkontor eller en af vores tilknyttede lokalafdelinger.
Denne type mail har samme funktion som visse annoncer på internettet om, hvor let det er at tjene gode penge. Og nogle mennesker hopper på tilbudet. Det så vi blandt andet ved de seneste indbrud i netbanker (Danske Bank og Spar Nord), hvor de penge, der blev stjålet blev overført til en konto i Hjørring. Manden bag den skulle så sørge for at få dem videre til en bagmand i Dubai mod en fed provision. Nu kan han i stedet imødese en retssag.
Mailen, der er skrevet på nogenlunde pænt dansk, har til formål at få shanghajet folk til at være mellemmand for pengeoverførsler, der skal ende i kriminelle bagmænds lommer. De lokkes med mange dollar for få timers arbejde.
Overskriften på den aktuelle mail lyder således:
Nye medarbejdere soges
Som afsender står:
Personalechef EJF iljmgfhvzlb@hotmail.com
(alene hotmail.com-adressen lugter af svindel).
Her er starten på teksten:
Hej
EJF er en af de ledende virksomheder, der yder on-line økonomisk støtte og kvalitetsservice til kunder på seks forskellige kontinenter. Lige nu har vi planer om at udvide vores afsætningsmarked og udvide vores kundebase i nye lande.
Nytåret blev fulgt af nyheden om, at vi har opslået nye stillinger som økonomiansvarlig, og det blev besluttet, at de bedst kvalificerede kandidater skulle indskrives direkte fra internettet.
Prøv lykken med EJF!
Arbejd som økonomiansvarlig og bemærk, at det ikke er et krav, at du har en uddannelse indenfor denne type salgs-/marketingsvirksomhed. Det eneste og afgørende krav til dig er, at du er energisk, ærlig og arbejdsom.
Her er arbejdsopgaven beskrevet:
9. Modtag betalinger fra vores kunder, behandl dem og send dem videre enten til vores hovedkontor eller en af vores tilknyttede lokalafdelinger.
Denne type mail har samme funktion som visse annoncer på internettet om, hvor let det er at tjene gode penge. Og nogle mennesker hopper på tilbudet. Det så vi blandt andet ved de seneste indbrud i netbanker (Danske Bank og Spar Nord), hvor de penge, der blev stjålet blev overført til en konto i Hjørring. Manden bag den skulle så sørge for at få dem videre til en bagmand i Dubai mod en fed provision. Nu kan han i stedet imødese en retssag.
14.11.06
Firefox 2.0 bedre end IE7 mod phishing
Microsoft har i sin netop lancerede browser Internet Explorer 7 indbygget en beskyttelse mod phishing, men Mozilla Firefox2.0 gør det bedre. Det er resultatet af en test foretaget af en tredjepart, fortæller Washington Post-bloggeren Brian Krebs her.
PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.
PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.
PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.
PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.
Reuters blåstempler blogs
Reuters, der oprindeligt startede som telegrambureau for pressen, udvider igen sit territorum. Selskabet har netop betalt 7 millioner dollar for en andel i web-mediefirmaet, Pluck, der står bag syndikering af blogs. Syndikering er, hvad der især kendes fra tegneserieverdenen, hvor flere aviser bringer samme tegneserie. Reuters distribuerer i forvejen nyhedstof i tekst, billeder og video.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
Pluck har i alt 2.800 blogs knyttet til sin syndikeringstjeneste BlogBurst. Med opkøbet gør Reuters det lettere for medier at tilknyttet gode blogs, og dermed skabe mere to-vejs kommunikation med læserne. Medierne slipper for selv at skulle finde de bedste blogs, og de slipper måske for at måtte nøjes med de tredjebedste. Blandt BlogBursts nuværende kunder ses The Washington Post, San Francisco Cronicle og britisk Guardian.
"Nyheder er nyheder. Om det kommer fra professionelle journalister eller blogkommentatorer," lyder begrundelsen fra en Reuters-boss.
Hmmmm. Umiddelbart har jeg en fornemmelsen af, at for "Tanten" er blogs blot lidt gemüse.
13.11.06
Gyldendal snød på vægten
Det er forunderligt at se, at Gyldendal nu i julekataloget reklamerer for bogen "En kort historie om næsten alt" i illustreret udgave. Bogen er jo skamrost for sin gode måde at fortælle om naturvidenskab på, så jeg købte to, men vel at mærke måneder før den kom ud i den illustrerede version. En som gave til nogle unge knægte for at inspirere dem til også at tænke i naturvidenskab. Og en som gave til mig selv.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
Men jeg gik i stå, for det viste sig at være så som så med den fabelagtige formidling. Jeg undrede mig såre over, at så tungt stof ikke blev ledsaget af illustrationer. At forfatteren Bill Bryson, som jeg også har læst gode rejsebøger af, kunne begå så elementær en fejl i formidlingen, at alt kun blev udtrykt i tekst. Men Bill Bryson var altså ikke at klandre. Kun Gyldendal.
Hvad er det for en båtnakke hos forlaget, der gav grønt lys for produktion og salg af en version uden illustrationer? Det svarer jo næsten til at sælge en film uden lyd, og så senere tilbyde filmen med lyd.
Så er spørgsmålet om alle vi, der faldt for tilbudet om lettilgængelig viden om naturvidenskab, skal kræve vores bøger ombyttet, eller om vi skal være milde. Takket være udviklingen er det jo billigt for Gyldendal at kompensere for miseeren. Læg blot illustrationerne ud på nettet, så vi selv kan printe dem. Og krænker det en ophavsret, så mail dem til os, der har købt - om ikke katten i sækken - så et ufærdigt produkt.
Har du også købt bogen, men savnet illustrationerne? Mail til gyldendal@gyldendal.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)
